En langsom lækage under køkkenvasken | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. キッチンの流し台の下に、湿ったしみができ始めていることに気づきました。

   Jeg lagde mærke til, at der var ved at danne sig en fugtig plet under køkkenvasken.

   キッチン

   køkken

   流し台

   køkkenvask

   下

   under; nedenfor

   湿った

   fugtig

   しみ

   plet

   でき始めている

   er begyndt at danne sig

   ことに気づきました

   lagde mærke til, at

   Uddybende forklaring

   キッチン betyder her “køkken”. Med の forbindes det med det følgende navneord: キッチンの流し台 betyder “køkkenvasken”. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B i/til/fra A” eller “A’s B”, afhængigt af relationen. 流し台 er “vask” eller mere specifikt “køkkenvask”. Det er et navneord. I キッチンの流し台 er キッチン det ord, der nærmere beskriver, hvilken vask der menes. 下 betyder “underside” eller “under”. Sammen med の og den efterfølgende stedmarkør bliver 流し台の下に til “under vasken”. に markerer her stedet, hvor noget befinder sig eller opstår. Eksempel: 机の下にあります。 — “Det er under bordet.” 湿った betyder her “fugtig”. Formen kommer fra verbet 湿る, “at blive fugtig”, og er dets fortidsform brugt foran et navneord: 湿ったしみ = “en fugtig plet”. Den form betyder altså ikke her, at pletten selv udførte en handling; den beskriver dens tilstand. Eksempel: 湿った服 — “fugtigt tøj”. しみ er en “plet”, typisk en mærkbar misfarvning eller fugtplet. Det er navneordet, som 湿った beskriver. I 湿ったしみが markeres pletten med が som det, der begynder at danne sig. でき始めている beskriver, at noget er begyndt at danne sig og stadig er i gang med at opstå. Grundformen できる betyder her “at blive dannet” eller “at opstå”; i andre sammenhænge kan samme form have andre funktioner, blandt andet “at kunne”, så betydningen afgøres af konstruktionen. でき始める betyder “begynde at danne sig/opstå”, og ている viser den igangværende tilstand eller proces. Eksempel: 壁にひびができ始めています。 — “Der er begyndt at komme en revne i væggen.” ことに気づきました betyder “lagde mærke til, at …”. こと gør den foregående hændelse til det, man lægger mærke til, og 気づく betyder “at opdage” eller “at lægge mærke til”. Denne brug tager に: 変化に気づく — “lægge mærke til en forandring”. 気づきました er den høflige fortidsform, så taleren rapporterer en allerede indtruffet opdagelse. Samlet bygges sætningen således op: キッチンの流し台の下に angiver stedet, 湿ったしみが angiver den fugtige plet som det, der opstår, og でき始めている siger, at dannelsen er begyndt og fortsætter. ことに気づきました gør hele denne observation til indholdet af “jeg lagde mærke til”. Den faste betydning er derfor: “Jeg lagde mærke til, at der var ved at danne sig en fugtig plet under køkkenvasken.” Sætningen er en høflig, nøgtern måde at rapportere en observation på.

2. 戸棚を傷める前に、対処する必要があります。

   Det skal ordnes, før det beskadiger skabet.

   戸棚

   skab

   傷める

   beskadige

   前に

   før

   対処する

   håndtere; gøre noget ved

   必要があります

   er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   戸棚 betyder her “skabet” og er et navneord. Det er et almindeligt ord for et skab eller et kabinet med låger; 棚 alene kan også betyde en hylde. 傷める betyder her “beskadige” eller “forringe”. Det er en transitiv form, så den beskadigede ting markeres med を: 戸棚を傷める = “beskadige skabet”. Grundformen er 傷める; den må ikke forveksles med 痛める, som ofte bruges om smerte eller fysisk belastning, selv om de udtales ens. Eksempel: 家具を傷めないでください。 = “Beskadig ikke møblerne.” 前に betyder “før”. Efter en verbal form kan mønsteret 普通形 + 前に bruges om noget, der sker tidligere: 寝る前に = “før jeg går i seng”. Her står 傷める i den almindelige ikke-fortidige form foran 前に, så 傷める前に betyder “før det beskadiger skabet”. Den japanske sætning udelader den handlende eller årsag, men den faste danske oversættelse og den nærliggende kontekst identificerer “det” som det problem, der skal håndteres, nemlig lækagen. 対処する betyder “håndtere” eller “gøre noget ved” et problem. Det er et sammensat verbum med する, og grundformen er netop 対処する; i høflig nutidsform bliver det 対処します. Det bruges typisk om at tage praktiske skridt over for en situation eller et problem. Eksempel: 問題に対処します。 = “Jeg håndterer problemet.” Partiklen に kan markere det problem eller den situation, man tager sig af, men den er ikke udtrykt i denne sætning. 必要があります udtrykker nødvendighed: “det er nødvendigt” eller, sammen med et verbum foran, “man skal”/“man er nødt til at”. 必要 er et navneord, der betyder “nødvendighed” eller “behov”, が markerer det, der findes, og あります er den høflige form af ある i betydningen “findes/er”. Mønstret verbal form + 必要があります bruges derfor om behovet for at udføre handlingen; 対処する必要があります = “det er nødvendigt at gøre noget ved det”. Her er det den omtalte lækage eller det tilknyttede problem, der skal ordnes; den japanske sætning udtrykker ikke en bestemt person, der skal gøre det. Samlet er strukturen 戸棚を傷める前に、対処する必要があります: 戸棚を傷める前に (“før det beskadiger skabet”) + 対処する必要があります (“det er nødvendigt at håndtere det”). Hele udsagnet betyder: “Det skal ordnes, før det beskadiger skabet.” Kommaet markerer overgangen fra tidsleddet til det, der er nødvendigt.

3. そこに容器を置きましたが、水漏れはまだゆっくり滴っています。

   Jeg satte en beholder der, men lækagen drypper stadig langsomt.

   そこに

   der

   容器

   beholder

   置きました

   satte; placerede

   が

   men

   水漏れ

   lækage

   まだ

   stadig

   ゆっくり

   langsomt

   滴っています

   drypper

   Uddybende forklaring

   そこに angiver et sted: “derhenne/dér”. そこ er et stedshenvisende ord, og に markerer stedet, hvor noget placeres. I denne sætning forstås stedet som det sted, der allerede er relevant i samtalen; selve ordet fastlægger ikke, hvad stedet er. 容器 betyder “beholder” og er et selvstændigt navneord. Et eksempel er: 容器に水を入れます。 — “Jeg hælder vand i beholderen.” 置きました betyder her “placerede/satte”. Formen bygger på verbet 置く “at placere, sætte”: 置く → 置きます (høflig nutid/fremtid) → 置きました (høflig datid). Den indeholder derfor både verbets betydning og oplysninger om, at handlingen fremstilles høfligt og som afsluttet. I 容器を置きました markerer を, at 容器 er det, der blev placeret; subjektet er ikke udtrykt på japansk, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”. が forbinder de to dele med en kontrast eller overgang, her “men”: først beskrives placeringen af beholderen, og derefter den fortsatte dryppen. Det er ikke selve が, der betyder “lækage” eller “drypper”. 水漏れ er navneordet “lækage” eller “vandlækage”. Det er sammensat af 水 “vand” og 漏れ “lækage”. Her er 水漏れ emnet for den følgende beskrivelse. Et eksempel er: 水漏れを調べます。 — “Jeg undersøger vandlækagen.” まだ betyder her “stadig” foran en igangværende situation. Sammen med 滴っています viser det, at dryppen fortsætter på dette tidspunkt. I andre sammenhænge kan まだ også betyde “endnu”, men betydningen her er den fortsatte tilstand. ゆっくり er et adverbium, “langsomt”. Det beskriver måden, dryppen foregår på. Et eksempel er: ゆっくり歩きます。 — “Jeg går langsomt.” 滴っています betyder “drypper” eller “er i gang med at dryppe”. Grundverbet er 滴る “at dryppe”. Formen 滴っている dannes med verbets te-form 滴って og いる; den høflige form er 滴っています. Konstruktionen fremhæver en igangværende situation, og ます gør udtrykket høfligt. Her beskrives 水漏れ som den lækage, der drypper. Samlet betyder そこに容器を置きました “Jeg satte en beholder der”. が laver overgangen “men”, og 水漏れはまだゆっくり滴っています betyder “lækagen drypper stadig langsomt”. Hele udsagnet er derfor: “Jeg satte en beholder der, men lækagen drypper stadig langsomt.”

4. そこに、点検の邪魔になる物が何か置いてありますか。

   Er der opbevaret noget der, som kan blokere adgangen?

   そこに

   der

   点検

   inspektion

   邪魔になる

   være i vejen

   物

   ting

   何か

   noget

   置いてありますか

   er der placeret?

   Uddybende forklaring

   そこに betyder “der” og angiver stedet, hvor noget befinder sig. そこ er et steddemonstrativ; に markerer her placeringen. I denne samtale peger det på det omtalte område, men ordet betyder ikke i sig selv “adgang”. 点検 betyder inspektion eller kontrol, især en undersøgelse af udstyr eller et område. Det er et substantiv, som også kan indgå i verbet 点検する “at inspicere”. Her står det foran の og fungerer som bestemmelse til det følgende udtryk: “inspektionens …”. 邪魔になる betyder her “komme i vejen” eller “forstyrre”. 邪魔 betegner en hindring eller forstyrrelse, mens なる betyder “blive”; sammen udtrykker de, at noget bliver en hindring. Et nyttigt mønster er N の邪魔になる = “komme i vejen for N”. Eksempel: 作業の邪魔になる。 — “Det kommer i vejen for arbejdet.” 物 betyder “ting” eller “genstand”. Det er et substantiv og kan bruges bredt om en fysisk genstand. I 点検の邪魔になる物 er det den genstand, som kan komme i vejen for inspektionen. 何か betyder “noget” her. 何 betyder “hvad”, og か gør udtrykket ubestemt: “noget” eller “en eller anden ting”. Det er ikke det samme som det direkte spørgeord 何 alene. Eksempel: 何かあります。 — “Der er noget.” 置いてありますか spørger, om noget er placeret der. Grundverbet er 置く “at placere/sætte”. Formen 置いてある beskriver en tilstand, der er resultatet af en placering, ofte med den praktiske betydning, at noget er blevet lagt eller sat et sted og nu står der; ますか gør spørgsmålet høfligt. Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt noget eksisterer, men om det er placeret på stedet. Sætningen bygges sådan op: そこに “der” + 点検の邪魔になる物 “en ting, der kan komme i vejen for inspektionen” + 何か “noget” + 置いてありますか “er placeret?”. Samlet spørger den, om der dér er placeret noget, som kan hindre eller blokere adgangen til inspektionen. Den høflige formulering passer til en praktisk kontrol af området.

5. その場所を片づけたので、技術者が簡単に点検できます。

   Jeg ryddede området, så teknikeren nemt kan undersøge det.

   その

   det pågældende

   場所

   sted; område

   片づけた

   ryddede op

   ので

   så; fordi

   技術者

   tekniker

   簡単に

   nemt

   点検できます

   kan undersøge

   Uddybende forklaring

   その場所 betyder her “det pågældende sted/område”. その står foran et substantiv og peger på et sted, der allerede er identificerbart i situationen; formen ændres ikke efter køn eller tal. 場所 betyder “sted” eller “område”. Et nyttigt mønster er その + substantiv: その本 betyder for eksempel “den bog”. 片づけた er fortidsformen af 片づける, “at rydde op” eller “at ordne”. Her er det den underforståede taler, som har ryddet området; den danske oversættelse identificerer denne aktør som “jeg”. Den almindelige kæde er 片づける → 片づけた (ryddede op). Eksempel: 部屋を片づけた。— “Jeg ryddede værelset.” ので forbinder den foregående kendsgerning med dens følge og kan gengives som “fordi” eller “så”. Her betyder kombinationen 片づけたので, at oprydningen gør det muligt for teknikeren at undersøge området nemt. Det er en årsagsforbindelse efter en almindelig fortidsform; eksempelvis 雨なので、行きません。— “Fordi det regner, tager jeg ikke af sted.” 技術者 betyder “tekniker”. が markerer her den person, der udfører handlingen i den følgende del: teknikeren er den, der kan undersøge. Et eksempel er 技術者が来ます。— “Teknikeren kommer.” 簡単に er adverbialformen af 簡単だ, “nem/enkel”, og beskriver her måden, undersøgelsen kan udføres på: “nemt”. Formen 簡単な bruges i stedet foran et substantiv, som i 簡単な作業 (“en enkel opgave”); 簡単に bruges foran en handling. 点検できます kommer fra 点検する, “at inspicere eller kontrollere”, med できる, som udtrykker mulighed eller evne, i høflig form: できます. Derfor betyder det her “kan undersøge/kontrollere”. Eksempel: 技術者が機械を点検できます。— “Teknikeren kan kontrollere maskinen.” Samlet er strukturen その場所を片づけたので、技術者が簡単に点検できます: “Jeg ryddede området, så teknikeren nemt kan undersøge det.” その場所を er det område, der blev ryddet; ので angiver årsagen eller følgen; og 技術者が簡単に点検できます siger, at teknikeren derefter kan kontrollere området nemt.

6. 緊急扱いにできますが、日程の調整にはまだ時間がかかるかもしれません。

   Jeg kan markere det som akut, selv om planlægningen stadig kan tage tid.

   緊急扱い

   akut behandling

   できます

   kan gøre; kan få til at ske

   日程

   tidsplan

   調整

   justering

   まだ

   stadig; endnu

   時間

   tid

   かかる

   tage (tid)

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   緊急扱い betyder her, at noget får status som en akut sag. 扱い kommer fra 扱う (at behandle eller håndtere), men hele udtrykket fungerer som betegnelsen for en behandling eller klassifikation. I mønstret XをY扱いにする behandles X som Y. Her er 緊急扱いに den status, som noget kan få; selve det, der markeres, er ikke nærmere angivet i sætningen. できます er den høflige form af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Sammen med に efter en status eller et resultat betyder Xにできます “kan gøre eller markere noget som X”. Eksempel: 今日中にできます。 — “Det kan gøres i dag.” I den faste sætning knytter できます sig til 緊急扱いに, så betydningen bliver “kan markere det som akut”. 日程 betyder en tidsplan eller planlagte datoer. Det kan bruges om en samlet plan for, hvornår noget skal foregå, ikke kun om ét klokkeslæt. Eksempel: 日程を確認します。 — “Jeg tjekker tidsplanen.” 調整 betyder justering eller koordinering. Det er et navneord, som også ofte indgår i verbet 調整する, “justere” eller “koordinere”. 日程の調整 betyder derfor “justering af tidsplanen”: の forbinder det, der justeres, med handlingen eller processen. まだ betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Det står før den del, som fortsat gælder. Eksempel: まだ終わっていません。 — “Det er stadig ikke færdigt.” 時間 betyder tid. I 時間がかかる er tid det, der kræves eller forbruges, når noget tager tid. Eksempel: 少し時間が必要です。 — “Der er brug for lidt tid.” かかる betyder i denne brug “tage” om den tid eller indsats, som en proces kræver. Det er et andet verb end かける, som blandt andet kan betyde at bruge eller påføre noget aktivt. Mønstret 時間がかかる kan genbruges som “det tager tid”; subjektet 時間 er det, der kræves, ikke den person, der udfører arbejdet. かもしれません er den høflige form af かもしれない og udtrykker en mulighed: “måske” eller “kan muligvis”. Det gør ikke udsagnet sikkert. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det regner måske i morgen.” Samlet består 日程の調整には af “hvad angår justeringen af tidsplanen”, hvor に markerer det område eller den proces, der vurderes, og は fremhæver dette område. まだ時間がかかる betyder, at processen stadig kræver tid. かもしれません gør dette til en mulighed snarere end en sikker forudsigelse. が mellem de to hoveddele forbinder dem med en kontrast eller indrømmelse: Selv om det kan markeres som akut, kan justeringen af tidsplanen stadig tage tid. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan markere det som akut, selv om planlægningen stadig kan tage tid.”

7. 床がゆがみ始めていることも伝えてください。

   Nævn venligst, at gulvet er begyndt at slå sig.

   床

   gulv

   ゆがみ始めている

   er begyndt at slå sig

   こと

   det forhold, at

   も

   også

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   床 betyder her “gulv”. Ordet kan bruges som et selvstændigt navneord i mange sammenhænge. I sætningen er 床が det, der beskrives; が markerer dette som den del, der har egenskaben eller gennemgår forandringen. ゆがみ始めている bygger på grundformen ゆがむ, “blive skæv eller forvrænget”. Formen ゆがみ始める betyder “begynde at blive skæv”, hvor 始める sættes efter verbets stamme for at udtrykke begyndelsen på en handling eller proces. ゆがみ始めている kombinerer dette med いる og viser, at processen er i gang eller at den begyndte og stadig er relevant nu. Eksempel: 壁がゆがみ始めている。 — “Væggen er begyndt at blive skæv.” こと gør den foregående verbale beskrivelse til et navneordsagtigt indhold: “det forhold, at gulvet er begyndt at slå sig”. Mønstret [sætning]こと kan derfor bruges, når en hel hændelse eller kendsgerning skal fungere som noget, man kan nævne, rapportere eller vurdere. も betyder her “også”. Det sættes efter こと, så netop dette forhold føjes til noget andet, der skal viderebringes. Hvad det andet er, fastslås ikke af denne sætning alene. 伝えてください kommer fra 伝える, “fortælle, viderebringe eller give besked om”. Formen 伝えて er forbindelsesformen, og ください efter en sådan form laver en høflig anmodning: “fortæl venligst” eller “giv venligst besked”. Eksempel: 担当者に伝えてください。 — “Giv venligst den ansvarlige besked.” Samlet er strukturen 床が [tilstand eller forandring] ことも 伝えてください: “Fortæl også, at gulvet er begyndt at slå sig.” Den nominaliserede del fungerer som det indhold, der skal viderebringes, mens も føjer dette indhold til andre oplysninger.

8. その詳細は報告書に入れるべきです。

   Den detalje bør stå i rapporten.

   その

   den

   詳細

   detalje

   報告書

   rapport

   入れる

   sætte ind; inkludere

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   その står foran 詳細 og peger på en allerede identificeret detalje i situationen. I japansk bøjes denne pegende form ikke efter tal eller grammatisk køn; その bruges foran et navneord. Her støtter den faste oversættelse læsningen “den detalje”. Et genbrugeligt mønster er その + navneord, for eksempel その問題 = “det problem”. 詳細 betyder her “detalje” eller “detaljerede oplysninger”. Det er et navneord, som ofte bruges om indhold, der skal beskrives eller dokumenteres. Eksempel: 詳細を確認します。 — “Jeg kontrollerer detaljerne.” 報告書 er “rapport”, et sammensat navneord: 報告 betyder rapportering eller beretning, og 書 angiver et skriftligt dokument. I sætningen står 報告書 efter partiklen に; sammen med 入れる angiver det stedet eller dokumentet, hvor noget skal indsættes. Eksempel: 報告書に写真を入れます。 — “Jeg indsætter et foto i rapporten.” 入れる er grundformen af verbet “at sætte ind”, “at indsætte” eller, med indhold, “at inkludere”. Formen er ikke bøjet til datid her. I dette mønster står grundformen foran べきです: V-るべきです, “bør gøre V”. Eksempel: 名前を入れるべきです。 — “Man bør indsætte navnet.” べきです udtrykker en anbefaling eller forpligtelse: “bør”. べき følger normalt verbets grundform, og です giver en høflig afslutning. Det er ikke selve 入れる, der betyder “bør”; betydningen opstår gennem kombinationen 入れるべきです. Sammen danner その詳細 “den detalje”, 報告書に入れる “indsætte den i rapporten”, og べきです “bør”. Hele ytringen betyder derfor: “Den detalje bør stå i rapporten.”

9. それは安全性と修理計画に影響します。

   Det påvirker sikkerheden og reparationsplanen.

   それ

   det

   安全性

   sikkerhed

   と

   og

   修理計画

   reparationsplan

   影響します

   påvirker

   Uddybende forklaring

   それ betyder her “det” og står som sætningens tema. Det er et demonstrativt pronomen, hvis konkrete reference ikke fastslås af selve den japanske form; dets grammatiske rolle er at pege på noget allerede identificerbart i sammenhængen. Som mønster kan man bruge それは…です = “Det er …”. 安全性 betyder “sikkerhed”. Ordet er dannet af 安全 “sikker” og 性, som her gør betydningen til en egenskab eller kvalitet: “sikkerhed” snarere end blot “sikker”. Det er et substantiv; i denne sætning er det det første led i det, som påvirkes. と forbinder her to substantiver og svarer til “og”. Mønstret AとB kan derfor bruges til “A og B”, når begge led indgår på samme måde i sætningen. 修理計画 betyder “reparationsplan”. Det er et sammensat substantiv: 修理 betyder “reparation”, og 計画 betyder “plan”. Sammen betegner de en plan for reparation, ikke to separate handlinger. Som eksempel betyder 修理計画を作ります “Jeg laver en reparationsplan.” 影響します betyder “påvirker” her. Grundformen er 影響する “at påvirke”; します er den høflige ikke-fortidsform af する, så 影響します kan bruges om noget, der påvirker eller vil påvirke noget, afhængigt af sammenhængen. Mønstret XはYに影響します betyder “X påvirker Y”; に markerer det, som påvirkningen retter sig mod. I den faste sætning er Y-koordineringen 安全性と修理計画. Samlet følger sætningen mønstret それは AとB に 影響します: “Det påvirker A og B.” Her er A 安全性 “sikkerheden”, B 修理計画 “reparationsplanen”, og それ er det, der har påvirkningen. Den samlede betydning er derfor: “Det påvirker sikkerheden og reparationsplanen.”