Et muligt problem med varmeanlægget | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 暖房は入りますが、部屋はいつまでたっても快適な状態になりません。

   Varmen tænder, men rummet bliver aldrig behageligt.

   暖房

   varme; opvarmning

   入ります

   tænder; går i gang

   部屋

   værelse

   いつまでたっても

   uanset hvor længe der går; aldrig

   快適

   behagelig; komfortabel

   状態

   tilstand

   なりません

   bliver ikke

   Uddybende forklaring

   暖房 betyder her opvarmningen eller varmeanlægget. Det er et navneord; i mønstret 暖房は ... markeres det som emnet med は. は udtales wa i denne funktion og sætter emnet op som det, der beskrives. 入ります er den høflige ikke-fortidsform af 入る. Grundbetydningen er at gå ind eller komme i en aktiv tilstand, og med 暖房 betyder det her, at varmen går i gang eller tænder. Formen kan bruges om noget, der sker nu, eller om en forventet hændelse; den faste oversættelse gør den aktuelle læsning klar. 入る er intransitivt i denne brug: japansk beskriver altså, at varmen kommer i gang, ikke med den samme verbtype som et direkte dansk “nogen tænder varmen”. が står efter den første del og forbinder den med en kontrasterende anden del: varmen går i gang, men det følgende gælder alligevel. 部屋 betyder “værelse” eller “rum”. Det er navneordet, der markeres som emne i 部屋は ...; den faste oversættelse identificerer det som rummet, der beskrives. いつまでたっても er en fast tidslig konstruktion med betydningen “uanset hvor længe der går” eller “selv efter lang tid”. Den efterfølges typisk af en negativ formulering, så kombinationen her giver “aldrig” eller “bliver ikke, hvor længe man end venter”. たって hører sammen med verbet 経つ “gå (om tid)” i denne konstruktion, mens も bidrager med betydningen “selv om/uanset”. 快適 er et na-adjektiv, der betyder “behagelig” eller “komfortabel”. Før et navneord får det formen 快適な, som i 快適な状態. Det beskriver altså tilstanden som behagelig; det er ikke 状態, der er grundformen for adjektivet. 状態 betyder “tilstand” eller “tilstandsmåde”. Sammen med 快適な betyder 快適な状態 “en behagelig tilstand”. Partiklen に efter denne gruppe markerer den tilstand, som noget bliver til: 快適な状態になる betyder “blive behagelig” mere bogstaveligt “komme i en behagelig tilstand”. なりません er den høflige negative ikke-fortidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. なる beskriver en overgang til en tilstand, mens なりません benægter, at overgangen sker. I kombination med いつまでたっても betyder det, at rummet ikke bliver behageligt, selv om man venter længe. Samlet er strukturen 暖房は入りますが “varmen går i gang, men” efterfulgt af 部屋はいつまでたっても快適な状態になりません “rummet bliver aldrig behageligt”. Hele ytringen betyder derfor: “Varmen tænder, men rummet bliver aldrig behageligt.”

2. サーモスタットは作動しているかもしれませんが、ラジエーターのバルブは固着したままです。

   Termostaten fungerer måske, mens radiatorventilen stadig sidder fast.

   サーモスタット

   termostat

   作動している

   fungere; være i drift

   かもしれません

   måske

   ラジエーター

   radiator

   バルブ

   ventil

   固着したままです

   sidder stadig fast

   Uddybende forklaring

   サーモスタット er et låneord for en termostat. I denne sætning er det emnet for vurderingen. Eksempel: サーモスタットを交換します。— “Jeg udskifter termostaten.” 作動している betyder her “er i drift” eller “fungerer”. Grundformen er 作動する, “at gå i drift/virke”; 作動している beskriver en igangværende eller fortsat tilstand. Det er 作動する, ikke det nærliggende サーモスタット, der bærer denne form. Eksempel: ポンプが作動しています。— “Pumpen er i drift.” かもしれません gør udsagnet usikkert: “måske” eller “det kan være, at …”. Formen står efter den foregående verbale form 作動している, så hele kombinationen betyder “måske fungerer den”. Den høflige afslutning ません gør ikke udsagnet negativt her; i denne faste konstruktion udtrykker かもしれません mulighed. Eksempel: 明日は雨かもしれません。— “Det regner måske i morgen.” ラジエーター er låneordet for “radiator”. Eksempel: ラジエーターを掃除します。— “Jeg rengør radiatoren.” バルブ betyder “ventil”. Kombinationen ラジエーターのバルブ betyder “radiatorens ventil”: の forbinder den første nominale del med den anden og angiver relationen mellem dem. Eksempel: 水のバルブを閉めます。— “Jeg lukker vandets ventil.” 固着したままです betyder her “sidder stadig fast”. 固着する er grundformen “at sætte sig fast” eller “at blive fastgroet”; 固着した er dens fortidsform, som her indgår i udtrykket 固着したまま. まま angiver, at tilstanden forbliver uændret, og です giver en høflig afslutning. Det er 固着する, der bøjes, ikke バルブ. Eksempel: ドアは閉まったままです。— “Døren forbliver lukket.” Hele strukturen er: サーモスタットは “hvad der tales om” + 作動しているかもしれません “fungerer måske”, efterfulgt af が “men” og ラジエーターのバルブは “hvad den anden del handler om” + 固着したままです “sidder stadig fast”. Den samlede betydning er derfor: “Termostaten fungerer måske, men radiatorventilen sidder stadig fast.”

3. その可能性は考えました。壁の近くではパイプが温かく感じられるからです。

   Det tænkte jeg også på, fordi røret føles varmt nær væggen.

   その

   den omtalte

   可能性

   mulighed

   考えました

   overvejede

   壁

   væg

   近く

   nærhed

   パイプ

   rør

   温かく

   varmt

   感じられる

   føles

   からです

   fordi det er sådan

   Uddybende forklaring

   その peger på den mulighed, der er relevant i samtalen: “den mulighed”. Det er et demonstrativt ord, som her står foran 可能性 og beskriver den som allerede identificerbar i konteksten. 可能性 betyder “mulighed” eller “muligheden for, at noget er tilfældet”. Det er et substantiv og kan genbruges i mønsteret 可能性がある — “der er en mulighed for, at ...”. 考えました er den høflige datidsform af 考える, “at overveje/tænke på”. Her er den implicitte person taleren, så betydningen er “jeg overvejede”. Formen 考えました viser afsluttet handling i høflig stil; nutidsformen er 考えます. その可能性は gør “den mulighed” til samtalens tema. は markerer temaet, mens den konkrete handling kommer i 考えました. Et eksempel er その案は考えませんでした。 — “Jeg overvejede ikke det forslag.” 壁 betyder “væg”. Som substantiv kan det indgå i stedudtrykket 壁の近く — “i nærheden af væggen”. 近く betyder her “nærhed” eller “området tæt på”. Det er formen af 近い, “nær”, der bruges som et substantivlignende led i 壁の近く; の forbinder “væg” med “nærhed”. 壁の近くで kan for eksempel betyde “i nærheden af væggen”. パイプ betyder “rør” og er det tydeligt nævnte subjekt i den følgende del. が markerer det, der har den beskrevne egenskab eller oplevelse. 温かく kommer fra adjektivet 温かい, “varm” i betydningen behageligt eller mærkbart varm. 温かく er forbindelsesformen, som står foran 感じられる; den beskriver altså, hvordan røret opleves. Sammenlign 温かい — “er varm” — med 温かく感じる — “føles varm”. 感じられる hænger sammen med 感じる, “at føle/opleve”. Formen 感じられる kan udtrykke, at noget kan mærkes eller opleves; her giver den naturligt betydningen “føles”. Den nævner ikke en separat person, der aktivt mærker røret, men fremstiller rørets varme som en mærkbar oplevelse. Et eksempel er この布は柔らかく感じられる。 — “Dette stof føles blødt.” からです afslutter en begrundelse. から betyder her “fordi”, og です giver en høflig afslutning. Den fulde årsagsdel er derfor 壁の近くではパイプが温かく感じられるからです: “fordi røret føles varmt nær væggen”. では angiver situationen eller stedet som tema for denne observation; det er ikke en del af selve betydningen “væg”. Samlet bygges ytringen op som その可能性は考えました — “Jeg overvejede den mulighed” — efterfulgt af begrundelsen 壁の近くではパイプが温かく感じられるからです — “fordi røret føles varmt nær væggen”. Den faste danske oversættelse gengiver hele forbindelsen som: “Det tænkte jeg også på, fordi røret føles varmt nær væggen.”

4. それなら、問題は電源ではなく、おそらく循環です。

   Så er problemet sandsynligvis cirkulation snarere end strømforsyning.

   それなら

   så; i så fald

   問題

   problem

   電源

   strømforsyning

   ではなく

   ikke at være

   おそらく

   sandsynligvis

   循環

   cirkulation

   です

   er

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ er et demonstrativt ord, og なら danner her et udtryk med betydningen “hvis det er sådan”. Udtrykket tager udgangspunkt i noget, der allerede er nævnt, uden at sætningen selv fastlægger en ny bestemt reference. 問題 betyder “problem” og er et substantiv. I denne sætning er det emnet, som udsagnet identificerer som cirkulation snarere end strømforsyning. Et genbrugeligt eksempel er: 問題があります。 — “Der er et problem.” 電源 betyder “strømforsyning” eller “strømkilde”. Det er et sammensat substantiv, der her betegner den mulighed, som afvises i kontrasten. Det er ikke det samme som 電気, der mere generelt betyder “elektricitet”. ではなく betyder her “ikke at være” og er den negative, forbindende del i kontrasten. Mønsteret Xではなく、Yです betyder “det er ikke X, men Y”. なく er den forbindende form af ない, og konstruktionen forbinder den afviste mulighed med den efterfølgende mulighed. Eksempel: これは水ではなく、お茶です。 — “Dette er ikke vand, men te.” おそらく betyder “sandsynligvis”. Det markerer, at taleren vurderer udsagnet som sandsynligt, ikke som sikkert. Her gælder vurderingen den påstand, at problemet er 循環 snarere end 電源. 循環 betyder “cirkulation” i den relevante tekniske betydning. Det er et substantiv, og japansk markerer normalt ikke tal eller grammatisk køn ved denne form. Her betegner ordet cirkulationen som det, problemet sandsynligvis består i, ikke blot en vilkårlig bevægelse. です er den høflige kopula, som her svarer til “er”. Den afslutter udsagnet efter 循環; den angiver ikke i sig selv tid eller et bestemt antal. Samlet bliver strukturen: それなら (“så, hvis det er sådan”) + 問題は (“hvad angår problemet”) + 電源ではなく (“det er ikke strømforsyningen”) + おそらく循環です (“det er sandsynligvis cirkulation”). Hele sætningen betyder derfor: “Så er problemet sandsynligvis cirkulation snarere end strømforsyning.” Den høflige stil kommer især til udtryk gennem den afsluttende です.

5. 技術者は、すべての部屋に入らずに確認できますか。

   Kan en tekniker undersøge det uden at gå ind i alle rum?

   技術者

   tekniker

   すべての

   alle

   部屋

   rum

   入らずに

   uden at gå ind

   確認

   undersøge; kontrollere

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   技術者 betyder her “tekniker”. Det er et tælleligt substantiv, dannet af 技術 “teknik” og 者 “person, der …”; som samlet ord betegner det en fagperson. Med は bliver 技術者 sætningens emne eller tema: 技術者は… betyder “hvad teknikeren angår …”. Eksempel: 技術者が来ます。 — “En tekniker kommer.” Her markerer が i stedet den, der udfører handlingen. すべての betyder “alle” og står foran et substantiv. すべての部屋 er derfor “alle rum”. すべて kan også bruges uden の, når substantivet er underforstået, men の-formen binder det direkte til det følgende substantiv. 部屋 betyder “rum”. Formen ændres ikke efter ental eller flertal; antallet fremgår af sammenhængen eller af et ord som すべての. I すべての部屋に markerer に det sted eller mål, som den følgende bevægelse er rettet mod: “ind i alle rum”. Eksempel: 部屋に入ります。 — “Jeg går ind i rummet.” 入らずに betyder her “uden at gå ind”. Grundformen er 入る “gå ind, komme ind”; den negative form i denne konstruktion er 入らず, og に føjer betydningen “uden at …” til. Mønstret verbets -ずに betyder “uden at gøre …”. Eksempel: ドアを開けずに待ちます。 — “Jeg venter uden at åbne døren.” 入らずに er altså den handling, der undgås, ikke den handling, der udføres. 確認 betyder her “undersøge” eller “kontrollere”. Det bruges ofte med する: 確認する — “undersøge/kontrollere”. I den faste ytring står det som første del af 確認できますか, hvor 確認 er det, man kan udføre. Eksempel: 名前を確認します。 — “Jeg kontrollerer navnet.” できますか danner et høfligt spørgsmål om mulighed eller evne: 確認できますか — “kan De/kan man undersøge det?” Grundformen できる betyder “kunne, være i stand til”; できます er den høflige form, og か markerer spørgsmålet. Her er できる ikke en almindelig nutidsform af 確認する; konstruktionen 確認できる betyder specifikt “kunne undersøge/kontrollere”. Eksempel: ここで確認できますか。 — “Kan man kontrollere det her?” Samlet er strukturen 技術者は、すべての部屋に入らずに確認できますか。: “Kan en tekniker undersøge det uden at gå ind i alle rum?” 技術者は sætter teknikeren som emne, すべての部屋に入らずに angiver den undgåede adgang til alle rum, og 確認できますか spørger, om undersøgelsen er mulig. Det udeladte objekt for 確認 er ikke specificeret nærmere i den japanske sætning; den faste oversættelse gengiver det som “det”.

6. 技術者は、アパート内の温度を比べるために、いくつかの部屋に入る必要があるかもしれません。

   Teknikeren kan have brug for adgang til flere rum for at sammenligne temperaturerne i lejligheden.

   技術者

   tekniker

   アパート内

   inde i lejligheden

   温度

   temperatur

   比べる

   sammenligne

   ために

   for at; med det formål at

   いくつかの

   flere; nogle

   部屋

   rum

   入る

   gå ind; komme ind

   必要がある

   have brug for; være nødvendigt

   かもしれません

   kan muligvis; måske

   Uddybende forklaring

   技術者 betyder her “teknikeren”. Det er et substantiv; tegnet 者 betyder i mange ord en person, der udfører den pågældende aktivitet, men her er hele ordet den naturlige betegnelse for personen. 技術者が来ます。 betyder “Teknikeren kommer.” アパート内 angiver området “inde i lejligheden”. 内 betyder “indre del” eller “inden for” og kan sættes efter et stednavn eller en stedangivelse: 建物内 betyder “inde i bygningen”. Her fungerer アパート内の som bestemmelse til 温度: temperaturen inden for lejligheden. 温度 betyder “temperatur”. Det er et substantiv og kan bruges om en målt temperatur: 部屋の温度 betyder “rummets temperatur”. I denne sætning er temperatur det, der skal sammenlignes i flere rum; selve ordet 温度 har ikke en særskilt flertalsform. 比べる betyder “at sammenligne”. Det er verbets ordbogsform og bruges blandt andet efter ために til at udtrykke formålet med en handling. 二つの数字を比べる。 betyder “Jeg sammenligner to tal.” ために betyder her “for at; med det formål at”. Mønstret [ordbogsform af verbum]ために forbinder en handling med dens formål: 確認するために入ります。 betyder “Jeg går ind for at undersøge det.” Her er 比べるために formålet med at gå ind. いくつかの betyder “flere” eller “nogle” og står foran et substantiv: いくつかの部屋 betyder “flere rum”. Udtrykket angiver et ubestemt antal, ikke et præcist tal; det er derfor ikke det samme som すべての部屋, “alle rum”. 部屋 betyder “rum”. I いくつかの部屋 er det det substantiv, som いくつかの bestemmer. 部屋に入る betyder “gå ind i et rum”, hvor に markerer målet eller stedet, man går ind i. 入る betyder “at gå ind” eller “at komme ind”. Det er ordbogsformen; den har her に foran sig, fordi 部屋 er målet for bevægelsen. En nyttig kontrast er 入る “gå ind” over for 出る “gå ud”: 部屋に入る betyder “gå ind i rummet”, mens 部屋を出る betyder “gå ud af rummet”. 必要がある er en konstruktion med betydningen “have brug for” eller “være nødvendigt”. 必要 er et substantiv/adjektivisk ord for nødvendighed, og ある er formen “findes/er” for noget ikke-levende. I 入る必要がある bliver betydningen “det er nødvendigt at gå ind” eller mere naturligt “man har brug for at gå ind”. Den faste del 必要がある skal ikke læses som om 入る er en del af selve konstruktionen; 入る er handlingen, som nødvendigheden gælder. かもしれません gør udsagnet usikkert: “kan muligvis” eller “måske”. Det står efter den foregående udsagnsdel og giver her betydningen “kan have brug for”. Den høflige afslutning ません gør formuleringen høflig; usikkerheden kommer fra hele かもしれません, ikke fra en sikker påstand om nødvendighed. 雨かもしれません。 betyder “Det er måske regn” eller “Måske er det regn.” Hvis man vil sige “Det regner måske”, bruges eksempelvis 雨が降るかもしれません。. Samlet er opbygningen: 技術者は “hvad teknikeren angår”, アパート内の温度を比べるために “for at sammenligne temperaturerne inde i lejligheden”, いくつかの部屋に入る必要がある “er det nødvendigt at gå ind i flere rum”, og かもしれません “muligvis”. Hele utterancen betyder derfor: “Teknikeren kan have brug for at gå ind i flere rum for at sammenligne temperaturerne i lejligheden.”

7. 余裕をもって知らせてくれれば、私が手配できます。

   Jeg kan godt arrangere det, hvis de giver et rimeligt varsel.

   余裕をもって

   med rimeligt varsel

   知らせてくれれば

   hvis du/de giver besked

   私が

   jeg

   手配できます

   kan arrangere det

   Uddybende forklaring

   余裕をもって betyder her, at beskeden gives med tilstrækkeligt tidsmæssigt spillerum, altså med rimeligt varsel. 余裕 er et substantiv for plads, overskud eller tidsmæssig margin, og もって er formen af 持つ i en fast mådeangivende forbindelse. Mønstret 余裕をもって + verbum kan bruges om at gøre noget i god tid. Eksempel: 余裕をもって準備します。 — Jeg forbereder mig med god tidsmargin. 知らせてくれれば bygger på 知らせる, “informere/give besked”. 知らせて er forbindelsesformen, og くれる viser, at en anden gør noget til fordel for taleren eller den relevante gruppe; くれれば er dens betingelsesform: “hvis [de] giver mig/os besked”. I den faste oversættelse er aktøren gengivet som “de”; selve japanske sætning angiver ikke aktøren med et synligt pronomen. Mønstret Vてくれれば betyder “hvis nogen vil gøre V for mig/os”. Eksempel: 早めに知らせてくれれば、助かります。 — Hvis du giver besked i god tid, hjælper det mig. 私が betyder “jeg”, og が markerer subjektet. Her fremhæver det, at det er jeg, der kan udføre den følgende handling. 私 er den neutrale høflige form for “jeg”; が markerer ikke i sig selv, hvem der modtager handlingen. 手配できます betyder “kan arrangere det”. 手配する er verbet “at arrangere/ordne”, mens 手配できる udtrykker mulighed eller evne til at arrangere; できます er den høflige nutidsform. Eksempel: 私が部屋を手配できます。 — Jeg kan arrangere et værelse. Det er 手配 og ikke 私, der indgår i verbet 手配する. Samlet er strukturen 条件、私が手配できます: “Hvis [de] giver besked med rimeligt varsel, kan jeg arrangere det.” Betingelsen står først, og hovedsætningen siger, at taleren selv kan stå for arrangementet. Den høflige ます-form gør formuleringen passende i en neutral, høflig meddelelse.

8. 確認する前に、明確な時間帯を知らせてもらうべきです。

   Vi bør bede om et klart tidsrum, før vi bekræfter.

   確認する

   bekræfte

   前に

   før

   明確な

   klart; tydeligt

   時間帯

   tidsrum

   知らせてもらう

   bede om at få besked

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   確認する betyder her “at bekræfte”. Det er verbet 確認する i ordbogsformen: 確認 + する danner et såkaldt する-verbum. Denne form bruges også efter 前に for at udtrykke, hvad der sker først eller senere i forhold til noget: 出発する前に = “før man tager af sted”. 前に betyder “før” i denne sammenhæng. Efter et verbum står ordbogsformen foran 前に: 食べる前に = “før man spiser”. Med et navneord bruges normalt の前に, for eksempel 会議の前に = “før mødet”. Her er 確認する前に én tidskonstruktion: “før bekræftelsen / før vi bekræfter”. 明確な betyder “klar” eller “tydeligt afgrænset” og står foran navneordet 時間帯. 明確 er et na-adjektiv: foran et navneord bruges 明確な, mens den prædikative form er 明確だ eller høfligt 明確です. Formen beskriver altså 時間帯, ikke 確認する. Eksempel: 明確な予定が必要です。 — “Der er brug for en klar plan.” Her står 明確な ligeledes foran det navneord, det beskriver. 時間帯 betyder et tidsrum eller et bestemt tidsinterval, ikke bare et enkelt klokkeslæt. Ordet er dannet af 時間 (“tid”) og 帯 (“zone” eller “interval”), men i denne sætning fungerer 時間帯 som ét navneord. 明確な時間帯 er derfor “et klart afgrænset tidsrum”. 知らせてもらう betyder her “at bede om at få besked” eller mere bogstaveligt “at få nogen til at informere én”. 知らせる betyder “at informere / give besked”, og てもらう udtrykker, at taleren modtager denne handling som en hjælp eller tjeneste. Konstruktionen siger ikke blot, at nogen informerer; den fremhæver, at man får besked fra dem. Eksempel: 明日知らせてもらえますか。 — “Kan jeg få besked i morgen?” Den høflige mulighedsform もらえますか gør anmodningen til et spørgsmål; i kildesætningen er ønsket i stedet indlejret i anbefalingen べきです. べきです betyder “bør”. べき følger normalt et verbs ordbogsform og udtrykker, at handlingen anses for rigtig eller nødvendig: 確認すべきです = “man bør bekræfte”. です gør udsagnet høfligt. I 知らせてもらうべきです gælder anbefalingen hele konstruktionen “at bede om at få besked”, ikke kun verbet 知らせる. Samlet er strukturen 確認する前に、明確な時間帯を知らせてもらうべきです: først tidsleddet “før vi bekræfter”, derefter anbefalingen “bør bede om at få besked om et klart tidsrum”. Det giver den samlede betydning: “Vi bør bede om et klart tidsrum, før vi bekræfter.” Det underforståede subjekt gengives i den faste oversættelse som “vi”.