At bekræfte et uventet vedligeholdelsesbesøg | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 先ほど誰かがノックして、換気設備を点検しに来たと言いました。

   Tidligere bankede en person på og sagde, at vedkommende var her for at inspicere ventilationen.

   先ほど

   tidligere

   誰か

   nogen

   ノックして

   bankede på

   換気設備

   ventilationsanlæg

   点検しに

   for at inspicere

   来た

   kom

   と言いました

   sagde

   Uddybende forklaring

   先ほど betyder her “tidligere” eller “for lidt siden” og placerer hændelsen før taletidspunktet. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: 先ほど電話しました。 — “Jeg ringede for lidt siden.” 誰か betyder “nogen” og betegner en ikke-identificeret person. I sætningen står が efter dette ord og markerer personen som den, der udfører handlingen. Eksempel: 誰かが来ました。 — “Der kom nogen.” ノックして er て-formen af ノックする, “at banke på”. て-formen forbinder denne handling med den følgende handling eller del af udsagnet; her bliver det “bankede på og …”. Eksempel: 彼はドアをノックして、入りました。 — “Han bankede på døren og gik ind.” 換気設備 betyder “ventilationsudstyr” eller “ventilationsanlæg”. Det er et sammensat navneord, hvor 換気 vedrører ventilation, og 設備 betyder udstyr eller installation. Her er det dette anlæg, der skal efterses. 点検しに udtrykker formålet “for at inspicere”. 点検する betyder “at inspicere eller kontrollere”, og formen 点検し står foran に i konstruktionen verbets forbindelsesform + に + 来る/行く, som angiver formålet med at komme eller gå. Eksempel: 機械を点検しに来ました。 — “Jeg kom for at inspicere maskinen.” 来た er fortidsformen af 来る, “at komme”. Den viser, at personen kom; i kombination med 点検しに betyder den, at personen kom med det formål at inspicere ventilationsanlægget. Eksempel: 担当者が来ました。 — “Den ansvarlige person kom.” と言いました betyder “sagde”. と markerer det, der bliver sagt eller citeret, og 言いました er den høflige fortidsform af 言う, “at sige”. Det, der siges, står før と: ノックして、換気設備を点検しに来た er altså indholdet af udsagnet. Eksempel: 彼は「明日来ます」と言いました。 — “Han sagde: ‘Jeg kommer i morgen.’” Samlet betyder 先ほど誰かがノックして、換気設備を点検しに来たと言いました。: “Tidligere bankede en person på og sagde, at vedkommende var her for at inspicere ventilationen.” Først placeres hændelsen i tiden med 先ほど; 誰かが angiver den ikke-identificerede person; ノックして forbinder det at banke på med formålet 換気設備を点検しに来た; og と言いました viser, at hele denne forudgående handling blev sagt af personen. 言いました giver udsagnet en høflig, fortidig form.

2. 設備点検の訪問は、通常、建物のシステムを通じて通知されます。

   Vedligeholdelsesbesøg bliver normalt annonceret via ejendommens system.

   設備点検

   inspektion af installationer

   訪問

   besøg

   通常

   normalt

   建物

   bygning eller ejendom

   システム

   system

   通じて

   gennem eller via

   通知されます

   bliver annonceret

   Uddybende forklaring

   設備点検 betyder her inspektion eller kontrol af udstyr og installationer. Det er et sammensat navneord: 設備 er udstyr eller installationer, mens 点検 er kontrol eller inspektion. I 設備点検の訪問 forbinder の de to navneord: besøget er knyttet til en udstyrsinspektion. Eksempel: 設備を点検します。 = “Jeg inspicerer udstyret.” 訪問 betyder besøg, især et besøg som aktivitet eller formål. Her er det hovednavneordet i 設備点検の訪問, så hele gruppen handler om et besøg i forbindelse med inspektion. Eksempel: 訪問を予約します。 = “Jeg bestiller et besøg.” 通常 betyder normalt eller sædvanligvis. Det angiver, at udsagnet beskriver den almindelige fremgangsmåde, ikke nødvendigvis hvert enkelt tilfælde. Det står mellem emneleddet og resten af udsagnet. 建物 betyder bygning eller ejendom. I 建物のシステム forbinder の bygningen med systemet: systemet er knyttet til bygningen. の markerer her en relation mellem to navneord, ikke en selvstændig betydning som dansk “af” i alle sammenhænge. Eksempel: 建物の入口 = “bygningens indgang.” システム er et lånord, der betyder system. Sammen med 建物の betyder det her bygningens system, uden at sætningen specificerer, hvilken teknisk type system der er tale om. 通じて er en te-form af 通じる. I den faste konstruktion Aを通じてB betyder det “B via eller gennem A”: noget formidles ved hjælp af eller gennem en kanal. Her er システムを通じて kanalen for meddelelsen. I denne anvendelse fungerer 通じて som en gennem-/via-angivelse; det betyder ikke, at nogen fysisk passerer gennem systemet. 通知されます kommer fra 通知する, “at meddele” eller “at give besked”, i passiv form 通知される: “blive meddelt” eller “blive informeret om”. ます gør formen høflig. Formen er ikke-fortidig og kan derfor her udtrykke en normal eller tilbagevendende praksis. Passiven gør det, der bliver meddelt, til fokus; den, der sender meddelelsen, er ikke nævnt. Eksempel: 予定は通知されます。 = “Planen bliver meddelt.” Sætningen bygges sådan op: 設備点検の訪問 er emnet, markeret med は; 通常 angiver den normale fremgangsmåde; 建物のシステムを通じて angiver kanalen; og 通知されます siger, at besøget bliver meddelt. Samlet betyder den: “Vedligeholdelsesbesøg bliver normalt annonceret via ejendommens system.” Den høflige stil passer til en neutral, oplysende meddelelse.

3. それで警戒して、その人を中に入れませんでした。

   Det gjorde mig forsigtig, så jeg lukkede ikke personen ind.

   それで

   derfor; så

   警戒して

   være på vagt; være forsigtig

   その人

   den person

   中に

   ind i; indenfor

   入れませんでした

   lukkede ikke ind

   Uddybende forklaring

   それで står først og forbinder en omstændighed med dens følge: “derfor” eller “så”. I denne sætning betyder det, at noget gjorde taleren forsigtig, hvilket førte til den følgende handling. 警戒して betyder her at være på vagt eller udvise forsigtighed. Grundformen er 警戒する; 警戒して er te-formen. Te-formen forbinder denne handling med den næste, så mønstret 警戒して、… kan bruges som “være på vagt og så …” eller, afhængigt af sammenhængen, “fordi man var på vagt, …”. Eksempel: 周囲を警戒して歩いた。 — “Jeg gik, mens jeg holdt øje med omgivelserne.” その人 betyder “den person”. その er et demonstrativt bestemmerelement foran substantivet 人; 人 betyder “person” eller “menneske”. I den fulde sætning viser partiklen を, at personen er den, handlingen retter sig mod. Eksempel: その人を知っています。 — “Jeg kender den person.” 中に betyder “ind i” eller “indenfor”. 中 betyder “indre” eller “inderside”, og に markerer det sted eller mål, som noget bevæger sig ind i. Her handler kombinationen med 入れませんでした om at lukke personen ind i et indre område. Eksempel: 部屋の中に入ります。 — “Jeg går ind i værelset.” 入れませんでした betyder “lukkede ikke ind”. Grundformen er 入れる, som i denne brug betyder “lukke nogen ind” eller “lade nogen komme ind”; det er forskelligt fra det intransitive 入る, “gå ind”. 入れませんでした er den høflige negative datidsform af 入れる: 入れません udtrykker høflig negation, og でした fuldender her den høflige fortidsform. Formen udtrykker derfor, at handlingen ikke fandt sted. 入れる tager den person, der lukkes ind, som objekt med を: 人を中に入れる — “lukke en person ind.” Eksempel: 知らない人を中に入れません。 — “Jeg lukker ikke en ukendt person ind.” Samlet bliver strukturen それで 警戒して、その人を 中に 入れませんでした: Det gjorde taleren forsigtig, så taleren lukkede ikke personen ind. その人を markerer personen som objekt, 中に angiver målet “ind”, og 入れませんでした gør handlingen høfligt benægtet i fortid. Den naturlige danske betydning er derfor “Det gjorde mig forsigtig, så jeg lukkede ikke personen ind.”

4. それは正しい判断でした。まず、その人の入室許可を確認する必要があります。

   Det var den rigtige beslutning. Personens tilladelse til at komme ind skal først bekræftes.

   それは

   det

   正しい

   rigtig

   判断

   beslutning

   まず

   først

   その人の

   personens

   入室許可

   tilladelse til at komme ind

   確認する

   bekræfte; kontrollere

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   それは består af それ, et demonstrativt pronomen, og partiklen は, som markerer emnet. Her betyder det samlet “det”; den præcise reference identificeres ikke af selve formen. は udtales normalt wa, selv om det skrives は. 正しい er et i-adjektiv med betydningen “rigtig” eller “korrekt”. Her beskriver det 判断, altså beslutningen eller vurderingen. Grundformen er 正しい; fortidsformen er 正しかった, og en høflig version er 正しかったです. I den faste sætning udtrykkes fortiden dog gennem でした efter navneordet. 判断 betyder “beslutning” eller “vurdering”. Sammen med 正しい danner det 正しい判断, “en rigtig beslutning”. Eksempel: 慎重な判断 betyder “en forsigtig beslutning”; her beskriver 慎重な navneordet. まず er et adverbium, der betyder “først” eller “som det første”. Det angiver rækkefølgen for handlingen, ikke et bestemt antal trin. その人の består af その foran 人 (“person”) og partiklen の, som forbinder personen med det følgende navneord. Samlet betyder det “personens”. その ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug; den konkrete person identificeres ikke yderligere af selve formen. 入室許可 er et sammensat navneord. 入室 handler om at gå ind i et rum, og 許可 betyder “tilladelse”. Samlet betyder 入室許可 “tilladelse til at komme ind”. 確認する betyder “at bekræfte” eller “at kontrollere”. 確認 er et navneord med betydningen “bekræftelse/kontrol”, og する gør det til et verbum. する er her ordbogsformen, som bruges før 必要があります i mønstret verbets ordbogsform + 必要があります. Eksempel: 予定を確認する betyder “at kontrollere planen”. 必要があります udtrykker nødvendighed. 必要 betyder “nødvendighed” eller “nødvendig”, og あります er den høflige form af ある (“at være/forefindes”) i denne konstruktion. Mønstret V-る必要があります betyder “det er nødvendigt at gøre V” eller naturligt “man skal gøre V”. Første sætning samler それは og 正しい判断でした: “Det var den rigtige beslutning.” でした er den høflige fortidsform af です, så udsagnet placeres i fortiden. I anden sætning placerer まず den nødvendige handling først i rækkefølgen. その人の入室許可 er objektet for 確認する, altså det, man skal kontrollere. 必要があります gør dette til et nødvendighedsudsagn: “Personens tilladelse til at komme ind skal først bekræftes.”

5. 実際に点検の予定が入っているか、確認してもらえますか。

   Kan du tjekke, om der faktisk er planlagt et eftersyn?

   実際に

   faktisk

   点検

   eftersyn

   予定

   plan eller aftale

   入っている

   være lagt ind eller planlagt

   確認してもらえますか

   kan du tjekke det for mig?

   Uddybende forklaring

   実際に betyder her “faktisk” eller “i virkeligheden” og gør udsagnet konkret: taleren vil have kontrolleret, om planen virkelig findes. Det er et adverbium og kan også stå foran andre handlinger, for eksempel 実際に見ました。 — “Jeg så det faktisk.” 点検 betyder “eftersyn” eller “inspektion”. Det er et navneord, som også bruges i forbindelsen 点検する — “at efterse”. Det adskiller sig fra 確認する, som mere generelt betyder “at kontrollere eller bekræfte”, mens 点検する især handler om systematisk at undersøge noget. 予定 betyder en planlagt begivenhed, en aftale eller en tidsplan. I denne sætning er det selve det planlagte eftersyn, der omtales: 点検の予定 betyder “planen for et eftersyn” eller mere naturligt “et planlagt eftersyn”. の forbinder her 点検 med det, som planen vedrører. 入っている er formen af 入る (“gå ind”, “komme ind” eller “blive lagt ind”) med ている. I denne sammenhæng betyder den ikke fysisk “er inde”, men at noget er registreret eller lagt ind i en plan: “er planlagt” eller “står i kalenderen”. 入る bliver til 入って før いる; her markerer いる en fortsat gældende eller opstået tilstand. Et eksempel er 予定が入っています。 — “Der står en aftale i kalenderen.” 確認してもらえますか består af 確認する (“kontrollere/bekræfte”) og てもらえますか, en høflig måde at spørge, om modtageren vil gøre noget som en tjeneste. 確認して er て-formen af 確認する, og もらえますか er den høflige potentialisform af もらう (“modtage”): den spørger bogstaveligt, om taleren kan få denne handling udført. Samlet spørger taleren, om modtageren vil kontrollere det for taleren. Konstruktionen kan genbruges sådan: 見てもらえますか。 — “Kan du se på det for mig?” Hele strukturen er 実際に [点検の予定が入っているか]、確認してもらえますか。 Den indlejrede del med か betyder “om ...”, så taleren beder høfligt modtageren om at kontrollere, om der faktisk er registreret en plan for et eftersyn. Dansk bliver derfor: “Kan du tjekke, om der faktisk er planlagt et eftersyn?”

6. 記録を確認して、ポータルを通じてあなたにメッセージを送ります。

   Jeg vil tjekke registreringerne og sende dig en besked via portalen.

   記録

   registreringer

   確認して

   tjekke og

   ポータル

   portal

   を通じて

   via

   あなたに

   til dig

   メッセージ

   besked

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   記録 betyder her «registreringer» eller «optegnelser». Japanske substantiver markerer normalt ikke ental eller flertal, så formen kan bruges om én eller flere registreringer; det er den faste oversættelse, der giver flertalslæsningen her. を markerer 記録 som det, der berøres af den følgende handling. 確認する er grundformen «at kontrollere» eller «at bekræfte». Formen 確認して er て-formen. Her forbinder den kontrollen med den næste handling: «kontrollere registreringerne og …». Eksempel: 内容を確認して、返信します。 — «Jeg kontrollerer indholdet og svarer.» ポータル er et låneord skrevet med katakana og betyder «portal». Katakana bruges ofte til udenlandske ord og navne, men skrivemåden ændrer ikke ordets rolle i sætningen. を通じて betyder «via» eller «gennem». 通じて er formen af 通じる, «at gå gennem» eller «at formidle gennem», og を markerer det middel eller den kanal, som noget sker via. Mønstret Aを通じてB kan derfor bruges om at gøre eller modtage B via A. Her er portalen kanalen for beskeden. あなた er pronomenet «du». に markerer modtageren for en handling som at sende, give eller vise noget. あなたに betyder derfor «til dig» her. Pronomenet angiver den grammatiske modtager; den danske oversættelse identificerer denne modtager som «dig». メッセージ betyder «besked». Det er endnu et katakana-låneord. I mønstret メッセージを送る er beskeden det, der sendes: メッセージを送ります — «Jeg sender en besked.» 送ります betyder her «sender». Grundformen er 送る, «at sende». Endelsen ます gør udsagnet høfligt; 送ります er den høflige ikke-fortidsform, som afhængigt af sammenhængen kan beskrive nutid eller en plan/fremtid. Her passer den faste oversættelse «vil sende». Den samme form bruges ikke kun med en bestemt afsender, så det er oversættelsen, der angiver «jeg» i denne sætning. Samlet bygges sætningen sådan op: 記録を確認して = «kontrollere registreringerne og», ポータルを通じて = «via portalen», あなたに = «til dig», og メッセージを送ります = «vil sende en besked». Hele betydningen er derfor: «Jeg vil tjekke registreringerne og sende dig en besked via portalen.»

7. 誰かが戻ってくる前に、知っておきたいです。

   Jeg vil helst vide det, før nogen kommer tilbage.

   誰か

   nogen

   戻ってくる

   komme tilbage

   前に

   før

   知っておきたいです

   vil gerne vide det på forhånd

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her «nogen». 誰 betyder «hvem», og 誰か er den ubestemte form «nogen» eller «en eller anden». が markerer den, der udfører handlingen i den følgende del. Eksempel: 誰かが来ます。 — «Nogen kommer.» 戻ってくる betyder «komme tilbage». Det er en sammensætning af 戻る «vende tilbage» og 来る «komme»: 戻って er forbindelsesformen af 戻る, og くる angiver bevægelse tilbage mod det relevante sted eller udgangspunkt. I denne sætning står verbet i ikke-fortid; i en tidsledsætning kan denne form derfor også beskrive en fremtidig hændelse. Eksempel: 彼は明日戻ってくる。 — «Han kommer tilbage i morgen.» 前に betyder «før». Her står 前 «foran; før» sammen med partiklen に for at danne et tidsudtryk. Mønstret verbum i grundform + 前に betyder «før nogen gør noget»: 出かける前に、電話します。 — «Jeg ringer, før jeg tager af sted.» 知っておきたいです udtrykker «vil gerne vide det på forhånd». 知る er grundformen «få at vide; vide», mens 知っておく betyder at sørge for at vide noget på forhånd. Her danner 知っておきたい ønsket om denne forberedelse: たい sættes på verbets forbindelsesform og betyder «vil gerne». です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 予定を知っておきたいです。 — «Jeg vil gerne vide planen på forhånd.» Samlet er strukturen 誰かが戻ってくる前に («før nogen kommer tilbage») efterfulgt af 知っておきたいです («jeg vil gerne vide det på forhånd»). Hele ytringen betyder derfor: «Jeg vil helst vide det, før nogen kommer tilbage.»

8. 確認が取れるまでは、来ると分かっていた人以外は、誰も中に入れないでください。

   Indtil det er bekræftet, må du ikke lukke nogen ind, medmindre du havde forventet, at personen kom.

   確認

   bekræftelse

   取れる

   kan opnås

   来る

   komme

   分かっていた

   vidste

   人

   person

   以外は

   bortset fra

   誰も

   ingen

   中に

   ind i

   入れないでください

   luk venligst ikke ind

   Uddybende forklaring

   確認 betyder her en bekræftelse eller afklaring. I 確認が取れる er 確認 det, der opnås, og hele forbindelsen betyder, at noget bliver bekræftet. 取れる hænger her sammen med 取る i betydningen »kan opnås/fås«, ikke den konkrete betydning »kan tage«. Eksempel: 予約が取れました。 — »Det lykkedes at få en reservation.« 来る betyder »komme«. Det er ordbogsformen og står her som indholdet efter と: det, du vidste, var, at personen ville komme. Eksempel: 明日来ると聞きました。 — »Jeg hørte, at personen kommer i morgen.« 分かっていた betyder her »vidste/var klar over«. Formen bygger på 分かる (»forstå, vide, være klar over«) og viser, at denne viden allerede forelå på det relevante tidspunkt. I 来ると分かっていた er 来ると det indhold, du var klar over: at personen ville komme. Det er ikke selve 来る, der bøjes for fortid; fortidsformen ligger i 分かっていた. 人 betyder »person« eller »menneske«. I 来ると分かっていた人 er det hovedordet i en beskrivende nominalgruppe: den person, som du vidste ville komme. Eksempel: 知っている人 — »en person, jeg kender«; den foranstillede del beskriver 人. 以外は markerer undtagelsen »bortset fra ...« eller »andre end ...«. 以外 betyder »uden for/bortset fra«, og は fremhæver denne gruppe som kontrast. Her drejer det sig om personer uden for gruppen af personer, som du vidste ville komme. Eksempel: 関係者以外は入れません。 — »Andre end de berørte eller autoriserede personer må ikke komme ind.« 誰も betyder »ingen«, når det står sammen med en nægtelse. 誰 betyder ellers »hvem?«, mens 誰も i denne konstruktion omfatter ingen personer. Eksempel: 誰も来なかった。 — »Ingen kom.« 中に betyder her »ind i«. 中 betegner det indre eller indersiden, og に markerer mål eller placering. Sammen med 入れる angiver det det sted, nogen ikke skal lukkes ind i. Eksempel: 部屋の中に入る。 — »Gå ind i værelset.« 入れないでください er en høflig anmodning om ikke at lukke nogen ind. Den bygger på 入れる (»lukke ind/sætte ind«), nægtelsen 入れない og mønstret ないでください (»vær venlig ikke at ...«). Det er den transitive betydning »lad ikke nogen komme ind«, ikke den intransitive 入る (»gå ind«). Eksempel: ここに荷物を入れないでください。 — »Læg venligst ikke bagagen heri.« Hele begyndelsen 確認が取れるまでは betyder »indtil det er bekræftet«. まで markerer grænsen »indtil«, og は fremhæver perioden som tidsramme. Derefter beskriver 来ると分かっていた人以外 undtagelsen: alle andre end den person, som du vidste ville komme. 誰も中に入れないでください giver den høflige instruktion om ikke at lukke nogen ind. Samlet betyder sætningen: »Indtil det er bekræftet, må du ikke lukke nogen ind, medmindre du havde forventet, at personen kom.«