Ombooking af en tid og adgang til tidligere journalnotater | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 会議が長引いたので、予約を変更する必要があります。

   Jeg er nødt til at flytte min tid, fordi mit møde trak ud.

   会議

   møde

   長引いた

   trak ud

   ので

   fordi

   予約

   reservation / aftale

   変更する

   ændre

   必要があります

   er nødt til at

   Uddybende forklaring

   会議 会議 betyder her “møde”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges i fx 会議があります。 — “Der er et møde.” Partiklen が efter ordet markerer 会議 som det, der beskrives i den følgende del. 長引いた 長引いた betyder her “trak ud”. Grundformen er 長引く, “at trække ud” eller “at vare længere end forventet”. Formen 長引いた er datid i den almindelige, ikke-høflige verbform; den viser, at mødet allerede trak ud. Fx 会議が長引いた。 — “Mødet trak ud.” ので ので forbinder en årsagsdel med det, der følger, omtrent “fordi” eller “da”. Her er 会議が長引いたので årsagen til behovet for at ændre aftalen. Mønstret kan genbruges som A ので、B — “Fordi A, B”. 予約 予約 betyder her “reservation” eller “aftale”. Det kan bruges om noget, man har reserveret, herunder en booket tid. I 予約を markerer を, at reservationen er genstand for handlingen 変更する. 変更する 変更する betyder “at ændre” eller “at flytte” noget. 変更 er navneordet “ændring”, og する gør det til et verbum: “at foretage en ændring”. Formen 変更する er den ikke-fortidige form og står her før 必要, fordi handlingen “ændre reservationen” er det, der er nødvendigt. Fx 予定を変更する。 — “Jeg ændrer planen.” 必要があります 必要 betyder “nødvendighed” eller “behov”, og あります er den høflige ikke-fortidige form af ある, “at være til stede/at eksistere” for noget ikke-levende. Sammen med が danner det mønstret V-る必要があります: “det er nødvendigt at V” eller “man er nødt til at V”. Her er det specifikt 変更する-handlingen, der er nødvendig. Den japanske sætning udelader subjektet; den faste danske oversættelse angiver det som “jeg”. Samlet betydning 会議が長引いたので betyder “fordi mødet trak ud”. Derefter angiver 予約を変更する handlingen “at ændre/flytte aftalen”, og 必要があります angiver nødvendighed. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg er nødt til at flytte min tid, fordi mit møde trak ud.”

2. どの医療スタッフが空いているかによって、別の予約枠を探せます。

   Vi kan se efter en anden tid, afhængigt af hvilken behandler der har tid.

   どの

   hvilken

   医療スタッフ

   behandler

   空いている

   have tid

   かによって

   afhængigt af hvilken …

   別の

   en anden

   予約枠

   bookingslot

   探せます

   kan lede efter

   Uddybende forklaring

   どの betyder «hvilken» og bruges foran et substantiv, når man vælger eller spørger blandt flere muligheder. I どの医療スタッフ står det sammen med substantivet bagefter; mønsteret どの + substantiv kan genbruges, for eksempel どの時間 («hvilket tidspunkt»). 医療スタッフ betyder her «behandler» eller «medarbejder i sundhedsvæsenet». Det er et substantiv, ikke en bestemt titel på én profession. Eksempel: 医療スタッフに相談します。 — «Jeg rådfører mig med en behandler.» 空いている beskriver her, at en person er ledig og har tid. Formen bygger på 空く («blive ledig»): 空いている udtrykker den aktuelle tilstand «være ledig», ikke nødvendigvis en handling, der er i gang. Eksempel: 午後は空いています。 — «Jeg er ledig om eftermiddagen.» かによって gør spørgsmålet foran til grundlaget for en variation og betyder omtrent «afhængigt af …». Her er か knyttet til spørgsmålet どの医療スタッフが空いているか («hvilken behandler der har tid»), og によって angiver, at resultatet varierer efter dette. Mønstret …かによって、… kan for eksempel bruges i 天気によって、予定が変わります。 — «Planen ændrer sig afhængigt af vejret.» 別の betyder «en anden» eller «en anden slags» og står foran et substantiv. Det peger her på en reservationsplads, der er forskellig fra den allerede omtalte eller forventede plads; det siger ikke i sig selv, hvor mange pladser der findes. Eksempel: 別の方法を考えます。 — «Jeg overvejer en anden metode.» 予約枠 er et substantiv for en reserverbar tidsplads eller et tidsinterval i et bookingsystem. 予約 betyder «reservation/aftale», mens 枠 betegner en ramme eller plads; sammen fungerer de som ét sammensat substantiv. Eksempel: 予約枠を確認します。 — «Jeg tjekker reservationspladsen.» 探せます betyder «kan lede efter» i denne sammenhæng. Det er den høflige form af potentialisformen 探せる, som kommer fra verbet 探す («lede efter; søge efter»): 探す → 探せる → 探せます. Formen udtrykker mulighed eller evne, ikke at søgningen allerede er lykkedes. Eksempel: 別の店を探せます。 — «Jeg kan lede efter en anden butik.» Samlet er strukturen: どの医療スタッフが空いているか = «hvilken behandler der har tid» によって = «afhængigt af» 別の予約枠を = «en anden reservationsplads» som det, der søges efter 探せます = «kan vi lede efter». Hele ytringen betyder derfor: «Vi kan se efter en anden tid, afhængigt af hvilken behandler der har tid.» Den høflige verbform passer til en neutral, serviceorienteret samtale.

3. できれば、早めの時間がいいです。

   Jeg vil helst have en tid snart, hvis det er muligt.

   できれば

   hvis det er muligt

   早めの

   tidligere

   時間

   tidspunkt

   がいいです

   er at foretrække

   Uddybende forklaring

   できれば betyder her “hvis det er muligt”. Det er den betingede form af できる (“at kunne”): できる → できれば (“hvis det kan lade sig gøre”). Den gør ønsket mindre kategorisk og knytter det til muligheden for at finde en passende tid. 早めの beskriver 時間 som relativt tidlig eller tidligere end ønsket om en sen tid. Det bygger på 早い (“tidlig” eller “hurtig”) med -め, som giver betydningen “lidt/relativt mere ...”. 早めの時間 er derfor en tidlig eller snart liggende tid; formen siger ikke præcist, hvor meget tidligere. 時間 betyder her et tidspunkt eller en aftaletid, ikke først og fremmest en tidsmængde. I denne sammenhæng med ledige tider handler det om et tidspunkt, hvor en aftale kan ligge. がいいです er et almindeligt mønster til at udtrykke, at noget foretrækkes: X がいいです betyder omtrent “X er bedst” eller “jeg foretrækker X”. が markerer det foretrukne valg, mens いい betyder “god/bedst” i denne vurdering, og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke det samme som en direkte ordre. Sætningen bygges altså op som できれば (“hvis det er muligt”) + 早めの時間 (“en relativt tidlig tid”) + がいいです (“er at foretrække”). Samlet udtrykker den høfligt, at taleren helst vil have en tid snart, hvis der findes en sådan mulighed.

4. 一番早い空き枠は、同じチームの別の医療スタッフの枠です。

   Den tidligste ledige tid er hos en anden behandler på det samme hold.

   一番早い

   tidligst

   空き枠

   ledig tid

   同じ

   samme

   チーム

   hold

   別の

   en anden

   医療スタッフ

   behandler

   枠

   tid eller slot

   Uddybende forklaring

   一番早い betyder her “den tidligste”. 早い er grundformen for “tidlig” og kan også betyde “hurtig” afhængigt af sammenhængen. 一番 står foran et beskrivende ord og markerer den højeste grad: 一番早い = “tidligst”. Eksempel: 一番安い店 betyder “den billigste butik”. 空き枠 betyder en ledig tid eller plads. Det er en sammensætning af 空き (“ledig plads/tid”) og 枠 (“plads, slot eller tidsrum”). Ordet kan derfor bruges om ledig kapacitet, ikke kun om en fysisk ramme. Eksempel: 空き枠があります。 betyder “Der er en ledig tid/plads.” 同じ betyder “samme”. Det beskriver, at noget er identisk eller hører til den samme gruppe som noget allerede kendt i situationen. Formen 同じ ændres ikke efter køn eller tal, fordi japansk ikke bøjer dette ord på den måde. Her beskriver det チーム i forbindelsen 同じチーム. チーム er et lånord, der betyder “hold” eller “team”. I 同じチーム betyder det “det samme hold”. の forbinder dette udtryk med det følgende: 同じチームの... betyder “... fra eller på det samme hold”. 別の betyder “en anden” eller “et andet”. 別 udtrykker forskel eller adskillelse, og の danner her den beskrivende forbindelse foran et navneord. Her står 別の foran 医療スタッフ, så betydningen er “en anden behandler/medarbejder i sundhedspersonalet”. Eksempel: 別の方法 betyder “en anden metode”. 医療スタッフ betyder “sundhedspersonale” eller, i denne oversættelses konkrete sammenhæng, “behandler”. 医療 betyder “medicinsk/sundheds-”, mens スタッフ betyder “personale” eller “medarbejder”. Den faste oversættelse angiver her en anden behandler på holdet. Det sidste 枠 betyder her “tid” eller “slot” i en aftalekalender. Det betegner den tid eller plads, der er knyttet til den anden behandler. Det samme ord kan også betegne en fysisk ramme eller en tildelt plads, så betydningen “tid” kommer fra aftalekonteksten. Sætningen bygges op sådan: 一番早い空き枠 = “den tidligste ledige tid”. Derefter angiver 同じチームの別の医療スタッフの枠 den tilknyttede tid: “en anden behandlers tid på det samme hold”. は gør den tidligste ledige tid til sætningens emne, og です afslutter en høflig identifikationssætning. Samlet betyder hele udsagnet: “Den tidligste ledige tid er hos en anden behandler på det samme hold.”

5. 前回の受診時の記録を確認できるなら、それで大丈夫です。

   Det passer mig, hvis vedkommende kan se mine notater fra det sidste besøg.

   前回

   sidste gang

   受診時

   ved konsultationen

   記録

   journalnotater

   確認できる

   kan kontrollere / se

   なら

   hvis

   それで

   med det

   大丈夫です

   det er i orden

   Uddybende forklaring

   前回 betyder her den forrige eller seneste relevante gang. Det er en tidsangivelse, som kan genbruges i mønstre som 前回の… = „det forrige …“. Eksempel: 前回の面談 betyder „den forrige samtale“. 受診時 betyder „på tidspunktet for konsultationen“. 受診 er betegnelsen for at opsøge sundhedsbehandling eller komme til en konsultation, og 時 betyder „tidspunkt“. Sammen kan N + 時 angive, hvornår noget sker: 診察時 betyder for eksempel „under undersøgelsen“. I denne sætning forbindes 前回 og 受診時 med の, så betydningen bliver „tidspunktet for den forrige konsultation“. 記録 betyder her journalnotater eller en registrering. Ordet kan også bruges om andre former for dokumentation, men her er det sundhedsfaglige notater, som den faste oversættelse gengiver som talerens notater. Aの記録 er et nyttigt mønster for „A's optegnelser“ eller „registreringen af A“. 確認できる betyder „kan kontrollere“ eller „kan se efter“. 確認する er grundformen og betyder „at kontrollere, bekræfte eller gennemgå“. Formen できる udtrykker her mulighed eller evne til at udføre handlingen, så 確認できる betyder ikke bare „kontrollere“, men „have mulighed for at kontrollere“. Eksempel: 内容を確認できます。 betyder „Jeg/vi kan kontrollere indholdet.“ Det underforståede subjekt bestemmes af sammenhængen; her støtter konteksten og oversættelsen læsningen af den relevante sundhedsmedarbejder som den, der kan se notaterne. なら gør den foregående mulighed til en betingelse: „hvis det er muligt at …“ eller „hvis vedkommende kan …“. Efter en verbal form som 確認できる fungerer なら som en betingelsesmarkør; beskrivelsen „betingelsesformen af だ“ gælder ikke direkte for denne verbforbindelse. Eksempel: 明日なら行けます。 betyder „Hvis det er i morgen, kan jeg godt tage af sted.“ それで betyder her „med det“ eller „sådan er det fint“. それ henviser til den netop nævnte mulighed eller ordning, og で markerer det som grundlag eller middel. I kombination med 大丈夫です bliver det ikke en ny handling, men en vurdering af, at denne løsning er acceptabel. 大丈夫です betyder „det er i orden“ eller „det passer“. 大丈夫 beskriver, at noget er uden problem eller acceptabelt, og です giver en høflig, konstaterende form. Eksempel: この方法で大丈夫です。 betyder „Denne metode er i orden.“ Samlet består sætningen af betingelsen 前回の受診時の記録を確認できるなら — „hvis vedkommende kan se/kontrollere journalnotaterne fra den forrige konsultation“ — efterfulgt af vurderingen それで大丈夫です — „så er det i orden for mig“. Den faste oversættelse gengiver derfor betydningen som: „Det passer mig, hvis vedkommende kan se mine notater fra det sidste besøg.“

6. その医療スタッフは記録を確認できますが、それでもいくつか質問するかもしれません。

   Vedkommende kan få adgang til journalen, men stiller måske stadig nogle få spørgsmål.

   その

   den/det pågældende

   医療スタッフ

   sundhedspersonale

   記録

   journal; notater

   確認できます

   kan kontrollere; kan se

   が

   men

   それでも

   alligevel; stadig

   いくつか

   nogle få

   質問する

   stille spørgsmål

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på den pågældende eller allerede identificerede person eller ting. Her afgrænser det 医療スタッフ: den pågældende sundhedsperson eller gruppe. Formen angiver ikke i sig selv bestemt køn eller antal. 医療スタッフ betyder sundhedspersonale. Det er et sammensat udtryk: 医療 handler om medicinsk behandling, og スタッフ betyder personale eller medarbejder(e). I denne sætning er det den aktør, som den danske oversættelse gengiver som “vedkommende”. 記録 betyder journal eller optegnelser i denne sammenhæng. Det kan også bruges om andre slags registrerede optegnelser; den konkrete betydning her fastlægges af konteksten om besøg og journaloplysninger. 記録を markerer journalen som det, der bliver kontrolleret eller set på. 確認できます bygger på 確認する, “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”. 確認できる er den mulige form, “kunne kontrollere/gennemgå”, og 確認できます er den høflige ikke-fortidsform. Derfor udtrykker formen her mulighed eller adgang til at gennemgå journalen, ikke at gennemgangen allerede er sket. Eksempel: 内容を確認できます。 — “Jeg/vedkommende kan gennemgå indholdet.” が forbinder her den første del med en efterfølgende modsætning og svarer til “men”. Det er altså ikke den samme brug som が som subjektmarkør; den konkrete funktion ses af forbindelsen til それでも og den følgende del. それでも betyder “alligevel” eller “stadig” og markerer, at den næste oplysning gælder trods den foregående. Det ændrer ikke aktøren til en ny, udtrykt deltager. いくつか betyder “nogle” eller “flere”, uden at angive et præcist antal. Den danske oversættelses “nogle få” er en mulig konkret gengivelse her, men den japanske form fastsætter ikke nødvendigvis netop et lille antal. Eksempel: いくつか例があります。 — “Der er nogle eksempler.” 質問する betyder “at stille spørgsmål”. 質問 er substantivet “spørgsmål”, og する gør det til et verbum; den nyttige grundform er derfor 質問する. I sætningen står dette før かもしれません, så det er handlingen at stille spørgsmål, der beskrives som mulig. かもしれません betyder “måske” eller “kan muligvis”. Det gør udsagnet usikkert: det siges ikke, at spørgsmålene helt sikkert bliver stillet. Kombinationen 質問するかもしれません betyder derfor “måske stiller [vedkommende] spørgsmål”. Samlet betyder その医療スタッフは “den pågældende sundhedsperson” som sætningens tema, og 記録を確認できます “kan gennemgå journalen”. が、それでも forbinder dette med en kontrast, hvorefter いくつか質問するかもしれません siger, at vedkommende alligevel måske stiller nogle spørgsmål. Hele udsagnet er: “Vedkommende kan få adgang til journalen, men stiller måske stadig nogle få spørgsmål.”

7. 背景を把握していれば、それで大丈夫です。

   Det er fint, så længe vedkommende kender baggrunden.

   背景

   baggrund

   把握していれば

   hvis man har styr på det

   それで大丈夫です

   så er det fint

   Uddybende forklaring

   背景 betyder her “baggrund” eller den relevante baggrundsviden. Det er et navneord; den observerede form er ikke bøjet for tal eller køn. Et nyttigt eksempel er 背景を説明します。 — “Jeg forklarer baggrunden.” 把握していれば betyder her “hvis vedkommende har styr på det” eller mere konkret “hvis vedkommende har forstået det”. 把握する er grundformen og betyder at få eller have et klart overblik over noget. 把握して er den forbindende form, og いれば danner her en betingelse: den tilstand, at nogen har overblik, skal være opfyldt. Mønstret V-ていれば kan genbruges om “hvis man er i den tilstand at have gjort eller gør V”. Et eksempel er 準備していれば、大丈夫です。 — “Hvis man er forberedt, er det fint.” それで大丈夫です betyder “så er det fint” eller “det er tilstrækkeligt sådan”. それ er et demonstrativt pronomen, hvis konkrete grammatiske form ikke i sig selv identificerer en bestemt person eller ting. Her peger det på den netop nævnte situation eller betingelse, ikke på et nyt navneord. 大丈夫です er en høflig nutidsform, der her udtrykker, at noget er i orden eller tilstrækkeligt; 大丈夫 kan også bruges om, at nogen eller noget er okay, afhængigt af sammenhængen. Samlet består udsagnet af betingelsen 背景を把握していれば — “hvis vedkommende har styr på baggrunden” — efterfulgt af vurderingen それで大丈夫です — “så er det fint”. Det udeladte subjekt i japansk kan gengives som “vedkommende” her, fordi den faste danske oversættelse angiver denne læsning. Hele betydningen er derfor: “Det er fint, så længe vedkommende kender baggrunden.”

8. 予約の前に記録を確認してもらうよう、メモを追加できます。

   Jeg kan tilføje en note og bede vedkommende om at gennemgå din journal før tiden.

   予約

   aftale; reservation

   前に

   før

   記録

   journal; optegnelse

   確認してもらう

   få vedkommende til at gennemgå

   メモ

   note

   追加できます

   kan tilføje

   Uddybende forklaring

   予約 betyder her en aftale eller reservation. I kombinationen 予約の前に markerer の relationen mellem navneordene, så betydningen bliver “før aftalen”: 予約の前に電話します。 — “Jeg ringer før aftalen.” 前に betyder “før” i tidsmæssig betydning. Når et navneord står foran の前に, angiver hele udtrykket, hvad noget sker før. Det er ikke selve 予約, der betyder “før”. 記録 betyder her en journal eller anden optegnelse. Ordet er et navneord; i 記録を確認する står 記録 som det, der bliver gennemgået, markeret med を. Eksempel: 記録を確認します。 — “Jeg gennemgår journalen.” 確認してもらう bygger på grundformen 確認する, “at kontrollere eller gennemgå”. 確認して er て-formen, og もらう viser, at taleren får en anden person til at udføre handlingen som en hjælp. I den faste sætning er den tilsigtede betydning derfor “få vedkommende til at gennemgå journalen” eller “bede vedkommende om at gennemgå journalen”. Eksempel: 担当者に確認してもらいます。 — “Jeg får den ansvarlige til at kontrollere det.” メモ er et navneord for en note eller kort besked. Eksempel: メモを残します。 — “Jeg efterlader en note.” 追加できます kommer fra verbet 追加する, “at tilføje”. 追加できる er den mulige form “kunne tilføje”, og 追加できます er den høflige ます-form af den. Her betyder den, at taleren kan tilføje noget. Eksempel: 情報を追加できます。 — “Jeg kan tilføje oplysninger.” Efter 確認してもらう står よう i 確認してもらうよう. Denne konstruktion knytter den ønskede handling eller anmodning til det, der følger: taleren kan tilføje en note med en anmodning om, at vedkommende gennemgår journalen. よう står altså før メモ, ikke efter noten. を efter 記録 markerer journalen som det, der gennemgås, mens を efter メモ markerer noten som det, der tilføjes. Samlet betyder 予約の前に “før aftalen”, 記録を確認してもらうよう “med en anmodning om, at vedkommende gennemgår journalen”, og メモを追加できます “kan jeg tilføje en note”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan tilføje en note og bede vedkommende om at gennemgå din journal før tiden.” Den høflige form できます giver ytringen et høfligt register.