Rollens omfang og prioriteringer | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. その役割は、説明から受けた印象よりも幅広そうです。

   Rollen lyder bredere, end beskrivelsen lagde op til.

   その

   den/det

   役割

   rolle

   説明

   beskrivelse

   から

   fra

   受けた

   modtog

   印象

   indtryk

   よりも

   end; sammenligningsmarkør

   幅広そう

   ser ud til at være bred eller omfattende

   です

   er; høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   その står foran 役割 og betyder “den/det” i attributiv brug: det peger på en bestemt rolle, uden at formen i sig selv angiver, hvem eller hvad der tidligere er nævnt. 役割 betyder “rolle” og er et substantiv. I その役割は markeres rollen som emnet med は. 説明 betyder “beskrivelse”. I denne sætning indgår det i 説明から, hvor から markerer udgangspunktet eller kilden: indtrykket er modtaget på grundlag af beskrivelsen. 説明から betyder derfor her omtrent “fra/ud fra beskrivelsen”. 受けた er datidsformen af verbet 受ける (“modtage”, “tage imod”, “få”). Som attributiv form står den foran 印象 og beskriver et indtryk, der blev modtaget: 説明から受けた印象 = “det indtryk, man fik ud fra beskrivelsen”. Japansk bruger den almindelige verbumsform foran et substantiv; datiden viser her, at indtrykket allerede er dannet. 印象 betyder “indtryk”. Hele gruppen 説明から受けた印象 er sammenligningsgrundlaget: den rolle beskrives som bredere end dette indtryk gav anledning til at forvente. よりも markerer den side, der sammenlignes med, og kan gengives med “end”. Mønstret AよりもB betyder, at B har en højere grad af den relevante egenskab end A. Her er A 説明から受けた印象, mens B er その役割 med egenskaben 幅広い. 幅広そう bygger på adjektivet 幅広い (“bred”, “omfattende”) og endelsen そうだ, som efter en adjektivstamme udtrykker, at noget ser ud til at have den egenskab. Selve 幅広そう betyder derfor “ser ud til at være bred/omfattende”; betydningen “bredere” kommer her af sammenligningen med よりも. Det er 幅広い, ikke 役割, der er adjektivet. Et kort eksempel er 雨が降りそうです。 — “Det ser ud til at regne.” です giver en høflig afslutning til udsagnet. Sammen med 幅広そう gør det hele vurderingen høflig, men ændrer ikke selve betydningen. Samlet er opbygningen: その役割は (“hvad angår den rolle”) + 説明から受けた印象よりも (“end det indtryk, man fik ud fra beskrivelsen”) + 幅広そうです (“ser ud til at være bredere/omfattende”). Hele udsagnet betyder dermed: “Rollen lyder bredere, end beskrivelsen lagde op til.”

2. 役割の範囲が広がったのは、チームの構成が見直されているためです。

   Den er vokset, fordi teamstrukturen er ved at blive revideret.

   役割

   rolle

   範囲

   omfang

   広がった

   blevet større

   のは

   det, at …

   チーム

   team

   構成

   sammensætning

   見直されている

   er ved at blive revideret

   ためです

   det skyldes …

   Uddybende forklaring

   役割 betyder her “rolle”. Det er et substantiv og kan bruges i mange sammenhænge om en funktion eller opgave, fx 重要な役割 — “en vigtig rolle”. Forbindelsen 役割の範囲 betyder “rollens omfang”: の forbinder det, der afgrænser eller hører til, med substantivet bagefter. 範囲 er “omfang” eller “rækkevidde”. I denne sætning er det rollens omfang, der er subjekt for den følgende ændring; が markerer dette subjekt. Eksempel: 活動範囲が広い。 — “Aktivitetsområdet er stort.” 広がった kommer fra det intransitive verbum 広がる, “at blive større/bredere” eller “at brede sig”. 広がった er den almindelige fortidsform og beskriver her, at omfanget er blevet større. Det skal ikke forveksles med det transitive 広げる, “at udvide noget”: 範囲が広がった — “omfanget blev større”, men 範囲を広げた — “(nogen) udvidede omfanget”. のは gør den foregående hændelse til emnet for forklaringen. Mønstret Xのは、Yためです kan forstås som “Grunden til, at X, er Y” eller mere direkte “Det, at X, skyldes Y”. Her kommer den forklarende del efter kommaet. チーム er låneordet for “team”. Det står i forbindelsen チームの構成, hvor の forbinder “team” med det følgende substantiv. 構成 betyder “sammensætning” eller “struktur”: hvordan et team eller en anden helhed er bygget op. Eksempel: チームの構成が変わった。 — “Teamets sammensætning ændrede sig.” 見直されている bygger på 見直す, “at gennemgå eller revurdere”. Formen 見直される er passiv, så strukturen er den, der bliver gennemgået; -ている viser en igangværende proces eller en fortsat tilstand. Derfor betyder formen her “er ved at blive revideret” og ikke “reviderer”. En aktiv formulering ville være 担当者が構成を見直している — “Den ansvarlige er ved at gennemgå strukturen.” ためです angiver årsagen og afslutter en høflig forklaring. ため betyder i dette mønster “på grund af” eller “fordi”, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke i sig selv en markering af, hvor mange årsager der findes. Samlet er strukturen: 役割の範囲が広がった — “rollens omfang er blevet større” + のは — “det, at …” + チームの構成が見直されているためです — “skyldes, at teamets sammensætning er ved at blive revideret”. Hele ytringen betyder derfor: “Rollens omfang er blevet større, fordi teamets sammensætning er ved at blive revideret.”

3. 優先順位が明確であれば、幅広い役割にも対応できます。

   Jeg kan varetage en bred rolle, hvis prioriteterne er tydelige.

   優先順位

   prioriteter

   明確

   tydelig; klar

   であれば

   hvis det er sådan

   幅広い

   bred; omfattende

   役割

   rolle

   対応できます

   kan håndtere

   Uddybende forklaring

   優先順位 betyder her “prioriteter” eller “prioritering”. Det er et substantiv, dannet af 優先 (“forrang; at prioritere”) og 順位 (“rangorden”), men hele ordet bruges som én fast betegnelse for rækkefølgen eller rangeringen af det, der skal prioriteres. Eksempel: 優先順位を決めます。 — “Jeg fastlægger prioriteterne.” 明確 betyder “klar” eller “tydelig”. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges det som 明確な, mens udsagnsformen kan være 明確です. Her beskriver det, at 優先順位 er tydelige; det er ikke 優先順位, der bøjes. であれば danner her en betingelse: 明確であれば betyder “hvis de er tydelige”. 明確 får forbindelsesformen で, og あれば markerer betingelsen. Den mere samtaleprægede variant 明確なら kan også bruges med samme grundbetydning i denne sammenhæng; であれば virker ofte mere formel eller eksplicit. 幅広い betyder “bred” eller “omfattende”. Det er et i-adjektiv, og formen står direkte foran substantivet i 幅広い役割. Her beskriver det et stort spænd eller mange forskellige sider af noget, ikke fysisk bredde. Eksempel: 幅広い知識があります。 — “Jeg har bred viden.” 役割 betyder “rolle” eller “funktion”. Det er et substantiv, som her modificeres af 幅広い. Japanske substantiver markerer ikke nødvendigvis ental og flertal, så formen kan uden yderligere kontekst dække forskellige antal; den faste oversættelse gengiver her betydningen som “en bred rolle”. 対応できます betyder her “kan håndtere” eller “kan varetage”. Grundverbet er 対応する, “at håndtere eller imødekomme noget”. Dets potentiale dannes som 対応できる, og den høflige form er 対応できます; det er altså ikke できます alene, der er den potentielle form af できる. Konstruktionen udtrykker evne eller mulighed. Eksempel: この問題にも対応できます。 — “Jeg kan også håndtere dette problem.” I 役割にも markerer に det, som håndteringen retter sig mod, mens も tilføjer en betydning som “også” eller “selv”. Denne nuance kan være underforstået i den faste danske oversættelse. 幅広い役割にも対応できます betyder derfor her, at taleren kan håndtere eller varetage en bred rolle. Samlet er strukturen 優先順位が明確であれば (“hvis prioriteterne er tydelige”) + 幅広い役割にも対応できます (“kan jeg varetage en bred rolle”). Hele utterancen betyder: “Jeg kan varetage en bred rolle, hvis prioriteterne er tydelige.”

4. 最初の優先事項は、社内の連携を改善することです。

   Den første prioritet vil være at forbedre den interne koordinering.

   最初の

   første

   優先事項

   prioritet

   社内

   internt i virksomheden

   連携

   koordinering; samarbejde

   改善する

   forbedre

   Uddybende forklaring

   最初の betyder her “første”. 最初 er et substantiv med betydningen “begyndelsen” eller “det første”; の forbinder det med det efterfølgende substantiv: 最初の優先事項 = “den første prioritet”. Det er ikke en verbumsform. 優先事項 betyder “prioritet” eller mere konkret “det, der bør prioriteres”. 優先 handler om at give noget forrang, mens 事項 betyder et punkt eller anliggende. Sammensætningen kan genbruges i fx 重要な優先事項 — “en vigtig prioritet”. 社内 betyder “internt i virksomheden” eller “inden for organisationen”. 社 henviser her til virksomheden, og 内 betyder “inde i” eller “inden for”. Formen er et substantiv, som kan stå foran の, som i 社内の連携. 連携 betyder “koordinering” eller “samarbejde”, især når personer, teams eller afdelinger arbejder sammen. I denne sætning er det den interne koordinering, som 社内の specificerer. Et eksempel er 部門間の連携 — “koordinering mellem afdelinger”. 改善する betyder “at forbedre”. 改善 er et substantiv, der betyder “forbedring”, og する gør det til et verbum. Den viste form 改善する er grundformen; i høflig nutidsform kan den fx blive 改善します. Et eksempel er 方法を改善する — “at forbedre metoden”. I 社内の連携を改善する markerer を det, der forbedres: “at forbedre den interne koordinering”. Her står 改善する i grundform foran こと, som gør handlingen til et substantiv: 改善すること = “det at forbedre” eller “at forbedre”. Til sidst kobler です denne handling til 優先事項は. Hele utterancen betyder derfor “Den første prioritet vil være at forbedre den interne koordinering.”

5. それは、部門横断型プロジェクトでの私の経験に合っています。

   Det passer godt med min erfaring med tværgående projekter.

   それは

   det

   部門横断型

   tværgående mellem afdelinger

   プロジェクト

   projekt

   での

   i forbindelse med

   私の

   min

   経験

   erfaring

   に合っています

   passer med

   Uddybende forklaring

   それは er et demonstrativt pronomen med partiklen は, som gør det omtalte til tema: omtrent “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret i det givne materiale, så man bør ikke knytte pronomenet til et bestemt substantiv. Sammenlign som mønster: これは peger typisk på noget nær taleren, mens それは bruges om noget, der allerede er etableret eller står samtalepartneren nærmere. 部門横断型 beskriver den følgende type projekt. 部門 betyder “afdeling”, 横断 betyder at gå på tværs, og 型 betyder “type” eller “model”; samlet bliver betydningen “tværgående mellem afdelinger”. Det fungerer som et sammensat tillægsord foran プロジェクト. Eksempel: 部門横断型プロジェクトは難しいです。 — “Tværgående projekter mellem afdelinger er vanskelige.” Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den givne samtale. プロジェクト er substantivet “projekt”. Det er et lånord, der skrives med katakana. Sammen med 部門横断型 får man mønsteret “et [type] projekt”, hvor den beskrivende del står foran substantivet. での består af partiklen で og の. Her markerer で det område eller den sammenhæng, som 経験 knytter sig til, og の gør hele forbindelsen til en beskrivelse af det følgende substantiv. Mønstret sted eller sammenhæng + での + substantiv kan derfor ofte gengives som “substantiv fra/i forbindelse med ...”. Eksempel: 会社での経験があります。 — “Jeg har erfaring fra en virksomhed.” 私の betyder “min”: 私 er “jeg/mig”, og の viser tilknytning eller ejerskab. 私 har ikke her en særskilt kønsbøjning; betydningen af “min” kommer af kombinationen 私の, ikke af en bøjning af det efterfølgende substantiv. Eksempel: 私の意見です。 — “Det er min mening.” 経験 er substantivet “erfaring”. I denne sætning handler det om erfaring inden for den sammenhæng, der står foran gennem 部門横断型プロジェクトでの: erfaring med tværgående projekter. Det kan også bruges i andre forbindelser, for eksempel 経験が豊富です。 — “Jeg har stor erfaring.” に合っています udtrykker her “passer med” eller “stemmer overens med”. Grundformen for verbet er 合う, “at passe sammen” eller “at stemme overens”; に markerer det, som noget passer med. 合っています er den høflige ikke-fortidsform af 合っている, hvor -ている i denne brug beskriver en gældende tilstand, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. Et nyttigt mønster er XはYに合う: “X passer med Y”. Eksempel: この計画は目的に合っています。 — “Denne plan passer med formålet.” Samlet er opbygningen それは + 部門横断型プロジェクトでの私の経験 + に合っています: Temaet “det” beskrives som noget, der passer med talerens erfaring med tværgående projekter. Det svarer i den faste oversættelse til, at det passer godt med denne erfaring. Konstruktionen er høflig og egner sig til en professionel samtale.

6. 期待が食い違うチームには、どのように対応しますか。

   Hvordan ville du håndtere teams med modstridende forventninger?

   期待

   forventninger

   食い違う

   være modstridende

   チーム

   team

   には

   for / over for

   どのように

   hvordan

   対応しますか

   vil du håndtere?

   Uddybende forklaring

   期待 betyder her “forventninger”. Det er et navneord, ofte brugt om det, man regner med eller håber på. Et nyttigt mønster er 期待がある (“have forventninger”) eller 期待に応える (“leve op til forventninger”). 食い違う betyder her, at forventningerne ikke stemmer overens, altså at de er modstridende eller divergerer. Det er et intransitivt verbum: forskellen beskrives som noget, der foreligger mellem tingene, ikke som en handling rettet mod et direkte objekt. Formen 食い違う er den ikke-fortidige form og kan bruges i en navneordsbeskrivende ledsætning. Eksempel: 意見が食い違う。 — “Meningerne er forskellige.” チーム er et lånord skrevet med katakana og betyder “team”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form; her følger flertalsbetydningen af den faste danske oversættelse og sammenhængen. 期待が食い違う står før チーム og beskriver derfor de teams, hvis forventninger ikke stemmer overens. が markerer her 期待 som det, der har rollen som det, der divergerer. Mønstret kan genbruges som Xが食い違うN: “N, hvor X ikke stemmer overens”. には består af に og emne-/kontrastmarkøren は. に knytter チーム til den person eller det område, som 対応する retter sig mod; は gør dette til sætningens emne. Sammen kan det her gengives som “over for sådanne teams” eller “når det gælder sådanne teams”. どのように betyder “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det spørger til fremgangsmåden og står her før verbet. En kortere, mere samtalepræget variant er ofte どう, men den observerede form er どのように. 対応しますか betyder her “vil du håndtere?” eller “hvordan vil du forholde dig til?”. 対応する er grundformen; 対応します er den høflige ikke-fortidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Den ikke-fortidige høflige form kan i en sådan interview- eller arbejdssituation spørge til, hvad man ville gøre, uden at formen alene markerer en særlig fremtidsform. Eksempel: 問題に対応します。 — “Jeg håndterer problemet.” Samlet er opbygningen 期待が食い違うチーム (“teams, hvis forventninger ikke stemmer overens”) + には (“over for/når det gælder”) + どのように対応しますか (“hvordan vil du håndtere dem?”). Hele ytringen betyder derfor: “Hvordan ville du håndtere teams med modstridende forventninger?”

7. まず、決定事項、担当者、未解決の前提を整理することから始めます。

   Jeg ville begynde med at kortlægge beslutningerne, de ansvarlige og de uafklarede antagelser.

   まず

   først

   決定事項

   beslutninger

   担当者

   ansvarlige personer

   未解決

   uafklaret

   前提

   antagelse

   整理する

   kortlægge og ordne

   ことから始めます

   begynder med at

   Uddybende forklaring

   まず betyder her "først" eller "til at begynde med" og markerer det første trin i en rækkefølge. Det er et adverbium og står ofte først i en sætning. Eksempel: まず名前を書いてください。 — "Skriv først dit navn." 決定事項 betyder de punkter eller forhold, der er blevet besluttet. 決定 betyder "beslutning" eller "beslutte", mens 事項 betyder et punkt eller et forhold, der skal behandles. Japansk markerer ikke automatisk flertal, så formen kan efter sammenhængen betyde både "et besluttet punkt" og "beslutningerne". Her passer flertalslæsningen i oversættelsen. 担当者 betyder en ansvarlig person eller den person, der har ansvaret for noget. 担当 er ansvar eller ansvarsområde, og 者 betyder person i sammensætninger. Det er altså selve personen, ikke kun ansvarsområdet. Eksempel: 担当者に確認します。 — "Jeg tjekker det med den ansvarlige." 未解決 betyder "uafklaret" eller "uløst". 未- angiver, at noget endnu ikke er færdigt eller afgjort, mens 解決 betyder løsning eller afklaring. I 未解決の前提 beskriver det de efterfølgende 前提: de er antagelser, som endnu ikke er afklaret. Eksempel: 未解決の問題があります。 — "Der er et uafklaret problem." 前提 betyder en forudsætning eller antagelse, som noget andet bygger på. Det kan bruges om en antagelse i en plan eller om en betingelse, man tager for givet. Eksempel: その前提を確認しましょう。 — "Lad os bekræfte den forudsætning." 整理する betyder at ordne, strukturere eller skabe overblik over noget. 整理 er substantivet for ordning eller strukturering, og する gør det til et verbum. Den opslagsform, der kan bruges efter こと, er 整理する; en høflig nutids-/ikke-fortidsform er 整理します. Eksempel: 情報を整理する。 — "At strukturere oplysningerne." ことから始めます er mønstret V-ることから始める: "begynde med at gøre V". こと gør handlingen 整理する til noget, man kan begynde med, から angiver startpunktet, og 始めます er den høflige form af 始める, "begynde". I den faste sætning er handlingen derfor ikke bare at begynde generelt, men at begynde med at organisere noget. Eksempel: 資料を読むことから始めます。 — "Jeg begynder med at læse materialet." Samlet betyder sætningen: まず angiver første trin; derefter listes 決定事項, 担当者 og 未解決の前提 som det, der skal 整理する, og ことから始めます gør denne handling til startpunktet: "Jeg ville begynde med at kortlægge beslutningerne, de ansvarlige og de uafklarede antagelser." Den japanske verbform er høflig, og subjektet er udeladt; den faste oversættelse gør taleren til subjekt og gengiver planen som "ville begynde".

8. その答えから、行動する前に時間をかけて問題を理解するつもりだと分かります。

   Det fortæller mig, at du vil tage dig tid til at forstå problemet, før du handler.

   その答えから

   ud fra det svar

   行動する

   handle

   前に

   før

   時間をかけて

   tage sig tid til

   問題

   problem

   理解する

   forstå

   つもりだ

   have til hensigt at

   分かります

   det fremgår

   Uddybende forklaring

   その答えから betyder her “ud fra det svar”. その er et demonstrativ, der peger på noget, som allerede er identificeret; den faste oversættelse identificerer det som “det svar”. から markerer kilden eller udgangspunktet: Aから分かる kan bruges om, at noget fremgår ud fra A. Eksempel: この説明から分かります。 — “Det fremgår af denne forklaring.” 行動する er verbet 行動する, “at handle” eller “at gå i handling”. Det står i sin ordbogsform, som også bruges foran grammatiske forbindelser. Her indgår det i 行動する前に: “før du handler”. 前に betyder “før”. 前 er et substantiv med tidsbetydningen “før”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, der ligger forud. Mønstret verbets ordbogsform + 前に bruges om at gøre noget, før en handling finder sted. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 時間をかけて betyder “ved at tage sig tid”. Udtrykket er 時間をかける, hvor かける er verbet “bruge/afsætte” i denne faste forbindelse; かけて er dets te-form og forbinder handlingen med det følgende. Det er altså ikke selve verbet 時間, der bøjes. Eksempel: 時間をかけて考えます。 — “Jeg tænker mig om og tager mig tid til det.” 問題 betyder “problem” eller “opgave” afhængigt af sammenhængen. Her identificerer oversættelsen det som “problemet”. Med を bliver det genstand for den følgende handling: 問題を理解する betyder “forstå problemet”. 理解する er verbet “forstå”. Det er et する-verbum: grundformen er 理解する, og høflig nutidsform er 理解します. I denne sætning står det i ordbogsform, fordi det følges af つもりだ. Eksempel: 説明を理解します。 — “Jeg forstår forklaringen.” つもりだ udtrykker en hensigt eller plan: “have til hensigt at”. つもり er et substantiv, og だ er den uformelle kopula; i høflig tale kan man sige つもりです. Konstruktionen verbets ordbogsform + つもりだ betyder, at man har til hensigt at gøre noget. Her er 理解するつもりだ derfor “have til hensigt at forstå”. Den beskriver en intention, ikke en garanti for resultatet. Eksempel: 明日始めるつもりです。 — “Jeg har til hensigt at begynde i morgen.” 分かります betyder her “det fremgår” eller “man kan forstå”. Grundformen er 分かる, og 分かります er den høflige form. と markerer indholdet af det, der fremgår: hele udsagnet 行動する前に時間をかけて問題を理解するつもりだ står som indhold foran 分かります. Eksempel: 彼が来ると分かります。 — “Det fremgår, at han kommer.” Samlet bygges sætningen sådan op: その答えから angiver kilden, 行動する前に angiver tidspunktet “før du handler”, og 時間をかけて問題を理解するつもりだ siger, at personen har til hensigt at tage sig tid til at forstå problemet. と分かります gør hele denne påstand til det, der fremgår. Derfor bliver den samlede betydning: “Det fortæller mig, at du vil tage dig tid til at forstå problemet, før du handler.”