Præstationsvurdering og forventninger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. こちらでは仕事の成果がどのように評価されるのか理解したいです。

   Jeg vil gerne forstå, hvordan præstationer vurderes her.

   こちらでは

   her

   仕事

   arbejde

   成果

   resultater

   どのように

   hvordan

   評価される

   bliver vurderet

   理解したいです

   vil gerne forstå

   Uddybende forklaring

   こちらでは betyder her i den relevante arbejds- eller vurderingssammenhæng. こちら er en høflig form med betydningen “her” eller “denne side”, mens で markerer stedet eller den sammenhæng, hvor noget foregår. は gør dette til sætningens emne. Det fastslår ikke mere præcist, hvilket sted “her” er. 仕事 betyder arbejde eller arbejdsopgaver. I 仕事の成果 forbinder の et navneord med det følgende navneord: 仕事 beskriver, hvilken slags 成果 der er tale om. 成果 betyder opnåede resultater eller præstationer. Udtrykket kan derfor genbruges som Xの成果 — “X's resultater” eller “resultaterne fra X”. どのように spørger om måde eller fremgangsmåde: “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det bruges her til at spørge, hvordan vurderingen foregår, ikke om hvem der vurderer. Et genbrugeligt mønster er どのように + udsagnsled, for eksempel どのように使いますか。 — “Hvordan bruger man det?” 評価される betyder “bliver vurderet”. 評価する er den aktive form “at vurdere”, og 評価される er den passive form, hvor det, der vurderes, står som det berørte element. Formen er ikke-fortid og kan efter sammenhængen beskrive, hvad der vurderes, eller hvad der vil blive vurderet. Her passer den passive form, fordi 仕事の成果 er det, der modtager vurderingen. I den næste sætning bruges 評価 som navneord i forbindelse med evalueringer; det er samme ordstamme, men en anden grammatisk form. 理解したいです betyder “vil gerne forstå”. 理解する er grundformen “at forstå”; 理解したい dannes ved at bruge den fortidige verbform 理解した før たい for at udtrykke et ønske om at udføre handlingen. です giver en høflig afslutning. Mønstret V-たいです kan genbruges om talerens eget ønske, for eksempel 確認したいです。 — “Jeg vil gerne tjekke det.” Samlet spørger taleren høfligt om at forstå, hvordan resultaterne af arbejdet bliver vurderet her: こちらでは angiver sammenhængen, 仕事の成果 det, der vurderes, どのように måden, 評価される selve vurderingen og 理解したいです talerens ønske om at forstå dette.

2. 評価では、成果、協力、そして判断力の質が考慮されます。

   Ved evalueringer ser man på resultater, samarbejde og kvaliteten af ens dømmekraft.

   評価では

   ved evaluering

   成果

   resultater

   協力

   samarbejde

   判断力

   dømmekraft

   質

   kvalitet

   考慮されます

   tages i betragtning

   Uddybende forklaring

   評価では betyder her “ved evalueringen” eller “i forbindelse med evaluering”. 評価 er grundformen for “evaluering/vurdering”; japansk angiver ikke i sig selv, om der er tale om én eller flere evalueringer. で markerer den ramme eller situation, som noget gælder i, og は gør denne ramme til sætningens tema. 成果 betyder her “resultater” eller “opnåede præstationer”. Ordet bruges om det, der er opnået som resultat af arbejde eller en indsats. Eksempel: 成果が出ました。 — “Der kom resultater.” 協力 betyder “samarbejde”. Det er et navneord, som også indgår i faste forbindelser om at samarbejde eller yde samarbejde. Eksempel: 協力が必要です。 — “Samarbejde er nødvendigt.” そして forbinder opregnede led og betyder “og desuden” eller “og”. Her føjer det det sidste punkt til rækken 成果、協力、そして判断力の質. 判断力 betyder “dømmekraft” eller “evne til at træffe vurderinger”. Det er et sammensat navneord: 判断 handler om vurdering eller beslutning, mens 力 kan danne ord for en evne eller kapacitet. I denne sætning er det ikke blot en enkelt vurdering, men kvaliteten af dømmekraften, der nævnes. の質 betyder “kvaliteten af”. の forbinder her det, der specificerer, med 質, altså “kvalitet”: 判断力の質 = “kvaliteten af dømmekraften”. 質 betyder “kvalitet” eller “beskaffenhed”. Eksempel: 製品の質が高いです。 — “Produktets kvalitet er høj.” が markerer det led, som beskrives eller står i fokus grammatisk. Her markerer det hele 判断力の質 sammen med de tidligere opregnede punkter som det, der bliver taget i betragtning. 考慮されます betyder “bliver taget i betragtning”. Grundformen er 考慮する, “at tage i betragtning”; されます viser den passive form i høflig ikke-fortid. Den passive form præsenterer altså disse forhold som genstand for en vurdering: de bliver taget i betragtning. Eksempel: 安全性も考慮されます。 — “Sikkerheden bliver også taget i betragtning.” Samlet bygges sætningen sådan op: 評価では angiver vurderingssituationen; 成果、協力、そして判断力の質 opregner resultater, samarbejde og kvaliteten af dømmekraft; og が考慮されます siger, at disse forhold bliver taget i betragtning. Hele betydningen er: “Ved evalueringer ser man på resultater, samarbejde og kvaliteten af ens dømmekraft.”

3. そのバランスは重要です。成果だけでは、誤解を招くことがあるからです。

   Den balance er vigtig, fordi resultater alene kan være misvisende.

   その

   den/det

   バランス

   balance

   重要

   vigtig

   成果

   resultat

   だけでは

   alene

   誤解

   misforståelse

   招く

   forårsage

   ことがある

   kan ske

   からです

   fordi

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget, der er identificerbart i situationen eller allerede er nævnt. Her identificerer oversættelsen det som バランス, altså “den balance”. Formen その ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn, fordi japansk ikke markerer disse kategorier på denne demonstrativform. Eksempel: その本は新しいです。— “Den bog er ny.” バランス er et låneord og betyder “balance”. Det fungerer som substantiv og står her som emnet sammen med は i バランスは. Eksempel: 仕事と生活のバランスが大切です。— “Balancen mellem arbejde og liv er vigtig.” 重要 betyder her “vigtig”. Det er et såkaldt な-adjektiv: foran et substantiv bruges 重要な, mens den høflige udsagnsform her er 重要です. Eksempel: 重要な点です。— “Det er et vigtigt punkt.” Det er 重要, ikke バランス, der bærer denne beskrivende form. 成果 betyder “resultat” eller “opnået resultat”. I den faste sætning står 成果 alene som det, der begrænses af だけでは. Eksempel: 成果を確認します。— “Vi bekræfter resultaterne.” だけでは består af だけ, “kun/udelukkende”, og は, som fremhæver kontrasten. Sammen betyder det her “hvis man kun ser på resultaterne” eller kort “resultater alene”. は gør ikke 成果 til et grammatisk subjekt; det markerer den begrænsede betingelse eller det synspunkt, som resten kommenterer. Eksempel: 数字だけでは判断できません。— “Man kan ikke bedømme det ud fra tal alene.” 誤解 betyder “misforståelse”. Det er et substantiv, og を markerer det som det, der påvirkes af verbet 招く. Eksempel: 誤解を避けます。— “Vi undgår misforståelser.” 招く er verbet i grundformen og betyder bogstaveligt “invitere” eller i denne faste forbindelse “forårsage/fremkalde”. I 誤解を招く betyder det “at forårsage en misforståelse”, altså at være misvisende i den relevante betydning. Eksempel: その説明は誤解を招きます。— “Den forklaring kan føre til misforståelser.” Formen 招く er ikke en datidsform; den indgår her i konstruktionen ことがある. ことがある gør en verbal hændelse mulig eller lejlighedsvis: 招くことがある betyder “det kan ske, at det forårsager ...” eller “det kan undertiden føre til ...”. こと nominaliserer handlingen, så den kan stå sammen med ある. Eksempel: 遅れることがあります。— “Det kan ske, at jeg kommer for sent.” Det angiver mulighed eller lejlighed, ikke at hændelsen altid sker. からです står til sidst og giver en høflig forklaring: “fordi ...” eller “det skyldes, at ...”. Her forklarer den, hvorfor balancen er vigtig. です gør forklaringen høflig; den er ikke i sig selv betydningen “fordi”. Eksempel: 危険だからです。— “Det er, fordi det er farligt.” Samlet bygges sætningen sådan op: そのバランスは markerer “den balance” som emne, og 重要です siger, at den er vigtig. Derefter begrænser 成果だけでは vurderingen til resultater alene; 誤解を招くことがある siger, at dette nogle gange kan føre til misforståelser. Den afsluttende からです binder forklaringen til den første påstand. Hele betydningen er derfor: “Den balance er vigtig, fordi resultater alene kan være misvisende.”

4. 私たちは、判断によって後から問題が生じる場合、速さを評価しないようにしています。

   Vi forsøger at undgå at belønne hurtighed, når beslutninger senere skaber problemer.

   私たちは

   vi

   判断

   beslutning; vurdering

   後から

   senere; bagefter

   問題

   problem

   生じる

   opstå

   場合

   tilfælde

   速さ

   hurtighed

   評価しないようにしています

   gør en indsats for ikke at vurdere

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder “vi”. 私たち er et pronomen for en gruppe, og は markerer gruppen som emnet. たち viser her flere personer; formen ændres ikke efter grammatisk køn. 判断 betyder her “beslutning” eller “vurdering”. Det er et substantiv; 判断する betyder blandt andet “at træffe en beslutning” eller “at vurdere”. I 判断によって markerer によって årsag eller grund: problemerne opstår på grund af beslutninger. 後から betyder “senere” eller “bagefter” i forhold til en tidligere begivenhed. 後で kan også betyde “senere”, men er en mere neutral tidsangivelse. 問題 betyder “problem”. I 問題が生じる er problemet det, der opstår, hvilket markeres med が. 生じる betyder “opstå” eller “blive til”. Det er et intransitivt verbum: noget opstår, uden at formen her fremstiller en person som direkte udfører handlingen. Eksempel: 新しい問題が生じた。 — “Der opstod et nyt problem.” 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. Når en beskrivelse står foran 場合, kan hele mønstret ofte oversættes med “når” eller “i tilfælde af”: 問題が生じる場合 — “når der opstår problemer”. 速さ betyder “hurtighed” eller “fart”. Det er et substantiv dannet af 速い (“hurtig”) med -さ, som gør en egenskab til et substantiv: 速い → 速さ. Her er 速さ objekt for 評価する, markeret med を. 評価しないようにしています betyder her “gør en indsats for ikke at vurdere”. 評価する betyder “vurdere”, “bedømme” eller “værdsætte”; i den faste danske oversættelses tilsigtede læsning gengives det som at “belønne”. しない er den negative form af する, og mønstret Vないようにする betyder at sørge for eller forsøge at lade være med at gøre noget. しています fremstiller dette som en løbende praksis eller bestræbelse. Eksempel: 忘れないようにしています。 — “Jeg gør en indsats for ikke at glemme det.” Samlet er 判断によって後から問題が生じる場合 betingelsen “når beslutninger senere skaber problemer”. 速さを評価しないようにしています siger, at taleren og gruppen gør en indsats for ikke at vurdere eller belønne hurtighed i den situation. Hele udtalelsen betyder: “Vi forsøger at undgå at belønne hurtighed, når beslutninger senere skaber problemer.”

5. 入社したばかりの人には、期待されることがどのように伝えられますか。

   Hvordan bliver forventninger kommunikeret, når man begynder i jobbet?

   入社した

   begyndte i virksomheden

   ばかり

   lige; netop

   人

   person

   期待される

   forventes

   どのように

   hvordan

   伝えられますか

   bliver kommunikeret?

   Uddybende forklaring

   入社した kommer fra 入社する, “at begynde i en virksomhed/tiltræde en stilling”. Formen er fortid, men i konstruktionen Vたばかり markerer den en handling, der netop er sket. ばかり efter en fortidsform betyder her “lige/netop”. Mønstret Vたばかりの人 betyder “en person, der lige har gjort V”. Det angiver, at handlingen er nylig set fra det relevante tidspunkt; det behøver ikke angive et bestemt antal minutter eller dage. 人 betyder “person” og står her i et led, der betegner personer, som lige er begyndt i virksomheden. の forbinder dette led med det følgende: 入社したばかりの人 er samlet “en person, der lige er begyndt i virksomheden”. 期待される er passivformen af 期待する (“at forvente” eller “at have forventninger til”). Her betyder den “blive forventet”: det er altså det, som andre forventer, ikke noget som personen selv nødvendigvis forventer. En nyttig kontrast er 期待する “forvente” over for 期待される “blive forventet”. こと gør udsagnet 期待される til et substantiveret indhold: 期待されること betyder “det, der forventes” eller “forventningerne”. Det er ikke selve ordet for en konkret ting, men en måde at tale om indholdet af det, der forventes. どのように spørger “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det spørger her til måden, hvorpå forventningerne kommunikeres, ikke til hvem der kommunikerer dem. 伝えられますか bygger på 伝える (“at formidle/fortælle”) i passiv, høflig spørgeform. 伝えられる betyder her “blive formidlet/kommunikeret”; ますか gør spørgsmålet høfligt. I andre sammenhænge kan den samme overfladeform også have en potentiel læsning (“kan formidle”), men den faste oversættelse støtter her passiv betydning. I helheden markerer 入社したばかりの人には målgruppen eller modtageren med に, mens は gør dette led til emnet: “for personer, der lige er begyndt i virksomheden”. 期待されること er det, der kommunikeres, どのように spørger til fremgangsmåden, og 伝えられますか spørger høfligt, hvordan det bliver formidlet. Hele sætningen betyder derfor: “Hvordan bliver forventninger kommunikeret, når man begynder i jobbet?”

6. マネージャーは中間目標を設定し、状況が明確になるにつれて調整します。

   Ledere fastsætter milepæle og justerer dem derefter, efterhånden som situationen bliver tydeligere.

   マネージャー

   leder

   中間目標

   milepæl

   設定し

   fastsætter og …

   状況

   situation

   明確

   tydelig

   になるにつれて

   efterhånden som … bliver

   調整します

   justerer

   Uddybende forklaring

   マネージャー Her betyder マネージャー “leder” eller “ledere”. Japanske substantiver markerer normalt ikke ental eller flertal; her følger den faste oversættelse læsningen “ledere”. は efter ordet markerer マネージャー som sætningens emne. Ordet kan bruges om en person eller personer, der leder eller koordinerer arbejdet. 中間目標 中間目標 betyder “mellemliggende mål” eller “milepæl”: et mål undervejs mod et større mål. Det er sammensat af 中間 “mellem-/mellemliggende” og 目標 “mål”. Et genanvendeligt mønster er 中間目標を設定する, “at fastsætte mellemliggende mål”. 設定し Her er 設定し forbindelsesformen af 設定する, “at fastsætte/indstille”. を efter 中間目標 markerer det, der fastsættes. Formen 設定し forbinder denne handling med den næste: 中間目標を設定し、… = “fastsætte mellemliggende mål og …” Den næste handling har de samme underforståede aktører, så et nyt subjekt behøver ikke stå der. 状況 状況 betyder “situation” eller “forholdene”. Her indgår ordet i 状況が明確になる, “situationen bliver tydelig”. Et nyttigt andet mønster er 状況が分かる, “at forstå situationen”. 明確 明確 betyder “klar” eller “tydelig”. Som prædikativt led står det her sammen med になる: 明確になる, “blive tydelig”. Direkte foran et substantiv bruges normalt 明確な, for eksempel 明確な目標, “et klart mål”. になるにつれて Her er formen になるにつれて. になる betyder “blive”, og につれて markerer en gradvis udvikling, der følges af en anden udvikling. Mønstret XになるにつれてY betyder “efterhånden som X bliver …, sker eller ændres Y”. Her er X 明確になる, så betydningen er “efterhånden som situationen bliver tydeligere”. につれて passer til en løbende ændring snarere end kun et enkelt øjeblik. 調整します 調整します er den høflige ikke-fortidsform af 調整する, “at justere/tilpasse”. Den kan bruges om at ændre en plan, et mål eller en anden ordning, så den passer bedre til forholdene. Her er det de tidligere nævnte 中間目標, der justeres; det stemmer med den faste oversættelses “justerer dem”. します kan i passende sammenhæng beskrive en nuværende eller gentagen handling, ikke kun en fremtidig handling. Samlet betydning マネージャーは markerer lederne som emne. Først siger 中間目標を設定し, at lederne fastsætter mellemliggende mål. Derefter angiver 状況が明確になるにつれて den gradvise udvikling “efterhånden som situationen bliver tydeligere”. Til sidst betyder 調整します, at lederne justerer de nævnte mellemliggende mål. Hele ytringen betyder derfor: “Ledere fastsætter milepæle og justerer dem efterhånden som situationen bliver tydeligere.”

7. フィードバックが早い段階で届くのであれば、それは実践的だと思います。

   Det lyder praktisk, så længe feedbacken kommer tidligt.

   フィードバック

   feedback

   早い

   tidlig

   段階

   fase eller trin

   届く

   ankomme eller blive leveret

   のであれば

   hvis eller så længe

   それ

   det

   実践的

   praktisk

   思います

   jeg synes eller tror

   Uddybende forklaring

   フィードバック betyder her feedback og er et låneord skrevet med katakana. Det fungerer som et substantiv. I japansk kan man fx sige フィードバックを受ける — “modtage feedback”. 早い betyder “tidlig” i denne sammenhæng, ikke nødvendigvis “hurtig”. Her beskriver det tidspunktet for 段階: 早い段階 betyder “på et tidligt trin/i en tidlig fase”. Den modsatte beskrivelse er 遅い — “sen”. 段階 er et substantiv for et trin, en fase eller et udviklingsstadium. Sammen med 早い danner det udtrykket 早い段階で — “på et tidligt trin”. で angiver her det tidspunkt eller den fase, hvor noget sker. 届く betyder her “at nå frem” eller “at blive modtaget/leveret”. Det er grundformen af et japansk godan-verbum, ikke et uregelmæssigt verbum. Den høflige form er 届きます. I フィードバックが届く er feedback det, der når frem, markeret med が. Et eksempel: メールが届く — “en e-mail når frem”. のであれば gør den foregående situation betinget: “hvis” eller “så længe”. Her er betingelsen, at feedbacken når frem på et tidligt tidspunkt. Konstruktionen kan forstås som の efterfulgt af であれば; samlet fungerer den som en betingende formulering. Den betyder ikke selv “ankomme”, men forbinder betingelsen med resten af udsagnet. それ er et japansk demonstrativt pronomen med betydningen “det”. Her henviser det til det netop beskrevne forhold, hvorefter taleren vurderer, at det er praktisk. Formen bøjes ikke efter køn eller tal; den konkrete reference kommer fra sammenhængen. 実践的 betyder “praktisk” i betydningen anvendelig eller orienteret mod praksis. Det er et な-adjektiv: før et substantiv bruges formen 実践的な, som i 実践的な方法 — “en praktisk metode”. I den givne sætning står det som prædikativ beskrivelse og får derfor ikke な direkte efter sig. 思います er den høflige form af 思う, “at synes” eller “at mene”. Her udtrykker den talerens vurdering: “jeg synes/mener”. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås, så formen fastslår ikke i sig selv et eksplicit japansk pronomen. と思います bruges efter en vurdering, fx 便利だと思います — “jeg synes, det er praktisk”. Samlet er strukturen フィードバックが早い段階で届くのであれば + それは実践的だと思います: “Hvis/så længe feedbacken når frem på et tidligt tidspunkt, synes jeg, at det er praktisk.” が markerer feedbacken som det, der når frem, で placerer begivenheden på et tidligt trin eller tidspunkt, og のであれば gør hele den første del til betingelsen for vurderingen i den sidste del. Den danske oversættelse “Det lyder praktisk, så længe feedbacken kommer tidligt” gengiver denne samlede betydning.

8. 早い段階でのフィードバックは当然のものとされ、正式な評価のときだけに限られません。

   Tidlig feedback forventes, og den er ikke forbeholdt formelle evalueringer.

   早い

   tidlig

   段階

   fase eller trin

   フィードバック

   feedback

   当然のものとされ

   betragtes som forventet

   正式な

   formel

   評価

   evaluering

   とき

   tidspunkt eller lejlighed

   だけに限られません

   er ikke begrænset til kun

   Uddybende forklaring

   早い betyder her «tidlig» og beskriver tidspunktet for 段階. Det er et i-adjektiv; den samme form kan også betyde «hurtig» i andre sammenhænge, men her handler betydningen om, hvornår noget sker. Mønsteret 早い段階 kan bruges om et tidligt trin i en proces. 段階 betyder et trin eller en fase i en udvikling. 早い段階で angiver, at noget sker på dette tidlige trin, og の i 早い段階でのフィードバック gør hele udtrykket til en beskrivelse af フィードバック: feedback på et tidligt trin. Eksempel: 早い段階で確認します。 — «Jeg tjekker det på et tidligt tidspunkt.» フィードバック er et låneord for feedback eller tilbagemelding. Som katakanaord fungerer det her som et navneord. Eksempel: フィードバックを受けました。 — «Jeg modtog feedback.» 当然のものとされ betyder her «betragtes som noget forventet/naturligt». 当然 udtrykker, at noget anses for selvfølgeligt eller forventeligt, og もの betyder her «ting» i en abstrakt formulering, ikke en konkret genstand. I 当然のものとされる markeres vurderingen med と, mens される er den passive form af する; den observerede form され forbinder denne del med den næste del af sætningen. Eksempel: 安全が当然のものとされています。 — «Sikkerhed betragtes som noget selvfølgeligt.» 正式な betyder «formel» eller «officiel» og beskriver 評価. 正式 er et navneord eller na-adjektiv, og な er den form, der bruges foran et navneord. Det siger her, at evalueringen er formel; det er ikke selve 評価, der bærer denne betydning. 評価 betyder «evaluering» eller «vurdering». Det kan bruges om en formel bedømmelse såvel som om vurderingen af noget mere generelt; her afgrænses betydningen af 正式な. Eksempel: 結果を評価します。 — «Jeg evaluerer resultatet.» とき betyder «tidspunkt» eller «lejlighed» og gør 正式な評価のとき til «ved formelle evalueringer» eller mere bogstaveligt «på tidspunktet for en formel evaluering». の forbinder her 正式な評価 med とき og viser, hvilken lejlighed der menes. だけに限られません betyder «er ikke begrænset til kun». だけ markerer begrænsningen «kun», に markerer det område, som begrænsningen gælder for, og 限られません er den høflige negative form af 限られる, «være begrænset». Samlet ophæver negationen den eksklusive begrænsning: noget gælder altså ikke kun ved den nævnte lejlighed. Eksempel: 利用者だけに限られません。 — «Det er ikke begrænset til kun brugerne.» Samlet betyder sætningen: «Feedback på et tidligt trin betragtes som noget forventet, og den er ikke kun begrænset til formelle evalueringer.» Først beskriver 早い段階での tidspunktet for フィードバック; derefter siger 当然のものとされ hvordan denne feedback opfattes. Til sidst angiver 正式な評価のときだけに限られません, at praksissen ikke udelukkende hører til ved formelle evalueringer.