Opfølgning på jobsamtalen med respekt for fortrolighed | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今後の手順を詳しく教えていただけますか。

   Kan du uddybe de næste skridt i processen?

   今後の

   de kommende

   手順

   trin; fremgangsmåde

   詳しく

   udførligt

   教えて

   fortælle; forklare

   いただけますか

   kan De gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   今後の angiver noget, der gælder fra nu af og fremover. 今後 betyder her "fremover" eller "det kommende", og の forbinder dette med det følgende navneord: 今後の手順 er altså "den fremtidige/kommende fremgangsmåde". Det er ikke i sig selv et udtryk for et bestemt antal trin. 手順 er et navneord for en rækkefølge af handlinger eller en procedure. Det kan bruges både om konkrete trin og om den samlede fremgangsmåde. I denne sætning passer det med "de næste skridt i processen". 詳しく er adverbiumsformen af adjektivet 詳しい ("detaljeret", "udførlig"). Den beskriver, hvordan forklaringen ønskes: udførligt eller i detaljer. Sammenlign 詳しい説明 ("en detaljeret forklaring") med 詳しく説明する ("forklare detaljeret"). 教えて er te-formen af verbet 教える ("at fortælle", "at forklare" eller "at lære nogen noget"). Her betyder det "forklare/fortælle mig" om proceduren. Te-formen forbinder verbet med いただけますか; mønstret Vていただけますか bruges som en høflig anmodning om, at nogen vil gøre noget for taleren. Et eksempel er もう一度説明していただけますか。 — "Vil De forklare det én gang til?" いただけますか bygger på det høflige udtryk いただく, som i denne konstruktion fremstiller taleren som modtager af en tjeneste. Formen いただけますか er en høflig forespørgsel om, hvorvidt den anden kan gøre det. Den samlede konstruktion 教えていただけますか betyder derfor naturligt "Kan De forklare det for mig?"; den skal ikke læses som et spørgsmål om bogstaveligt at modtage noget. Sammenlagt er strukturen 今後の手順を詳しく教えていただけますか。: 今後の手順 er det, der spørges til, を markerer dette som verbets objekt, 詳しく angiver ønsket måde, og 教えていただけますか er den høflige anmodning. Hele ytringen betyder: "Kan du uddybe de næste skridt i processen?"

2. 選考委員会が提出資料を確認し、もう一度面談が必要かどうかを判断します。

   Panelet vil gennemgå dit materiale og beslutte, om der er behov for endnu en samtale.

   選考委員会

   udvælgelseskomité

   提出資料

   indsendt materiale

   確認し

   gennemgår og kontrollerer

   もう一度

   endnu en gang

   面談

   samtale eller interview

   必要

   nødvendig

   かどうか

   om hvorvidt

   判断します

   beslutter

   Uddybende forklaring

   選考委員会 betyder her “panelet” eller “udvælgelseskomitéen”. 選考 handler om udvælgelse eller vurdering af kandidater, mens 委員会 er en komité. Sammensætningen fungerer som sætningens subjekt; が markerer dette subjekt. 提出資料 betyder det materiale, der er indsendt eller afleveret. 提出 betyder at indsende eller aflevere, og 資料 betyder materiale eller dokumentation. Japansk bruger ofte denne type navnesammensætning til at beskrive materiale efter dets funktion eller oprindelse. 確認し kommer fra 確認する, “at kontrollere, gennemgå eller bekræfte”. Formen 確認し er forbindelsesformen af verbet og kobler denne handling til den følgende handling: panelet gennemgår materialet og træffer derefter en afgørelse. Den betyder ikke alene, at gennemgangen er afsluttet på en bestemt måde; den forbinder handlingerne i denne sætning. もう一度 betyder “endnu en gang” eller “én gang til”. Det gentager en tidligere samtale eller et tidligere interview, men selve sætningen specificerer ikke, hvornår den første samtale fandt sted. 面談 betyder en samtale eller et interview, typisk et planlagt møde mellem personer. I denne sammenhæng er det en yderligere samtale som led i udvælgelsesprocessen. Et nært beslægtet ord er 面接, som også ofte bruges om et jobsamtale- eller optagelsesinterview, men man bør ikke automatisk erstatte det observerede ord med det. 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. Her beskriver det, om en ekstra samtale er nødvendig. Som na-adjektiv kan det for eksempel stå som 必要な面談, “en nødvendig samtale”; i den aktuelle konstruktion står det før かどうか og fungerer som det indhold, der skal vurderes. かどうか betyder “om hvorvidt”. Det føjes til en påstand eller vurdering for at gøre den til et ja/nej-spørgsmål, som en person kan afgøre. Mønsteret er for eksempel 必要かどうか, “om det er nødvendigt”. Det er ikke selve spørgsmålet til samtalepartneren, men et underordnet spørgsmål inde i verbet 判断します. 判断します kommer fra 判断する, “at bedømme, afgøre eller træffe en beslutning”. します er den høflige ikke-fortidsform af する, så her beskriver den en kommende eller forventet handling i neutral høflig stil. Sammen med かどうか betyder det, at panelet vil afgøre, om den ekstra samtale er nødvendig. Samlet er opbygningen: 選考委員会が — panelet som subjekt; 提出資料を確認し — gennemgår det indsendte materiale; もう一度面談が必要かどうかを — om endnu en samtale er nødvendig, som det vurderede indhold; 判断します — og træffer afgørelse. Hele utterancen betyder derfor: “Panelet vil gennemgå dit materiale og beslutte, om der er behov for endnu en samtale.”

3. 指定されたサンプルを応募用ポータルからアップロードできます。

   Jeg kan uploade de ønskede arbejdsprøver via ansøgningsportalen.

   指定された

   de angivne

   サンプル

   arbejdsprøver

   応募用

   til ansøgning

   ポータル

   portal

   アップロードできます

   kan uploade

   Uddybende forklaring

   指定された beskriver サンプル som noget, der er angivet eller specificeret. Formen er fortidsformen af den passive form 指定される, dannet fra 指定する “at angive/specifikere”, og står attributivt foran det substantiv, den beskriver. Her gengives den efter den faste oversættelse som “ønskede”, men den japanske form fremhæver, at prøverne er angivet eller specificeret. Eksempel: 指定された場所に行きます。 — “Jeg går til det angivne sted.” サンプル betyder normalt “prøve” eller “eksempel”. Her er den tilsigtede betydning arbejdsprøver, som i den faste oversættelse. Det er et låneord, der fungerer som et japansk substantiv. Eksempel: サンプルを送ります。 — “Jeg sender en prøve.” 応募用 betyder “til en ansøgning” eller “beregnet til ansøgning”. 応募 er her et substantiv med betydningen “ansøgning” eller “det at søge”, ikke et selvstændigt udsagnsord i denne form. 用 efter et substantiv angiver formål eller anvendelse. Mønstret X用 kan derfor genbruges om noget, der er til X-formål; det angiver ikke i sig selv antal. Eksempel: 応募用の写真 — “et foto til ansøgningen.” ポータル betyder “portal”. Her danner 応募用ポータル en sammensat nominalgruppe: “ansøgningsportal”. Partiklen から efter gruppen angiver udgangspunktet eller kilden; sammen med en uploadhandling kan det naturligt gengives som “via” eller “fra” portalen. アップロードできます udtrykker mulighed eller evne: “kan uploade”. アップロードする betyder “at uploade”, mens できる udtrykker, at noget er muligt eller kan udføres; できます er den høflige form. Det japanske subjekt er ikke udtrykt i denne sætning, men den faste danske oversættelse angiver “jeg”, så handlingen forstås som noget, taleren kan gøre. Eksempel: ここからアップロードできます。 — “Man kan uploade herfra.” Hele strukturen er 指定されたサンプルを応募用ポータルからアップロードできます: 指定されたサンプル er det, der uploades, markeret med を; 応募用ポータルから angiver kilden eller vejen; og アップロードできます siger, at handlingen er mulig for taleren. Samlet betyder det: “Jeg kan uploade de ønskede arbejdsprøver via ansøgningsportalen.”

4. お話しされていたプロジェクトの概要が、特に役に立つと思います。

   Den projektoversigt, du nævnte, ville være særligt nyttig.

   お話しされていた

   som du nævnte

   プロジェクト

   projekt

   概要

   oversigt

   特に

   især

   役に立つ

   være nyttig

   と思います

   jeg synes/tror det

   Uddybende forklaring

   お話しされていた betyder her, i overensstemmelse med oversættelsen, “som du nævnte” eller mere bogstaveligt “som du talte om”. Det er en respektfuld formulering om den anden persons tale; お話し er ikke blot et almindeligt høfligt synonym for et dansk “tale”, og されていた skal her forstås som den respektfulde verbalkonstruktion sammen med ていた. ていた placerer talehandlingen i den tidligere situation og kan også fremstille den som igangværende eller som baggrund for noget tidligere. Eksempel: 先生がお話しされていた計画 = “den plan, som læreren talte om”. プロジェクト er substantivet “projekt”. Det står efter det beskrivende led, så お話しされていたプロジェクト betyder “det projekt, du nævnte”, ikke “du nævnte oversigten”. 概要 betyder “oversigt” eller “resumé” og er hovedsubstantivet i nominalgruppen. Kombinationen プロジェクトの概要 betyder “projektets oversigt” eller mere naturligt “projektoversigten”; の forbinder projektet med det, oversigten handler om. Eksempel: 計画の概要 = “en oversigt over planen”. 特に betyder “især” eller “særligt” og fremhæver, at vurderingen gælder i særlig grad. Eksempel: 特に重要です = “det er særligt vigtigt”. 役に立つ betyder “være nyttig” eller “være til hjælp”. Det er en fast verbal konstruktion: 役 kan blandt andet betyde “rolle” eller “nytte”, og 立つ betyder som selvstændigt verbum “stå”, men her skal udtrykket læres samlet. Den negative form er 役に立たない: “ikke være nyttig”. Eksempel: この情報は役に立ちます = “disse oplysninger er nyttige”. と思います består af と, som markerer det indhold, man tænker, og 思います, den høflige form af 思う, “synes” eller “tænke”. Her gør konstruktionen hele vurderingen til talerens opfattelse: “jeg synes/tror, at ...”. Den danske oversættelse “ville være” gengiver vurderingen naturligt i denne sammenhæng; と思います er ikke i sig selv en særskilt betinget tidsform. Eksempel: 便利だと思います = “jeg synes, det er praktisk”. Samlet er strukturen お話しされていたプロジェクト (“det projekt, du nævnte”) + の概要 (“projektoversigten”) + が (markering af det, der vurderes) + 特に役に立つ (“er særligt nyttig”) + と思います (“synes jeg/jeg tror”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg synes, at oversigten over det projekt, du nævnte, ville være særligt nyttig.”

5. 顧客の機密情報を明かさずに、背景を含めることができます。

   Jeg kan tilføje kontekst uden at afsløre fortrolige klientoplysninger.

   顧客

   kunde

   機密情報

   fortrolige oplysninger

   明かさずに

   uden at afsløre

   背景

   baggrund eller kontekst

   含める

   inkludere eller tilføje

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunde” og står med の foran 機密情報. の forbinder et navneord med det, der beskrives: 顧客の機密情報 er “kundens fortrolige oplysninger”. Eksempel: 顧客の要望を確認します。 — “Jeg kontrollerer kundens ønsker.” 機密情報 er et navneord for oplysninger, der ikke skal videregives. I denne sætning er det netop kundens fortrolige oplysninger, der ikke afsløres. 明かさずに bygger på verbet 明かす, “afsløre” eller “videregive”. 明かさず er den negative form med den mere formelle forbindelse ず, og に gør hele udtrykket til “uden at ...”. Det beskriver en handling, der sker uden den nævnte handling. Eksempel: 名前を明かさずに参加できます。 — “Man kan deltage uden at oplyse sit navn.” 背景 er et navneord, der her betyder “baggrund” eller “kontekst”. Den tilsigtede betydning er kontekst, som kan føjes til oplysningerne; ordet behøver ikke betyde en fysisk baggrund. Eksempel: 背景を説明します。 — “Jeg forklarer baggrunden.” 含める er grundformen af et transitivt verbum, “inkludere” eller “føje til”. Det, der inkluderes, markeres normalt med を; her er det 背景を. I konstruktionen 含めることができます står verbet i grundform, før evneudtrykket. Det må ikke forveksles med 含む, som ofte beskriver, at noget selv indeholder noget andet. Eksempel: 必要な情報を含めます。 — “Jeg inkluderer de nødvendige oplysninger.” ことができます udtrykker mulighed eller evne og er den høflige form af ことができる. Efter et verbum nominaliserer こと handlingen, så 含めることができます betyder “kan inkludere”. Den faste oversættelse angiver, at den underforståede aktør er taleren: “jeg kan”. Eksempel: オンラインで申し込むことができます。 — “Man kan ansøge online.” Samlet er strukturen 顧客の機密情報を明かさずに、背景を含めることができます: først angives den handling, der undgås, 明かさずに — “uden at afsløre” — og derefter den mulige handling, 背景を含めることができます — “kan inkludere kontekst”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg kan tilføje kontekst uden at afsløre fortrolige klientoplysninger.”

6. 機密情報を扱う際のそのような判断力は、ここでは重要です。

   Den slags dømmekraft ved håndtering af fortrolige oplysninger er vigtig her.

   機密情報

   fortrolige oplysninger

   扱う

   håndtere

   際の

   ved; i forbindelse med

   そのような

   sådan en; af den slags

   判断力

   dømmekraft

   ここでは

   her

   重要です

   er vigtig

   Uddybende forklaring

   機密情報 betyder her fortrolige oplysninger. Det er et sammensat substantiv: 機密 betyder fortrolighed eller hemmeligholdelse, og 情報 betyder oplysninger/information. を markerer 機密情報 som det direkte objekt for verbet bagefter. 扱う er grundformen af verbet og betyder at håndtere eller behandle noget. Det kan bruges om både fysisk håndtering og om at arbejde med et emne eller materiale. I 機密情報を扱う er det den aktivitet, som beskrives. Eksempel: 個人情報を扱う。 — Man håndterer personoplysninger. 際の bygger på substantivet 際, “lejlighed” eller “situation”, efterfulgt af の, som forbinder denne situation med det følgende substantiv. Mønstret V-辞書形際のN betyder omtrent “N i forbindelse med at V” eller “N, når man V’er”. Her betyder 機密情報を扱う際の判断力 dømmekraft i situationer, hvor man håndterer fortrolige oplysninger. 際 er en mere formel formulering end det almindelige とき i mange tilsvarende sammenhænge. そのような står foran et substantiv og beskriver noget “af den slags” eller “sådant”. Formen er attributiv: そのような判断力 betyder “dømmekraft af den slags”. Den præcise slags udledes her af den foregående beskrivelse af håndtering af fortrolige oplysninger; formen angiver ikke i sig selv en bestemt person eller genstand. Eksempel: そのような問題は難しい。 — Sådanne problemer er vanskelige. 判断力 er substantivet “dømmekraft”, altså evnen til at træffe gode vurderinger. Det er hovedsubstantivet i den lange nominalgruppe 機密情報を扱う際のそのような判断力. Eksempel: 判断力が必要です。 — Der er brug for dømmekraft. ここでは betyder “her” med は, som gør stedet eller situationen til det fremhævede emne. ここ betyder “her”; は kan give en lokal afgrænsning, så udsagnet gælder i denne sammenhæng. Det behøver ikke at betyde et fysisk sted; i denne sætning kan det forstås som den aktuelle situation eller sammenhæng. 重要です er den høflige prædikative form af 重要だ og betyder “er vigtig”. 重要 er et såkaldt na-adjektiv, også kaldet et adjektivalsk substantiv: foran et substantiv hedder det 重要な, mens den høflige afslutning er 重要です. Eksempel: 安全が重要です。 — Sikkerhed er vigtig. Samlet er opbygningen 機密情報を扱う際の (“i forbindelse med håndtering af fortrolige oplysninger”) + そのような判断力 (“den slags dømmekraft”) + は重要です (“er vigtig her”). Hele udsagnet betyder derfor: “Den slags dømmekraft ved håndtering af fortrolige oplysninger er vigtig her.”

7. 審査の結果は、いつ頃お知らせいただけますか。

   Hvornår kan jeg forvente at få resultatet af vurderingen at vide?

   審査

   vurdering

   結果

   resultat

   いつ頃

   omkring hvornår

   お知らせ

   besked

   いただけますか

   kan De gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   審査 betyder her en vurdering eller gennemgang, typisk en bedømmelse af noget efter bestemte kriterier. Det er et navneord; verbet 審査する betyder »at vurdere« eller »at gennemgå«. Det er ikke nødvendigvis det samme som 選考, som især bruges om udvælgelse blandt kandidater. Eksempel: 書類を審査します。 — »Vi vurderer dokumenterne.« 結果 betyder »resultat«. Sammensætningen 審査の結果 betyder »resultatet af vurderingen«: の forbinder det, der specificerer, med navneordet bagefter. 結果 kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel 試験の結果 — »eksamensresultatet«. いつ頃 spørger om et omtrentligt tidspunkt: »omkring hvornår« eller »cirka hvornår«. いつ alene spørger »hvornår«, mens 頃 gør spørgsmålet mindre præcist og søger et tidsrum eller et cirka-tidspunkt. 頃 kan også stå efter en tidsangivelse, som i 三時頃 — »omkring klokken tre«. お知らせ hænger sammen med verbet 知らせる, »at give besked« eller »at informere«. I denne sætning indgår formen i den høflige anmodning お知らせいただけますか, så den relevante betydning er »informere mig« eller »give mig besked«. お知らせ skal derfor ikke her forstås som et selvstændigt resultat eller som en ny oplysning, men som handlingen at meddele noget. いただけますか er den høflige spørgende del af mønstret ～ていただけますか eller, som her, den høflige form お + verbets stamme + いただけますか. Den spørger, om taleren kan få den anden persons hjælp eller handling, og fungerer derfor som en høflig »kunne De ...?«. Formen いただく er den ydmyge/høflige form af »at modtage«; i dette mønster viser den, at taleren beder om en tjeneste. Den gør ikke i sig selv tidspunktet eller resultatet bestemt. Samlet er 審査の結果は »hvad angår resultatet af vurderingen«, いつ頃 »omkring hvornår«, og お知らせいただけますか »kunne De give mig besked?«. Hele ytringen betyder derfor: »Hvornår kan jeg forvente at få resultatet af vurderingen at vide?« Den høflige formulering spørger efter et omtrentligt tidspunkt for meddelelsen uden at fastslå en bestemt dato.

8. 選考委員会の話し合いが終わったら、こちらからご連絡します。

   Vi kontakter dig, efter at panelet har afsluttet sin drøftelse.

   選考委員会

   udvælgelsespanel

   話し合い

   drøftelse

   終わったら

   når det er afsluttet

   こちらから

   fra vores side

   ご連絡します

   vi kontakter dig

   Uddybende forklaring

   選考委員会 betyder her et udvalg eller panel, der står for udvælgelsen. 選考 er udvælgelse eller bedømmelse med henblik på et valg, mens 委員会 er en komité. Som eksempel: 選考委員会が候補者を決めます。 — “Udvælgelsesudvalget beslutter kandidaterne.” 話し合い betyder en drøftelse eller samtale, hvor man taler en sag igennem. Det er et substantiv dannet af 話し合う “at drøfte”; den observerede form 話し合い fungerer her som substantiv. Som eksempel: 話し合いを続けます。 — “Vi fortsætter drøftelsen.” 終わったら kommer fra verbet 終わる “at slutte”. 終わった er den afsluttede form, og たら gør hele formen til en betingelse eller tidsangivelse: “når det er sluttet” eller “når det er færdigt”. Her gælder tidslæsningen: først afsluttes drøftelsen, og derefter sker kontakten. Mønstret Aが終わったら、B kan genbruges som “når A er færdig, gør man B”. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” こちらから betyder her “fra vores side” eller “vi tager initiativ til det”. こちら betyder bogstaveligt “denne side” og kan i høflig kommunikation henvise til talerens side eller organisation; den præcise organisatoriske afgrænsning er ikke angivet. から angiver udgangspunktet “fra”. Eksempel: こちらから連絡します。 — “Vi kontakter dig fra vores side.” ご連絡します er en høflig formulering med 連絡する “at kontakte” eller “at give besked”. 連絡 er substantivet “kontakt/besked”, する gør det til et verbum, og します er den høflige nutids-/fremtidsform af する. Præfikset ご indgår her i den høflige formulering ご連絡します; det betyder ikke i sig selv “dig”. Den japanske sætning udelader modtageren som grammatisk led, mens den faste danske oversættelse identificerer modtageren som “dig”. Eksempel: 後でご連絡します。 — “Jeg kontakter dig senere.” Samlet er strukturen 選考委員会の話し合いが “udvælgelsesudvalgets drøftelse”, 終わったら “når den er afsluttet”, こちらから “fra vores side” og ご連絡します “kontakter vi dig”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kontakter dig, efter at panelet har afsluttet sin drøftelse.”