Konstruktiv feedback på en rapport | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 報告書が広く共有される前に、話し合いたいと思っていました。

   Jeg ville gerne drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.

   報告書

   rapport

   広く

   bredt

   共有される

   blive delt

   前に

   før

   話し合いたい

   ville gerne drøfte

   思っていました

   havde tænkt

   Uddybende forklaring

   報告書 betyder her “rapport”. Det er et sammensat substantiv: 報告 betyder rapportering eller beretning, og 書 betyder et skriftligt dokument. I 報告書が markerer が, at rapporten er subjekt i den følgende del; den er det, der bliver delt. 広く betyder “bredt” eller “i vid udstrækning” her. Det er adverbialformen af adjektivet 広い “bred”. Endelsen -く gør dette i-adjektiv adverbielt: 広い → 広く. Eksempel: 広く知られている betyder “være bredt kendt”. 共有される betyder her “bliver delt”. Den bygger på verbet 共有する “dele; have fælles” og er dets passivform: 共有される = “blive delt”. Formen er ikke-fortid og kan derfor også gengives som “bliver delt” eller “vil blive delt”, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning angiver den den deling, der endnu ikke er sket på det relevante tidspunkt. 前に betyder “før”. 前 betyder “før” eller “foran” i tidslige og rumlige sammenhænge, og に markerer her tidspunktet eller grænsen. Mønstret ...前に betyder “før ...”: 出発する前に betyder “før man tager af sted”. Her står hele leddet 報告書が広く共有される foran 前に, så betydningen er “før rapporten bliver delt bredt”. 話し合いたい betyder her “gerne ville drøfte”. Grundverbet er 話し合う “drøfte; tale sammen om”, og -たい sættes på verbets stamme for at udtrykke et ønske: 話し合い + たい. Eksempel: 計画を話し合いたい。 betyder “Jeg vil gerne drøfte planen.” -たい angiver her talerens ønske; det er ikke i sig selv en fortidsform. 思っていました kommer fra 思う “tænke; mene” og har formen 思っている i høflig fortid. ている kan beskrive en vedvarende tilstand, og fortiden gør den til en tanke eller indstilling, der gjaldt på et tidligere tidspunkt. Sammen med 話し合いたい danner 話し合いたいと思っていました en høflig formulering af, at taleren havde ønsket eller haft til hensigt at drøfte noget. Den eksplicitte danske oversættelse identificerer taleren som “jeg”. Samlet består sætningen af tidsleddet 報告書が広く共有される前に — “før rapporten bliver delt bredt” — og hovedleddet 話し合いたいと思っていました — “jeg ville gerne drøfte”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg ville gerne drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.”

2. いくつかのセクションには、もっと根拠が必要かもしれないと思っていました。

   Jeg havde en mistanke om, at nogle afsnit måske havde brug for mere dokumentation.

   いくつかの

   nogle

   セクション

   afsnit

   もっと

   mere

   根拠

   dokumentation

   必要

   nødvendig

   かもしれない

   måske

   思っていました

   havde tænkt

   Uddybende forklaring

   いくつかの betyder her “nogle” eller “flere” og står foran substantivet セクション. Det angiver et ubestemt antal, ikke et præcist tal. Mønstret いくつかの + substantiv kan genbruges, f.eks. いくつかの問題 — “nogle problemer”. セクション er et låneord skrevet med katakana og betyder “afsnit” eller “sektion”. I denne sætning er det substantivet, som いくつかの beskriver. Katakanaformen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. もっと betyder “mere” og øger mængden eller graden af 根拠. Det kan også stå foran andre ord, f.eks. もっと詳しく — “mere detaljeret”. Det er ikke selv en bøjning af 根拠. 根拠 betyder her belæg, grundlag eller dokumentation for en påstand. I den faste oversættelse er den relevante betydning “dokumentation”. Ordet kan også bruges om den begrundelse eller det grundlag, som gør en påstand troværdig. Eksempel: その主張には根拠がある。 — “Den påstand har belæg.” 必要 udtrykker, at noget er nødvendigt eller behøves. Her indgår det i mønstret 根拠が必要だ — “der er brug for belæg/dokumentation”; が markerer det, der er nødvendigt. 必要 kan også stå foran et substantiv som 必要な情報 — “de nødvendige oplysninger”. I den observerede form er det ikke 根拠, men 必要, der udtrykker nødvendighed. かもしれない føjes til en udsagnsform og betyder “måske” eller “det er muligt, at”. 必要かもしれない betyder derfor “det er måske nødvendigt” eller, i denne sammenhæng, “der er måske brug for det”. Konstruktionen viser usikkerhed og gør ikke nødvendigheden sikker. Eksempel: 明日は雨かもしれない。 — “Det regner måske i morgen.” 思っていました er den høflige fortidsform af udtrykket 思っている, som bygger på verbet 思う (“at tænke” eller “at mene”). 思う → 思っている → 思っていました viser henholdsvis en tanke, en tanke der var gældende, og den høflige fortidsform af denne tidligere gældende tanke. Her forbindes tankens indhold med と: …かもしれないと思っていました betyder “jeg havde tænkt, at … måske …” eller “jeg gik og tænkte, at … måske …”. Den faste danske oversættelse gengiver dette som en mistanke, men den japanske form betyder grundlæggende en tidligere tanke eller vurdering. Hele strukturen er いくつかのセクションには、もっと根拠が必要かもしれないと思っていました。 Først angives, at det gælder nogle afsnit; derefter vurderes det, at mere belæg måske er nødvendigt; til sidst knyttes denne vurdering til talerens tidligere tanke. Samlet betyder sætningen: “Jeg havde tænkt, at nogle afsnit måske havde brug for mere dokumentation.”

3. 主張は強いですが、提案には十分な根拠がないように感じます。

   Argumentet er stærkt, men anbefalingerne virker udokumenterede.

   主張

   argument

   強い

   stærk

   ですが

   men

   提案

   anbefalinger

   十分な

   tilstrækkelig

   根拠

   belæg

   ない

   ikke være til stede

   ように感じます

   føles som om

   Uddybende forklaring

   主張 betyder her et argument eller en påstand, altså det indhold der fremsættes. Det er et navneord. Et nyttigt mønster er Xの主張 = “Xs argument/påstand”. Eksempel: 彼の主張は明確です。 — “Hans argument er klart.” 強い beskriver her argumentet som stærkt eller overbevisende. Det er grundformen af et い-adjektiv; i denne form står det efter 主張は og fungerer som prædikat. En nyttig kontrast er 強い “stærk” og 弱い “svag”. Eksempel: この主張は弱いです。 — “Dette argument er svagt.” ですが forbinder den første vurdering med en modsætning: “men”. です giver en høflig stil, mens が her markerer overgangen til det, der følger. Det er ikke selve ordet 強い, der betyder “men”; forbindelsen er 強いですが = “det er stærkt, men …”. Eksempel: 主張は強いですが、証拠が少ないです。 — “Argumentet er stærkt, men der er kun få beviser.” 提案 er et navneord for et forslag eller en anbefaling. I den faste oversættelse er det her forstået som anbefalinger. I 提案には markerer に det område eller den genstand, som den følgende vurdering gælder for, og は fremhæver dette som tema eller kontrast. Eksempel: この提案には問題があります。 — “Der er et problem med dette forslag.” 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok” og står foran et navneord. Det er den attributive form af な-adjektivet 十分だ; な bruges, når ordet knytter sig direkte til et navneord: 十分な根拠 = “tilstrækkeligt belæg”. Eksempel: 十分な時間があります。 — “Der er tilstrækkelig tid.” 根拠 betyder belæg, grundlag eller dokumentation for en påstand. Her handler det om det belæg, som anbefalingerne mangler. Et nyttigt mønster er 根拠がある “have belæg” over for 根拠がない “mangle belæg”. Eksempel: その結論には根拠があります。 — “Den konklusion har et grundlag.” ない udtrykker her, at noget ikke er til stede: 根拠がない betyder “der er ikke noget belæg” eller “det mangler belæg”. I dette mønster er det den negative form, der bruges efter 根拠が; det beskriver fravær, ikke en handling udført af anbefalingerne. Eksempel: 十分なデータがない。 — “Der er ikke tilstrækkelige data.” ように感じます betyder “det føles som om” eller “jeg har indtryk af, at”. Konstruktionen 普通形 + ように感じる fremstiller indtrykket som talerens oplevelse, ikke som en ubetinget konstatering. Her forbindes 根拠がない med ように感じます: taleren får indtryk af, at anbefalingerne mangler tilstrækkeligt belæg. 感じます er den høflige form af 感じる, “føle/opleve”. Eksempel: 説明が不十分なように感じます。 — “Jeg har indtryk af, at forklaringen er utilstrækkelig.” Samlet er strukturen: 主張は強いですが — “Argumentet er stærkt, men” — efterfulgt af 提案には十分な根拠がないように感じます — “jeg har indtryk af, at anbefalingerne mangler tilstrækkeligt belæg.” Den samlede danske betydning er derfor: “Argumentet er stærkt, men anbefalingerne virker udokumenterede.” Den høflige form og ように感じます gør vurderingen relativt afdæmpet og knytter den til talerens indtryk.

4. インタビューに頼りすぎて、十分なデータを使っていませんでした。

   Jeg lagde for stor vægt på interviews og brugte ikke tilstrækkeligt med data.

   インタビュー

   interviews

   頼りすぎて

   stole for meget på

   十分な

   tilstrækkelig

   データ

   data

   使っていませんでした

   brugte ikke

   Uddybende forklaring

   インタビュー er et låneord, der betyder “interview”. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal i selve substantivet, så formen kan gengives som “interview” eller “interviews”; her passer flertal med den faste danske oversættelse. 頼りすぎて bygger på 頼る (“at stole på, at støtte sig til”) og すぎる (“at gøre for meget”). 頼りすぎる betyder derfor “at stole for meget på”. Endelsen て forbinder dette med det følgende udsagn; her forbindes den overdrevne afhængighed af interviews med, at der ikke blev brugt tilstrækkelige data. I mønstret Xに頼る markerer に det, man støtter sig til: 専門家に頼る betyder for eksempel “at støtte sig til eksperter”. 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok” og står foran et substantiv som attributiv form: 十分なデータ = “tilstrækkelige data”. 十分 kan også bruges uden な, når det ikke direkte står foran et substantiv, for eksempel 十分に考える (“at overveje det tilstrækkeligt/grundigt”). Her er な netop den form, der forbinder ordet med データ. データ betyder “data”. Det er et substantiv; formen viser ikke i sig selv et bestemt antal. Sammen med 十分な bliver betydningen “tilstrækkelige data”, ikke blot “data”. 使っていませんでした kommer fra verbet 使う (“at bruge”). Formen 使っている beskriver en igangværende eller bestående brug, og den høflige nægtelse 使っていません betyder “bruger ikke” eller “har ikke brugt”, afhængigt af sammenhængen. Den afsluttende datidsform でした gør hele udtrykket fortidigt: her “brugte ikke tilstrækkeligt med data” eller mere bagudrettet “havde ikke brugt tilstrækkeligt med data”. Det er 使う, ikke データ, der bøjes. Samlet er strukturen インタビューに頼りすぎて、十分なデータを使っていませんでした: “Jeg stolede for meget på interviews og brugte ikke tilstrækkeligt med data.” を markerer データ som det, der skulle bruges, mens ませんでした gør brugen nægtet og fortidig. Udsagnet er formelt og selvkritisk i tonen, men selve grammatikken kan genbruges i andre forklaringer om tidligere handlinger.

5. データを追加すれば、結論を簡単に退けられなくなるでしょう。

   Flere data ville gøre konklusionerne sværere at afvise.

   データ

   data

   追加すれば

   hvis man tilføjer

   結論

   konklusion

   簡単に

   let; nemt

   退けられなくなるでしょう

   vil sandsynligvis ikke længere kunne afvise det let

   Uddybende forklaring

   データ betyder her data og bruges som et lånord for oplysninger eller et datagrundlag. Det er et navneord; formen ændres ikke for ental eller flertal. I denne sætning er det det, der bliver tilføjet. 追加すれば bygger på verbet 追加する (at tilføje). 追加すれば er ば-formen og udtrykker en betingelse: “hvis/når man tilføjer”. Subjektet er udeladt, så formen siger ikke i sig selv, hvem der tilføjer dataene. Mønstret kan genbruges som Xを追加すれば、… — “hvis man tilføjer X, …”. 結論 betyder konklusion. Det er et navneord, og japansk markerer ikke her, om der er én eller flere konklusioner; den faste danske oversættelse angiver flere konklusioner som den tilsigtede betydning. 結論を viser, at konklusionen eller konklusionerne er det, der afvises. Partiklen を markerer dette direkte objekt. 簡単に betyder “let” eller “uden besvær” og beskriver måden, som afvisningen sker på. Det er adverbialformen af 簡単な (“enkel/let” som beskrivelse). Her betyder kombinationen altså ikke blot “at afvise”, men “at afvise let”. 退けられなくなるでしょう samler flere dele. Grundverbet er 退ける, “at afvise” eller “at forkaste”. 退けられる er her den potentielle form, “kunne afvise”; med なく bliver det “ikke kunne afvise”. なる betyder “blive”, så 退けられなくなる betyder “blive ude af stand til at afvise”. Sammen med 簡単に betyder det i denne sætning, at man ikke længere let kan afvise konklusionerne — ikke nødvendigvis, at afvisning bliver absolut umulig. でしょう tilføjer en forsigtig forventning eller vurdering. Hele strukturen er データを追加すれば、結論を簡単に退けられなくなるでしょう: “Hvis man tilføjer data, vil konklusionerne sandsynligvis blive sværere at afvise.” Først angives betingelsen med 追加すれば; derefter beskrives virkningen med 簡単に og den negative potentialform 退けられなくなる, mens でしょう gør udsagnet forudsigende og ikke kategorisk.

6. その部分を修正して、不確かな点を明確に示すことができます。

   Jeg kan revidere det afsnit og tydeligt markere de usikre punkter.

   その

   det

   部分

   afsnit

   修正して

   revidere og …

   不確かな

   usikker

   点

   punkt

   明確に

   tydeligt

   示す

   markere

   ことができます

   kan …

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget bestemt i sammenhængen. Her bliver その部分 til “det afsnit”. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. 部分 betyder her “afsnit” eller “del”. Det er et substantiv; i denne sætning er det den del, der kan revideres. 修正して kommer fra verbet 修正する, “at revidere eller korrigere”. Formen med -て forbinder denne handling med den næste handling i sætningen. Her skal den ikke alene forstås som et udtryk for mulighed. 不確かな beskriver 点. Grundformen er 不確かだ, et な-adjektiv. Foran et substantiv bruges formen 不確かな, altså “usikker”. Her beskriver det punkterne, ikke hele afsnittet. 点 er et substantiv, der her betyder “punkt”. Sammensætningen 不確かな点 betyder derfor “usikre punkter”. 点 kan på japansk både henvise til ét punkt og til flere punkter; den danske oversættelse angiver her flertal. 明確に betyder “tydeligt” og beskriver måden, noget gøres på. Det hænger sammen med 明確だ, “at være tydelig eller klart defineret”; な-adjektivet får adverbialformen 明確に foran et verbum. 示す er verbet “at vise”, “angive” eller “markere”. Her handler det om tydeligt at markere de usikre punkter. Grundformen er 示す; for eksempel betyder 問題を示す “at angive et problem”. ことができます indeholder mønsteret verbets grundform + ことができる, som udtrykker mulighed eller evne. I denne sætning er det 示すことができます: 示す står i grundform foran こと, og できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. こと gør handlingen til det, der kan udføres. Den foregående 修正して forbinder samtidig den første handling med 示す; den er ikke den form, der står direkte foran こと. Samlet bygges sætningen sådan op: その部分を修正して = “revidere det afsnit”, 不確かな点を = “de usikre punkter” som det, der markeres, og 明確に示す = “tydeligt markere”. 示すことができます gør den samlede handling mulig. Den samlede betydning er: “Jeg kan revidere det afsnit og tydeligt markere de usikre punkter.”

7. それなら、全体的なメッセージを弱めずに、信頼性を高められます。

   Det ville styrke troværdigheden uden at svække det overordnede budskab.

   それなら

   så / i så fald

   全体的な

   overordnet

   メッセージ

   budskab

   弱めずに

   uden at svække

   信頼性

   troværdighed

   高められます

   kan styrke

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / i så fald” og knytter udsagnet til det, der netop er nævnt. なら markerer en betingelse eller forudsætning: “hvis det er sådan”. Det fastslår ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. 全体的な betyder “overordnet” og står foran メッセージ som beskrivende form. Det bygger på 全体 (“helhed”) med 的 og den endelige な-form, som bruges foran et substantiv. Japansk markerer ikke her grammatisk køn eller tal. メッセージ er et substantiv, “budskab”. I 全体的なメッセージ er det altså budskabet som helhed, der beskrives som overordnet. Eksempel: 重要なメッセージ betyder “et vigtigt budskab”. 弱めずに betyder “uden at svække”. Grundformen er 弱める, “at svække”. 弱めずに er den negative ずに-forbindelse og svarer i denne konstruktion til “uden at svække”; den handling, der følger, sker uden den nævnte handling. Eksempel: 声を弱めずに話す betyder “at tale uden at dæmpe stemmen”. 信頼性 betyder “troværdighed” eller “pålidelighed”. Det er et substantiv dannet af 信頼 (“tillid”) og 性, som her danner et egenskabsord. I sætningen er 信頼性 genstanden for 高める: man øger troværdigheden. 高められます betyder “kan øge / kan styrke”. Grundformen er det transitive verbum 高める, “at gøre højere eller stærkere”. 高められます er potentialformen 高められる med høflighedsendelsen ます; den udtrykker mulighed eller evne. Den må ikke forveksles med 高まります, “bliver højere eller stærkere”, hvor ændringen sker uden at et direkte objekt nødvendigvis angives. Eksempel: 信頼性を高められます betyder “man kan øge troværdigheden”. Det japanske subjekt er udeladt, så sætningen angiver ikke præcist, hvem der kan gøre det. Samlet følger sætningen rækkefølgen それなら、[全体的なメッセージを弱めずに]、[信頼性を高められます]: “I så fald kan man styrke troværdigheden uden at svække det overordnede budskab.” を markerer 全体的なメッセージ som genstand for 弱める og 信頼性 som genstand for 高める. Den faste oversættelse gengiver den samme betingede, tilsigtede betydning.

8. より広いグループに共有される前に、更新版をあなたに送ります。

   Jeg sender dig den opdaterede version, før den bliver sendt videre til den større gruppe.

   より広い

   større

   グループ

   gruppe

   共有される

   bliver delt videre

   前に

   før

   更新版

   opdateret version

   あなたに

   til dig

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   より広い beskriver en gruppe, der er større eller bredere end en relevant sammenligningsgruppe. 広い betyder “bred/vid” og kan også bruges om et stort omfang; より markerer sammenligning: Aより広い = “bredere/større end A”. Her står sammenligningsgrundlaget ikke udtrykkeligt i sætningen, så den faste oversættelse angiver betydningen som “den større gruppe”. グループ er et låneord, der betyder “gruppe”. Det er substantivet i udtrykket より広いグループ, ikke den del der bærer sammenligningen. 共有される betyder her “bliver delt videre”. Formen 共有される er passiv: den almindelige aktive form er 共有する = “dele”. I passiven bliver det, der deles, gjort til grammatisk subjekt, mens den, der deler, kan udelades. 共有される er en ikke-fortidig form; sammen med 前に beskriver den en handling, der endnu ikke er sket på det relevante tidspunkt. 前に betyder “før”. Mønstret V-る前に betyder “før man gør V” eller “før V sker”; her er 共有される前に = “før den bliver delt videre”. に markerer tidspunktet eller grænsen, som noget sker før. 更新版 betyder “opdateret version”. Det er et sammensat substantiv: 更新 betyder “opdatering/fornyelse”, og 版 betyder “version/udgave”. I denne sætning er 更新版を det, der sendes; を markerer det direkte objekt for 送ります. あなたに betyder “til dig”. あなた er pronomenet “du”, og に markerer modtageren for en overførsel eller sending. Den faste oversættelse identificerer modtageren som dig. 送ります betyder “sender”. Grundformen er 送る = “sende”; 送ります er den høflige ます-form. Den udtrykker her en ikke-fortidig handling med talerens subjekt, som den faste oversættelse gengiver med “jeg”. Japansk kan udelade subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Samlet er opbygningen より広いグループに共有される前に (“før den bliver delt videre til den større gruppe”) efterfulgt af 更新版をあなたに送ります (“jeg sender dig den opdaterede version”). Hele betydningen er derfor: “Jeg sender dig den opdaterede version, før den bliver sendt videre til den større gruppe.”