At håndtere følsom kritik på arbejdspladsen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 評価の間、あなたがいら立っているように見えました。

   Jeg lagde mærke til, at du virkede frustreret under evalueringen.

   評価

   evaluering

   の間

   under; imens

   あなた

   du

   いら立っている

   være frustreret

   ように見えました

   så ud til

   Uddybende forklaring

   評価 betyder her en evaluering eller vurdering. Ordet kan bruges om både selve vurderingsprocessen og en vurdering af et resultat. Eksempel: 評価が高い。 – “Vurderingen er høj.” の間 angiver den periode, hvor noget foregår: “under” eller “imens”. の forbinder 評価 med tidsudtrykket, og 間 betyder et tidsrum eller en periode. Mønsteret 名詞 + の間 kan genbruges, for eksempel 授業の間 – “under undervisningen”. あなた er pronomenet “du”. Det står her som den person, der beskrives i den følgende del. I japansk kan pronomenet ofte udelades, når personen allerede er tydelig, men her er det udtrykkeligt nævnt. いら立っている betyder her “at være frustreret” eller “at være irriteret”. Grundformen er いら立つ, “at blive/være irriteret”; いら立っている består af te-formen いら立って og いる. Denne form beskriver en igangværende eller bestående tilstand, ikke kun det øjeblik hvor irritationen opstod. Eksempel: 彼はいら立っている。 – “Han er frustreret.” ように見えました betyder “så ud til” eller “virkede som”. Efter en beskrivende form bruges ように見える til at udtrykke et indtryk baseret på det, man observerer. 見えました er den høflige datidsform af 見える, “at kunne ses” eller “at se ud”. Her er ように ikke en selvstændig oversættelse af “som”; hele mønsteret ～ように見える betyder “se ud til at ～”. Samlet bygges sætningen sådan op: 評価の間 angiver tidsrammen “under evalueringen”, あなたが markerer den person, der beskrives, og いら立っているように見えました siger, at denne person så ud til at være frustreret. Hele betydningen er derfor: “Jeg lagde mærke til, at du virkede frustreret under evalueringen.” Den høflige datidsform 見えました gør udsagnet passende som en høflig beskrivelse af et tidligere indtryk.

2. そうでしたが、いら立ちに支配されないようにしていました。

   Det var jeg, selv om jeg prøvede ikke at lade frustrationen fylde det hele.

   そうでしたが

   det var sådan, men

   いら立ち

   frustration

   支配されない

   ikke blive styret

   ようにしていました

   gjorde en indsats for at

   Uddybende forklaring

   そうでしたが består af そうでした og が. そう viser her tilbage til den foregående beskrivelse af, at personen virkede frustreret, og でした er den høflige datidsform af です. が forbinder udsagnet med den følgende kontrast og kan her gengives som “men” eller, i den samlede danske oversættelse, “selv om”. いら立ち er et substantiv med betydningen “frustration” eller “irritation”. Det hænger sammen med verbet いら立つ, “at blive eller være frustreret/irriteret”. Her er det den frustration, som taleren forsøger ikke at blive styret af. 支配されない betyder her “ikke blive styret eller domineret”. Grundverbet er 支配する, “at kontrollere eller dominere”. 支配される er passivformen, “blive kontrolleret”, og 支配されない er dens negative form. I passivkonstruktionen er frustrationen det, der udøver kontrollen, mens den underforståede person er den, der ikke bliver styret. I いら立ちに支配される markerer に den kilde eller påvirkende part i passivkonstruktionen: “blive styret af frustration”. Det er altså ikke bedst forstået som “af hensyn til frustrationen”. ようにしていました er fortidsformen af mønstret ようにする, som bruges om at sørge for eller gøre en indsats for, at noget sker eller ikke sker. Efter den negative form 支配されない betyder det “gjorde en indsats for ikke at blive styret”. していました fremstiller denne indsats som noget, der var i gang eller blev opretholdt på det pågældende tidspunkt. Eksempel: 忘れないようにしています。 — “Jeg prøver at lade være med at glemme det.” Samlet bliver opbygningen そうでしたが (“det var sådan, men”) + いら立ちに支配されないようにしていました (“jeg gjorde en indsats for ikke at blive styret af frustration”). Hele ytringen betyder derfor: “Det var jeg, selv om jeg prøvede ikke at lade frustrationen fylde det hele.”

3. コメントは率直でしたが、仕事に向けられたものでした。

   Kommentarerne var direkte, men de var rettet mod arbejdet.

   コメント

   kommentarer

   率直でした

   var direkte

   仕事

   arbejdet

   向けられた

   var rettet mod

   Uddybende forklaring

   コメント betyder her “kommentarer”. Formen ændrer ikke i sig selv tal, så japansk markerer ikke, om der var én eller flere kommentarer; flertalsbetydningen følger den faste danske oversættelse. Et nyttigt mønster er Xについてのコメント = “kommentarer om X”. 率直でした beskriver kommentarerne som direkte eller oprigtige. 率直 er et な-adjektiv: den ikke-fortidige form er 率直だ, og den høflige datidsform er 率直でした. Her er でした altså den høflige fortid, ikke en del af selve adjektivets grundform. が efter denne del markerer en kontrast, omtrent “men”. 仕事 betyder “arbejde” eller “job”. I denne sætning er det målet for det, kommentarerne var rettet mod. に kan blandt andet markere et mål eller en retning; her skal det ikke forstås som et tids- eller stedsled. 向けられた kommer fra det transitive verbum 向ける, “rette eller vende mod”. Formen er passiv fortid: noget blev rettet mod et mål. Den passive form gør kommentarerne til det, der modtager handlingen. Et genanvendeligt mønster er Xに向けられたY = “Y, der er rettet mod X”. Samlet er strukturen コメントは [率直でした] が、[仕事に向けられたものでした]: “Kommentarerne var direkte, men de var rettet mod arbejdet.” ものでした gør den sidste beskrivelse til et høfligt udsagn i fortid; もの betyder her ikke nødvendigvis en fysisk ting, men noget med den pågældende egenskab eller retning. Kontrasten forbinder kommentarernes direkte karakter med det mål, de var rettet mod.

4. 今はそれを理解していますが、そのタイミングには不意を突かれました。

   Det forstår jeg nu, men tidspunktet kom bag på mig.

   今は

   nu

   それ

   det

   理解しています

   forstår

   その

   den/det pågældende

   タイミング

   tidspunkt

   不意を突かれました

   blev taget på sengen

   Uddybende forklaring

   今は består af 今 “nu” og partiklens は, som gør nu til det fremhævede tidsgrundlag: “hvad angår nu”. は markerer ikke i sig selv, at noget sker lige nu i dette sekund; her sættes nutiden op mod et andet tidspunkt. Eksempel: 今は忙しいです。 — “Jeg har travlt nu.” それ er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “det dér”. I denne sætning bruges det som genstand for forståelsen, og den faste oversættelse gengiver det som “det”. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Som attribut foran et substantiv bruges i stedet その, som i その本 — “den bog/det pågældende eksemplar af bogen”. 理解しています kommer fra verbet 理解する, “at forstå”. 理解しています er høflig nutidsform: して er forbindelsesformen af する, og います viser her en vedvarende forståelsestilstand. Derfor betyder formen i denne sammenhæng “forstår”, ikke blot “er i gang med at udføre en enkelt handling”. Eksempel: 説明を理解しています。 — “Jeg forstår forklaringen.” が forbinder de to dele med en kontrast, svarende til “men”. Første del beskriver den nuværende forståelse, mens den næste del beskriver en tidligere oplevelse. Partiklen kan have andre funktioner i japansk, men her er den forbindende kontrastmarkør. その står foran et substantiv og betyder “den/det pågældende”. Det er den attributive form af denne demonstrative serie; den bøjes ikke efter substantivets tal eller køn. Her peger den sammen med den faste oversættelse på tidspunktet, der omtales som “det tidspunkt”. Eksempel: その問題は難しいです。 — “Det problem er svært.” タイミング er et lånt substantiv for “tidspunkt” eller “timing”, altså hvornår noget sker i forhold til en situation. Det er ikke et japansk udsagnsord og har derfor ikke verbets tidsbøjning. I そのタイミング modificerer その substantivet og gør det til “det pågældende tidspunkt”. には kan forstås som に plus は. に angiver her det tidspunkt, hvor noget skete, mens は fremhæver dette tidspunkt som kontrastgrundlag: “netop på det tidspunkt” eller “hvad angår det tidspunkt”. Det er ikke selve substantivet タイミング, der bærer denne funktion; den ligger i partiklerne efter det. 不意を突かれました er en høflig datidsform af den passive konstruktion omkring 不意を突く, “at overraske nogen” eller mere konkret “at ramme nogen uforberedt”. 不意 betyder “uventethed/uforberedthed”, og を markerer det, der rammes i det faste udtryk. 突かれました er passivformen af 突く med høflig datid: den person, der blev overrasket, står som den implicitte oplever. Den faste oversættelse identificerer denne person som “mig”, så betydningen her er “jeg blev taget på sengen” eller “det kom bag på mig”. Eksempel: 突然の質問に不意を突かれました。 — “Det pludselige spørgsmål kom bag på mig.” Samlet betyder 今はそれを理解していますが “Det forstår jeg nu, men”. Derefter angiver そのタイミングには det tidspunkt, der står i kontrast, og 不意を突かれました siger, at taleren på det tidspunkt blev overrasket eller kom på bagkant. Hele ytringen bliver derfor: “Det forstår jeg nu, men tidspunktet kom bag på mig.”

5. デリケートなフィードバックが予想されるときは、もっと前もって知らせることができます。

   Vi kan give dig besked tidligere, når vi forventer følsom feedback.

   デリケートな

   følsom

   フィードバック

   feedback

   予想される

   forventes

   とき

   når

   もっと

   mere

   前もって

   på forhånd

   知らせる

   give besked

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   デリケートな beskriver et navneord og betyder her “følsom” eller “delikat”. な er forbindelsen, der bruges, når dette な-adjektiv står foran et navneord. Eksempel: 静かな部屋 betyder “et stille rum”. フィードバック er et låneord skrevet med katakana og betyder “feedback”. Det fungerer som et navneord; i denne sætning er det det, der forventes. 予想される betyder her “forventes”. Grundformen er 予想する, “at forvente/forudsige”, mens 予想される er den passive form: noget bliver forventet. Her beskriver formen feedbacken, ikke den person, der giver besked. Eksempel: 雨が予想される — “Der forventes regn.” とき betyder “når” eller “på det tidspunkt, hvor”. Efter en almindelig udsagnsform som 予想される laver det en tidsramme: X とき = “når X”. Eksempel: 忙しいときは、連絡してください。 — “Når du har travlt, så kontakt mig.” もっと betyder “mere” og ændrer her graden af 前もって: beskeden kan gives endnu tidligere eller mere i forvejen. Det står altså ikke alene som betydningen “mere” i den samlede sætning. 前もって er et adverbium, der betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Sammen med もっと bliver betydningen “tidligere end ellers” eller “mere på forhånd”. Eksempel: 前もって知らせます。 — “Jeg giver besked på forhånd.” 知らせる betyder “at give besked” eller “at informere”. Det er en transitiv verbform, så den kan bruges om at informere en person om noget; den konkrete modtager er “dig” i den faste danske oversættelse, selv om modtageren ikke står som et særskilt ord i den japanske sætning. Grundformen er allerede 知らせる; en høflig form er 知らせます. ことができます er mønstret verbets grundform + ことができる, som udtrykker mulighed eller evne til at gøre noget. Her står 知らせることができます, “kan give besked”. こと gør handlingen til noget, man kan have mulighed for, og できます er den høflige form af できる. Eksempel: 明日、知らせることができます。 — “Jeg kan give besked i morgen.” Hele strukturen er デリケートなフィードバックが予想されるときは + もっと前もって知らせることができます. Først angives tidsrammen “når der forventes følsom feedback”; は markerer denne situation som sætningens ramme. Derefter siges, at man kan give besked tidligere eller mere på forhånd. Samlet: “Vi kan give dig besked tidligere, når vi forventer følsom feedback.”

6. そうしてもらえれば、その場でもっとよく考えて対応できます。

   Det ville hjælpe mig med at reagere mere velovervejet i situationen.

   そうしてもらえれば

   hvis du gør det for mig

   その場で

   i situationen

   もっとよく

   mere velovervejet

   考えて

   tænke over

   対応できます

   kan reagere eller håndtere

   Uddybende forklaring

   「そうしてもらえれば」 udtrykker en betingelse, hvor taleren får den fordel, at den anden person udfører den omtalte handling. そうして er て-formen af そうする, “gøre sådan”. Konstruktionen て＋もらう viser, at taleren modtager en tjeneste eller fordel ved den andens handling. もらえれば er betingelsesformen af potentialformen もらえる, ikke direkte af grundformen もらう: もらう → もらえる → もらえれば. Her betyder hele udtrykket omtrent “hvis du gør det for mig”. Den konkrete handling, som そう henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen og forstås ud fra sammenhængen. 「その場で」 kombinerer その, “den/det pågældende”, med 場, som kan betyde et fysisk sted eller en situation. で markerer det sted eller den situation, hvor handlingen foregår. Her støtter den faste oversættelse den situative betydning “i situationen”. Et genanvendeligt mønster er 場所で + handling, for eksempel: 会議で話します。— “Jeg taler på mødet.” 「もっとよく」 beskriver, hvordan den følgende handling udføres. もっと betyder “mere”, og よく er adverbialformen af いい／よい, “god”; her betyder det “på en bedre eller mere velovervejet måde”. もっと øger graden sammenlignet med udgangspunktet, mens よく angiver den gode eller grundige måde. For eksempel: もっとよく見てください。— “Se venligst mere grundigt efter.” 「考えて」 er て-formen af 考える, “tænke over”. Her forbinder て-formen det at tænke grundigt med den følgende handling 対応する: taleren kan reagere efter eller ved at tænke sagen bedre igennem. Den samme form kan forbinde handlinger i andre sætninger, for eksempel: よく考えて決めます。— “Jeg tænker grundigt over det og beslutter mig.” 「対応できます」 betyder her “kan reagere eller håndtere”. 対応する er grundformen og betyder blandt andet “reagere på” eller “håndtere”. Dens potentialform er 対応できる, “kan reagere eller håndtere”, og den høflige ikke-fortidsform 対応できます er den form, der står i sætningen. For eksempel: その問題に対応できます。— “Jeg kan håndtere det problem.” Sammenlagt angiver そうしてもらえれば en betingelse: hvis den anden person gør det på den omtalte måde for taleren. その場で angiver situationen, もっとよく考えて angiver den mere velovervejede måde at gå frem på, og 対応できます angiver talerens mulighed for at reagere. Hele ytringen svarer derfor til den faste betydning: “Det ville hjælpe mig med at reagere mere velovervejet i situationen.”

7. 修正が必要な部分でも、あなたの分析は価値がありました。

   Din analyse var værdifuld, også dér hvor der var behov for ændringer.

   修正

   ændring; rettelse

   必要な

   nødvendig

   部分

   del; afsnit

   でも

   selv dér; også i

   あなた

   du

   分析

   analyse

   価値

   værdi

   ありました

   var til stede

   Uddybende forklaring

   修正 betyder her »ændring« eller »rettelse«. Det er et navneord og kan indgå i det nyttige mønster 修正する »at ændre/revidere«. I sætningen står det som det, der er nødvendigt: 修正が必要な部分. 必要な betyder »nødvendig«. 必要 fungerer som et な-adjektiv: foran et navneord bruges formen 必要な, mens man for eksempel kan sige 修正が必要だ »en ændring er nødvendig«. が markerer her det, som er nødvendigt. 部分 betyder »del« eller »afsnit«. Sammen med det foregående bliver 修正が必要な部分 »den del/de dele, hvor en ændring er nødvendig«; 必要な beskriver 部分. でも står efter denne navneordsgruppe og giver betydningen »selv i« eller »også dér, hvor«. Det gør den første del indrømmende: analysen var værdifuld, selv om der fandtes et område med behov for ændringer. Mønstret 名詞＋でも kan bruges i betydningen »selv ...«. あなた er et pronomen for »du«. Japansk markerer ikke her grammatisk køn eller tal i formen. I あなたの viser partiklen の, at det følgende navneord forbindes med »du« som ejer eller tilhørende person; den faste oversættelse støtter betydningen »din«. 分析 betyder »analyse«. Det er et navneord og kan også bruges i mønstret 分析する »at analysere«. Her er あなたの分析 »din analyse«. 価値 betyder »værdi«. I mønstret 価値がある betyder det sammen med ある, at noget »har værdi« eller »er værdifuldt«. Eksempel: この提案には価値があります。 — »Dette forslag er værdifuldt.« ありました er den høflige datidsform af ある, »at være til stede« eller »at have/indeholde« i sådanne udtryk. Her indgår den i 価値がありました: 価値 var til stede, altså »var værdifuld«. Nutidsformen er あります; いました er i stedet datid af いる, som bruges om levende væsener. Hele strukturen er 修正が必要な部分でも + あなたの分析は + 価値がありました. Først identificeres dele, hvor ændringer er nødvendige; でも betyder »selv dér«. Derefter gøres あなたの分析 til sætningens emne med は, og udsagnet siger, at analysen havde værdi. Samlet betyder det: »Din analyse var værdifuld, også dér hvor der var behov for ændringer.«

8. その違いをありがたく思います。批判をどう受け止めるかが変わるからです。

   Jeg sætter pris på den skelnen, fordi den ændrer, hvordan jeg fortolker kritik.

   その

   denne/det der

   違い

   forskel; skelnen

   ありがたく思います

   jeg sætter pris på det

   批判

   kritik

   どう

   hvordan

   受け止める

   fortolke; tage imod

   変わる

   ændre sig

   からです

   fordi det er sådan

   Uddybende forklaring

   その står foran 違い og er et henvisende ord, der her peger på den allerede relevante skelnen: “denne/det pågældende”. Det fungerer som bestemmelse til et navneord; den konkrete betydning kommer fra 違い. 違い betyder her “forskel” eller mere præcist “skelnen”. Det er et navneord. Det står med objektmarkøren を i その違いを, fordi skelnen er det, der værdsættes. Et nyttigt beslægtet ord er 違う “være anderledes”; 違い er navneordsformen “forskel”. ありがたく思います er en høflig måde at sige “jeg sætter pris på det” eller “jeg er taknemmelig for det”. ありがたい er et beskrivende ord med betydningen “værdsat/taknemmeligt”, og ありがたく er dets adverbielle form foran 思います. 思います kommer fra 思う “tænke/synes” og er høflig ikke-fortid. Sammen bliver udtrykket idiomatisk, ikke blot en bogstavelig beskrivelse af at tænke på en taknemmelig måde. 批判 betyder “kritik” og er et navneord. I 批判を markeres kritik som det, der modtages eller fortolkes. Det næste led forklarer ikke, hvilken bestemt kritik der menes, men hvordan kritik fortolkes. どう spørger om måden: “hvordan”. Her står det foran 受け止める i det indlejrede spørgsmål どう受け止めるか, altså “hvordan [jeg] fortolker eller tager imod [det]”. 受け止める er et transitivt udsagnsord, der grundlæggende betyder “tage imod” eller “opfatte og forholde sig til”. I denne sætning er den relevante betydning “fortolke kritik”. Grundformen bruges i konstruktionen どう受け止めるか; den angiver ikke i sig selv fortid eller høflighed. か gør hele spørgsmålet どう受け止める til et indlejret, navneordslignende led: “hvordan kritik fortolkes”. 変わる betyder “ændre sig” eller “blive anderledes”. Det er den intransitive form: noget ændrer sig. Den transitive modsætning 変える betyder “ændre noget”. Her er det måden at fortolke kritik på, der ændrer sig, ikke en udtrykt person, der aktivt ændrer den. からです giver grunden og kan her gengives “fordi det er sådan” eller blot “fordi”. から følger grunden, mens です giver en høflig afslutning. Hele årsagsleddet er 批判をどう受け止めるかが変わる, hvor が markerer dette indlejrede led som det, der ændrer sig. Samlet betyder その違いをありがたく思います。 “Jeg sætter pris på den skelnen.” Derefter forklarer 批判をどう受け止めるかが変わるからです。 hvorfor: “fordi den ændrer, hvordan jeg fortolker kritik.” Konstruktionen Xからです er derfor en genbrugelig høflig måde at tilføje en begrundelse på.