Afklare afhængigheder for at dæmpe spændinger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 皆の優先事項に順位をつけ始めると、議論は緊迫しました。

   Diskussionen blev anspændt, da folk begyndte at rangordne alles prioriteter.

   皆の

   alles

   優先事項

   prioriteter

   順位をつけ

   rangordne

   始める

   begynde

   議論

   diskussion

   緊迫しました

   blev anspændt

   Uddybende forklaring

   皆の betyder her “alles”. 皆 er et almindeligt ord for “alle” eller “alle sammen”, mens の forbinder dette med det følgende navneord og viser tilhørsforhold: 皆の優先事項 = “alles prioriteter”. Hvem “alle” henviser til, er ikke nærmere identificeret i det givne materiale, så udtrykket bør læres som en genbrugelig måde at sige “alles …” på. 優先事項 betyder “prioritet” eller “prioriteter” og er et navneord. 事項 gør udtrykket mere formelt og peger på et punkt eller en sag, der skal tages i betragtning. Et enkelt eksempel er 重要な優先事項 — “en vigtig prioritet”. 順位をつけ er den bøjede forbindelsesform af 順位をつける, “at rangordne” eller “at give noget en placering”. 順位 betyder “rang” eller “placering”, og を markerer det, der får en rang. Den ufuldendte form つけ forbinder dette verbum med det næste verbum; den er ikke i sig selv datid. Mønsteret Aに順位をつける kan bruges om at rangordne A. Et eksempel er 候補を順位をつける ikke en naturlig formulering; den naturlige konstruktion er 候補に順位をつける — “at rangordne kandidaterne”. 始める betyder “begynde” og står her efter den forbindende form つけ, så 順位をつけ始める betyder “begynde at rangordne”. Når 始める sættes efter den forbindende form af et andet verbum, beskriver det, at den handling begynder. Sammenlign 話し始める — “begynde at tale”. I den fulde sætning efterfølges 始める af と, som forbinder den indledte handling med den efterfølgende situation. 議論 betyder “diskussion” eller “debat” og er et navneord. I 議論は er は emnemarkøren: diskussionen er det, der beskrives i den følgende del. Et eksempel er 議論が続く — “diskussionen fortsætter”. 緊迫しました betyder her “blev anspændt”. Den centrale form er 緊迫する, “at blive eller være anspændt/spændt”; 緊迫しました er den høflige datidsform. ます-delen gør udsagnet høfligt, og datidsformen angiver, at situationen blev sådan på det relevante tidspunkt. Ordet beskriver en spændt eller presset situation, ikke nødvendigvis en bestemt persons følelse. Samlet er strukturen 皆の優先事項に順位をつけ始めると、議論は緊迫しました: “Da folk begyndte at rangordne alles prioriteter, blev diskussionen anspændt.” と forbinder den indledte handling med den efterfølgende konsekvens eller situation. 皆の優先事項に angiver det, som rangordningen rettes mod, og 議論は gør diskussionen til emnet for beskrivelsen.

2. 一部のチームは、自分たちの仕事が脇に追いやられていると感じているようでした。

   Det lød, som om nogle teams følte, at deres arbejde blev skubbet til side.

   一部の

   en del af

   チーム

   team

   自分たちの

   deres egen

   仕事

   arbejde

   脇に追いやられている

   bliver skubbet til side

   感じている

   føler

   ようでした

   det virkede, som om

   Uddybende forklaring

   一部の betyder her “nogle/en del af” og står foran et substantiv: 一部のチーム = “nogle teams”. Det angiver ikke nødvendigvis en bestemt brøkdel, men en del af en større gruppe. チーム betyder “team”. Det er substantivet, som 一部の bestemmer. 自分たちの betyder “deres egen” og knytter ejerskabet til den gruppe, der omtales. 自分たち kan med たち betegne en gruppe, der inkluderer taleren eller omtales som “dem selv”, afhængigt af sammenhængen; her peger den støttede læsning på de pågældende teams. の markerer tilhørsforhold. Et nyttigt mønster er Xの仕事 = “X’s arbejde”. 仕事 betyder “arbejde” eller “opgave”. I 自分たちの仕事 er det det arbejde, som de pågældende teams selv forbinder med sig. 脇に追いやられている beskriver, at noget bliver skubbet til side eller holdt ude af fokus. 脇に betyder her “til siden”, mens 追いやる er verbet “skubbe/drive væk”. Formen 追いやられる er passiv, og 追いやられている viser en igangværende eller bestående situation: arbejdet befinder sig i en tilstand, hvor det er blevet skubbet til side. Et genbrugeligt mønster er Xが脇に追いやられる = “X bliver skubbet til side”. 感じている betyder “føler”. Det er 感じる i ている-formen, som her viser en vedvarende mental tilstand: teamsene har denne oplevelse. I en anden sammenhæng kan 感じる også betyde “mærke” eller “fornemme”, men her handler det om en vurdering eller følelse. ようでした gør udsagnet indirekte og forsigtigt: “det virkede/lød, som om …”. ようだ bruges til at udtrykke, at noget fremstår sådan ud fra tilgængelige tegn, og でした er den høflige datidsform. Sammen med den foregående 感じている giver 感じているようでした betydningen “det lød, som om de følte …”, ikke en direkte påstand om talerens sikkerhed. Hele strukturen er 一部のチームは [自分たちの仕事が脇に追いやられていると] 感じているようでした: 一部のチームは angiver de teams, der omtales; den indlejrede del med が angiver, hvad deres følelse gælder; と markerer indholdet af følelsen; og ようでした gør hele vurderingen indirekte. Den samlede betydning er derfor: “Det lød, som om nogle teams følte, at deres arbejde blev skubbet til side.”

3. 誰もそんなつもりではなかったとしても、それは信頼を損なう可能性があります。

   Det kan skade tilliden, selv om ingen havde til hensigt, at det skulle ske på den måde.

   誰も

   ingen

   そんなつもり

   sådan en hensigt

   ではなかった

   var ikke

   としても

   selv om

   それは

   det

   信頼

   tillid

   損なう

   skade

   可能性があります

   der er mulighed for

   Uddybende forklaring

   誰も betyder her «ingen». Formen 誰 spørger efter en person, mens も sammen med en nægtelse gør betydningen almen: 誰も来なかった = «ingen kom». Det er altså ikke 誰も alene, der betyder «ingen». そんなつもり betyder «en sådan hensigt» eller «den slags intention». そんな peger på en hensigt eller måde, der allerede er relevant i situationen; det fastslår ikke en mere specifik referent end det. つもり bruges ofte om en persons plan, intention eller opfattelse af, hvad vedkommende havde til hensigt. I ではなかった er ではない den nægtende form af kopulaen, og なかった gør den fortidig: «var ikke». Her benægtes altså, at der var en sådan hensigt. Den høflige nutidsform er ではありません, mens den høflige fortidsform er ではありませんでした; den observerede form ではなかった er almindelig neutral stil. としても danner en indrømmende betingelse: «selv om» eller «selv hvis». Mønstret [udsagn]としても、[resultat] lader hovedudsagnet gælde trods den første omstændighed. Her kombineres 誰もそんなつもりではなかった med としても, så manglende hensigt ikke udelukker det efterfølgende mulige resultat. それは betyder «det» som emne. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede kan identificeres i sammenhængen, og は markerer emnet. I den faste oversættelse er det dette «det», der kan skade tilliden; pronomenets grammatiske form identificerer ikke i sig selv en mere præcis genstand. 信頼 er substantivet «tillid». Det kan bruges om tillid mellem personer, grupper eller til en organisation. Et eksempel er 信頼を築く — «opbygge tillid». 損なう er et transitivt verbum, «skade» eller «svække». Det tager det, der bliver skadet, som objekt med を: 信頼を損なう = «skade tilliden». Det er ikke det samme som 壊す, der mere konkret betyder «ødelægge»; 損なう kan også beskrive, at noget bliver forringet eller svækket. 可能性があります betyder «der er mulighed for» eller «det kan ske». 可能性 er «mulighed/sandsynlighed», og あります er den høflige form af ある, «findes/er til stede», brugt om en abstrakt mulighed. I mønstret V-form + 可能性があります betyder for eksempel 遅れる可能性があります «der er mulighed for, at [nogen/noget] bliver forsinket». Det udtrykker en mulighed, ikke en sikker forudsigelse. Samlet bygges sætningen sådan op: 誰もそんなつもりではなかったとしても = «selv om ingen havde en sådan hensigt», og それは信頼を損なう可能性があります = «det kan skade tilliden». Hele betydningen er derfor: «Det kan skade tilliden, selv om ingen havde til hensigt, at det skulle ske på den måde.»

4. 次の会議の前に、依存関係と重要度を分けて考えたほうがよいかもしれません。

   Måske bør vi skelne mellem afhængigheder og vigtighed, inden vi holder det næste møde.

   次の

   næste

   会議

   møde

   前に

   før

   依存関係

   afhængigheder

   重要度

   vigtighed

   分けて

   skelne mellem

   考えたほうがよい

   det er bedre at overveje

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   次の betyder her “næste” og står foran 会議 som bestemmende led: 次の会議 = “det næste møde”. 次 kan bruges om det, der kommer efter det nuværende eller det netop nævnte; の forbinder dette led med substantivet. 会議 betyder “møde” eller “konference”. I denne sætning er det et møde, som endnu ikke holdes. Et nyttigt mønster er Xの会議 = “mødet om X” eller “X’s møde”, afhængigt af sammenhængen. 前に betyder “før”. 前 er substantivet “forside/før-tidspunkt”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, der bruges som tidsmæssigt punkt. Mønstret substantiv + の前に betyder “før substantivet”; her er 次の会議の前に = “før det næste møde”. Det er selve mødet, der er referencepunktet, ikke en påstand om, hvor lang tid før. 依存関係 betyder “afhængighedsforhold” eller kort “afhængigheder”. Det er et sammensat substantiv: 依存 er “afhængighed” og 関係 er “forhold/relation”. I denne sætning er det en af de ting, der skal holdes adskilt i overvejelsen. 重要度 betyder “vigtighed” eller “graden af betydning”. 重要 betyder “vigtig”, mens 度 her angiver grad eller niveau. 重要度 handler derfor om, hvor vigtig noget er, snarere end om selve egenskaben “vigtig”. Det kan sammenlignes med 重要性, som mere generelt betyder “vigtighed” eller “betydning”; de to ord er ikke nødvendigvis udskiftelige i alle sammenhænge. 分けて er te-formen af verbet 分ける (“dele”, “adskille” eller “skelne”). Te-formen forbinder her handlingen med det følgende 考える: man adskiller først synspunkterne og tænker derefter over dem. Mønstret AとBを分けて考える kan bruges om at overveje A og B hver for sig. と forbinder 依存関係 og 重要度, mens を markerer det, som handlingen retter sig mod. 考えたほうがよい udtrykker anbefalingen “det er bedre at overveje/tænke”. Formen 考えた er den almindelige fortidsform af 考える (“tænke”, “overveje”), men i mønstret verbets た-form + ほうがよい beskriver den ikke nødvendigvis en afsluttet fortidig handling. Hele mønstret bruges til at anbefale, at handlingen udføres. For eksempel: 早く考えたほうがよい。 — “Det er bedre at overveje det tidligt.” かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at”. Det føjes efter en almindelig form og markerer mulighed med høflig afslutning; her gør det anbefalingen mindre sikker end en direkte erklæring. 考えたほうがよいかもしれません betyder derfor ikke blot “det er bedre”, men “det er måske bedre”. Samlet er strukturen 次の会議の前に (“før det næste møde”) + 依存関係と重要度を分けて考えたほうがよい (“det er bedre at overveje afhængighedsforhold og vigtighed hver for sig”) + かもしれません (“måske”). Hele ytringen betyder: “Måske bør vi skelne mellem afhængigheder og vigtighed, inden vi holder det næste møde.”

5. 先に行わなければならないタスクもあります。

   Nogle opgaver skal udføres først.

   先に

   først

   行わなければならない

   skal udføres

   タスク

   opgave

   もあります

   der er også

   Uddybende forklaring

   先に betyder her “først” eller “forud”. Det markerer, at handlingen skal ske tidligere end et relevant senere tidspunkt. Som genbrugeligt mønster står 先に ofte foran den handling, der skal udføres først. 行わなければならない betyder “skal udføres”. Den observerede form bygger på 行う, “at udføre/gøre”: 行わない er den negative form, og 行わなければならない er bogstaveligt en konstruktion af typen “hvis man ikke gør det, går det ikke”, som bruges til nødvendighed eller pligt. Den peger her på, at opgaven skal udføres, ikke blot at det er muligt at udføre den. Et nyttigt eksempel er: これを先に行わなければなりません。 — “Dette skal udføres først.” Den høflige endelse ません ændrer registeret, men ikke selve nødvendigheden. タスク er et lånord, der betyder “opgave” i denne sammenhæng. Det er navneordet, som den relative beskrivelse 行わなければならない knytter sig til. Eksempel: 新しいタスクがあります。 — “Der er en ny opgave.” もあります betyder “der er også”. も føjer denne forekomst til noget, der allerede er relevant, mens あります er den høflige form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. Her er も ikke en del af betydningen “opgave”, men markerer tilføjelsen “også”. Samlet står 先に foran 行わなければならない og angiver, at udførelsen skal ske først. Denne beskrivelse står foran navneordet タスク, så den fungerer som en relativ konstruktion: “opgaver, der skal udføres først”. Til sidst tilføjer もあります betydningen “der er også”. Hele ytringen betyder derfor: “Der er også nogle opgaver, der skal udføres først.”

6. しかし、それでそのタスクの価値が高くなるわけではありません。

   Men det gør dem ikke mere værdifulde.

   しかし

   men

   それで

   dermed

   その

   den/de pågældende

   タスク

   opgave

   価値

   værdi

   高くなる

   blive højere

   わけではありません

   det er ikke sådan, at …

   Uddybende forklaring

   しかし betyder her “men” og markerer kontrast til det foregående. でも er en mere uformel mulighed med en lignende kontrastfunktion. それで betyder her “dermed” eller “på den måde” og forbinder den allerede nævnte omstændighed med en påstået følge. I denne faste forbindelse bør で ikke læres som om det altid alene betyder “med” eller “ved”; betydningen kommer fra hele それで. その står foran et substantiv som demonstrativ bestemmer. Det ændrer ikke form efter tal eller grammatisk køn. Her står det foran タスク; den danske oversættelse gør den tilsigtede henvisning plural: “de” omtalte opgaver. Japansk markerer ikke pluralis på タスク i denne form. タスク er et låneord for “opgave”. I そのタスクの価値 forbindes det med 価値 gennem の, så udtrykket betyder “værdien af de pågældende opgaver”. Eksempel: このタスクは簡単です。 — “Denne opgave er let.” 価値 betyder “værdi”. I 価値が高くなる er det værdien, der beskrives som højere; が markerer dette element i sætningen. Eksempel: この情報には価値があります。 — “Denne information har værdi.” 高くなる betyder her “blive højere” og dermed “blive mere værdifuld”. Grundformen for adjektivet er 高い, “høj” eller i relevante sammenhænge “værdifuld”. Før なる får i-adjektivet formen 高く: Aくなる betyder “blive A”. Eksempel: 価格が安くなる。 — “Prisen bliver lavere.” Her er det 価値, ikke タスク, der bliver højere. わけではありません er den høfligt negerede form af mønstret わけではない. Den betyder “det er ikke sådan, at …” og afviser her den bestemte slutning, at værdien bliver højere; den negerer ikke nødvendigvis alt i den foregående sammenhæng. Samlet er mønstret しかし、[それで] [そのタスクの価値が高くなる] わけではありません: “Men det er ikke sådan, at værdien af de omtalte opgaver derved bliver højere.” Det svarer til den faste oversættelses pointe: Det gør dem ikke mere værdifulde. Konstruktionen er høflig og kan bruges til at afvise en bestemt slutning.

7. 次に会う前に、依存関係マップを作成できます。

   Jeg kan udarbejde et afhængighedskort, før vi mødes igen.

   次に

   derefter; næste

   会う

   mødes

   前に

   før

   依存関係マップ

   afhængighedskort

   作成できます

   kan udarbejde

   Uddybende forklaring

   次に angiver her det næste tidspunkt eller den næste lejlighed: “næste gang”. Det er adverbiet 次に, ikke et bøjet udsagnsord. Det kan også bruges i betydningen “derefter” i en rækkefølge, men i 次に会う knytter det sig til det næste møde. 会う betyder “at mødes” eller “at træffe”. Formen er ordbogsformen, og den står foran 前に i mønstret udsagnsord i ordbogsform + 前に = “før man …”. Japansk udelader ofte subjektet; den danske oversættelse angiver her “vi mødes”. 前に betyder “før”. Sammen med 会う bliver 会う前に = “før vi mødes”. 前 betyder egentlig “foran/før”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, som noget placeres i forhold til. Det samme mønster kan genbruges med andre udsagnsord, for eksempel 寝る前に本を読みます — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 依存関係マップ er et sammensat navneord: 依存関係 betyder “afhængighedsrelation” eller “afhængighedsforhold”, og マップ betyder “kort”. I denne sætning er det det kort, der skal udarbejdes. Japansk kan sætte et navneord direkte foran et andet for at angive, hvad det andet navneord handler om. 作成できます udtrykker “kan udarbejde/oprette”. 作成 betyder “udarbejdelse/oprettelse”, og 作成する er udsagnsordsformen “at udarbejde/oprette”. I 作成できます viser できる-delen mulighed eller evne, mens ます gør udtrykket høfligt: 作成する → 作成できる → 作成できます. Det er altså ikke マップ, der bærer denne bøjning. Et genbrugeligt eksempel er 資料を作成できます — “Jeg kan udarbejde materialet.” Samlet er strukturen 次に会う前に (“før vi mødes næste gang”) + 依存関係マップを (“et afhængighedskort”, markeret som det, der påvirkes af handlingen) + 作成できます (“kan udarbejde”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan udarbejde et afhængighedskort, før vi mødes igen.”

8. そうすれば、議論を個人的なものにせず、具体的なものに保てるはずです。

   Det burde holde diskussionen konkret frem for personlig.

   そうすれば

   hvis det sker / så

   議論

   diskussion

   個人的なもの

   noget personligt

   せず

   uden at gøre

   具体的なもの

   noget konkret

   保てる

   kan holde fast i

   はずです

   burde være sådan

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis det sker / så”. そう peger tilbage på den foregående handling eller situation, og すれば er en betingelsesform af する: “hvis man gør det”. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis det sker, så …”. 議論 betyder “diskussion” eller “debat”. Det er et substantiv; i sætningen står det som objekt med を i den længere konstruktion 議論を…: “holde/gøre diskussionen …”. Eksempel: 議論を続けます。 — “Vi fortsætter diskussionen.” 個人的なもの betyder “noget personligt”. 個人的な er et na-adjektiv, og もの gør beskrivelsen substantivisk: “noget/den slags, der er personligt”. Her er det ikke selve diskussionen, der ændrer form; 個人的な beskriver もの. I 個人的なものにする betyder にする “gøre til” eller “gøre …”, altså “gøre det personligt”. せず betyder “uden at gøre”. Det er den negative forbindelsesform af する og forbinder denne del med den næste: Xにせず、Y = “uden at gøre X til …, Y”. Formen er mere skriftlig/formel end den dagligdags しないで, men funktionen her er den samme. 具体的なもの betyder “noget konkret”. 具体的な er et na-adjektiv, der beskriver もの; det er altså 具体的な, ikke もの, der betyder “konkret”. Sammen med に indgår det i mønstret Xを具体的なものに保つ: “holde X konkret”. Eksempel: 話を具体的なものにします。 — “Jeg gør samtalen konkret.” 保てる betyder her “kan holde/bevare”. Grundformen er 保つ (“holde, bevare”), og 保てる er dens potentialis: “kan holde/bevare”. Den beskriver mulighed eller opnåelighed, ikke en opfordring. Mønstret AをBに保つ betyder “holde A som B”, mens AをBに保てる betyder “kunne holde A som B”. はずです betyder “burde være sådan” eller “forventes at være sådan”. はず udtrykker en forventning eller en konklusion ud fra omstændighederne, og です gør udtrykket høfligt. Det er derfor ikke det samme som en ren ordre eller pligt. Her knytter det sig til 保てる: “burde kunne holdes”. Samlet er strukturen: そうすれば (“hvis det sker, så”) + 議論を (“diskussionen”) + 個人的なものにせず (“uden at gøre den personlig”) + 具体的なものに保てるはずです (“burde man kunne holde den konkret”). Den naturlige samlede betydning er: “Så burde man kunne holde diskussionen konkret frem for personlig.”

9. そうすれば、皆が自分たちの不満だけを根拠にせず、同じ情報をもとに議論できます。

   Så kan folk basere diskussionen på de samme oplysninger og ikke kun på deres frustrationer.

   そうすれば

   så kan man gøre det

   皆

   alle

   自分たちの

   deres egne

   不満

   utilfredshed

   だけを根拠にせず

   uden kun at bruge som grundlag

   同じ情報

   de samme oplysninger

   もとに

   på grundlag af

   議論

   diskussion

   できます

   kan

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her «så kan man / hvis det sker, så …». そう peger tilbage på den foregående måde at holde diskussionen konkret frem for personlig, og すれば er den betingede form af する («gøre»). Mønsteret そうすれば、… kan genbruges, når en følge præsenteres efter en tidligere handling eller betingelse. 皆 betyder «alle» eller «folk» i denne sætning. Det er den gruppe, der kan udføre handlingen i resten af sætningen; den japanske form markerer ikke i sig selv et bestemt antal ud over denne samlede gruppe. 自分たちの betyder «deres egne» og består af 自分たち («ens egen gruppe / sig selv og ens gruppe») plus の, som forbinder ejeren med det følgende navneord. Her knytter det ejerskabet til 不満: det er gruppens egne utilfredsheder, ikke en ubestemt persons. 自分たち bruges typisk om den relevante gruppes eget fællesskab; den præcise reference udledes her af sætningens deltagere. 不満 betyder «utilfredshed» eller «frustration». Det er et navneord. Et nyttigt eksempel er 不満を伝える — «at give udtryk for sin utilfredshed». だけを根拠にせず siger «uden kun at bruge det som grundlag». だけ begrænser til «kun», を markerer det, der behandles som grundlag, og 根拠にする betyder «at bruge som begrundelse eller grundlag». せず er den sammenbindende negative form af する; den forbinder denne fravalgte handling med den følgende mulighed. Konstruktionen siger derfor ikke, at utilfredshed slet ikke må nævnes, men at den ikke skal være det eneste grundlag. 同じ情報 betyder «de samme oplysninger». 同じ er et beskrivende ord med betydningen «samme», og 情報 er navneordet «information / oplysninger». I kombinationen 同じ情報を er oplysningerne genstanden for den næste konstruktion. もとに betyder her «på grundlag af». もと er et navneord med betydningen «grundlag» eller «basis», og に markerer den basis, som noget bygger på. Mønstret Xをもとに kan genbruges som «på grundlag af X». 議論 betyder «diskussion» eller «drøftelse». Som verballed bruges det sammen med する, altså 議論する — «at diskutere / drøfte». Et eksempel er 事実をもとに議論する — «at diskutere på grundlag af fakta». できます betyder «kan» i denne sammenhæng. Det er den høflige form af できる, som udtrykker mulighed eller evne; her gælder muligheden om at udføre 議論する. Derfor kan 議論できます læses som «kan diskutere» eller «kan føre en diskussion», ikke blot som det isolerede «kan». Samlet bliver opbygningen: そうすれば («så / hvis det sker») + 皆が («alle») + 自分たちの不満だけを根拠にせず («uden kun at bruge deres egne frustrationer som grundlag») + 同じ情報をもとに («på grundlag af de samme oplysninger») + 議論できます («kan diskutere»). Hele ytringen betyder derfor: «Så kan folk basere diskussionen på de samme oplysninger og ikke kun på deres frustrationer.»