Høflig håndtering af et problem med bordplaceringen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 静かなテーブルを予約していましたが、このエリアは予想よりずっと騒がしいです。

   Vi havde reserveret et roligt bord, men dette område er meget mere støjende end forventet.

   静かな

   roligt

   テーブル

   bord

   予約していました

   havde reserveret

   が

   men

   この

   dette

   エリア

   område

   予想より

   end forventet

   ずっと

   langt

   騒がしい

   støjende

   Uddybende forklaring

   静かな betyder her “rolig” og står foran テーブル, fordi japanske beskrivende ord placeres foran det navneord, de beskriver. Det er et な-adjektiv: grundformen er 静か, og foran et navneord bruges formen 静かな. Eksempel: 静かな部屋 — “et roligt værelse”. テーブル er låneordet for “bord”. Det er et navneord og får ikke i sig selv en japansk bestemt eller ubestemt artikel. I denne sætning er det det bord, der blev reserveret. 予約していました betyder her “havde reserveret”. Det bygger på verbet 予約する — “at reservere”: 予約している kan beskrive en igangværende eller bestående tilstand, og 予約していました placerer denne tilstand i fortiden på en høflig måde. Formen していました er ikke en del af navneordet 予約; 予約 er navneordsleddet, mens する er verbet. Eksempel: 席を予約していました。 — “Jeg havde reserveret en plads.” が forbinder her de to dele kontrastivt og svarer til “men”. Det står efter første del: først nævnes den rolige reservation, derefter kommer den modsatte observation om området. この betyder “dette” og står foran エリア som et bestemmende demonstrativ. Det bøjes ikke efter tal eller køn. Selve formen angiver en talers nærhedsorienterede “dette”; den identificerer ikke alene, præcis hvilken del af situationen der menes, men her bruges den sammen med エリア om “dette område”. エリア betyder “område”. Det er et navneord, og i このエリア er det hovedordet, som この bestemmer. 予想より betyder “end forventet”. 予想 er “forventning” eller “forudsigelse”, og より markerer det sammenligningsgrundlag, som noget måles imod. Mønstret AはBより〜 betyder typisk “A er mere/mindre … end B”. Her er 予想 ikke en person, der nødvendigvis har gjort noget; det er selve forventningen, der bruges som sammenligningsgrundlag. ずっと forstærker sammenligningen og betyder her “langt” eller “meget”. Sammen med 予想より gør det forskellen større: ikke blot mere støjende end forventet, men langt mere støjende end forventet. 騒がしい betyder “støjende” eller “larmende”. Det er et い-adjektiv; formen 騒がしい kan stå direkte foran et navneord, for eksempel 騒がしい場所 — “et støjende sted”. I den faste sætning står det sidst som prædikat og beskriver området. Det er dette adjektiv, der bærer beskrivelsen “støjende”, ikke エリア. Samlet er strukturen: 静かなテーブルを予約していましたが — “vi havde reserveret et roligt bord, men” — efterfulgt af このエリアは予想よりずっと騒がしいです — “dette område er langt mere støjende end forventet”. を markerer det, der blev reserveret, mens は gør området til emnet for den følgende beskrivelse. Den høflige slutning です gør udsagnet høfligt. Hele ytringen betyder derfor: “Vi havde reserveret et roligt bord, men dette område er meget mere støjende end forventet.”

2. 申し訳ありません。その一角は予想より早く埋まってしまいました。

   Det beklager jeg; den del af restauranten blev fyldt op tidligere end forventet.

   申し訳ありません

   Det beklager jeg

   その

   den dér

   一角

   del; område

   予想より

   end forventet

   早く

   tidligt; hurtigt

   埋まって

   blive fyldt op

   しまいました

   kom til at; endte med

   Uddybende forklaring

   申し訳ありません er en høflig undskyldning. Mere bogstaveligt udtrykker den, at taleren ikke har nogen undskyldning; i denne faste sætning fungerer den naturligt som “det beklager jeg”. Den er en fast høflig formulering og kan bruges alene eller før forklaringen på et problem. その er et prænominalt demonstrativ: det står foran et substantiv og betyder omtrent “den/det dér” eller “den/det pågældende”. I denne sammenhæng peger det sammen med 一角 på den relevante del af restauranten, men selve formen angiver ikke i sig selv præcist, hvilken del det er. Japansk har blandt andet kontrasten この “denne” og その “den/det dér eller allerede omtalte”. 一角 er et substantiv for et afgrænset hjørne, område eller afsnit. Her er den naturlige betydning “den del af restauranten”. Det kan også bruges om et konkret hjørne eller en sektion i andre sammenhænge; det er ikke nødvendigvis et helt rum. 予想より betyder “end forventet”. 予想 er substantivet “forventning/forudsigelse”, og より markerer sammenligningsgrundlaget: 予想より早い betyder “tidligere end forventet”. Et andet almindeligt mønster er AよりB = “B sammenlignet med A” eller “B end A”. 早く er adverbialformen af adjektivet 早い “tidlig; hurtig”. Her beskriver den tidspunktet for, at området blev fyldt: “tidligere”, ikke primært bevægelseshastighed. Sammenlign 早い “tidlig/hurtig”, 早く “tidligt/hurtigt” som adverbial form og もっと早く “tidligere/hurtigere”. Eksempel: 予想より早く着きました。 — “Jeg ankom tidligere end forventet.” 埋まって er te-formen af det intransitive verbum 埋まる, “blive fyldt eller optaget”. Te-formen forbinder her verbet med しまいました. Det er ikke det transitive 埋める, “fylde noget op”; forskellen er, at 埋まる beskriver, at noget selv bliver fyldt, mens 埋める har en person eller anden årsag, der fylder noget. しまいました er den høflige fortidsform af しまう, når しまう står efter te-formen som hjælpeverbum. I 埋まってしまいました markerer det, at noget blev fuldført eller endte sådan, ofte med en beklagende eller uønsket nuance. Her bidrager det til “blev desværre fyldt op” eller “nåede at blive fyldt op”. 〜てしまいました er et nyttigt mønster til en afsluttet hændelse, som taleren beklager eller fremhæver som uheldig. Sætningen samles sådan: その一角 er “den pågældende del”, 予想より早く er “tidligere end forventet”, og 埋まってしまいました er “blev fyldt op, desværre/inden man kunne undgå det”. Sammen med den indledende undskyldning betyder hele ytringen: “Det beklager jeg; den del af restauranten blev fyldt op tidligere end forventet.”

3. このテーブルでは、私たちのグループはお互いの声を聞き取りにくくなります。

   Dette bord gør det svært for vores gruppe at høre hinanden.

   この

   denne

   テーブル

   bord

   では

   ved / i denne sammenhæng

   私たちの

   vores

   グループ

   gruppe

   お互いの

   hinandens

   声

   stemme

   聞き取りにくく

   svært at høre

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran テーブル for at pege på bordet i den aktuelle situation. Japansk bruger denne form som et præ-nominalt demonstrativ: このテーブル = “dette bord”. Eksempel: この部屋 = “dette værelse”. テーブル er substantivet “bord”. Sammen med この danner det stedangivelsen このテーブルでは: “ved/på dette bord”. では markerer rammen eller situationen: “ved dette bord / når man sidder ved dette bord”. Det kan analyseres som で (sted eller situation) plus は (markering af det, der tales om). は gør ikke nødvendigvis bordet til den handlende årsag; her beskrives, hvad der sker i denne situation. 私たちの betyder “vores”. 私たち er “vi/os”, og の forbinder det med det følgende substantiv som tilhørsforhold eller relation: 私たちのグループ = “vores gruppe”. グループ betyder “gruppe”. I sætningen er gruppen det, der beskrives gennem は: 私たちのグループは = “hvad vores gruppe angår”. は markerer altså sætningens tema; det betyder ikke i sig selv, at gruppen er den eneste mulige gruppe. お互いの betyder “hinandens” eller “hverandres”. お互い udtrykker gensidighed mellem de involverede personer, og の knytter denne relation til det følgende substantiv. Her er det derfor gruppens medlemmers stemmer, der beskrives som gensidigt relaterede: “hinandens stemmer”. Eksempel: お互いの名前 = “hinandens navne”. 声 er substantivet “stemme”. I お互いの声 betyder det stemmerne hos de personer, der omtales gensidigt; den faste oversættelse gengiver den samlede betydning som “hinanden”. 聞き取りにくく bygger på 聞き取る, “at opfatte eller høre tydeligt”, og にくい, “svær at gøre”. Mønstret verbets forbindelsesform + にくい betyder “svær at [gøre verbet]”; derfor betyder 聞き取りにくい “svær at høre/opfatte”. Endelsen -く er den form, der forbinder denne beskrivelse med なります. Eksempel: この音は聞き取りにくい。 = “Denne lyd er svær at høre tydeligt.” なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “blive”. Sammen med 聞き取りにくく danner den 聞き取りにくくなります, “bliver sværere at høre” eller “bliver svært at høre”. なる beskriver her en overgang til en tilstand; det er ikke i sig selv en direkte kausativ form. Hele opbygningen er: このテーブルでは (ved dette bord) + 私たちのグループは (vores gruppe) + お互いの声を (hinandens stemmer som det, der skal opfattes) + 聞き取りにくくなります (bliver svære at høre). Den samlede betydning er: “Ved dette bord bliver det svært for vores gruppe at høre hinanden.” Den danske oversættelses formulering “dette bord gør det svært” gengiver den praktiske konsekvens, mens den japanske form beskriver, at situationen ved bordet bliver vanskelig at høre i.

4. 周りにもっと余裕のある角のテーブルへご案内できます。

   Jeg kan flytte jer til et hjørnebord, hvor der er mere plads omkring jer.

   周りに

   omkring

   もっと

   mere

   余裕のある

   med mere plads

   角

   hjørne

   テーブル

   bord

   ご案内できます

   kan føre jer

   Uddybende forklaring

   周りに betyder her “omkring”. 周り er et substantiv for det, der er rundt om noget; に markerer området eller placeringen, hvor pladsen findes. I eksemplet テーブルの周りに人がいます betyder det “Der er mennesker omkring bordet”. もっと betyder “mere” og øger graden af det, der beskrives. Det er ikke selve ordet for plads; det ændrer her 余裕のある, så der er mere plads end ved det nuværende bord. Et enkelt eksempel er もっと大きい部屋 — “et større værelse”. 余裕のある betyder her “som har mere plads”. 余裕 er et substantiv for ekstra plads eller råderum, og ある betyder her, at dette råderum findes. Mønstret substantiv + のある + substantiv beskriver et substantiv, der har det første substantivs egenskab: 時間のある人 betyder “en person, der har tid”. Den korte modsætning er 余裕のない, “uden plads eller råderum”. 角 betyder “hjørne”. I 角のテーブル forbindes 角 og テーブル med の: et bord, der er ved eller udgør et hjørne, altså “et hjørnebord”. 角 står ikke her som et udsagn om en bestemt geometrisk form på bordet, men som bestemmelse af bordets placeringstype. テーブル betyder “bord”. Det er et låneord skrevet med katakana. I eksemplet 窓のそばのテーブル betyder det “bordet nær vinduet”. ご案内できます betyder her høfligt “kan føre eller vise jer”. 案内する er grundformen “føre, vise eller guide”, og ご案内する er en høflig serviceform. できます er den høflige form af できる, “kan”; her gør den udtrykket til en mulighed eller et tilbud. I こちらへご案内できます betyder det “Jeg kan føre jer hertil”. Det udeladte objekt og den tilsigtede handling forstås her gennem oversættelsen og servicesituationen. Samlet er 周りにもっと余裕のある en beskrivelse af 角のテーブル: bordet er et hjørnebord, hvor der er mere plads omkring jer. へ efter bordudtrykket markerer retningen, og ご案内できます siger høfligt, at taleren kan føre jer derhen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan flytte jer til et hjørnebord, hvor der er mere plads omkring jer.”

5. それなら助かります。ただ、担当のスタッフが私たちのペースについてこられるなら大丈夫です。

   Det ville hjælpe, så længe vores tjener stadig kan følge med i vores tempo.

   それなら

   i så fald

   助かります

   det ville hjælpe

   ただ

   men

   担当

   ansvarlig rolle

   スタッフ

   medarbejder

   私たち

   vi/os

   ペース

   tempo

   についてこられる

   kan følge med

   なら

   hvis/dersom

   大丈夫です

   det er i orden

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ peger på en allerede kendt situation, og なら gør den til betingelsen: mønsteret Xなら betyder “hvis det er X / hvis det forholder sig sådan”. Eksempel: それなら、お願いします。 — “I så fald vil jeg gerne bede om det.” 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være en hjælp”. Her betyder det, at den foreslåede løsning ville være en hjælp. Formen 〜ます gør udsagnet høfligt; den behøver ikke betyde, at hjælpen allerede er afsluttet. Eksempel: 手伝ってくれると助かります。 — “Det ville være en hjælp, hvis du vil hjælpe.” ただ betyder “men” eller “dog” og markerer en begrænsning eller et forbehold til det foregående. Det er her en kort forbindelsesmarkør mellem den positive reaktion og betingelsen, der følger. 担当 betegner ansvar eller det område, en person har ansvaret for. I 担当のスタッフ fungerer 担当 som bestemmelse til スタッフ: “den medarbejder, der har ansvaret” eller “den ansvarlige medarbejder”. の forbinder bestemmelsen med navneordet; det gør ikke 担当 til medarbejderens navn. スタッフ betyder “medarbejder” eller “personale”. I denne sætning er det den ansvarlige medarbejder, som er den, der skal kunne følge med. Eksempel: 担当のスタッフに聞きます。 — “Jeg spørger den ansvarlige medarbejder.” 私たち er pronomenet “vi/os” og bruges om taleren sammen med mindst én anden person. I 私たちの står の efter pronomenet og betyder her “vores”, så 私たちのペース er “vores tempo”. Eksempel: 私たちは急ぎません。 — “Vi har ikke travlt.” ペース er et låneord, der betyder “tempo” eller “fart” i denne sammenhæng. 私たちのペース angiver det tempo, som den ansvarlige medarbejder skal kunne følge. についてこられる bygger på ついてくる, “at følge med” eller “at komme med”. Her er det potentialformen ついてこられる, “at kunne følge med”. Den høflige nutids-/ikke-fortidsform er ikke brugt her; potentialformen står i en almindelig neutral stil, fordi den indgår i en betingelsesdel. I kombinationen ペースについてこられる betyder に omtrent “i forhold til/efter”, altså “kunne følge med i tempoet”. Eksempel: この速さについてこられますか。 — “Kan du følge med i denne fart?” なら står efter hele betingelsesdelen 担当のスタッフが私たちのペースについてこられる og betyder her “hvis …” eller “så længe …”. Det er altså ikke kun medarbejderens evne isoleret, der udgør betingelsen; hele udsagnet er: hvis den ansvarlige medarbejder kan følge med i vores tempo. Mønstret kan gengives som Xなら、Y — “hvis X, så Y”. 大丈夫です betyder “det er i orden” eller “det går”. 大丈夫 beskriver, at noget er acceptabelt eller uden problem, og です gør formuleringen høflig. Eksempel: この時間で大丈夫です。 — “Dette tidspunkt er i orden.” Samlet betyder それなら助かります “I så fald ville det hjælpe”. ただ indfører derefter et forbehold: 担当のスタッフが私たちのペースについてこられるなら — “så længe den ansvarlige medarbejder kan følge med i vores tempo”. Den afsluttende 大丈夫です siger, at det under denne betingelse er i orden. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville hjælpe, så længe vores tjener stadig kan følge med i vores tempo.”

6. 同じスタッフがその角を担当していますので、サービスも問題なく進むはずです。

   Den samme tjener har ansvaret for det hjørne, så serveringen burde fortsætte uden problemer.

   同じ

   samme

   スタッフ

   tjener

   その

   den/det pågældende

   角

   hjørne

   担当しています

   har ansvaret for

   ので

   så / fordi

   サービス

   serveringen

   問題なく

   uden problemer

   進む

   fortsætte

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “den samme” og står foran スタッフ for at identificere den samme tjener/staffperson som tidligere omtalt. Formen er ikke en bøjning efter køn eller tal; japansk 同じ bruges på samme måde foran et substantiv i sådanne forbindelser. Eksempel: 同じ店 betyder “den samme butik”. スタッフ er et låneord, der her betegner den medarbejder, som varetager serveringen. Det er et substantiv; i andre sammenhænge kan det også betyde personale mere generelt, men den faste oversættelse gør den konkrete betydning her til “tjener”. その betyder “den/det pågældende” og står foran 角. Det er et prædeterminerende ord, som peger på noget identificerbart i situationen eller samtalen. Det angiver ikke i sig selv, om substantivet er tæt på taleren. Eksempel: その席 betyder “den plads”. 角 betyder her “hjørne”. Kanji-formen udtales かど i denne brug. Det er substantivet, som その bestemmer; その角 betyder derfor “det hjørne”. 担当しています betyder her “har ansvaret for” eller “varetager”. Den relevante grundform er 担当する (“at have ansvar for / varetage”), og しています er den høflige progressive eller aktuelle form af する: 担当している → 担当しています. I denne sammenhæng beskriver formen et aktuelt ansvar, ikke nødvendigvis en handling, der netop udføres i dette sekund. Eksempel: 彼が受付を担当しています。 — “Han har ansvaret for receptionen.” ので forbinder den første del med en begrundelse og kan her oversættes “så” eller “fordi”. Mønstret er ...ので、...: “fordi ..., så ...”. Det giver en forholdsvis afdæmpet og forklarende årsagssammenhæng. Her er det, at den samme tjener har ansvaret for hjørnet, som danner grundlag for den følgende forventning. サービス betyder her “serveringen”. Det er et substantiv, skrevet med katakana. Betydningen kommer fra sammenhængen; ordet kan også bruges om en service eller en ydelse i andre sammenhænge. Med partiklen も i den fulde sætning betyder サービスも “serveringen også”. 問題なく betyder “uden problemer” eller “problemfrit”. Det er adverbial brug af 問題ない (“der er ikke noget problem”): 問題なく beskriver, hvordan noget forløber. Eksempel: 仕事が問題なく進みました。 — “Arbejdet skred frem uden problemer.” 進む betyder “at skride frem”, “at gå videre” eller her “at fortsætte”. Det er grundformen, og den står efter も som prædikat i den underordnede forventning. Japansk 進む kan også beskrive fysisk bevægelse fremad, men her er det serveringens forløb, der bevæger sig fremad. はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for velbegrundet: “burde” eller “forventes at”. はず er et substantiv i konstruktionen, og です gør udsagnet høfligt. Mønstret verbum i almindelig form + はずです bruges fx i 来るはずです — “han/hun burde komme” eller “det forventes, at han/hun kommer”. Det er ikke det samme som en direkte befaling eller en sikker garanti. Samlet er strukturen 同じスタッフがその角を担当していますので、サービスも問題なく進むはずです。 Først angives, at den samme tjener har ansvaret for det pågældende hjørne. ので gør dette til begrundelsen; derefter gøres サービス til emne med も, og 問題なく進む beskriver, at serveringen fortsætter uden problemer. はずです afslutter med den høflige, begrundede forventning: “Den samme tjener har ansvaret for det hjørne, så serveringen burde fortsætte uden problemer.”

7. では、皆さんが座る前に移動しましょう。

   Så lad os flytte os, før alle sætter sig.

   では

   så; nå

   皆さん

   alle; allesammen

   座る

   sætte sig

   前に

   før

   移動しましょう

   lad os flytte os

   Uddybende forklaring

   では står først som et overgangsudtryk. Her leder det videre til et forslag og kan naturligt gengives som »så« eller »nå«. Det er ikke den tidslige konstruktion 前に; det er en separat, samtalestyrende del. 皆さん betyder her »alle« eller »alle sammen« og bruges om den gruppe, der tiltales. Det er et substantiv/nominalt udtryk og ændrer ikke form efter tal eller køn. Eksempel: 皆さん、こんにちは。 — »Hej alle sammen.« 座る betyder »at sætte sig« eller »at sidde«. Formen er ordbogsformen, som står foran 前に i en tidslig konstruktion. Nyttige former er 座ります (høflig nutids-/fremtidsform) og 座って (te-form). Eksempel: ここに座ってください。 — »Sæt dig venligst her.« 前に betyder i denne sammenhæng »før«. Mønstret er verbum i ordbogsform + 前に: 食べる前に手を洗います。 — »Jeg vasker hænder, før jeg spiser.« 前に kan også have betydningen »foran«, men her er den tidslige betydning fastlagt af forbindelsen med 座る. 移動しましょう er den høflige opfordringsform af 移動する (»at flytte sig« eller »at bevæge sig«). 移動する får stammen 移動し-, hvortil ましょう føjes: 移動しましょう. Formen foreslår »lad os flytte os«; den beskriver ikke alene, at en bevægelse allerede er sket. Eksempel: 次の部屋へ移動しましょう。 — »Lad os gå videre til det næste rum.« Samlet betyder では、皆さんが座る前に移動しましょう。: »Så lad os flytte os, før alle sætter sig.« 皆さんが座る er underordnede led med が som markering af den, der sætter sig, og 前に gør hele dette til tidspunktet »før alle sætter sig«. Derefter kommer forslaget 移動しましょう. Den høflige form passer til en venlig, koordinerende opfordring.

8. 今すぐテーブルを整え直します。

   Jeg får bordet gjort klar igen nu.

   今すぐ

   lige nu

   テーブル

   bord

   整え直します

   gør klar igen

   Uddybende forklaring

   今すぐ betyder her »lige nu« eller »med det samme«. 今 betyder »nu«, mens すぐ betyder »straks«; sammen gør de tidspunktet meget nært og umiddelbart. Et genbrugeligt eksempel er 今すぐ行きます。 — »Jeg kommer med det samme.« テーブル er et låneord skrevet med katakana og betyder »bord«. Katakana bruges ofte til udenlandske låneord. Her er det det bord, der skal gøres klar; selve ordet angiver ikke i sig selv, hvem der ejer bordet. 整え直します betyder her »gør klar igen«. Det er den høflige form af 整え直す, »at gøre i stand eller ordne på ny«. Verbet 整える betyder »ordne, arrangere eller gøre klar«, og 直す bidrager her med betydningen »gøre om«. Endelsen ます gør udsagnet høfligt og ikke-fortidligt; i denne sammenhæng passer den til en handling, som taleren vil udføre nu. Et genbrugeligt eksempel er 部屋を整え直します。 — »Jeg gør værelset klar igen.« Samlet består udsagnet af tidsangivelsen 今すぐ, målet テーブル og det høflige verbum 整え直します: »Jeg får bordet gjort klar igen nu.« Det angiver, at taleren vil ordne bordet på ny med det samme. Japansk udelader her det grammatiske subjekt, så »jeg« kommer fra den faste danske oversættelse og den naturlige talersituation, ikke fra et synligt japansk pronomen.