Kostrestriktioner og ingrediensoplysninger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 食事制限のあるお客様が一人いるので、注文する前に明確な情報が必要です。

   En gæst har en kostrestriktion, så vi har brug for klare oplysninger, før vi bestiller.

   食事制限

   kostrestriktion

   お客様

   gæst; kunde

   一人

   én person

   いる

   findes; er til stede

   ので

   fordi; så

   注文する

   bestille

   前に

   før

   明確な

   klar; tydelig

   情報

   oplysninger; information

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   食事制限 betyder her “kostrestriktion”. Det er et navneord for begrænsninger i, hvad en person kan eller vil spise, for eksempel af helbredsmæssige eller andre grunde. Eksempel: 食事制限があります。 — “Jeg har kostrestriktioner.” お客様 betyder her “gæst” eller “kunde” i en høflig servicekontekst. お er en høflig del af udtrykket, mens 客様 ikke skal behandles som en separat dansk betydningsenhed i denne brug. Eksempel: お客様をお待ちしています。 — “Vi venter på gæsten/kunden.” 一人 betyder “én person” og læses her ひとり. Tælleordet 人 bruges til personer, men de første to personantal har særlige former: 一人 (én person), 二人 (to personer); derefter bruges former som 三人 (tre personer). I denne sætning angiver det, at der er én person med den nævnte kostrestriktion. いる er den form, der bruges om, at en levende person eller et levende væsen er til stede eller findes. Grundformen er いる; i høflig nutidsform bliver den for eksempel います. Her kombineres den med 一人 i konstruktionen 一人いる, “der er én person”. Eksempel: 部屋に人がいる。 — “Der er en person i værelset.” ので forbinder en grund med det, der følger, og kan her gengives som “så” eller “fordi”. Konstruktionen ...ので、... præsenterer første del som årsag til anden del. Den er ikke selve udsagnsordet いる; årsagsforbindelsen kommer efter den foregående del. Eksempel: 雨なので、出かけません。 — “Det regner, så jeg går ikke ud.” 注文する betyder “at bestille”. Det er den ordbogsform, som består af navneordet 注文 (“bestilling”) og する (“gøre”) i et såkaldt する-udsagnsord. Før en anden handling bruges det som 注文する前に, “før man bestiller”. Eksempel: ここで料理を注文する。 — “Jeg bestiller mad her.” 前に betyder “før” i denne tidslige konstruktion. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, som noget sker før. Mønstret udsagnsord i ordbogsform + 前に betyder “før at ...”: 食べる前に — “før man spiser”. I den faste sætning er handlingen 注文する den handling, der skal ske senere end behovet for oplysninger. 明確な betyder “klar” eller “tydelig” foran et navneord. Formen 明確な er den attributive form af 明確だ; な forbinder denne type beskrivende ord med navneordet 情報. Det beskriver altså 情報, ikke 注文する. Eksempel: 明確な説明 — “en klar forklaring.” 情報 betyder “oplysninger” eller “information”. Det er et navneord; her er det de klare oplysninger, som er nødvendige før bestillingen. Eksempel: 情報を確認します。 — “Jeg kontrollerer oplysningerne.” 必要です betyder “er nødvendig/nødvendige” eller “er påkrævet”. 必要 er et beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt; formen varierer ikke efter dansk grammatisk køn eller flertal på samme måde som et dansk adjektiv. I denne sætning siger konstruktionen, at 明確な情報 er nødvendig. Eksempel: 予約が必要です。 — “En reservation er nødvendig.” Samlet er strukturen: 食事制限のあるお客様が一人いるので — “fordi der er én gæst med en kostrestriktion” — efterfulgt af 注文する前に — “før vi/man bestiller” — og 明確な情報が必要です — “er klare oplysninger nødvendige.” Den faste oversættelse giver den tilsigtede samlede betydning: “En gæst har en kostrestriktion, så vi har brug for klare oplysninger, før vi bestiller.”

2. 材料を列挙できます。

   Vi kan oplyse ingredienserne.

   材料

   ingredienser

   列挙できます

   kan opliste

   Uddybende forklaring

   材料 betyder her “ingredienser”. Ordet kan også bruges om materialer eller bestanddele mere generelt; i denne sammenhæng indsnævrer samtalen om kostbegrænsninger betydningen til de ingredienser, der indgår i maden. 材料 har ingen obligatorisk flertalsform, så det kan dække én eller flere ingredienser. 列挙できます betyder her “kan opliste”. Grundformen er 列挙する “at opliste, opremse”. Med できる dannes betydningen “kunne gøre”: 列挙する → 列挙できる → den høflige form 列挙できます. できます udtrykker her mulighed eller evne, ikke en påstand om, at oplistningen allerede er udført. Konstruktionen kan genbruges i mønstret Xを列挙できます = “kan opliste X”. I sætningen står 材料 som objekt med partiklen を, mens 列挙できます udtrykker, at den underforståede deltager kan udføre handlingen. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; den faste oversættelse angiver dette som “vi”. Samlet bliver 材料を列挙できます。 derfor “Vi kan opliste ingredienserne.” Den høflige afslutning ます gør formuleringen passende i en servicemæssig eller informerende situation.

3. ただし、調理場所は共用だとお伝えしておくべきです。

   Men jeg bør nævne, at tilberedningsområderne er fælles.

   ただし

   dog; men

   調理場所

   tilberedningsområde

   共用

   fælles

   お伝えしておくべきです

   bør sørge for at oplyse

   Uddybende forklaring

   ただし markerer en begrænsning eller kontrast til det foregående: her “men” eller “dog”. Det står først og ændrer ikke i sig selv resten af sætningens grammatik. 調理場所 betyder her et sted eller område, hvor mad tilberedes. 調理 er “tilberedning”, og 場所 er “sted”. Japansk markerer ikke ental og flertal i dette substantiv, så den faste oversættelse gengiver det som “tilberedningsområderne” uden at den japanske form selv viser et bestemt antal. 共用 betyder “fælles” eller “delt”. Det beskriver, at området bruges af flere, snarere end at være forbeholdt én person eller gruppe. Som et genanvendeligt eksempel kan man sige: この設備は共用です。 — “Dette udstyr er fælles.” I 共用だとお伝えしておくべきです markerer だと den oplysning, der skal gives: “at det er fælles”. Her skal と derfor forstås som indholdsmarkør efter udsagnet 共用だ, ikke som et “hvis” i en betingelse. お伝えしておくべきです bygger på 伝える — “at give videre eller meddele”. お伝えする er den høflige ydmyge form, som taleren bruger om sin egen meddelelse. 伝えておく betyder at få noget meddelt på forhånd eller sørge for, at det bliver sagt, mens べき tilføjer betydningen “bør”. です giver en høflig afslutning. Samlet betyder konstruktionen her, at taleren bør sørge for at oplyse dette. Hele sætningen samles således: ただし indfører et forbehold, 調理場所は gør tilberedningsområdet til sætningens emne, 共用だと angiver indholdet af oplysningen, og お伝えしておくべきです siger, at taleren bør give denne oplysning på forhånd. Den faste betydning er: “Men jeg bør nævne, at tilberedningsområderne er fælles.”

4. それなら助かります。お客様は、どの程度のリスクなら受け入れられるか判断できます。

   Det hjælper; gæsten kan beslutte, hvilket risikoniveau der er acceptabelt.

   それなら

   i så fald

   助かります

   det hjælper

   お客様

   gæsten

   どの程度

   hvilket niveau

   リスク

   risiko

   なら

   hvis det er ...

   受け入れられる

   kan acceptere

   か

   om

   判断できます

   kan beslutte

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ peger på en allerede nævnt situation, og なら gør den til betingelsen: それなら、… = “Hvis det er sådan, …”. Det er ikke i sig selv en henvisning til en bestemt person eller ting. 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at være hjulpet” eller “at være en lettelse”. I denne sætning betyder det naturligt “det hjælper” eller “det vil være en lettelse”. Den høflige form ender på ます; den kan bruges om en aktuel eller forventet situation. お客様 betyder her “gæsten”. 客 betyder “kunde” eller “gæst”, 様 er en høflig titel, og お- er en høflig indledning. Den faste oversættelse vælger “gæsten”. どの程度 spørger om grad eller omfang: “i hvilken grad” eller “hvilket niveau”. Mønstret どの程度の + substantiv betyder “hvilken grad eller hvilket niveau af …”. Her står det foran リスク. リスク er substantivet “risiko”. I どの程度のリスク forbinder の grad og substantiv: “risiko på hvilket niveau” eller mere naturligt “hvilket risikoniveau”. Et kort eksempel er どの程度のリスクですか。 — “Hvilket risikoniveau er det?” なら efter どの程度のリスク gør hele udtrykket til en betingelse: どの程度のリスクなら = “hvis risikoen er på hvilket niveau” eller i mere naturligt dansk “hvilket risikoniveau …”. Her markerer なら betingelsen for det følgende. 受け入れられる betyder her “kan acceptere”. Det er potentialisformen af 受け入れる, “at acceptere” eller “at tage imod”: 受け入れる → 受け入れられる. Formen kan i andre sammenhænge også være passiv og betyde “blive accepteret”, men den faste oversættelse og denne konstruktion giver her betydningen “kan acceptere”. Eksempel: 私はこの条件を受け入れられます。 — “Jeg kan acceptere denne betingelse.” か markerer et indlejret spørgsmål. どの程度のリスクなら受け入れられるか betyder derfor ikke et direkte spørgsmål som “hvilket niveau?”, men “hvilket niveau … kan acceptere”. Det indlejrede spørgsmål fungerer som det, der bliver vurderet eller besluttet. 判断できます betyder “kan beslutte” eller “kan vurdere”. Det er den høflige form af 判断できる, som udtrykker mulighed eller evne, og 判断できる er bygget på 判断する, “at vurdere eller træffe en afgørelse”: 判断する → 判断できる → 判断できます. Her siger den faste oversættelse, at gæsten kan træffe afgørelsen. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら助かります = “Hvis det er sådan, hjælper det.” Derefter er お客様は emnemarkeringen for gæsten, og どの程度のリスクなら受け入れられるか er det indlejrede spørgsmål: “hvilket risikoniveau gæsten kan acceptere”. 判断できます siger, at gæsten kan træffe den vurdering. Hele betydningen er: “Det hjælper; gæsten kan beslutte, hvilket risikoniveau der er acceptabelt.”

5. 推測せずに、一つひとつの材料を確認するよう厨房に頼みます。

   Jeg beder køkkenet om at kontrollere hver enkelt ingrediens i stedet for at gætte.

   推測せずに

   uden at gætte

   一つひとつ

   hver enkelt

   材料

   ingrediens

   確認する

   kontrollere

   厨房

   køkken

   頼みます

   beder om

   Uddybende forklaring

   推測せずに betyder her “uden at gætte”. Grundformen er 推測する “at gætte eller slutte sig til noget”. I forbindelsen する → せずに bliver handlingen nægtet og koblet til den næste handling: “uden at gøre …”. Det er ikke en opfordring i betydningen “lad være med at gætte”, men beskriver, hvordan den næste handling udføres. ずに er en relativt formel variant af “uden at …”. 一つひとつ betyder, at tingene tages enkeltvis og omhyggeligt: “hver enkelt”. Gentagelsen af 一つ fremhæver den individuelle behandling. I 一つひとつの材料 fungerer の som forbindelsen til substantivet 材料; mønstret kan genbruges som 一つひとつの + substantiv, for eksempel 一つひとつの質問 — “hvert enkelt spørgsmål”. 材料 betyder her “ingrediens”. Det er et substantiv, som også kan bruges bredere om materiale eller bestanddel; den konkrete betydning her fastlægges af oversættelsen og køkkenkonteksten. 材料を viser, at ingredienserne er det, der kontrolleres; を markerer typisk handlingens direkte genstand. 確認する betyder “at kontrollere eller bekræfte”. 確認 er substantivdelen, og する gør udtrykket til et verbum. Formen する er ikke fortid, men grundform, og den står her i mønstret Vように頼む: at bede nogen om at gøre noget. Et kort eksempel er 名前を確認する — “at kontrollere navnet”. 厨房 betyder “køkken”. Med に angiver 厨房に den part, som anmodningen rettes til. Her følger den særlige køkkenkontekst den faste oversættelse; forklaringen behøver derfor ikke fastslå, hvilken bestemt person eller hvilke personer i køkkenet der er tale om. 頼みます betyder “beder om”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 頼む. I kombinationen 厨房に確認するように頼みます angiver に modtageren af anmodningen, mens 確認するように angiver den handling, der ønskes udført. Mønstret AにBように頼む kan derfor bruges som “bede A om at gøre B”. ます gør formuleringen høflig; formen siger ikke i sig selv, hvor mange gange anmodningen fremsættes. Samlet forbindes 推測せずに med den efterfølgende kontrol: kontrollen skal ske uden at gætte. 一つひとつの材料 angiver, at hver ingrediens behandles individuelt, og 厨房に … 頼みます gør køkkenet til modtageren af anmodningen. Hele ytringen betyder derfor, at taleren beder køkkenet om at kontrollere hver enkelt ingrediens i stedet for at gætte. Kombinationen af høflig ます og det forholdsvis formelle ずに passer til en professionel anmodning.

6. ソースやトッピングも含めてください。見落としやすいものだからです。

   Tag også saucer og toppings med, da de er nemme at overse.

   ソース

   sauce

   トッピング

   topping

   含めてください

   tag med

   見落としやすい

   let at overse

   もの

   ting

   だからです

   det er fordi

   Uddybende forklaring

   ソース betyder her “sauce”. Det er et låneord, og japanske substantiver markerer ikke obligatorisk ental eller flertal; oversættelsen kan derfor have “saucer”. Et enkelt eksempel: ソースをください。 — “Jeg vil gerne have sauce.” トッピング betyder “topping”. Også dette substantiv ændrer ikke form for ental og flertal. I den faste sætning nævnes det sammen med ソース som noget, der skal med. 含めてください er en høflig anmodning: “tag med” eller “inkludér”. Grundformen er 含める “at inkludere”. Formen 含めて er te-formen, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: V-てください = “vær venlig at V”. Her står や efter ソース, så ソースやトッピング betyder “sauce, toppings og lignende”, mens も efter トッピング føjer “også” til. Et nyt eksempel: 名前も含めてください。 — “Tag også navnet med.” 見落としやすい betyder her “let at overse”. Grundverbet er 見落とす “at overse” eller “ikke få øje på”. Dets verbstamme 見落とし- kombineres med やすい, som betyder, at handlingen er let at udføre eller let kommer til at ske: V-stamme + やすい. Et eksempel: この文字は見落としやすいです。 — “Dette tegn er let at overse.” もの betyder “ting” og gør her beskrivelsen til en nominal enhed: “ting, der er lette at overse”. I sammenhængen henviser det til de nævnte saucer og toppings, som anmodningen siger skal inkluderes. Japansk もの kan også bruges bredere om en ting eller genstand, men den konkrete reference her følger den faste oversættelse og den foregående omtale. だからです giver begrundelsen “det er fordi ...”. だ er den almindelige kopula efter en nominal enhed, og です er den høflige form. Her kommer もの før だからです, så 見落としやすいものだからです betyder “fordi de er ting, der er lette at overse” eller mere naturligt på dansk “da de er nemme at overse”. Det er ikke selve だからです, der betyder “nemme at overse”; den betydning kommer fra 見落としやすいもの. Samlet består sætningen af anmodningen ソースやトッピングも含めてください — “Tag også saucer og toppings med” — efterfulgt af begrundelsen 見落としやすいものだからです — “da de er nemme at overse”. Hele ytringen betyder derfor: “Tag også saucer og toppings med, da de er nemme at overse.”

7. それらは別に確認するようにします。

   Jeg sørger for, at de kontrollerer dem separat.

   それら

   dem

   別に

   separat

   確認する

   kontrollere

   ようにします

   sørge for at

   Uddybende forklaring

   それら betyder her «dem» og står som samtaleemne med は. Formen それら bruges om flere ting; ら markerer flertal i denne demonstrative form. I den givne sammenhæng kan det læses som de ting, der netop omtales, men den japanske sætning angiver ikke et nyt navn på dem. 別に står som adverbium og præciserer, at handlingen skal udføres separat. Det er ikke her betydningen «især» eller «egentlig». Et nyttigt mønster er 別に確認する: «kontrollere separat». 確認する er verbets ordbogsform og betyder her «kontrollere» eller «bekræfte». する er den del, der gør 確認 til et verbum; formen ændrer sig efter tid og høflighed, for eksempel 確認した «kontrollerede» og 確認します «kontrollerer/skal kontrollere» i høflig stil. I den faste sætning står 確認する som handlingen inde i mønsteret ようにする. ようにします er et genanvendeligt mønster: verbum i ordbogsform + ようにする betyder «sørge for at få gjort» eller «gøre en indsats for at». Her er det altså ikke blot en neutral beskrivelse af en kontrol; det udtrykker en beslutning eller bestræbelse på at sikre, at kontrollen sker. I den faste oversættelse er den underforståede person gengivet som «jeg», mens den, der udfører kontrollen, gengives som «de». Samlet bliver strukturen: それらは «dem, hvad angår» + 別に «separat» + 確認する «kontrollere» + ようにします «sørger for at få det til at ske». Med den faste oversættelses tilsigtede betydning: «Jeg sørger for, at de kontrollerer dem separat.»

8. そうすれば、皆さんはお客様にプレッシャーをかけずに注文できます。

   Så kan alle bestille uden at lægge pres på gæsten.

   そうすれば

   så / hvis man gør det

   皆さん

   alle

   お客様

   gæsten

   プレッシャー

   pres

   かけずに

   uden at lægge

   注文できます

   kan bestille

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her «hvis man gør det / så». そう betyder «på den måde» eller «sådan», og すれば er en betingelsesform af する («gøre»). Mønstret Xすれば kan bruges om en betingelse: «hvis man gør X». Her peger そう tilbage på den handling, der netop er nævnt. 皆さん betyder «alle» eller høfligt «alle jer». 皆 betegner en hel gruppe, og さん gør tiltalen høflig. Formen angiver ikke grammatisk køn eller et bestemt antal personer. お客様 betyder her «gæsten». Det er en høflig betegnelse for en kunde eller gæst: 客 betyder «kunde/gæst», mens お og 様 tilsammen markerer respekt. Japanskformen angiver ikke i sig selv ental eller flertal; den faste oversættelse identificerer her den tilsigtede gæst. プレッシャー er et låneord for «pres». Det er et navneord. I kombination med かける får det betydningen «lægge eller udøve pres». かけずに kommer fra verbet かける, som i denne sammenhæng betyder «lægge på/udøve» pres. Endelsen ずに danner mønstret «uden at gøre ...»: V-ずに = «uden at V». En mere daglig variant er ofte V-ないで; for eksempel betyder 急がずに歩く «at gå uden at skynde sig». Her er den relevante handling altså ikke at lægge pres. 注文できます betyder «kan bestille». Grundformen er 注文する («bestille»), og 注文できる betyder «kunne bestille»; できます er den høflige form i den aktuelle sætning. Det er derfor 注文-handlingen, der præsenteres som mulig, ikke bare et almindeligt udsagn om at bestille. Samlet er opbygningen: そうすれば («hvis man gør det»), 皆さんは («alle» som sætningens emne), お客様にプレッシャーをかけずに («uden at lægge pres på gæsten») og 注文できます («kan bestille»). Hele betydningen bliver: «Så kan alle bestille uden at lægge pres på gæsten.»

9. 詳細が分かったら戻ってきて、皆さんに一つずつ説明します。

   Når jeg har detaljerne, kommer jeg tilbage og gennemgår dem med jer.

   詳細が分かったら

   når jeg har detaljerne / når detaljerne er klarlagt

   戻ってきて

   komme tilbage

   皆さんに

   til jer alle

   一つずつ

   én efter én

   説明します

   forklare / gennemgå

   Uddybende forklaring

   詳細が分かったら betyder her “når jeg har fået klarhed over detaljerne”. 詳細 betyder “detaljer”, og 分かる betyder “blive forstået” eller “blive klar”; det er ikke det samme som 知る, som typisk betyder “få kendskab til” noget. Formen 分かった er fortidsformen af 分かる, og 〜たら gør den til en betingelse eller tidsramme: “når/efter at …”. Her er det den underforståede taler, der får klarhed over detaljerne, sådan som den faste oversættelse angiver. 戻ってきて betyder “komme tilbage”. 戻る er grundformen “vende tilbage”, mens 来る betyder “komme”; きて er te-formen af 来る. Te-formen forbinder her handlingen med den næste handling: taleren vender tilbage og gør derefter det, der beskrives bagefter. I denne sætning er den altså ikke en selvstændig anmodning. 皆さんに betyder “til jer alle”. 皆さん er en høflig måde at henvise til alle i den tiltalte gruppe på. Endelsen に markerer her modtageren eller dem, forklaringen gives til. Den angiver ikke i sig selv, hvad gruppen konkret består af. 一つずつ betyder “én efter én” eller “hver for sig”. 一つ er den generelle japanske tælleform for én ting, og ずつ fordeler handlingen ligeligt på de enkelte enheder. Mønstret Nを一つずつ〜 kan derfor bruges om at gøre noget med tingene enkeltvis. Eksempel: 資料を一つずつ確認します。 — “Jeg gennemgår materialerne én efter én.” 説明します betyder “forklarer” eller, i denne sammenhæng, “vil gennemgå”. Grundformen er 説明する, “forklare”; します er den høflige ikke-fortidsform af する i denne sammensætning. Japansk ikke-fortid kan beskrive en kommende handling, når situationen gør det klart, at handlingen skal ske senere. Eksempel: 先生が方法を説明します。 — “Læreren forklarer metoden.” Samlet bygges sætningen sådan op: Når detaljerne er blevet klarlagt, vender taleren tilbage. Derefter forklarer eller gennemgår taleren dem for gruppen, én efter én. Den samlede betydning er: “Når jeg har detaljerne, kommer jeg tilbage og gennemgår dem med jer én efter én.”