Konkret feedback om retternes timing | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 食事は楽しめましたが、料理の間隔が不均一に感じられました。

   Måltidet var dejligt, men tidsintervallerne mellem retterne virkede ujævne.

   食事

   måltid

   楽しめました

   kunne nyde

   料理

   retter; mad

   間隔

   tidsinterval

   不均一

   ujævn; ikke ensartet

   感じられました

   virkede; føltes

   Uddybende forklaring

   食事 betyder her “måltid”. Ordet kan bruges om et måltid eller om det at spise; i denne sætning er det selve måltidet, der sættes som emne med は. Et genanvendeligt mønster er XはY: “hvad angår X, er/gør det Y”. 楽しめました kommer fra 楽しむ “at nyde” og er den høflige datidsform af 楽しめる, som her betyder “kunne nyde”. 楽しめる er potentialformen: den fremstiller handlingen som noget, man var i stand til at gøre. ました markerer høflig fortid. Sammen med 食事は bliver betydningen derfor, at måltidet kunne nydes; den japanske sætning udelader den person, der nød det, og fastlægger ikke en bestemt person ud fra formen alene. 料理 betyder her “retter” eller “maden”, ikke nødvendigvis aktiviteten “madlavning”. I restaurantkontekst kan det betegne de serverede retter. I 料理の間隔 forbinder の de to substantiver: 料理の間隔 er intervallet mellem eller tidsafstanden for retterne. の fungerer her ikke som en del af ordet 料理, men som en relation mellem 料理 og 間隔. 間隔 betyder “interval” eller “afstand mellem forekomster”. Det kan bruges om både rumlig og tidslig afstand; her er det tidsintervallerne mellem retterne, sådan som den faste oversættelse angiver. Et genanvendeligt mønster er Aの間隔 “intervallet mellem A-forekomster” eller “afstanden mellem A”. 不均一 betyder “ujævn” eller “ikke ensartet”. Det beskriver, at noget ikke har samme fordeling eller regelmæssighed hele vejen igennem. I 不均一に gør に ordet beskrivende for den måde, noget opleves på: 不均一に感じる kan gengives som “føle/virke ujævnt”. Det er ikke 間隔, der bøjes; 不均一 er det beskrivende ord, og に markerer dets funktion i forbindelsen. 感じられました bygger på 感じる “at føle; at opleve; at opfatte”. Formen 感じられる kan i japansk få forskellige funktioner afhængigt af sammenhængen, blandt andet en potential- eller passiv/spontan nuance. Her er den relevante betydning “blev oplevet” eller “virkede”, ikke en påstand om, at intervallerne bogstaveligt følte noget. 感じられました er den høflige datidsform af denne 感じられる-form. Eksempel: 少し難しく感じられました。 — “Det virkede lidt svært.” Samlet er strukturen 食事は楽しめましたが、料理の間隔が不均一に感じられました。 Først siges det, at måltidet kunne nydes. が forbinder derefter en kontrasterende fortsættelse, omtrent “men”. I den anden del er 料理の間隔 det, der opleves, 不均一に beskriver oplevelsen som ujævn, og 感じられました placerer denne oplevelse i fortiden og i høflig stil. Hele betydningen er: “Måltidet var dejligt, men tidsintervallerne mellem retterne virkede ujævne.”

2. 料理の出るペースが食事の邪魔をしてしまい、申し訳ありません。

   Jeg beklager, at tempoet kom i vejen for måltidet.

   料理

   retterne

   出る

   komme ud; blive serveret

   ペース

   tempo

   食事

   måltid

   邪魔をして

   stå i vejen for; forstyrre

   しまい

   desværre ende med at

   申し訳ありません

   jeg beklager

   Uddybende forklaring

   料理 betyder her retterne eller maden, altså de serverede retter. Ordet kan også betyde madlavning eller køkken i andre sammenhænge, så betydningen bestemmes af konstruktionen her. Et nyttigt eksempel er 料理を注文する — «at bestille mad». Formen ændres ikke her for tal eller køn. 出る betyder grundlæggende «at komme ud»; i denne sammenhæng bruges det om retter, der kommer frem eller bliver serveret. Formen 出る står foran ペース og beskriver derfor tempoet: mønstret Vる + の + N kan gøre en verbal handling til det, et navneord beskriver. Her er 料理の出るペース «tempoet, hvormed retterne kommer frem». 出る er ordbogsformen; for eksempel betyder 料理が出た «retterne kom frem». ペース er et låneord for «tempo» eller «rytme». Sammen med den foregående del betyder 料理の出るペース ikke blot «retterne» og «tempo» hver for sig, men «tempoet, hvormed retterne bliver serveret». Partiklen の forbinder her det, der karakteriserer tempoet, med navneordet ペース. 食事 betyder «måltid». I 食事の邪魔 forbinder の navneordet med det, der bliver forstyrret: «måltidets forstyrrelse» eller mere naturligt «at stå i vejen for måltidet». Et eksempel er 食事を楽しむ — «at nyde måltidet». 邪魔をして kommer fra konstruktionen 邪魔をする, «at stå i vejen for» eller «at forstyrre». して er て-formen af する, og den forbinder denne handling med den næste del. I denne sætning er 食事の邪魔をして «at forstyrre måltidet»; を markerer det, der forstyrres i denne faste konstruktion. Et genbrugeligt eksempel er 仕事の邪魔をする — «at forstyrre arbejdet». しまい er den forbindende form af しまう i konstruktionen Vてしまう. Efter en handling udtrykker denne konstruktion her, at noget uheldigt eller beklageligt endte med at ske. してしまい er derfor して + しまい: «kom til at forstyrre» eller «endte med at forstyrre». Formen しまい står her før kommaet og leder videre til undskyldningen; den er ikke selve hovedverbet «lukke» i denne brug. 申し訳ありません er en høflig undskyldning: «jeg beklager» eller «det må De undskylde». Den står som den afsluttende vurdering af det foregående uheldige resultat. Den mere formelle form kan bruges, når taleren påtager sig ansvar; i denne faste ytring behøver den ikke at blive oversat ord for ord som en påstand om en bestemt fysisk handling. Samlet består ytringen af 料理の出るペース («tempoet, hvormed retterne kommer frem»), 食事の邪魔をしてしまい («endte med at stå i vejen for måltidet») og 申し訳ありません («jeg beklager»). Hele betydningen er derfor: «Jeg beklager, at tempoet, hvormed retterne blev serveret, kom i vejen for måltidet.»

3. 忙しかったことは理解しています。

   Jeg forstår, at der var travlt.

   忙しかった

   havde travlt

   こと

   det forhold at

   理解しています

   forstår

   Uddybende forklaring

   忙しかった betyder her „var travlt“. Det er datidsformen af 忙しい („travl“): 忙しい → 忙しかった. Formen beskriver den travle tilstand som noget, der gjaldt på det relevante tidspunkt. Eksempel: 昨日は忙しかった。 — „I går havde jeg travlt.“ こと gør det foregående indhold til et navneordslignende udsagn: 忙しかったこと = „det forhold, at der var travlt“ eller mere naturligt „at der var travlt“. Mønsteret [udsagn]こと kan derfor bruges til at omtale en hel situation, ikke kun en enkelt ting. 理解しています betyder „forstår“ her. Grundformen er 理解する („at forstå“), og 理解しています består af 理解して + います. 〜ています viser her en gældende tilstand: forståelsen er etableret nu; det behøver ikke betyde, at forståelsen foregår lige i dette øjeblik. Den høflige form er passende i en formel eller høflig samtale. Eksempel: 事情を理解しています。 — „Jeg forstår situationen.“ Samlet er 忙しかったことは emnet „det, at der var travlt“, mens 理解しています siger, at taleren forstår dette. Hele ytringen betyder derfor: „Jeg forstår, at der var travlt.“

4. ただ、いくつかの料理は間を置かずに出てきて、ほかの料理は遅れました。

   Men nogle retter kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.

   ただ

   men

   いくつかの

   nogle

   料理

   retter

   間を置かずに

   uden pause; tæt efter hinanden

   出てきて

   kom ud; blev serveret

   ほかの

   andre

   遅れました

   blev forsinkede

   Uddybende forklaring

   ただ betyder her “men” eller “dog” og markerer en begrænsning eller kontrast til det foregående. Det står først i ytringen som en forbindende vending. いくつかの betyder “nogle” eller “flere”. いくつか angiver en ubestemt, begrænset mængde, og の forbinder mængden med substantivet bagefter: いくつかの料理 = “nogle retter”. Det fastslår ikke et bestemt antal. 料理 betyder her “retter” i betydningen tilberedte madretter. Ordet kan også betyde “madlavning” eller “køkken” i andre sammenhænge; betydningen “retter” støttes her af sammenhængen med at retterne bliver serveret og kan være forsinkede. 間を置かずに betyder “uden at lægge et mellemrum imellem” eller mere naturligt “tæt efter hinanden”. Det bygger på 間を置く, “at lægge et interval ind”, i formen 間を置かずに: ずに er en negativ forbindelsesform med betydningen “uden at ...”. I denne sætning beskriver det, at nogle retter kom uden tilstrækkelig tidsafstand. 出てきて er te-formen af 出てくる (“komme ud” eller “komme frem”). Te-formen forbinder dette forløb med den næste del af sætningen; den betyder ikke alene “blev serveret”. Her gør situationen med 料理 og den faste oversættelse det naturligt at forstå det som, at retterne kom ud til bordet eller blev serveret. Eksempel: 料理が出てきた。 — “Retten kom ud / blev serveret.” ほかの betyder “andre” eller “de øvrige” og står foran et substantiv. I ほかの料理 betyder det “andre retter”, altså retter i kontrast til dem, der netop blev nævnt. Det japanske ほか angiver kontrast til en allerede etableret gruppe; det siger ikke i sig selv, hvor mange de andre retter var. 遅れました er den høflige datidsform af det intransitive verbum 遅れる, “at blive forsinket” eller “komme for sent”. 遅れました beskriver derfor, at de andre retter blev forsinkede; den angiver ikke nødvendigvis, hvem der forårsagede forsinkelsen. Eksempel: 電車が遅れました。 — “Toget blev forsinket.” Samlet består ytringen af kontrasten ただ + いくつかの料理は ... og ほかの料理は .... は markerer de to retter som kontrasterende temaer. Først siges det, at nogle retter kom uden tilstrækkelig afstand og derfor kom tæt efter hinanden; derefter, at andre retter blev forsinkede. Hele betydningen er: “Men nogle retter kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.”

5. テーブル全体で、もっときちんと調整されるべきでした。

   Det burde have været bedre koordineret mellem alle ved bordet.

   テーブル全体で

   mellem alle ved bordet

   もっと

   mere

   きちんと

   ordentligt

   調整される

   blive koordineret

   べきでした

   burde

   Uddybende forklaring

   テーブル全体で angiver den samlede ramme eller gruppe, som koordineringen gælder for. Her er den tilsigtede betydning, at det skulle have været bedre koordineret mellem alle ved bordet. Partiklen で kan blandt andet markere det sted eller den gruppe, hvor en handling foregår; her fremhæver den den samlede sammenhæng snarere end en enkelt person. もっと betyder “mere” og forstærker den efterfølgende måde at gøre noget på. Det kan genbruges foran et beskrivende ord, når man vil bede om en højere grad: もっとゆっくり betyder “langsommere”. きちんと betyder her “ordentligt” eller “på en velordnet måde”. Det er et adverbium, så det beskriver, hvordan koordineringen foregår. Sammen med もっと bliver betydningen “mere ordentligt” eller naturligt på dansk “bedre”. Et eksempel er きちんと説明する — “forklare ordentligt”. 調整される bygger på verbet 調整する, “at koordinere” eller “at justere”. Formen 調整される er passiv: noget bliver koordineret eller justeret, uden at den, der udfører handlingen, nævnes. される er den passive form af する i denne konstruktion. I den faste sætning står formen før べきでした, så den beskriver det, som burde være blevet koordineret. べきでした er den høflige datidsform af べきです, som svarer til den almindelige form べきだ. Efter en verbal form udtrykker べきだ det, man bør eller burde gøre. I denne sætning handler datidsformen om noget tidligere, som burde være sket. Mønstret verbets ikke-fortidige form + べきでした kan derfor bruges om en tidligere uopfyldt forventning, for eksempel もっと早く知らせるべきでした — “Jeg burde have givet besked tidligere.” Samlet bliver mønstret テーブル全体で + もっと + きちんと + 調整されるべきでした: For alle ved bordet burde det være blevet koordineret mere ordentligt. Den passive form holder fokus på selve koordineringen og nævner ikke, hvem der skulle have koordineret den. Udtrykket er en høflig, efterfølgende vurdering af, hvordan en tidligere situation burde have været håndteret.

6. 特別なことを求めているわけではありません。

   Jeg er ikke ude efter noget ekstra.

   特別な

   særlig; ekstra

   こと

   ting; sag

   求めている

   søger efter; ønsker

   わけではありません

   det er ikke sådan, at

   Uddybende forklaring

   特別な beskriver こと og betyder her “ekstraordinær” eller “særlig”. Det er formen af na-adjektivet 特別だ, når det står foran et substantiv: 特別なこと. Den prædikative form er for eksempel これは特別です — “Dette er særligt”. こと er et substantiv for en ting, sag eller omstændighed, ofte noget abstrakt. I 特別なこと danner det sammen med 特別な udtrykket “noget særligt/ekstra”; det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal ting. Et genbrugeligt eksempel er 特別なことはありません — “Der er ikke noget særligt.” 求めている kommer af verbet 求める, “at søge efter, ønske eller bede om”. Formen 求めている er 求める i ている-formen og fremstiller søgen eller ønsket som en igangværende eller relevant tilstand. Verbet tager det, man søger, med を: 説明を求めています — “Jeg beder om en forklaring.” Her er 特別なこと det, som den oversatte taler siger, at vedkommende ikke søger efter. わけではありません er en fast konstruktion, der betyder “det er ikke sådan, at …” eller “det er ikke fordi …”. Den afviser her påstanden 特別なことを求めている, mens ありません giver en høflig negativ form. わけ kan have andre betydninger, blandt andet “grund” eller “sammenhæng”, men i denne konstruktion skal hele mønsteret læres samlet. Et genbrugeligt eksempel er 嫌いなわけではありません — “Det er ikke sådan, at jeg ikke kan lide det.” Samlet bliver mønsteret 特別なことを求めているわけではありません: “Det er ikke sådan, at jeg søger noget særligt.” Med den faste danske oversættelse er den tilsigtede betydning: “Jeg er ikke ude efter noget ekstra.” Den underforståede person, der søger, er her taleren; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen.

7. ただ、何が起きたかを知っておいてほしかっただけです。

   Jeg ville bare gerne have, at I vidste, hvad der skete.

   ただ

   bare

   何が起きたか

   hvad der skete

   知っておいてほしかった

   ville gerne have, at I vidste det

   だけです

   det er bare det

   Uddybende forklaring

   ただ betyder her "bare" og begrænser talerens ønske. Det markerer ikke i sig selv tid. 何が起きたか er et indlejret spørgsmål: 何 betyder "hvad", 起きた er fortidsformen af 起きる ("ske"), og か markerer spørgsmålsindholdet. Hele udtrykket betyder derfor "hvad der skete". En sådan ...か-del kan fungere som indholdet i noget, man ved eller forklarer. 知っておいてほしかった bygger på 知る ("få at vide; vide"). 知っておく består af te-formen 知って plus おく og betyder at sørge for at vide noget, typisk på forhånd. Her bruges det i ønsket om, at modtagerne skulle vide, hvad der var sket. ほしい efter en te-form udtrykker, at taleren ønsker, at en anden udfører handlingen; fortidsformen ほしかった gør ønsket til "ville gerne have, at ...". Det er ほしい, ikke 知る, der bærer denne ønsker-at-en-anden-gør-det-konstruktion. Et genbrugeligt mønster er V-てほしい, for eksempel 待ってほしい — "jeg vil gerne have, at du venter". だけです begrænser udsagnet til det foregående indhold: "det er bare det". です giver her en høflig afslutning. Sammen med ただ understreger udtrykket, at ønsket ikke rækker længere end dette. Samlet bygges sætningen sådan op: ただ (bare) + 何が起きたか (hvad der skete) som indholdet af at vide + 知っておいてほしかった (jeg ville gerne have, at I vidste det) + だけです (det er bare det). Den faste betydning er derfor: "Jeg ville bare gerne have, at I vidste, hvad der skete."

8. 詳しく教えていただけてありがたいです。私たちが改善できるサービス上の問題が見えてきます。

   Jeg sætter pris på detaljerne, for de peger på et serviceproblem, som vi kan løse.

   詳しく

   i detaljer

   教えていただけて

   at få det forklaret

   ありがたいです

   jeg er taknemmelig

   私たち

   vi

   改善できる

   kan forbedre

   サービス上

   på servicesiden

   問題

   problem

   見えてきます

   bliver tydeligere

   Uddybende forklaring

   詳しく er adverbiet fra 詳しい og betyder her “i detaljer” eller “grundigt”. Adverbiet beskriver måden, noget bliver forklaret på; 詳しい er den beskrivende form, mens 詳しく er den form, der kan stå foran et verbum. 教えていただけて bygger på 教える “at forklare/fortælle” og いただく, som udtrykker, at taleren modtager en andens handling som en tjeneste. Formen 教えていただける er den høflige mulighedsform “at kunne få nogen til at forklare/at få forklaret”, og 教えていただけて er dens て-form. Her forbinder den denne modtagne tjeneste med den efterfølgende taknemmelighed. Det er ikke selve 教える, der betyder “at modtage”; det er konstruktionen med いただく, der giver den betydning. ありがたいです er den høflige form af ありがたい, “taknemmelig” eller “værdsat”. Sammen med den foregående konstruktion siger den, at taleren værdsætter, at den anden har givet forklaringen. です gør udsagnet høfligt; det er ikke en særskilt betydning af “at være”. 私たち betyder “vi/os” og er den form, der bruges om taleren sammen med andre. I denne sætning er 私たちが markeret som den gruppe, der kan forbedre noget. Den konkrete personkreds ud over taleren fastslås ikke af selve ordet. 改善できる kommer fra 改善する “at forbedre” og er mulighedsformen: “kan forbedre”. Det er 改善する, ikke 問題, der har denne form. Her står 私たちが改善できる foran 問題 og fungerer som en beskrivende ledsætning: “et problem, som vi kan forbedre”. Sammenlign 改善する “forbedre” med 改善できる “kunne forbedre”. サービス上 bruger 上 i betydningen “på det pågældende område” eller “i relation til”, ikke fysisk “oven på”. Sammen med det følgende の danner det サービス上の問題, “et service-relateret problem”. Dette er en måde at knytte et område til et substantiv på; サービス betyder “service”, mens 上 afgrænser perspektivet. 問題 betyder “problem”. I サービス上の問題 er det hovedordet, der beskrives af サービス上の, og hele denne nominalgruppe betyder et problem på serviceområdet. Eksempel: 小さな問題 betyder “et lille problem”; her beskriver 小さな substantivet direkte. 見えてきます kommer fra det intransitive 見える, “at blive synlig” eller “at kunne ses”. 見えて er て-formen, og くる i 見えてくる viser, at noget gradvist bliver tydeligt frem mod det nuværende tidspunkt. Den høflige slutning ます gør formen høflig. Konstruktionen betyder derfor ikke blot, at nogen aktivt “ser” problemet; den fremstiller problemet som noget, der bliver synligt eller tydeligt. Eksempel: 原因が見えてきました。 — “Årsagen er efterhånden blevet tydelig.” Samlet er strukturen 詳しく教えていただけてありがたいです: “Jeg er taknemmelig for, at De/I har forklaret det så detaljeret.” Derefter er 私たちが改善できる en ledsætning, der beskriver サービス上の問題: det er serviceproblemer, som vi kan forbedre. 見えてきます siger, at disse problemer efterhånden bliver tydelige. Hele udtalelsen betyder derfor naturligt, at taleren værdsætter detaljerne, fordi de gør serviceproblemer, som gruppen kan forbedre, synlige; det svarer til den faste danske oversættelses fokus på et problem, der kan løses.

9. スタッフは終始丁寧でしたので、個人的なことというより、運営上の問題のようです。

   Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.

   スタッフ

   personalet

   終始

   hele vejen igennem

   丁寧でした

   var høflig

   ので

   så; fordi

   個人的

   personlig

   こと

   ting; forhold

   というより

   snarere end

   運営上

   driftsmæssig

   問題

   problem

   ようです

   det virker som om

   Uddybende forklaring

   スタッフ betyder her personalet. Japansk angiver ikke automatisk ental eller flertal i dette ord; tallet forstås af sammenhængen. Et nyttigt eksempel er ホテルのスタッフ — hotellets personale. 終始 betyder gennem hele det relevante forløb, fra begyndelse til slutning. Det fungerer som et adverbium og beskriver her, at personalets høflighed var konstant. Eksempel: 終始笑顔でした。 — Personen smilede hele tiden. 丁寧でした beskriver personalets måde at være på som høflig eller omhyggelig og placerer beskrivelsen i fortid med høflig stil. 丁寧 er et な-adjektiv; før et navneord bliver det 丁寧な, mens でした gør udsagnet høfligt i fortid. Eksempel: 説明は丁寧でした。 — Forklaringen var omhyggelig. ので forbinder den foregående årsag med det efterfølgende resultat eller den efterfølgende vurdering. Her betyder det derfor “så” eller “fordi”. Sammenlignet med から lyder ので ofte mere forklarende og mindre direkte, men begge kan markere årsag. Eksempel: 雨なので、帰ります。 — Det regner, så jeg går hjem. 個人的 betyder personlig i betydningen knyttet til en person eller dennes private forhold. Når det står foran こと, forbindes det med な: 個人的なこと, “noget personligt” eller “et personligt forhold”. 個人的 beskriver altså ikke selve こと som en person, men angiver hvilken slags forhold der menes. こと er et bredt navneord for en sag, et forhold eller noget abstrakt, der sker eller omtales. I 個人的なこと gør det udtrykket til “noget personligt” snarere end til en bestemt fysisk ting. Eksempel: 大切なこと — noget vigtigt. というより bruges i mønstret XというよりY: “snarere Y end X” eller “mere Y end X”. Den første beskrivelse nedtones eller korrigeres til fordel for den anden. Her står 個人的なこと som X, mens den følgende driftsmæssige forklaring er Y. 運営上 betyder “driftsmæssig” eller “i forbindelse med driften”. 上 i denne faste type sammensætning betyder ikke fysisk “oven på”, men markerer et område eller perspektiv: 運営上の問題 er et problem set fra driftens side. Eksempel: 安全上の理由 — af sikkerhedsmæssige grunde. 問題 betyder et problem eller en sag, der kræver opmærksomhed. I 運営上の問題 er det et problem ved driften eller administrationen, ikke nødvendigvis en personlig konflikt. の forbinder her 運営上 med 問題 som en bestemmelse. ようです markerer en vurdering eller slutning: noget fremstår som eller ser ud til at være på en bestemt måde. Det udtrykker ikke absolut sikkerhed. I denne sætning er vurderingen, at sagen ser ud til at være et driftsproblem. Eksempel: 問題があるようです。 — Det ser ud til, at der er et problem. Samlet bygges sætningen sådan op: スタッフは終始丁寧でしたので betyder “personalet var høfligt hele vejen igennem, så”. Derefter sammenlignes 個人的なこと med 運営上の問題 gennem というより: det er snarere et driftsproblem end noget personligt. ようです gør hele den sidste del til en forsigtig vurdering. Den samlede betydning er derfor: “Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.”

10. その違いをマネージャーに伝えます。

    Jeg giver den forskel videre til lederen.

    その

    den/det dér

    違い

    forskel

    マネージャー

    leder

    伝えます

    giver videre

    Uddybende forklaring

    その står foran et substantiv og peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen: her その違い, “den forskel”. Formen その ændrer sig ikke efter substantivets tal eller grammatiske køn. Et nyttigt kontrastpar er この “denne/her” og その “den dér/den pågældende”. 違い betyder her “forskel”, altså det punkt hvor to ting ikke er ens. Det er et substantiv; den grundlæggende form er også 違い. I andre sammenhænge kan 違い indgå i udtrykket 違いがある, “der er en forskel”. Eksempel: 違いを説明します。 — “Jeg forklarer forskellen.” マネージャー er et låneord skrevet med katakana og betyder “manager” eller “leder”. Her er det modtageren for handlingen. Partiklen に efter dette ord markerer typisk den person, som noget bliver sagt, givet eller meddelt til. Eksempel: 先生に伝えます。 — “Jeg giver det videre til læreren.” 伝えます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 伝える, “at give videre”, “at meddele” eller “at fortælle”. Formen bruges både om noget, der sker nu, og om en kommende handling; her er betydningen “jeg giver videre”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt og markerer ikke i sig selv et bestemt køn. Eksempel: 予定を伝えます。 — “Jeg meddeler planen.” I japansk udelades subjektet ofte, når det kan forstås af sammenhængen. Den faste oversættelse angiver her “jeg”, men 伝えます selv viser ikke person eller tal. Strukturen er その違いをマネージャーに伝えます: その違い er det, der gives videre, を markerer dette som verbets direkte objekt, マネージャーに angiver modtageren, og 伝えます udtrykker den høflige handling. Samlet betyder sætningen: “Jeg giver den forskel videre til lederen.”