At bekræfte oplysninger om forsinkelse og finde et sted at vente | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. アナウンスでは遅延があると言っていますが、理由は言っていません。

   Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.

   アナウンス

   meddelelse

   遅延

   forsinkelse

   あると

   at der er

   言っています

   siger

   が

   men

   理由

   grund; årsag

   言っていません

   siger ikke

   Uddybende forklaring

   アナウンス betyder her en meddelelse eller announcement. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et navneord. I hele ytringen er det meddelelsen, der fremsætter udsagnet. 遅延 er navneordet "forsinkelse". Det bruges ofte i mere formelt eller offentligt sprog, for eksempel om tog og fly. I kombinationen 遅延がある står 遅延 som det, der eksisterer; が markerer dette led. Et enklere alternativ i andre sammenhænge kan være 遅れる (at blive forsinket), men det er et verbum og ikke den observerede form her. あると består af ある (at være til; at forekomme) og citatpartiklen と. と markerer indholdet af det, der siges eller tænkes: 遅延があると = "at der er en forsinkelse". Her er ある den form, der bruges om eksistens af noget, ikke den tilsvarende form いる, som typisk bruges om levende væsener. 言っています er den høflige form af 言っている, fra verbet 言う (at sige). Mønstret ～と言っています betyder, at nogen siger eller meddeler "～". Formen ～ている kan beskrive en igangværende eller gældende tilstand; i denne meddelelseskontekst gengives den naturligt som "siger". Eksempel: 彼は大丈夫だと言っています。 — "Han siger, at det går godt." が fungerer her som forbindelsespartikel med betydningen "men" eller "dog". Den forbinder første udsagn med en kontrast i det næste. Den kan også have andre funktioner i japansk, så betydningen "men" kommer af dens placering mellem disse to udsagn. 理由 betyder "grund" eller "årsag". I denne sætning er det årsagen til forsinkelsen, men selve ordet angiver ikke i sig selv, hvilken årsag det er. Eksempel: 理由を説明します。 — "Jeg forklarer årsagen." 言っていません er den høflige negative form af 言っている: 言う → 言っている → 言っていない → 言っていません. Den betyder her "siger ikke". Det er altså verbet 言う, der bøjes og nægtes; 理由 er stadig navneordet "årsag". I mønstret 理由は言っていません er は kontrastmarkør eller emnemarkør for "hvad angår årsagen", og meddelelsen angiver, at den ikke siger den. Samlet er opbygningen: アナウンスでは (hvad angår meddelelsen) + 遅延があると (at der er en forsinkelse) + 言っています (siger) + が (men) + 理由は (hvad angår årsagen) + 言っていません (siger ikke). Hele ytringen betyder derfor: "Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor."

2. 乗客を乗せる前に、列車を点検しているのだと思います。

   Jeg tror, at de tjekker toget, før de lader folk stige på.

   乗客

   passagerer

   乗せる

   tage passagerer om bord

   前に

   før

   列車

   tog

   点検している

   kontrollerer/efterser

   のだと思います

   jeg tror, at ...

   Uddybende forklaring

   乗客 betyder her “passagerer”. Det er et substantiv; 乗客 kan bruges om passagerer generelt, uden at formen viser et bestemt antal. 乗せる betyder her at tage passagerer om bord eller lade dem stige på. Det er den transitive form, så passagererne markeres med を: 乗客を乗せる = “tage passagerer om bord”. Den kan også bruges om at lade eller transportere en person eller noget på et køretøj, men her er passagerbetydningen fastlagt af sammenhængen og oversættelsen. 前に betyder “før”. 前 kan bruges som substantiv om noget, der er foran, eller om et tidligere tidspunkt, og に markerer her det relevante tidspunkt. Mønstret verbets grundform + 前に bruges om noget, der sker før handlingen: 出発する前に = “før man tager af sted”. Her er 乗せる前に = “før de tager passagerer om bord”. 列車 betyder “tog”. Det er det substantiv, der markeres med を i 列車を点検する, altså det, der bliver kontrolleret. 点検している betyder her “kontrollerer/efterser”. Grundformen er 点検する “at kontrollere eller inspicere”. Formen している består af する i して-formen plus いる; den kan præsentere en handling som igangværende og kan i passende sammenhænge også beskrive en aktuel eller tilbagevendende tilstand. Her forstås handlingen som den kontrol, der finder sted før passagererne tages om bord. Eksempel: 係員が設備を点検している。 — “En medarbejder kontrollerer udstyret.” のだと思います betyder “jeg tror, at ...”. のだ giver den foregående situation en forklarende eller fremhævet ramme, og と思います betyder høfligt “jeg tror/tænker”. I denne sætning er det hele udsagnet 乗客を乗せる前に、列車を点検している der omfattes af と思います; det er ikke kun 点検している, der udtrykkes som en tro. Den japanske sætning udelader den handlende, mens den danske oversættelse gengiver den som “de”. Samlet bygges sætningen sådan op: 乗客を乗せる前に — “før de tager passagerer om bord” — efterfølges af 列車を点検している — “de kontrollerer toget” — og afsluttes med のだと思います — “jeg tror, at ...”. Den samlede betydning er: “Jeg tror, at de tjekker toget, før de lader folk stige på.”

3. ここにいるべきでしょうか。それとも、別のホームを探すべきでしょうか。

   Skal vi blive her, eller skal vi finde en anden perron?

   ここに

   her

   いる

   være; blive

   べきでしょうか

   bør ...?

   それとも

   eller

   別の

   anden

   ホーム

   perron

   探す

   finde; lede efter

   Uddybende forklaring

   ここに betyder “her”: ここ peger på stedet, og に markerer stedet for at være eller opholde sig. Mønstret sted + に kan genbruges med andre stedsord, for eksempel そこにいる — “være dér”. Her er stedet angivet, men den japanske sætning siger ikke i sig selv, hvem der er der; den faste danske oversættelse viser, at det i denne situation er “vi”. いる er grundformen for “at være/opholde sig” om levende væsener. I ここにいる beskriver den, at man bliver eller befinder sig her, ikke blot at en handling udføres. Den samme form kan bruges i andre tider med passende sammenhæng, for eksempel ここにいた — “var her”. べきでしょうか indgår først i いるべきでしょうか: べき følger her efter den ikke-fortidige verbform いる og udtrykker, hvad der er rigtigt eller tilrådeligt at gøre. でしょうか gør det til et høfligt spørgsmål. Samlet bliver mønstret verb + べきでしょうか til “bør man ...?” eller, som den faste oversættelse angiver her, “skal vi ...?”. Det er ikke selve べき, der bøjes for personen; den japanske sætning udelader subjektet. それとも betyder “eller” i et spørgsmål, hvor der opstilles et alternativ. Det forbinder her det første spørgsmål med den anden mulighed. Det er forskelligt fra et almindeligt “eller” mellem ikke-spørgende led, fordi それとも typisk introducerer det alternative spørgsmål eller valg. 別の betyder “anden” eller “en anden slags”. 別 står her foran の, som forbinder beskrivelsen med substantivet bagefter: 別のホーム — “en anden perron”. Det angiver forskel fra den perron, der ellers er relevant, men specificerer ikke en bestemt perron. ホーム betyder her “perron”. Det er et lånt ord, og den konkrete betydning kommer fra sammenhængen og den faste oversættelse; japansk ホーム kan have andre betydninger i andre sammenhænge. Som substantiv står det efter 別の i denne nominalgruppe. 探す er grundformen “lede efter” eller “finde”. I ホームを探す markerer を det, man leder efter, så betydningen er “lede efter en perron”. Eksempel: 鍵を探す betyder “lede efter nøglen”. I den anden mulighed gentages samme mønster som en samlet konstruktion: ホームを探すべきでしょうか betyder “bør vi lede efter en anden perron?” Her er 探す verbet, og べきでしょうか tilføjer spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er det rigtige eller tilrådelige valg. Hele utterancen består derfor af ここにいるべきでしょうか — “skal vi blive her?” — efterfulgt af それとも og 別のホームを探すべきでしょうか — “eller skal vi finde en anden perron?”. Den spørger høfligt, hvilket af de to handlemuligheder der bør vælges.

4. 今は近くにいてください。状況が変わったら、係員がどこへ行けばよいか教えてくれます。

   Bliv i nærheden indtil videre. Hvis det ændrer sig, fortæller personalet, hvor vi skal gå hen.

   今は

   lige nu; indtil videre

   近くに

   i nærheden

   いてください

   vær venlig at blive

   状況

   situation

   変わったら

   hvis det ændrer sig

   係員

   personalet

   どこへ

   hvorhen

   行けばよいか

   bør gå hen

   教えてくれます

   fortæller os

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “for nu” eller “indtil videre”. 今 betyder “nu”, og は gør “nu” til det tidsmæssige udgangspunkt for udsagnet. Det betyder ikke nødvendigvis kun dette øjeblik; sammenhængen gør det naturligt at forstå det som en midlertidig instruktion. 近くに betyder “i nærheden”. 近く er substantiv-/adverbialformen for “nærhed” eller “et nærliggende sted”, og に markerer stedet. Der angives ikke her, hvad stedet er nær ved; det må forstås ud fra situationen. いてください er en høflig anmodning om at blive eller opholde sig et sted. Formen kommer fra いる, “at være/opholde sig” om levende væsener: いて er te-formen, og ください gør den til en høflig anmodning. Mønstret V-てください kan genbruges, for eksempel 待ってください — “vent venligst”. Her kombineres det med 近くに, så betydningen bliver “bliv i nærheden, tak”. 状況 betyder “situation” eller “omstændigheder”. Det er det substantiv, der er markeret med が i den følgende del, og det er altså situationen, der ændrer sig. 変わったら betyder “hvis/når det ændrer sig”. Grundformen er 変わる, “ændre sig”; 変わった er fortidsformen, og ら danner her en betingelses-/tidsforbindelse. I japansk kan V-たら derfor både svare til “hvis V” og “når V”, afhængigt af situationen. Her passer begge dele: personalets næste besked kommer, hvis situationen ændrer sig. 係員 betyder “personale”, “medarbejder” eller “ansat med ansvar for stedet”. Det er subjektet for 教えてくれます, altså den person eller de personer, som giver informationen. Ordet er ikke i sig selv et bestemt navn på en person. どこへ betyder “hvorhen”. どこ spørger om sted, og へ markerer retningen mod stedet. へ udtales normalt “e” og bruges her før en bevægelse, ikke som markør for et sted, hvor man allerede befinder sig. 行けばよいか er et mønster for et indlejret spørgsmål: “hvor man bør gå hen” eller “hvor man skal gå hen”. Grundformen er 行く, “gå”; 行けば er betingelsesformen, og よい betyder her, at noget er passende eller bør gøres. Det afsluttende か markerer det indlejrede spørgsmål. I どこへ行けばよいか er den udeladte person den, som konteksten handler om; den danske oversættelse angiver denne gruppe som “vi”. Et genbrugeligt mønster er 何をすればよいですか — “Hvad bør jeg gøre?” 教えてくれます betyder her “fortæller os” eller “giver os besked”. Grundverbet er 教える, “fortælle” eller “lære nogen noget”; 教えて er te-formen. くれます viser, at handlingen opfattes som noget, der gives til taleren eller talerens gruppe, og derfor passer “fortæller os” i den faste oversættelse. Formen er høflig og kan i denne sammenhæng beskrive, hvad personalet vil gøre, når betingelsen er opfyldt. Samlet betyder 今は近くにいてください。 “Bliv i nærheden indtil videre.” Derefter angiver 状況が変わったら betingelsen “hvis/når situationen ændrer sig”, og 係員がどこへ行けばよいか教えてくれます siger, at personalet vil fortælle os, hvor vi skal gå hen. Hele udsagnet er derfor: “Bliv i nærheden indtil videre. Hvis det ændrer sig, fortæller personalet, hvor vi skal gå hen.”

5. 荷物があるので、あちこち動き回り続けたくありません。

   Jeg har bagage med, så jeg har ikke lyst til at gå rundt hele tiden.

   荷物

   bagage

   があるので

   fordi der er

   あちこち

   rundt omkring

   動き回り

   gå rundt

   続けたくありません

   har ikke lyst til at fortsætte

   Uddybende forklaring

   荷物 betyder her bagage eller de ting, taleren har med sig. Det er et substantiv; et nyttigt eksempel er 荷物を持つ — “at bære bagage”. があるので består af ある “at være til stede / findes” og årsagsforbindelsen ので “fordi”. Med det ikke-levende 荷物 udtrykker 荷物がある her, at taleren har bagage med sig. ある er grundformen; ので forbinder denne omstændighed med det, der følger. Eksempel: 時間がないので、急ぎます。 — “Fordi jeg ikke har tid, skynder jeg mig.” あちこち betyder “rundt omkring” eller “fra sted til sted”. Det peger på flere forskellige steder og gentagen bevægelse, ikke på ét bestemt sted. Eksempel: 町をあちこち歩きました。 — “Jeg gik rundt forskellige steder i byen.” 動き回り kommer fra det sammensatte verbum 動き回る, “at bevæge sig rundt / fare omkring”. 動き回り er forbindelsesformen af 動き回る og står her foran 続ける, så de to former tilsammen betyder “blive ved med at bevæge sig rundt”. Det er altså 動き回る, ikke あちこち, der er verbet for selve bevægelsen. 続けたくありません betyder “har ikke lyst til at fortsætte”. Grundverbet er 続ける “at fortsætte”. Dets desiderative form 続けたい betyder “vil gerne fortsætte”, og 続けたくない betyder “vil ikke fortsætte”; den høflige negative form 続けたくありません bruges i den faste sætning. Her gælder ønsket om ikke at fortsætte den aktivitet, der står foran: 動き回り続けたくありません — “jeg har ikke lyst til at blive ved med at gå rundt”. Eksempel: 今日は働き続けたくありません。 — “I dag har jeg ikke lyst til at blive ved med at arbejde.” Samlet bygges sætningen sådan op: 荷物があるので angiver årsagen, nemlig at taleren har bagage med sig. あちこち動き回り続けたくありません udtrykker derefter talerens ønske om ikke at blive ved med at bevæge sig rundt fra sted til sted. Hele meningen er: “Jeg har bagage med, så jeg har ikke lyst til at gå rundt hele tiden.”

6. もし別のホームに移る必要があれば、手伝ってもらえるか聞いてみます。

   Jeg vil spørge, om de kan hjælpe, hvis vi får brug for at skifte perron.

   もし … あれば

   hvis

   別の

   en anden

   ホーム

   perron

   移る

   skifte til

   必要

   behov

   手伝ってもらえるか

   om de kan hjælpe

   聞いてみます

   vil prøve at spørge

   Uddybende forklaring

   もし … あれば indleder en betingelse: “hvis …”. あれば er betingelsesformen af ある (“findes/er”); her danner 必要があれば betydningen “hvis der er behov for det”, hvilket i den faste oversættelse svarer til “hvis vi får brug for det”. Det udeladte subjekt skal ikke udledes yderligere end denne betydning. 別の betyder “en anden” eller “en anden slags”. の forbinder dette led med det følgende navneord, så mønstret 別の + navneord kan genbruges, når man vil tale om et andet eksemplar eller alternativ. Eksempel: 別の方法 betyder “en anden metode”. ホーム er her det japanske lånord for en perron på en togstation. Det er altså ikke det engelske ord “home” i denne sammenhæng. 別のホーム betyder samlet “en anden perron”. 移る er grundformen og betyder “flytte sig” eller “skifte til”. Det er et intransitivt verbum: den, der flytter sig, er subjektet, mens destinationen markeres med に. Eksempel: 次の部屋に移る betyder “flytte til det næste værelse”. I den faste sætning er destinationen en anden perron. 必要 betyder “behov” eller “nødvendighed”. I 必要があれば står det som det, der “findes” eller foreligger behov for, med が; あれば gør hele udtrykket betinget. Sammen med 移る får man mønstret 移る必要があれば: “hvis det er nødvendigt at skifte”. 手伝ってもらえるか spørger, om man kan få nogen til at hjælpe eller modtage deres hjælp. 手伝って er て-formen af 手伝う (“hjælpe”), og もらえる er den mulige form af もらう (“modtage/få”): 手伝ってもらう betyder “få hjælp”, mens 手伝ってもらえる betyder “kunne få hjælp”. か gør dette til et indlejret ja-nej-spørgsmål: “om de kan hjælpe”. Den konkrete hjælper er ikke navngivet i den japanske sætning, men den faste oversættelse angiver “de”. 聞いてみます betyder “vil prøve at spørge”. 聞いて er て-formen af 聞く (“spørge” eller “høre”), og みます kommer fra みる i mønstret てみる, som udtrykker, at man prøver at gøre noget. ます gør udtrykket høfligt; formen er ikke en ren fremtidsmarkør, men beskriver en høfligt udtrykt handling, som taleren vil udføre. Eksempel: 聞いてみます kan også bruges alene som “jeg vil prøve at spørge”. Samlet bygges meningen sådan: først kommer betingelsen “hvis der er behov for at skifte til en anden perron”; derefter kommer det, taleren vil gøre under denne betingelse, nemlig at prøve at spørge, om hjælp kan fås. Derfor bliver den samlede betydning: Taleren vil spørge, om de kan hjælpe, hvis det bliver nødvendigt for os at skifte perron.

7. 直前に変更になったら、それは助かります。

   Det ville være en hjælp, hvis ændringen sker i sidste øjeblik.

   直前に

   i sidste øjeblik

   変更になったら

   hvis ændringen sker

   それは

   det …

   助かります

   det ville være en hjælp

   Uddybende forklaring

   直前に betyder her “lige i sidste øjeblik”. 直前 er et tidsord for tidspunktet umiddelbart før noget, og に markerer dette tidspunkt. Det kan genbruges i mønsteret Xの直前に (“lige før X”); fx 出発の直前に電話しました。 — “Jeg ringede lige før afgangen.” 変更になったら betyder her “hvis ændringen sker”. 変更 er et navneord for en ændring, mens 変更になる er den faste kombination “blive ændret” eller “komme til at være ændret”. Den beskriver ændringen som en tilstand eller et resultat; den er ikke det samme som 変更する, “ændre noget”, hvor nogen aktivt foretager ændringen. なったら er datidsformen なった af なる plus ら i たら-betingelsen. Her giver たら betydningen “hvis/når det sker”. Genanvendeligt mønster: Xになったら、Y — “hvis X bliver sådan, så Y”. Eksempel: 予定が変更になったら、助かります。 — “Hvis planen bliver ændret, ville det hjælpe.” それは betyder “det …”. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer det som samtalens tema. I denne sætning er det temaet for vurderingen i den følgende del; den præcise eksterne reference er ikke angivet som et særskilt navneord. I kombination med den foregående betingelse bliver betydningen naturligt “det ville være …, hvis ændringen sker”. 助かります bygger på grundformen 助かる, “blive hjulpet” eller “få hjælp/lettelse”, og er den høflige ikke-datidsform med ます. I dette udtryk betyder det ikke bogstaveligt, at nogen bliver reddet, men at situationen vil være en hjælp eller en lettelse for taleren. 助かる er intransitivt: det er den berørte person, der får hjælp, mens den konkrete hjælper ikke behøver at blive nævnt. Den høflige form gør udsagnet passende i en neutral, høflig samtale. Samlet danner 直前に変更になったら betingelsen “hvis det bliver ændret lige i sidste øjeblik”. それは助かります vurderer denne mulighed som hjælp for taleren. Hele utterancen betyder derfor: “Det ville være en hjælp, hvis ændringen sker i sidste øjeblik.”

8. 電光掲示板が更新されたら、推測せずに移動できます。

   Når de har opdateret tavlen, kan vi gå videre uden at skulle gætte.

   電光掲示板

   elektronisk informationstavle

   更新されたら

   når den er blevet opdateret

   推測せずに

   uden at gætte

   移動できます

   kan gå videre

   Uddybende forklaring

   電光掲示板 betyder her en elektronisk tavle, hvor information vises. Det er et sammensat substantiv: 電光 henviser til elektrisk lys, og 掲示板 er en tavle eller opslagstavle. 掲示板 kan også bruges om en fysisk eller digital opslagstavle. 更新されたら betyder her “når den er blevet opdateret”. Grundverbet 更新する betyder “at opdatere”. 更新された er passivformen i datid af dette verbum: noget er blevet opdateret. Endelsen -たら angiver her tidspunktet eller betingelsen “når”. Mønstret kan genbruges som V-たら、...: 雨が止んだら、出かけます。 — “Når regnen er stoppet, går jeg ud.” 推測せずに betyder “uden at gætte”. Grundverbet 推測する betyder “at gætte eller slutte sig til noget ud fra mangelfulde oplysninger”. -ずに er en mere skriftlig eller formel måde at sige “uden at gøre ...” på; 推測せずに svarer i daglig tale ofte til 推測しないで. Eksempel: 急がずに歩いてください。 — “Gå uden at skynde dig.” 移動できます betyder her “kan gå videre” eller “kan bevæge sig videre”. 移動 betyder “bevægelse” eller “flytning”, og 移動する betyder “at bevæge sig eller flytte sig”. Her står 移動 sammen med できます: できる er den høflige form できます og udtrykker mulighed eller evne. Ved mange する-verber bruges mønstret N + できます, hvor N er verbets substantiviske del, som i 予約できます。 — “Det er muligt at reservere.” Det er derfor ikke et generelt mønster V-できます. I den faste oversættelse er den underforståede aktør “vi”. Hele sætningen bygges sådan op: 電光掲示板が markerer den elektroniske tavle som det, der opdateres; 更新されたら angiver tidspunktet “når den er blevet opdateret”; 推測せずに siger, at man gør det uden at gætte; og 移動できます angiver, at man derefter kan gå videre. Samlet: “Når tavlen er blevet opdateret, kan vi gå videre uden at skulle gætte.”