Forsinkelse og ombooking | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この遅延のせいで、乗り継ぎに間に合わないかもしれません。

   Jeg kan måske misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.

   この

   denne

   遅延

   forsinkelse

   のせいで

   på grund af

   乗り継ぎ

   forbindelse

   間に合わない

   ikke nå det i tide

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder "denne" i betydningen noget, der præsenteres som nært knyttet til taleren eller den aktuelle situation. Det bøjes ikke efter substantivets antal eller køn. Mønstret この + substantiv kan genbruges, for eksempel この駅 = "denne station". 遅延 er substantivet "forsinkelse". I denne sætning er det den konkrete forsinkelse, som この peger på. Det kan også bruges i en neutral meddelelse, for eksempel 遅延が確定しました = "Forsinkelsen er blevet bekræftet". I konteksten bruges samme ord om den forsinkelse, der senere omtales som bekræftet. のせいで angiver årsagen og har ofte en bebrejdende eller negativ nuance: "på grund af" eller "som følge af" noget uønsket. Mønstret er substantiv + のせいで; her er årsagen この遅延. Det adskiller sig fra det mere neutrale ので eller ために, selv om de i nogle sammenhænge også kan udtrykke årsag. 乗り継ぎ betyder her "forbindelse" eller "videre forbindelse". Det hænger sammen med verbet 乗り継ぐ, "at skifte videre til et andet transportmiddel"; 乗り継ぎ bruges her som et substantiv. Et eksempel er 乗り継ぎがあります = "Der er en forbindelse." Det er ikke selve forsinkelsen, men den forbindelse, som taleren måske ikke når. 間に合わない betyder her "ikke nå det i tide". Den positive form er 間に合う, "at nå det i tide"; 間に合わない er dens negative form. I 乗り継ぎに間に合う markerer に det, man når i tide: 乗り継ぎに間に合う = "nå forbindelsen i tide". Derfor gør negationen i den observerede form betydningen til "ikke nå forbindelsen i tide". かもしれません tilføjer usikkerhed og betyder "måske" eller "det er muligt, at ...". Den står efter den mulige situation og gør hele udsagnet mindre sikkert, ikke kun verbet isoleret. 間に合わないかもしれません betyder derfor "jeg når det måske ikke i tide". かもしれません er en høflig form; den mere uformelle form er かもしれない. Samlet er strukturen この遅延のせいで + 乗り継ぎに間に合わない + かもしれません: "På grund af denne forsinkelse når jeg måske ikke min forbindelse i tide." この遅延のせいで angiver årsagen, 乗り継ぎに間に合わない angiver den negative mulighed, og かもしれません markerer, at taleren ikke fremsætter det som sikkert. Den høflige afslutning passer til en neutral rejse- eller servicesituation.

2. 遅延が確定したら、サービスカウンターで別のルートを確認できます。

   Serviceskranken kan tjekke andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.

   遅延

   forsinkelse

   確定したら

   når det er bekræftet

   サービスカウンター

   servicekranke

   別の

   en anden

   ルート

   rute

   確認できます

   kan tjekke

   Uddybende forklaring

   遅延 betyder her “forsinkelse”. Det er et navneord og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 列車の遅延 = “togforsinkelse”. I den foregående sætning henviser この遅延 til den samme forsinkelse. 確定したら bygger på verbet 確定する = “at blive fastlagt eller bekræftet”. 確定した er verbets fuldendte form, og たら gør hele formen til en tids- eller betingelsesangivelse: “når/hvis det er blevet bekræftet”. Her er betydningen “når forsinkelsen er bekræftet”. Mønstret kan genbruges: Aしたら、B = “når/hvis A er sket, B”. サービスカウンター er et låneord for “servicekranke”. Det fungerer her som sted eller instans for den følgende handling. Den danske oversættelse angiver, at serviceskranken kan udføre handlingen; japansk udelader subjektet i selve sætningen. 別の betyder “en anden” eller “en forskellig”. 別 står her foran et navneord med の: 別のN = “en anden/forskellig N”. Det er ikke selve ルート, der betyder “anden”; 別の beskriver ルート. ルート betyder “rute”. Det er et navneord skrevet med katakana. 別のルート betyder derfor “en anden rute” eller i denne situation “en alternativ rute”. Japanske navneord har normalt ikke en særskilt flertalsform, så ルート angiver ikke i sig selv, om der er tale om én eller flere ruter. Flertallet “ruter” i den danske oversættelse er derfor foreneligt med den japanske formulering. 確認できます betyder “kan tjekke” eller “kan bekræfte”. Grundverbet er 確認する = “at tjekke, kontrollere eller bekræfte”. Formen 確認できる udtrykker mulighed eller evne, og 確認できます er den høflige form af den konstruktion. Sammenlign 確認します = “tjekker/skal tjekke” med 確認できます = “kan tjekke”. Hele strukturen er 遅延が確定したら、サービスカウンターで別のルートを確認できます。 遅延が markerer forsinkelsen som det, der bliver fastlagt; 確定したら betyder “når den er bekræftet”; サービスカウンターで angiver stedet eller instansen, hvor handlingen udføres; og 別のルートを確認できます betyder “kan tjekke andre ruter”. Samlet: “Serviceskranken kan tjekke andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.”

3. 後で慌てるより、今のうちに計画を立てたいです。

   Jeg vil hellere lægge en plan nu end at skynde mig senere.

   後で

   senere

   慌てる

   skynde sig; gå i panik

   より

   end

   今のうちに

   mens der stadig er tid; nu

   計画

   plan

   立てたいです

   vil gerne lægge

   Uddybende forklaring

   後で betyder “senere” og placerer handlingen efter taletidspunktet. 後 betyder “efter/senere”, mens で her markerer det tidspunkt eller den situation, hvor handlingen tænkes at ske. 慌てる betyder her at blive forjaget eller gå i panik. Det er et selvstændigt udsagnsord; i andre sammenhænge kan det også beskrive, at man mister roen, snarere end blot at bevæge sig hurtigt. Eksempel: 慌てないでください。 — “Vær venlig ikke at gå i panik.” より bruges i sammenligningsmønstret AよりB: B foretrækkes frem for A, omtrent “hellere B end A”. Her er 後で慌てる hele A-leddet, så より sammenligner den senere forjagede handling med det, taleren ønsker nu. Det er ikke selve ordet より, der betyder “senere”. 今のうちに betyder “mens der stadig er tid eller mulighed for det; nu, før situationen ændrer sig”. 今 er “nu”, og のうちに danner her et mønster for at gøre noget, mens en gunstig mulighed stadig består. Eksempel: 今のうちに確認しましょう。 — “Lad os tjekke det nu, mens der stadig er tid.” 計画 betyder “plan”. Det er et navneord og står her som det, der skal udformes. Sammen med 立てる danner det den almindelige forbindelse 計画を立てる, “at lægge eller udarbejde en plan”. 立てたいです betyder “vil gerne lægge”. Den relevante grundform er 立てる, “at stille op, danne eller udarbejde”; i forbindelsen 計画を立てる betyder den “lægge en plan”. Dens stamme 立て får たい for at udtrykke talerens ønske: 立てたい = “vil gerne lægge”. です gør udsagnet høfligt. Mønstret kan genbruges som verbstamme + たいです, for eksempel 食べたいです — “jeg vil gerne spise”. Samlet danner 後で慌てるより sammenligningsleddet “frem for at blive forjaget senere”. 今のうちに計画を立てたいです siger, at taleren vil lægge en plan nu, mens det stadig er muligt. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil hellere lægge en plan nu end at skynde mig senere.”

4. では、選択肢を比べましょう。ただし、変わる可能性があることを覚えておいてください。

   Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.

   では

   nå / da

   選択肢

   muligheder

   比べましょう

   lad os sammenligne

   ただし

   dog / men

   変わる

   ændre sig

   可能性

   mulighed

   覚えておいてください

   husk det / hav det i tankerne

   Uddybende forklaring

   では står her først som en samtalemarkør: “så” eller “nå”, som fører videre til et forslag. Det er ikke i sig selv en del af betydningen “sammenligne”. En lignende markør i en anden situation kan oversættes anderledes, så lær den her som en måde at gå videre til næste punkt på. 選択肢 betyder “mulighed” eller mere præcist “valgmulighed”. 選択 betyder valg, mens 肢 i dette sammensatte ord bidrager til betydningen af en mulig valgmulighed. I denne sætning er det de valgmuligheder, der skal sammenlignes; japanskens flertal og bestemthed står ikke nødvendigvis som en særskilt endelse i selve ordet. 比べましょう betyder “lad os sammenligne”. Grundformen er 比べる “sammenligne”. Endelsen -ましょう bruges til et høfligt forslag, hvor taleren inviterer til at gøre noget sammen: 見ましょう betyder for eksempel “lad os se”. Her er det 比べる, ikke 選択肢, der har den høflige forslagform. ただし indleder en begrænsning eller vigtig reservation og kan her gengives som “men” eller “dog”. Det forbinder ikke bare to ligeværdige oplysninger: den anden del modificerer forslaget om at sammenligne ved at minde om en mulig ændring. 変わる betyder her “ændre sig” eller “blive anderledes”. Det er grundformen af det intransitive verbum 変わる; det beskriver, at noget ændrer sig, uden at en person fremstilles som den, der ændrer det. Det transitive 変える betyder derimod “ændre noget” og har typisk en ændrende aktør som objekt. 可能性 betyder “mulighed” i betydningen sandsynlighed eller mulighed for, at noget sker. I mønstret 〜可能性がある betyder det “der er mulighed for, at …”. Her kommer 変わる foran 可能性, så hele forbindelsen betyder “muligheden for, at [det] ændrer sig”. Den japanske sætning angiver ikke med en særskilt form, hvad det underforståede “det” er; den faste danske oversættelse gengiver det som “de”. 覚えておいてください er en høflig opfordring: “husk det” eller “hav det i tankerne”. Grundverbet er 覚える “huske”. I 覚えておく betyder -ておく, at man sørger for at have noget gjort eller fastholdt til senere; derfor bliver betydningen her “holde sig det for øje”. ください gør udtrykket til en høflig anmodning. Et genbrugeligt mønster er V-ておいてください, for eksempel 確認しておいてください — “sørg venligst for at tjekke det på forhånd / hav det tjekket”. Samlet består ytringen af forslaget では、選択肢を比べましょう — “så lad os sammenligne valgmulighederne” — efterfulgt af reservationen ただし、変わる可能性があることを覚えておいてください. Her nominaliserer こと hele indholdet “at der er mulighed for, at [det] ændrer sig”, og を覚えておいてください beder modtageren om at huske netop dette. Hele betydningen er derfor: “Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.”

5. ここで柔軟に予約を変更できるか、確認してもらえますか。

   Kan du tjekke, om fleksibel ombooking er mulig her?

   ここで

   her

   柔軟に

   fleksibelt

   予約

   booking

   変更できるか

   om det kan ændres

   確認してもらえますか

   kan du tjekke det?

   Uddybende forklaring

   ここで betyder her i betydningen det sted eller den situation, hvor handlingen foregår. Partiklen で markerer stedet eller rammerne for en handling; den er ikke en del af selve stedordet ここ. 柔軟に betyder fleksibelt i denne sætning og beskriver måden, reservationen kan ændres på. Formen 柔軟に er adverbialformen af 柔軟な (fleksibel): 柔軟な対応 betyder for eksempel fleksibel håndtering, mens 柔軟に対応する betyder at håndtere noget fleksibelt. 予約 er et navneord for en reservation eller booking. I den faste sætning står det som 予約を: partiklen を markerer reservationen som det, der ændres. Det genbrugelige mønster er 予約を変更する — at ændre en reservation. 変更できるか udtrykker, om en ændring er mulig. Grundudtrykket er 変更する — at ændre; できる tilføjer muligheden for eller evnen til at udføre handlingen. 変更できる betyder derfor kan ændre eller kan ændres afhængigt af den samlede konstruktion, og か gør den foregående ja/nej-sætning til et indlejret spørgsmål. Her betyder 予約を変更できるか »om reservationen kan ændres«, sådan som den faste oversættelse angiver. 確認してもらえますか er en høflig anmodningskonstruktion: V-てもらえますか spørger, om taleren kan få den anden person til at udføre V som en tjeneste. 確認する betyder at kontrollere eller tjekke, og して er forbindelsesformen af する, som her følges af もらえますか. もらう betyder i grundbetydningen at modtage, men i denne konstruktion viser det, at taleren beder om at få hjælp. ますか gør spørgsmålet høfligt. Et genbrugeligt eksempel er 調べてもらえますか。 — Kan du undersøge det? Sammen bliver strukturen: ここで (her) + 柔軟に (fleksibelt) + 予約を変更できるか (om reservationen kan ændres) + 確認してもらえますか (kan du tjekke det for mig?). Hele ytringen er dermed en høflig anmodning om at kontrollere, om reservationen kan ændres fleksibelt her.

6. 確認できますが、運行会社の承認が必要です。

   Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.

   確認できます

   kan tjekke

   運行会社

   operatør

   承認

   godkendelse

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   確認できます betyder her, at taleren kan tjekke eller bekræfte noget. 確認 betyder “tjek/bekræftelse”, og 確認する betyder “at tjekke/bekræfte”; sammen med できる “at kunne” danner det en mulighedsform. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. For verber generelt dannes mulighed ikke ved blot at sætte できます efter verbets ordbogsform; med verber på する bruges ofte substantivdelen plus できます, som i 確認できます. 運行会社 betyder det selskab, der driver den pågældende transporttjeneste. 運行 vedrører drift af transport, og 会社 betyder “selskab/virksomhed”. I 運行会社の承認 forbinder の de to substantiver og viser her relationen “operatørens” eller “godkendelse fra operatøren”. Et genbrugeligt mønster er AのB, hvor A knytter sig til B gennem ejerskab, tilhørsforhold eller en anden relation. 承認 betyder “godkendelse” eller “accept”. Det er et substantiv; 承認する betyder “at godkende”. Her er det selve godkendelsen, der indgår i 承認が必要です, ikke verbet 承認する. 必要です betyder “er nødvendig”. 必要 er et beskrivende ord, der bruges som et na-adjektiv eller nominalt prædikat, og です gør udsagnet høfligt. I mønstret Xが必要です markerer が det, der er nødvendigt. Her er 運行会社の承認 det nødvendige: strukturen siger altså, at operatørens godkendelse er påkrævet. が efter 確認できます fungerer her som forbindelsen “men”. Den første del siger, at taleren kan tjekke eller bekræfte det, og den følgende del tilføjer begrænsningen om nødvendig godkendelse. Samlet betyder utterancen: “Jeg kan tjekke det, men operatøren skal godkende det.” Et genbrugeligt mønster er Aが、B i betydningen “A, men B”; her kan man for eksempel bruge 確認できますが、予約番号が必要です — “Jeg kan tjekke det, men reservationsnummeret er nødvendigt.”

7. 乗り換えの間に十分な時間があるルートを探してください。

   Se venligst efter ruter med nok tid mellem skiftene.

   乗り換え

   skift

   間

   mellemrum

   十分な

   tilstrækkelig

   時間

   tid

   ある

   er til stede

   ルート

   rute

   探してください

   søg venligst efter

   Uddybende forklaring

   乗り換え betyder her et skift eller en omstigning, især når man skifter transportmiddel eller linje. Det er et navneord; verbet 乗り換える betyder “at skifte”. 間 betyder et tidsmæssigt mellemrum eller en periode. Sammen med 乗り換えの danner det mønsteret Aの間 = “i løbet af A” eller “mellem A”. Her gør に tidsforbindelsen tydelig: 乗り換えの間に betyder “mellem skiftene” eller “i tiden mellem skiftene”. 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok”. Formen står foran et navneord: 十分な時間 = “nok tid”. 十分 kan også bruges uden な, når det fungerer selvstændigt, men foran et navneord bruges her 十分な. 時間 betyder “tid” og kan også betyde “et tidsrum” eller “timer”, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning handler det om, hvor meget tid der er til rådighed mellem skiftene. ある betyder her, at noget ikke-levende er til stede eller findes: 時間がある = “der er tid” eller “man har tid”. Det er ikke det samme som いる, som bruges om levende væsener. ある står i den neutrale nutidsform; den høflige form er あります. ルート er et låneord, der betyder “rute”. Det fungerer som navneord, og がある-delen beskriver, at ruten har det nævnte kendetegn: der er nok tid mellem skiftene. 探してください er en høflig anmodning: “søg venligst efter” eller “find venligst”. Den består af 探す (“at lede efter”) i te-formen 探して plus ください (“vær venlig”). Mønstret verbets te-form + ください bruges til høflige anmodninger. Her er det 探す, der bøjes; ください gør anmodningen høflig. Hele strukturen er 乗り換えの間に (“mellem skiftene”) + 十分な時間がある (“der er nok tid”) + ルートを (“en rute” som genstand) + 探してください (“søg venligst efter”). Samlet betyder sætningen: “Se venligst efter ruter med nok tid mellem skiftene.”

8. そのルートを優先します。

   Jeg prioriterer dem.

   その

   den/det relevante

   ルート

   rute

   優先します

   prioriterer

   Uddybende forklaring

   その Her står その foran ルート og peger i denne sammenhæng på den relevante rute eller de relevante ruter. Det kan blandt andet bruges om noget, der allerede er nævnt eller forbindes med lytteren. Sammenlign このルート “denne rute” og あのルート “den rute dér”. その markerer ikke selv ental eller flertal. ルート ルート er substantivet “rute”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japansk markerer ikke obligatorisk ental og flertal på dette substantiv, så formen kan henvise til én eller flere ruter. Den faste danske oversættelse bruger “dem”, så den tilsigtede betydning her er flere ruter, selv om tallet ikke fremgår af den japanske form. 優先します 優先します er den høflige ikke-fortidsform af verbet 優先する, “at prioritere”. Formen kan bruges om en handling, der foregår nu, eller som er relevant fremover. します er den høflige form af する i denne sammensætning. Eksempel: 安全を優先します。— “Jeg prioriterer sikkerheden.” Samlet そのルートを優先します。 består af そのルート, を som markerer det direkte objekt, og 優先します i høflig stil. Subjektet står ikke udtrykt på japansk; med den faste oversættelse forstås det som “jeg”. Japansk angiver ikke tallet på ルート, men den faste oversættelse angiver her flere ruter. Hele ytringen gengives derfor som “Jeg prioriterer dem.”

9. これで、次の電車に向かって走らずに済みますね。

   Så vi ikke skal løbe efter det næste tog.

   これで

   dermed; med dette

   次の

   næste

   電車

   tog

   に向かって

   hen imod; i retning af

   走らずに済みます

   slipper for at løbe

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “med dette” eller “dermed”. これ er et demonstrativt ord for noget, der opfattes som nært eller aktuelt i samtalen. Den præcise reference er ikke fastlagt af denne sætning alene. で viser det middel eller den situation, som gør resultatet muligt. Eksempel: これで大丈夫です。 – “Så er det i orden.” 次の betyder “den næste” og står foran et navneord: 次の電車 er “det næste tog”. 次 angiver noget, der kommer som det følgende i en rækkefølge, og 次の bruges til at beskrive et navneord. Eksempel: 次の駅 – “den næste station”. 電車 betyder “tog”, nærmere bestemt et elektrisk tog eller et tog i almindelig daglig brug. Det er et navneord uden bøjningsændring for tal eller grammatisk køn. I 次の電車 er det toget, som 次の beskriver. に向かって betyder “hen imod” eller “i retning af”. 向かって er formen af 向かう, “at sætte kurs mod” eller “at bevæge sig i retning af”, med に som mål- eller retningsmarkør. I kombination med en bevægelse angiver mønstret sted/person + に向かって + bevægelse retningen, ikke nødvendigvis at målet nås. Eksempel: 駅に向かって歩きます。 – “Jeg går hen imod stationen.” 走らずに済みます udtrykker, at man kan undgå at løbe eller bliver fri for at skulle løbe. 走らずに kommer af verbet 走る, “at løbe”: 走らずに betyder “uden at løbe”. Endelsen ずに er en mere skriftlig eller formel variant af ないで i mønstret “uden at gøre …”. 済みます er den høflige form af 済む; i mønstret verbets ずに-form + 済む betyder det “slippe for at …” eller “klare sig uden at …”. Eksempel: 今日は料理せずに済みました。 – “I dag slap jeg for at lave mad.” Hele strukturen kan ses som これで、[handling]ずに済みますね: “Med dette kan vi altså undgå at [handle].” Her forbindes これで med resultatet 走らずに済みます, mens 次の電車に向かって angiver retningen for løbningen. Derfor bliver den samlede betydning: “Så behøver vi altså ikke at løbe hen imod det næste tog.” Den afsluttende ね søger enighed eller bekræftelse og svarer her omtrent til “ikke?” eller “jo”.