Træningsintensitet og restitution | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. トレーニング計画は大変ですが、最近は回復が難しいです。

   Træningsplanen er udfordrende, men restitutionen har været svær på det seneste.

   トレーニング計画

   træningsplan

   大変

   udfordrende

   ですが

   men

   最近は

   på det seneste

   回復

   restitution

   難しい

   svær

   Uddybende forklaring

   トレーニング計画 betyder her “træningsplan”. 計画 er et substantiv for en plan, og トレーニング præciserer, hvilken slags plan der menes. Sammensætningen kan genbruges med andre ord, for eksempel 旅行計画 — “rejseplan”. は efter トレーニング計画 markerer dette som sætningens tema: “hvad angår træningsplanen”. Det er ikke en del af selve substantivet. 大変 betyder her, at træningsplanen er krævende eller udfordrende. Det er et na-adjektiv; foran et substantiv bruges den relevante attributive form 大変な, som i 大変な仕事 — “et krævende arbejde”. I den faste sætning står 大変 som prædikat, før den høflige forbindelsesform ですが. ですが forbinder den første vurdering med en kontrast: “men”. Det er den høflige form af forbindelsen efter et na-adjektiv eller et substantiv. For eksempel: 便利ですが、高いです。 — “Det er praktisk, men dyrt.” Her hører den efterfølgende kontrast sammen med resten af sætningen; ですが alene betyder ikke “men dyr”. 最近は betyder “på det seneste” eller “hvad angår den seneste tid”. 最近 er et tidsudtryk, og は gør den seneste tid til det fremhævede tidsområde. Det japanske udtryk angiver ikke i sig selv en særskilt perfektumtid; den danske oversættelses “har været” gengiver den tidsmæssige betydning i denne sammenhæng. 回復 betyder “restitution” eller “at komme sig” og fungerer her som et substantiv. Med が bliver det det, der beskrives som vanskeligt: 回復が難しい — “restitutionen er svær”. 回復 kan også indgå i sammensætninger, for eksempel 回復時間 — “restitutionstid”. 難しい betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et i-adjektiv, og formen 難しい er både grundformen og den form, der bruges som prædikat før です. En nyttig kontrast er 易しい — “let”; de to ord beskriver forskellige grader af vanskelighed. Eksempel: この課題は難しいです。 — “Denne opgave er svær.” です gør udsagnet høfligt. Efter i-adjektivet 難しい tilføjes det uden at ændre adjektivets form: 難しいです. Det er altså 難しい, ikke 回復, der udtrykker egenskaben “svær”. Samlet bygges sætningen sådan op: トレーニング計画は大変ですが siger, at træningsplanen er krævende, og markerer derefter en kontrast. 最近は回復が難しいです siger, at restitutionen i den seneste tid er svær. Hele betydningen er derfor: “Træningsplanen er udfordrende, men restitutionen har været svær på det seneste.”

2. 今のあなたの予定には、トレーニング量が多すぎるのかもしれません。

   Træningsmængden er måske for høj i forhold til din kalender lige nu.

   今

   nu

   あなた

   du

   予定

   plan; kalender

   トレーニング量

   træningsmængde

   多すぎる

   være for meget; være for høj

   のかもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og står sammen med の som 今の: “nuværende”. の forbinder et beskrivende led med substantivet, så 今のあなたの予定 betyder “din nuværende plan/kalender”. Eksempel: 今の予定を確認します。 — “Jeg tjekker den nuværende plan.” あなた betyder “du” og får her の, så あなたの betyder “din”. の viser forbindelsen mellem personen og det følgende substantiv; det er ikke selve ordet for “plan”. Eksempel: あなたの予定はどうですか。 — “Hvordan ser din plan ud?” 予定 betyder “plan” eller “kalender/aftaleplan”. Det er et substantiv og kan bruges med forskellige partikler: 予定が変わりました。 — “Planen ændrede sig.” Her er det den aktuelle plan, der henvises til, ikke nødvendigvis én bestemt enkelt aftale. I 今のあなたの予定には markerer に det område eller den reference, som udsagnet gælder for, mens は gør dette til samtalens fokus. Sammen kan det naturligt gengives som “i forhold til din kalender lige nu”. には er altså ikke en del af 予定. トレーニング量 er et sammensat substantiv: トレーニング betyder “træning”, og 量 betyder “mængde”. Sammen betyder det “træningsmængde” eller “træningsvolumen”. Eksempel: トレーニング量を減らします。 — “Jeg sætter træningsmængden ned.” 多すぎる betyder her “være for meget” eller, om træningsmængde, “være for høj”. Grundformen er 多い “mange/meget”. Ved denne brug fjernes い, før すぎる tilføjes: 多い → 多すぎる. すぎる viser, at graden overskrider det passende niveau. Eksempel: この荷物は大きすぎます。 — “Denne bagage er for stor.” Her er det 大きい, ikke et nabosubstantiv, der får formen 大きすぎる. のかもしれません udtrykker forsigtig mulighed: “måske” eller “det kan være, at ...”. Den høflige form er かもしれません; den mere uformelle form er かもしれない. I denne sætning gør den udsagnet usikkert: taleren siger ikke kategorisk, at mængden er for høj, men foreslår det som en mulig forklaring. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det kan måske regne i morgen.” Samlet bygges betydningen sådan op: referenceområdet er 今のあなたの予定には, det, der vurderes, er トレーニング量が, vurderingen er 多すぎる, og のかもしれません gør den til en forsigtig mulighed. Hele udsagnet betyder derfor: “Træningsmængden er måske for høj i forhold til din kalender lige nu.”

3. セッションを終えることはできますが、その後は疲れ切った感じがします。

   Jeg kan gennemføre træningspassene, men bagefter føler jeg mig helt drænet.

   セッション

   session eller træningspas

   終える

   afslutte

   ことはできますが

   kan ..., men

   その後

   bagefter

   疲れ切った

   helt udmattet

   感じがします

   det føles som

   Uddybende forklaring

   セッション betyder her et træningspas eller en session. I sammenhæng med den foregående tekst er læsningen “træningspas” naturlig. Som låneord kan セッション også bruges om andre slags sessioner, men det er konteksten, der giver den konkrete betydning her. 終える er grundformen af verbet “afslutte” eller “gøre færdig”. Det er et transitivt verbum: man afslutter noget, fx セッションを終える “afslutte træningspassene”. Det adskiller sig fra 終わる, som betyder “slutte” om noget, der selv slutter: セッションが終わる “træningspassene slutter”. ことはできますが bygger på mønsteret verbets grundform + ことができる, “kunne gøre noget”. Her er 終えること “det at afslutte”, は markerer dette som kontrastens emne, og できます er den høflige form af できる. が til sidst i denne del betyder “men” og åbner kontrasten til den næste del. Hele konstruktionen svarer derfor til “jeg kan godt afslutte træningspassene, men …”. Den siger ikke i sig selv, hvor mange træningspas der er. その後 betyder “bagefter” eller “derefter”. その peger på noget, der allerede er nævnt eller kan hentes fra sammenhængen; her forstås det som tiden efter afslutningen af sessionen eller sessionerne. Eksempel: その後、休みます。 — “Bagefter hviler jeg.” 疲れ切った kommer fra verbet 疲れ切る, “blive helt udmattet”. Formen 疲れ切った er fortidsformen, som her står foran 感じ og beskriver den udmattede tilstand, der opleves. 切る bidrager i denne sammensætning med betydningen “helt igennem”; det er ikke en selvstændig betydning af 疲れた. Sammenlign 疲れた “træt” med 疲れ切った “helt udmattet”. 感じがします er et mønster med 感じ “følelse/fornemmelse” og する “gøre/forekomme”; den høflige form er します. I denne sammenhæng betyder det “det føles som” eller “jeg føler mig”. 疲れ切った感じがします betyder derfor, at taleren oplever sig selv som helt udmattet, ikke at ordet 感じ alene betyder “udmattet”. Et andet eksempel er 少し不安な感じがします。 — “Det føles lidt utrygt.” Samlet er opbygningen: セッションを終える “afslutte træningspassene” + ことはできますが “det kan jeg godt, men” + その後は “bagefter” + 疲れ切った感じがします “føles det, som om jeg er helt udmattet”. Hele ytringen betyder: “Jeg kan gennemføre træningspassene, men bagefter føler jeg mig helt drænet.”

4. トレーニングを終えることと同じくらい、回復も大切です。

   Restitution er lige så vigtig som at gennemføre træningspassene.

   トレーニング

   træning

   終える

   afslutte; gennemføre

   と同じくらい

   lige så ... som

   回復

   restitution

   大切

   vigtig

   Uddybende forklaring

   トレーニング er et låneord, der her betyder træning. Det kan bruges som navneord: トレーニングをする betyder “at træne”, mens トレーニングを終える betyder “at afslutte træningen”. Ordet angiver ikke i sig selv et bestemt antal træningspas. 終える betyder her “at afslutte” eller “at gennemføre” noget. Det er et transitivt verbum, så det, der afsluttes, står med を: 仕事を終える betyder “at afslutte arbejdet”. 終える er grundformen; 終えます er den høflige ikke-fortidsform, og 終えた betyder “afsluttede” eller “har afsluttet”. Det adskiller sig fra 終わる, som normalt beskriver, at noget selv slutter: 仕事が終わる betyder “arbejdet slutter”. I トレーニングを終えること gør こと hele handlingen “at afslutte træningen” til et navneordslignende udtryk. Det kan derfor indgå som den ene side af sammenligningen med 回復. と同じくらい bruges til en sammenligning af grad: “lige så ... som”. Mønsteret Aと同じくらいB betyder, at B har samme grad af den relevante egenskab som A. Her sammenlignes vigtigheden af 回復 med handlingen トレーニングを終えること. Eksempel: この本はあの本と同じくらい面白い。 — “Denne bog er lige så interessant som den bog.” 回復 er navneordet “restitution” eller “det at komme sig”. Her handler det om restitution i forbindelse med træning, men ordet kan også bruges bredere, for eksempel om at komme sig efter sygdom eller belastning. 回復する betyder “at komme sig” eller “at restituere”. 大切 betyder her “vigtig”. Det er et japansk な-adjektiv: foran et navneord bruges 大切な, som i 大切な時間 (“vigtig tid”), mens 大切です fungerer som prædikat i en høflig sætning. I 回復も大切です betyder も “også”, så restitution føjes til det, der allerede indgår i sammenligningen. Hele strukturen er トレーニングを終えることと同じくらい、回復も大切です: “Restitution er lige så vigtig som at gennemføre træningen.” Først nominaliserer こと handlingen “afslutte træningen”; と同じくらい opstiller sammenligningen; og 回復も大切です siger, at restitution også er vigtig. です giver udsagnet en høflig, neutral afslutning.

5. トレーニングの強度を下げても、習慣を安定して続けられますか。

   Kunne vi sænke intensiteten og stadig holde fast i vanen?

   トレーニング

   træning

   強度

   intensitet

   下げても

   selv hvis ... sænkes

   習慣

   vane

   安定して

   stabilt og kontinuerligt

   続けられますか

   kan ... fortsætte?

   Uddybende forklaring

   トレーニング betyder her træning og er et låneord skrevet med katakana. Det fungerer som et navneord. I en anden sætning kan det fx stå i トレーニングをする, “at træne”. 強度 betyder intensitet, her træningens intensitet. の forbinder トレーニング med 強度 og viser forholdet “træningens intensitet”. を markerer 強度 som det, der påvirkes af verbet. Et kort eksempel er 運動の強度を上げる, “at øge motionens intensitet”; 上げる er modstykket til 下げる. 下げても bygger på grundformen 下げる, “at sænke”. Formen 下げて kombineres med も i mønsteret V-ても og betyder “selv om/selv hvis man gør V”. Her er betydningen derfor “selv hvis vi sænker den”; det udeladte subjekt læses som “vi” i den faste oversættelse. 下げる er den handling, der får intensiteten til at blive lavere, mens 下がる bruges, når noget selv bliver lavere: 強度が下がる, “intensiteten falder”. 習慣 betyder vane. I denne sætning er det den vane, man ønsker at fortsætte, og を markerer den som genstand for 続ける. Et genanvendeligt eksempel er 毎日の習慣を続ける, “at fortsætte en daglig vane”. 安定して betyder “stabilt” eller “på en vedvarende måde” og beskriver, hvordan fortsættelsen foregår. Det er den adverbiale form af 安定する, “at blive/være stabil”. Her betyder det ikke blot, at man fortsætter én gang, men at man kan holde vanen gående på en stabil måde. 続けられますか indeholder 続ける, “at fortsætte”, og potentialformen 続けられる, “at kunne fortsætte”. ます gør spørgsmålet høfligt, og か markerer spørgsmålet. I mønsteret V-られますか spørger man, om nogen kan udføre handlingen; fx この習慣を続けられますか, “kan du/kan vi fortsætte denne vane?” Den faste oversættelse angiver her “vi”. Samlet er strukturen トレーニングの強度を下げても (“selv hvis vi sænker træningens intensitet”) efterfulgt af 習慣を安定して続けられますか (“kan vi fortsætte vanen stabilt?”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Kunne vi sænke intensiteten og stadig holde fast i vanen?”

6. できます。毎回のセッションで無理をするより、継続することのほうが大切です。

   Det kan vi; kontinuitet er vigtigere end at presse os ved hvert træningspas.

   できます

   det kan lade sig gøre

   毎回

   hver gang

   セッション

   session

   無理をする

   presse sig for hårdt

   より

   end i en sammenligning

   継続する

   fortsætte

   ほうが大切です

   er vigtigere

   Uddybende forklaring

   できます er den høflige ikke-fortidsform af できる, som betyder at kunne eller at være muligt. Her er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen “det kan vi”; det japanske subjekt er udeladt. Formen er ikke i sig selv begrænset til et bestemt subjekt. 毎回 betyder “hver gang”. Med の i 毎回のセッション bliver det en bestemmelse til det følgende substantiv: “hver session” eller her mere naturligt “ved hvert træningspas”. 毎回 kan også stå uden の, for eksempel 毎回続けます — “jeg fortsætter hver gang”. セッション er et låneord og et substantiv for en session eller et træningspas. I 毎回のセッション betegner det den aktivitet eller lejlighed, som den efterfølgende handling knyttes til. 無理をする er et fast udtryk, der her betyder at presse sig selv for hårdt eller overanstrenge sig. 無理 kan også bruges alene om noget, der er urimeligt eller umuligt, men 無理をする beskriver selve det at overanstrenge sig. I 毎回のセッションで無理をする markerer で, at handlingen foregår ved hver session. より bruges som markør for sammenligningsgrundlaget. Mønstret Aより、Bのほうが大切です betyder “B er vigtigere end A”. Her er A-handlingen 毎回のセッションで無理をする, altså at presse sig ved hvert træningspas. より betyder derfor her “end”, ikke “i stedet for”. 継続する betyder at fortsætte eller opretholde noget over tid. Det er den ikke-fortidige form af verbet 継続する; japanske verber bøjes normalt ikke efter person. I 継続すること gør こと handlingen til et substantiveret udtryk, “det at fortsætte”, som kan sammenlignes. Et genbrugeligt eksempel er 毎日継続することが大切です — “Det er vigtigt at fortsætte hver dag.” ほうが大切です indeholder ほうが, som fremhæver den side, der har den højere betydning i sammenligningen, og 大切です, den høflige form af 大切だ, “er vigtig”. Her er det 継続すること, der fremhæves som vigtigere. ほう betyder her ikke en person, men den sammenlignede side eller mulighed. Hele strukturen er Aより、Bのほうが大切です — “B er vigtigere end A”. A er her at presse sig ved hvert træningspas, mens B er det at fortsætte. Sammen med できます bliver den samlede betydning: “Det kan vi; kontinuitet er vigtigere end at presse os ved hvert træningspas.”

7. 私は、完全にやめてしまうより、ゆっくりでも進歩したいです。

   Jeg vil hellere gøre fremskridt langsomt end ende med at stoppe helt.

   私は

   jeg; hvad mig angår

   完全に

   helt; fuldstændigt

   やめてしまう

   ende med at stoppe

   より

   end

   ゆっくりでも

   selv langsomt

   進歩したいです

   vil gøre fremskridt

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (“jeg”) og partiklen は, som markerer emnet eller perspektivet: “hvad mig angår”. 私 er den almindelige førstepersonsform her; den angiver ikke i sig selv tal eller køn. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 完全に er et adverbium, der betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Det beskriver graden af det efterfølgende やめてしまう, så det ikke blot er at holde op, men at holde helt op. やめてしまう bygger på verbet やめる, “at holde op med” eller “at stoppe”. やめて er te-formen, og しまう efter te-formen markerer, at noget bliver fuldført eller ender sådan; i denne sammenhæng passer det med den uønskede mulighed “ende med at stoppe”. しまう kan i andre sammenhænge også udtrykke beklagelse, men den konkrete betydning her støttes af sammenligningen med at gøre fremskridt. Eksempel: 仕事をやめる。 — “Jeg holder op med arbejdet.” より markerer sammenligningsgrundlaget “end” eller “frem for”. Mønstret Aより、B kan bruges til at sige, at B foretrækkes frem for A. Her er A den samlede mulighed 完全にやめてしまう, mens den foretrukne mulighed kommer bagefter som ゆっくりでも進歩したいです. ゆっくりでも består af adverbiet ゆっくり, “langsomt”, og partiklen でも. I denne brug giver でも betydningen “selv hvis” eller “selv om”: selv en langsom udvikling er acceptabel. Det er ikke でも som kopulaen “er også”. Eksempel: ゆっくりでも歩きます。 — “Jeg går, selv om det er langsomt.” 進歩したいです indeholder verbet 進歩する, “at gøre fremskridt”, og ønskedannelsen たい. Verbets stamme før たい er 進歩し, så 進歩したい betyder “vil gerne gøre fremskridt” eller “ønsker at gøre fremskridt”. たい er ikke en datidsform af 進歩する; det udtrykker talerens ønske. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 少しずつ進歩したいです。 — “Jeg vil gerne gøre fremskridt lidt efter lidt.” Samlet betyder 私は、完全にやめてしまうより、ゆっくりでも進歩したいです。: “Jeg vil hellere gøre fremskridt, selv om det går langsomt, end ende med at stoppe helt.” Først markeres talerens perspektiv, derefter sammenlignes det helt at stoppe med alternativet at fortsætte fremad i et langsomt tempo; たいです gør det sidste til talerens høfligt udtrykte ønske.

8. それなら、トレーニングを続けやすくなるはずです。

   Det burde gøre det lettere at holde træningen ved lige.

   それなら

   så; hvis det er sådan

   トレーニング

   træning

   続けやすくなる

   blive lettere at fortsætte

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så; hvis det er sådan” og knytter udsagnet til det, der netop er nævnt. Det er en praktisk måde at sige “i så fald” på, ikke selve den handling, der bliver lettere. トレーニング er et navneord for træning. Det er et låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det bruges med を for at markere det, man fortsætter: トレーニングをする = “træne” eller “lave træning”. 続けやすくなる beskriver, at det bliver lettere at fortsætte. 続ける er grundformen “fortsætte”; i den observerede form kommer dens stamme 続け foran やすい. Mønstret verbets stamme + やすい betyder “let at gøre …”: 読みやすい = “let at læse”. なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Her står den som なる efter 続けやすく, fordi やすい ændres til sin く-form, når det forbindes med なる: 続けやすい = “let at fortsætte” → 続けやすくなる = “blive lettere at fortsætte”. はずです udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “det burde …” eller “det forventes at …”. はず er et navneord for noget, der forventes at være tilfældet, og です gør udsagnet høfligt. I kombination med den foregående beskrivelse betyder det ikke en sikker garanti. Samlet bliver strukturen: それなら (“så, hvis det er sådan”) + トレーニングを (“træningen”) + 続けやすくなる (“bliver lettere at fortsætte”) + はずです (“burde”). Hele utterancen betyder derfor: “Så burde det gøre det lettere at holde træningen ved lige.”