Hensynsfuld brug af fælles træningsudstyr | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. いくつかのマシンが、長時間タオルで場所取りされていることに気づきました。

   Jeg lagde mærke til, at flere maskiner i lang tid blev markeret som optaget med håndklæder.

   いくつかの

   flere

   マシン

   maskiner

   長時間

   i lang tid

   タオルで

   med håndklæder

   場所取りされている

   er markeret som optaget

   ことに気づきました

   lagde mærke til, at

   Uddybende forklaring

   いくつかの betyder her “flere” eller “nogle” og angiver et ubestemt antal. いくつか bruges foran et navneord med の: いくつかのマシン = “flere maskiner”; det præcise antal oplyses ikke. マシン er et navneord, “maskine”. Det er et låneord skrevet med katakana. Formen ændres ikke for flertal, så マシン kan betyde både “en maskine” og “maskiner”; her viser いくつかの, at der er flere. 長時間 betyder “i lang tid” og fungerer her som et tidsudtryk. Det er sammensat af 長 (“lang”) og 時間 (“tid”), men bruges samlet som “lang tid”. Et kortere tidsudtryk er for eksempel 短時間 = “i kort tid”. タオルで betyder “med håndklæder”. Partiklen で markerer det middel eller den genstand, der bruges til en handling. タオル betyder “håndklæde”; japansk markerer ikke flertal her, så oversættelsen “håndklæder” kommer fra sammenhængen og den faste oversættelse. 場所取りされている beskriver, at noget er blevet gjort optaget eller reserveret. 場所取り betyder “at reservere en plads” eller “at lægge beslag på en plads” og kan bruges som grundlag for verbet 場所取りする. I den observerede form står されている: される er passivformen af する, og ている viser en vedvarende tilstand eller et resultat, der stadig gælder. Her er maskinerne altså i en tilstand, hvor deres pladser er markeret som optaget med håndklæder. Mønstret NがV-されている kan genbruges om noget, der står i en passiv, fortsat tilstand. ことに気づきました er mønstret “[at ...]ことに気づく”, “at lægge mærke til eller blive klar over, at ...”. こと gør den foregående situation til det, man opdager, og に markerer det, som opmærksomheden rettes mod. 気づきました er den høflige datidsform af 気づく (“lægge mærke til, opdage”): 気づく → 気づきました. Eksempel: 間違いに気づきました。 = “Jeg lagde mærke til fejlen.” Samlet er opbygningen いくつかのマシン (“flere maskiner”) + 長時間 (“i lang tid”) + タオルで場所取りされている (“er blevet holdt optaget med håndklæder”) + ことに気づきました (“lagde mærke til, at ...”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg lagde mærke til, at flere maskiner i lang tid blev markeret som optaget med håndklæder.” Den høflige datidsform 気づきました passer til en afsluttet iagttagelse.

2. それは、特にジムが混んでいるときは、いら立ちますね。

   Det kan være frustrerende, især når træningscenteret er travlt.

   それは

   det

   特に

   især

   ジム

   træningscenter

   混んでいる

   er travlt / er fyldt

   とき

   når / tidspunkt

   いら立ちます

   er frustrerende

   ね

   ikke sandt? / jo

   Uddybende forklaring

   それは gør en sag eller situation til samtalens emne: omtrent “hvad det angår” eller “det”. Her peger den samlede sammenhæng på situationen med de optagede maskiner, men formen angiver ikke i sig selv præcist, hvad referencen er. は markerer emnet; det er ikke en del af pronomenets betydning. 特に betyder “især” og begrænser den del af udsagnet, der fremhæves. Det kan genbruges foran det, man vil udpege som særligt vigtigt, for eksempel 特に朝は — “især om morgenen”. ジム er et låneord for “fitnesscenter/træningscenter”. Det er her det sted, der beskrives som fyldt eller travlt. Som eksempel kan man sige ジムに行きます — “jeg tager i træningscenteret”; に hører i dette eksempel til stedets retning eller mål, ikke til ordet ジム selv. 混んでいる kommer fra verbet 混む, “at være fyldt/travl”. Formen 混んでいる beskriver den aktuelle tilstand, altså “er fyldt” eller “er travlt”, snarere end blot en enkelt handling. 混む har her fået forbindelsesformen 混んで og いる, som tilsammen udtrykker en vedvarende eller gældende tilstand. Eksempel: 電車が混んでいる — “toget er fyldt.” とき betyder “tidspunkt” eller “når”. I mønstret V-ているとき betyder det “når [nogen eller noget] er i den beskrevne tilstand”: 忙しいとき betyder for eksempel “når man har travlt”. Her forbinder 混んでいるとき situationen “når træningscenteret er fyldt/travlt” med hovedudsagnet. いら立ちます er den høflige ikke-fortidsform af det intransitive verbum いら立つ, “at blive/være irriteret eller frustreret”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; den gør det ikke til en fremtidig handling alene. I denne sætning beskriver formen den talendes frustrerede reaktion på situationen. Det er ikke samme form som et transitivt verbum, hvor man direkte irriterer en anden person. Eksempel: 待つと、いら立ちます — “Når jeg venter, bliver jeg frustreret.” ね står til sidst som en samtalemarkør. Den inviterer til fælles bekræftelse eller gør udsagnet mindre hårdt, omtrent “ikke?” eller “ja, det er frustrerende”. Den angiver ikke i sig selv, hvem der er enig, og ændrer ikke verbets tid. Hele strukturen er: それは、特に [sted] が [tilstand] ときは、[reaktion] ね. Det betyder her: “Det er frustrerende, især når træningscenteret er travlt.” は efter とき fremhæver netop denne betingelse, mens ね afrunder udsagnet som en fælles eller genkendelig vurdering. Sætningen er høflig og samtaleorienteret.

3. 誰かと直接対立したくはありませんでした。

   Jeg ville ikke konfrontere nogen direkte.

   誰か

   nogen

   直接

   direkte

   対立したくはありませんでした

   ville ikke være i konfrontation

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen”. Det er bygget af 誰 (“hvem”) og か, som gør spørgsmålsordet ubestemt: 誰か = “nogen/en eller anden”. I den fulde sætning står partiklen と efter dette ord: 誰かと betyder “med nogen” og markerer den person, som konfrontationen ville være med. Et eksempel: 誰かと話します。 — “Jeg taler med nogen.” 直接 betyder “direkte” og fungerer her som en mådeangivelse for handlingen 対立する: konfrontationen skulle ikke ske indirekte, men direkte. Det er et adverbium, så det beskriver handlingen snarere end en person eller ting. Eksempel: 直接話します。 — “Jeg taler direkte.” 対立したくはありませんでした udtrykker, at taleren ikke ønskede at være i direkte opposition eller konfrontation. Grundformen er 対立する, “at stå i opposition” eller “at være i konflikt”. Formen 対立したい betyder “ville gerne være i konflikt/konfrontere”; 対立したくない dannes ved at ændre -たい til -たくない og betyder “ville ikke”. I den observerede form er は sat ind i したくはない for at fremhæve eller kontrastere benægtelsen: ønsket var netop ikke at gøre det. ありませんでした er den høflige fortidsform af den negative konstruktion ありません (“er/har ikke” i høflig stil). Sammen med したくは gør den hele udtrykket fortidigt og høfligt: ønsket fandtes ikke på det relevante tidspunkt. Her skal ありませんでした derfor ikke forstås som et selvstændigt “findes ikke”, men som den høflige negative afslutning på ～たくはない. Hele strukturen kan genbruges som person と direkte handling-たくはありませんでした: “Jeg ønskede ikke at [gøre handlingen] direkte med [en person].” I denne sætning kombineres 誰かと (“med nogen”), 直接 (“direkte”) og den negative ønskeform 対立したくはありませんでした (“ville ikke konfrontere/være i opposition”) til: “Jeg ville ikke konfrontere nogen direkte.” Den høflige afslutning gør formuleringen forholdsvis formel og afdæmpet.

4. スタッフなら、特定の誰かを名指しせずに、全体に注意を促せます。

   Personalet kan give en generel påmindelse uden at pege nogen bestemt ud.

   スタッフ

   personale

   なら

   hvis det er …

   特定の

   bestemt

   誰か

   nogen

   名指しせずに

   uden at nævne nogen ved navn

   全体

   helheden

   注意

   opmærksomhed

   促せます

   kan henlede …

   Uddybende forklaring

   スタッフ betyder her “personale” eller “medarbejdere”. Det er et låneord, som ikke i sig selv markerer grammatisk køn eller tal. なら sættes her efter et navneord og gør det til betingelsen eller udgangspunktet: “hvis det er personale” eller mere naturligt “som personale”. Mønstret Nなら、… kan bruges til at sige, hvad der gælder, hvis nogen eller noget er N. Det er ikke selve ordet スタッフ, der ændres. 特定の betyder “bestemt” i betydningen identificeret eller specifik. 特定の står foran det navneord eller pronomen, som det beskriver. Eksempel: 特定の店を選ぶ betyder “at vælge en bestemt butik”. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. Her står det sammen med 特定の, så betydningen bliver “en bestemt person”. 誰か er et ubestemt personpronomen; det identificerer ikke personen ved navn. 名指しせずに betyder “uden at nævne nogen ved navn” eller “uden at udpege nogen ved navn”. Grundformen er 名指しする, “at nævne eller udpege ved navn”. せずに er den negative form af する i konstruktionen “uden at gøre …”: Vずに betyder “uden at gøre V”. Eksempel: 名前を言わずに説明する betyder “at forklare uden at sige navnet”. 全体 betyder “helheden” eller “gruppen som helhed”. Med det følgende に bliver 全体に den gruppe, som opmærksomheden rettes mod: “til alle som helhed” eller “generelt”. Det betyder ikke nødvendigvis, at hver enkelt person tælles eller nævnes særskilt. 注意 betyder “opmærksomhed” eller “påmindelse” i denne sammenhæng. I kombinationen 注意を促す er det noget, man får andre til at rette opmærksomheden mod. Eksempel: 安全に注意を促す betyder “at henlede opmærksomheden på sikkerhed”. 促せます er den potentielle form af 促す, “at tilskynde”, “at henlede opmærksomheden” eller “at få nogen til at reagere”. 促す → 促せる → høflig form 促せます giver betydningen “kan …”. Formen markerer altså mulighed eller evne, ikke blot en konstatering af, at handlingen sker. Her er objektet 注意, mens 全体に angiver den gruppe, som opmærksomheden rettes mod. Samlet betyder スタッフなら “som personale” eller “hvis man er personale”. Derefter angiver 特定の誰かを名指しせずに måden: man nævner eller udpeger ikke en bestemt person ved navn. 全体に注意を促せます siger, at man i stedet kan rette en generel påmindelse eller opfordring til gruppen som helhed. Hele sætningen betyder derfor: “Personalet kan give en generel påmindelse uden at pege nogen bestemt ud.”

5. それなら、あまり攻撃的には感じないと思います。

   Det ville føles mindre aggressivt.

   それなら

   så / i så fald

   あまり

   ikke særlig meget

   攻撃的

   aggressiv

   感じない

   føler ikke / oplever ikke

   と思います

   jeg tror / jeg synes

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / i så fald”. それ er et pegende udtryk, og なら opstiller den nævnte situation som betingelse; det identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv som reference. Et genbrugeligt mønster er それなら、… = “Hvis det er sådan, …”. Eksempel: それなら、こちらにします。 — “Så vælger jeg denne.” あまり står sammen med den efterfølgende negation. I denne kombination betyder det “ikke særlig meget” eller “ikke så …”. Det er altså ikke alene あまり, der skaber negationen. Eksempel: あまり大きくないです。 — “Den er ikke særlig stor.” 攻撃的 betyder “aggressiv” og er et na-adjektiv. Når det står foran et substantiv, bruges 攻撃的な; som adverbial form bruges 攻撃的に. I den faste sætning fortsætter det observerede 攻撃的 med に, så det beskriver, hvordan noget opleves: “som aggressivt”. Eksempel: 攻撃的な言い方 — “en aggressiv måde at formulere sig på”. 感じない er den negative ikke-fortidsform af 感じる, “at føle” eller “at opleve”. 感じる → 感じない betyder “føler/oplever ikke”. Her er det den vurderede måde at opleve noget på, der benægtes; den japanske sætning angiver ikke et eksplicit subjekt. Eksempel: そう感じない。 — “Det føler jeg ikke sådan.” と思います bygger på 思う, “at tænke” eller “at mene”. と markerer den foregående ytring som det, man tænker, og 思います er den høflige form. Hele konstruktionen …と思います gør udsagnet til en forsigtig vurdering, omtrent “jeg tror/synes, at …”. Eksempel: それがいいと思います。 — “Jeg synes, det er godt.” Samlet bliver strukturen それなら、あまり攻撃的には感じないと思います: “I så fald tror jeg ikke, det vil føles særlig aggressivt.” は efter に fremhæver netop vurderingen af, hvor aggressivt det føles. Den faste danske oversættelses “Det ville føles mindre aggressivt” gengiver sammenligningen i situationen; den japanske form markerer ikke en særskilt komparativ form, men siger direkte, at det ikke opleves som særlig aggressivt.

6. 私がアナウンスをして、ジムのフロアをもっと頻繁に見回れます。

   Jeg kan komme med en meddelelse og holde øje med træningsområdet oftere.

   私

   jeg

   アナウンス

   meddelelse; annoncering

   して

   gøre

   ジム

   fitnesscenter

   フロア

   træningsområde

   もっと

   mere

   頻繁に

   oftere

   見回れます

   kan holde øje rundt omkring

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg”. Formen er et almindeligt førstepersonspronomen og ændres ikke efter køn eller tal. I den fulde sekvens 私が markerer が, at “jeg” er subjektet; selve 私 er pronomenet. アナウンス er et navneord for en meddelelse eller annoncering, ofte en besked, der gives til flere personer. Det står her med を, som markerer det, der udføres handling på: アナウンスをする = “at komme med en meddelelse”. Eksempel: 案内をする betyder “at give vejledning”. して er て-formen af verbet する (“at gøre”). I アナウンスをして forbinder den denne handling med den følgende handling: “komme med en meddelelse og …”. て-formen alene angiver ikke her, at handlingen er fortid; den binder handlinger eller led sammen. ジム betyder “fitnesscenter” eller “gym”. Det er et låneord skrevet med katakana. I ジムのフロア forbinder の de to navneord: ジムの betyder “fitnesscentrets”, mens フロア er det område, der beskrives. フロア betyder her “gulv-/træningsområde” i et fitnesscenter. Det er et navneord; i kombinationen ジムのフロア bliver betydningen “fitnesscentrets træningsområde”. もっと betyder “mere” og øger graden eller hyppigheden af det følgende. Her står det foran 頻繁に og gør hyppigheden større: もっと頻繁に = “oftere” eller “mere hyppigt”. Eksempel: もっとゆっくり betyder “langsommere” eller “mere langsomt”. 頻繁に betyder “hyppigt/ofte”. に gør det na-adjektive ord 頻繁 til den adverbielle form, der beskriver, hvor ofte en handling udføres. Sammen med もっと betyder det her “oftere”. Det er ikke det samme som たまに, “en gang imellem”. 見回れます betyder her “kan se sig omkring på/holde øje med området”. Det er den høflige form af potentialisformen 見回れる, som kommer fra verbet 見回る (“at gå rundt og se efter/holde øje rundt omkring”). Endelsen -ます gør udsagnet høfligt, mens -れる i denne form udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: 店内を見回れます betyder “jeg kan holde øje med butikken”. I hele sætningen er アナウンスをして den første forbundne handling. ジムのフロアを angiver derefter det område, som man bevæger blikket rundt over eller holder øje med; her markerer を det område, som 見回る gennemgår, snarere end et almindeligt direkte objekt. もっと頻繁に angiver, at det kan ske oftere, og 見回れます udtrykker muligheden. Samlet betyder sætningen: “Jeg kan komme med en meddelelse og holde øje med træningsområdet oftere.”

7. それで、緊張を生まずに、器具を利用しやすくなるはずです。

   Det burde gøre det lettere at få adgang til udstyret uden at skabe spændinger.

   それで

   derfor; dermed

   緊張

   spænding

   生まずに

   uden at skabe

   器具

   udstyr

   利用しやすくなる

   blive lettere at bruge

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “derfor” eller “på den måde” og knytter denne forventede følge til det, der blev nævnt før. Det er en praktisk forbindelsesform; i andre sammenhænge kan den også betyde “og så” eller “med det”. 緊張 betyder “spænding” i betydningen en anspændt stemning eller situation. Det er et navneord. Med partiklen を bliver det det, der påvirkes af verbet: 緊張を生む betyder “at skabe spænding”. 生まずに kommer af verbet 生む (“skabe; frembringe”) og betyder her “uden at skabe”. Mønstret verbets -ずに betyder “uden at gøre ...”; 生む får formen 生まずに. Et eksempel: 急がずに進みます。 — “Jeg går videre uden at skynde mig.” Denne form beskriver den handling, der undgås, mens den næste handling eller tilstand stadig gælder. 器具 er et navneord for “udstyr” eller et konkret redskab/apparat. I denne sætning er det det udstyr, som bliver lettere at benytte. Partiklen を markerer det som genstand for 利用する. 利用しやすくなる samler tre dele: 利用する betyder “bruge” eller “benytte”, しやすい betyder “let at gøre”, og なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Når やすい sættes efter verbets forbindelsesform, får man mønstret verb-stamme + やすい: 利用しやすい = “let at bruge”. Med なる bliver det en forandring til denne egenskab: 利用しやすくなる = “blive lettere at bruge” eller, som den faste oversættelse udtrykker det, “blive lettere at få adgang til”. Formen しやすく er den bøjede form, der forbinder しやすい med なる; det er altså ikke 器具, der bøjes som et tillægsord her. はずです udtrykker en forventning, der bygger på oplysninger eller en begrundelse: “burde” eller “forventes at”. はず er et navneord for noget, man forventer skal være tilfældet, og です gør udtrykket høfligt. Sammen med hele den foregående del betyder det, at den forventede følge er, at udstyret bliver lettere at benytte; det er ikke en direkte kommando. Samlet bliver strukturen: それで (“derfor/på den måde”) + 緊張を生まずに (“uden at skabe spænding”) + 器具を利用しやすくなる (“udstyret bliver lettere at benytte”) + はずです (“det burde/forventes”). Den fulde betydning er derfor: “Det burde gøre det lettere at få adgang til udstyret uden at skabe spændinger.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i denne sætning; den faste oversættelse gengiver den underforståede følge som “det burde gøre ...”.

8. 同じことが続くようなら、もう一度報告してください。

   Meld venligst fra igen, hvis det samme bliver ved med at ske.

   同じこと

   det samme

   続く

   fortsætte

   もう一度

   igen én gang

   報告してください

   meld venligst

   Uddybende forklaring

   同じこと betyder her “det samme” eller mere præcist “den samme hændelse/situation”. 同じ betyder “samme”, mens こと gør en handling eller hændelse til noget, man kan omtale som en ting. Mønstret 同じこと kan derfor genbruges om, at den samme situation gentager sig. 続く betyder “fortsætte” eller “blive ved”. Det er grundformen og står her i en betinget konstruktion. 続いている bruges i stedet, når man vil beskrive, at noget allerede er i gang og fortsat foregår: 雨が続いている betyder “regnen fortsætter”. もう一度 betyder “igen” eller “én gang mere”. もう betyder her “yderligere/igen”, og 一度 betyder “én gang”. Udtrykket kan placeres sammen med en opfordring, når en handling skal gentages. 報告してください betyder “meld venligst fra” eller “rapportér venligst”. Formen bygger på 報告する, “at rapportere”, hvor する er verbet “gøre”. 報告してください er mønstret -てください, som bruges til en høflig anmodning: 確認してください betyder for eksempel “kontrollér venligst”. ようなら forbinder betingelsen med resten af sætningen. Efter 続く giver 続くようなら betydningen “hvis det ser ud til at fortsætte” eller naturligt på dansk “hvis det bliver ved”. Her handler betingelsen om, at den samme situation fortsætter; den efterfølgende anmodning er もう一度報告してください, “meld venligst fra igen”. Samlet betyder sætningen: “Meld venligst fra igen, hvis det samme bliver ved med at ske.” Den høflige anmodning kommer til sidst, mens 同じことが続くようなら angiver den betingelse, der skal udløse den.