At designe en interaktiv workshopstruktur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ワークショップには構成が必要ですが、参加型にしたいです。

   Workshoppen har brug for struktur, men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv.

   ワークショップ

   workshop

   構成

   struktur / opbygning

   必要

   nødvendig; behov

   ですが

   men

   参加型

   deltagerorienteret; interaktiv

   にしたいです

   vil gerne gøre det til

   Uddybende forklaring

   ワークショップ er et japansk låneord for en workshop. Her er det det emne eller område, som resten af udsagnet handler om. Eksempel: ワークショップを開きます。 — “Jeg afholder en workshop.” I den fulde sætning står には: に markerer den relevante ramme, og は fremhæver workshoppen som emne. 構成 betyder her struktur eller opbygning: hvordan workshoppen er organiseret. Det er et substantiv, ikke et udsagnsord. Eksempel: 構成を考えます。 — “Jeg overvejer opbygningen.” I kildesætningen står 構成が som det, der beskrives som nødvendigt. 必要 betyder her “nødvendig” og indgår i mønstret 〜が必要です, “der er brug for 〜”. Eksempel: 時間が必要です。 — “Der er brug for tid.” 必要 kan fungere som et na-adjektiv eller som et substantiv; den høflige prædikation er 必要です. Her fortsætter den med が i ですが. ですが består her af den høflige prædikation です og forbindelsespartiklen が. Sammen forbinder de denne del med den næste med betydningen “men”. Det markerer en kontrast mellem behovet for struktur og talerens ønskede form. 参加型 betyder “deltagerorienteret” eller “med deltagelse som grundprincip”. 参加 betyder deltagelse, og 型 betyder type eller model; sammen fungerer 参加型 som en samlet betegnelse for en type eller stil. Eksempel: 参加型の活動 — “en deltagerorienteret aktivitet.” I denne sætning beskriver det den ønskede form for workshoppen, ikke blot det faktum, at nogen deltager. にしたいです udtrykker høfligt “jeg vil gerne gøre det til …” eller “jeg vil gerne have det som …”. Mønstret er Xにする, “gøre eller vælge X”, plus 〜たい, “ville gerne gøre”, med høflig afslutning. Her er X = 参加型, så 参加型にする betyder “gøre det deltagerorienteret”, og 参加型にしたいです betyder “jeg vil gerne gøre det deltagerorienteret”. たい knytter sig til handlingen する; det er ikke 参加型, der bøjes. Samlet bliver strukturen: ワークショップには sætter workshoppen som emneområde, 構成が必要ですが siger, at der er brug for en struktur, og 参加型にしたいです siger, at taleren gerne vil gøre den deltagerorienteret. Hele betydningen er derfor: “Workshoppen har brug for struktur, men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv.”

2. 短い説明と実践的な話し合いの課題を交互に入れられます。

   Vi kan skifte mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.

   短い

   kort

   説明

   forklaring

   実践的な

   praktisk

   話し合い

   diskussion

   課題

   opgave

   交互に

   skiftevis

   入れられます

   kan sætte ind

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og beskriver 説明. Det er et i-adjektiv; grundformen er 短い, mens den adverbielle form er 短く, som bruges foran et verbum. Eksempel: 短い文です。 — “Det er en kort sætning.” 説明 er et substantiv for en forklaring. Det kan også indgå i 説明する, “at forklare”. Eksempel: 先生が説明します。 — “Læreren forklarer.” 実践的な betyder “praktisk” i betydningen nyttig i praksis. Det er et na-adjektiv: 実践的な説明 betyder “en praktisk forklaring”, mens 実践的に使う betyder “bruge praktisk”. な står her, fordi adjektivet står direkte foran substantivet 話し合い. 話し合い betyder “diskussion” eller “samtale om noget”. Som selvstændigt substantiv kan det betegne selve diskussionen; den tilsvarende verbale form 話し合う betyder “at diskutere” eller “at drøfte”. Eksempel: 問題について話し合います。 — “Vi diskuterer problemet.” 課題 betyder her “opgave” eller “aktivitet”, nærmere bestemt en opgave til diskussion. Ordet behøver altså ikke at betyde lektier; betydningen afhænger af sammenhængen. I 話し合いの課題 forbinder partiklens の de to substantiver: “diskussionsopgaver” eller mere ordret “opgaver til diskussion”. 交互に betyder “skiftevis” eller “på skift”. Det er en adverbiel form, der beskriver, hvordan noget foregår. Eksempel: 二人が交互に話します。 — “De to personer taler på skift.” 入れられます betyder her “kan sætte ind” eller “kan inkludere”. Det er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 入れられる, “kunne sætte ind”; grundverbet er 入れる, “at sætte ind” eller “at inkludere”. I denne sætning handler formen derfor om mulighed eller evne, ikke om en passiv handling. Eksempel: ここに例を入れられます。 — “Vi kan sætte et eksempel ind her.” と binder 短い説明 og 実践的な話し合いの課題 sammen som to ting, der veksles mellem. を markerer den samlede nominale frase som objekt for 入れられます. Mønstret kan genbruges som AとBを交互に入れる — “at sætte A og B ind skiftevis”. Samlet består sætningen af “korte forklaringer” (短い説明) og “praktiske diskussionsopgaver” (実践的な話し合いの課題). De forbindes med と, beskrives som noget, der foregår skiftevis med 交互に, og 入れられます udtrykker, at taleren kan inkludere dem sådan: “Vi kan skifte mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.”

3. そうすれば、参加者が長時間ただ受け身で聞くことを防げます。

   Det vil forhindre deltagerne i at lytte passivt for længe.

   そうすれば

   sådan; hvis man gør det

   参加者

   deltager(e)

   長時間

   i lang tid

   ただ

   bare; blot

   受け身で

   passivt

   聞く

   lytte

   防げます

   kan forhindre

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det, så …” eller “på den måde”. そう peger på den handling eller metode, der allerede er nævnt, og すれば er betingelsesformen af する: する → すれば. Mønstret Aすれば、B betyder “hvis/når man gør A, sker B”. 参加者 betyder “deltager(e)”. Ordet kan bruges om én eller flere deltagere; selve formen angiver ikke tal. I sætningen står 参加者が som den, der udfører den efterfølgende handling 聞く. 長時間 betyder “i lang tid” eller “i længere tid”. Det fungerer som et tidsudtryk og angiver varigheden af at lytte. Et tilsvarende mønster er 長時間働く — “arbejde i lang tid”. ただ betyder her “bare” eller “blot”. Det begrænser handlingen til, at deltagerne blot lytter, uden den aktive variation eller deltagelse, som den omgivende sammenhæng handler om. I andre sammenhænge kan ただ have andre funktioner, men her hører det sammen med 聞く. 受け身で betyder “passivt”. 受け身 er et substantiv for en passiv eller modtagende holdning, og で forbinder denne tilstand med handlingen 聞く: 受け身で聞く — “lytte passivt”. Det er ikke den grammatiske passive verbform, der forklares her, men en beskrivelse af måden at lytte på. 聞く er grundformen og betyder her “lytte”. Den kan også betyde “høre” eller “spørge”, afhængigt af konstruktion og kontekst; i 受け身で聞く er betydningen at lytte. Grundformen bruges blandt andet før こと: 聞くこと betyder “det at lytte”. 防げます betyder “kan forhindre”. Den er den høflige ikke-fortidsform af den potentielle form 防げる, som hænger sammen med verbet 防ぐ — “forhindre” eller “forebygge”. 防ぐ → 防げる → 防げます; ます gør udsagnet høfligt. Konstruktionen Aことを防ぐ betyder “forhindre A”, hvor こと gør handlingen til det, der bliver forhindret. I hele sætningen er そうすれば betingelsen: “hvis man gør det på den måde”. Derefter gør 参加者が長時間ただ受け身で聞くこと handlingen “at deltagerne i lang tid bare lytter passivt” til objekt for 防げます. Samlet betyder sætningen: “På den måde kan man forhindre deltagerne i bare at lytte passivt i lang tid.”

4. それによって、どのアイデアに補足説明が必要かも確認できます。

   Det giver os også mulighed for at se, hvilke idéer der kræver afklaring.

   それによって

   derved

   どの

   hvilken / hvilke

   アイデア

   idé

   補足説明

   supplerende forklaring

   必要

   nødvendig

   確認できます

   kan fastslå

   Uddybende forklaring

   それによって betyder her «derved» eller «på den måde». それ er et demonstrativt pronomen, og によって angiver det middel eller den måde, som gør resultatet muligt. Den faste sætning identificerer ikke dette mere specifikt. どの står foran アイデア og spørger, hvilken eller hvilke inden for en relevant gruppe. Japansk markerer ikke ental eller flertal i selve どの, så den danske form afhænger af sammenhængen. Mønstret どの + substantiv kan genbruges, f.eks. どの本 «hvilken bog / hvilke bøger». アイデア er et låneord med betydningen «idé». Det fungerer her som substantivet efter どの: どのアイデア «hvilken/hvilke idéer». 補足説明 er et sammensat substantiv: 補足 betyder «supplering» eller «uddybning», og 説明 betyder «forklaring». Sammen betyder det her «supplerende forklaring» eller «afklaring». 必要 betyder «nødvendig» eller «påkrævet». I konstruktionen 補足説明が必要 betyder det «der er brug for en supplerende forklaring»; が markerer her det, som beskrives som nødvendigt. Formen 必要 ændres ikke her efter ental eller flertal. Den relaterede form 必要な bruges foran et substantiv, f.eks. 必要な説明 «en nødvendig forklaring». か gør den foregående del til et indirekte spørgsmål: どのアイデアに補足説明が必要か «hvilke idéer der kræver supplerende forklaring». も betyder «også» og føjer denne mulighed til noget, der allerede kan gøres. 確認できます består af den potentielle form 確認できる «kan kontrollere / kan fastslå» og den høflige endelse ます. Den almindelige form er 確認する «at kontrollere, bekræfte eller fastslå», mens mulighed udtrykkes med 確認できる; den høflige form af denne er 確認できます. Her betyder formen, at man også kan fastslå svaret på det indirekte spørgsmål. Det er altså ikke en potentiel form, der dannes direkte ved at ændre en ます-form; først udtrykkes mulighed med 確認できる, og derefter føjes den høflige ます-form til. Samlet bygges sætningen sådan: それによって «derved» + どのアイデアに補足説明が必要か «hvilke idéer der kræver supplerende forklaring» + も確認できます «kan man også fastslå». Den samlede betydning er: «Det giver os også mulighed for at se, hvilke idéer der kræver afklaring.»

5. 演習を選ぶ前に、成果を明確にすべきです。

   Vi bør definere resultaterne, før vi vælger øvelser.

   演習

   øvelse

   選ぶ

   vælge

   前に

   før

   成果

   resultat

   明確に

   klart

   すべきです

   bør

   Uddybende forklaring

   演習 betyder her “øvelser” og er et substantiv for øvelser eller opgaver, ofte i en lærings- eller træningssammenhæng. Det står efter を, som markerer det direkte objekt for handlingen. Eksempel: 演習をする。 — “Jeg laver øvelser.” 選ぶ betyder “at vælge”. Det er grundformen, altså ordbogsformen. I 選ぶ前に står verbet i denne form foran 前に; hele mønsteret V-る前に betyder “før man gør V” eller “før at gøre V”. Eksempel: 寝る前に本を読む。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前に betyder her “før” i tidsmæssig betydning. Sammen med 選ぶ knytter det den efterfølgende hovedhandling til et tidligere tidspunkt: først skal resultaterne gøres klare, og derefter vælges øvelserne. 前 betyder “foran” eller “før”, mens に her markerer det relevante tidspunkt eller punkt. 成果 betyder her “resultater” eller “udbytte”. Det er et substantiv og står med を, fordi resultaterne er det, der skal gøres klare. Eksempel: 成果を確認する。 — “Jeg kontrollerer resultaterne.” 明確に betyder “klart” eller “tydeligt”. Det er adverbialformen af 明確だ (“klar/tydelig”) og beskriver, hvordan resultaterne skal defineres. Mønstret 明確にする betyder “at gøre noget klart” eller “at tydeliggøre noget”; her er する ikke skrevet separat, fordi すべきです følger som den del, der udtrykker, hvad man bør gøre. すべきです udtrykker “bør” eller “bør gøre”. Formen bygger på すべきだ; den høflige afslutning です gør udsagnet høfligt. I denne sætning siger 明確にすべきです, at det er tilrådeligt eller nødvendigt at tydeliggøre resultaterne. べき knytter sig til den handling, der bør udføres, og です markerer høflig stil. Sætningen kan samles sådan: 成果を明確にすべきです betyder “vi bør definere resultaterne”, hvor 成果を er det, der påvirkes, og 明確に beskriver, at det gøres klart. 演習を選ぶ前に betyder “før vi vælger øvelserne”. Samlet bliver betydningen derfor: “Vi bør definere resultaterne, før vi vælger øvelser.”

6. そうしないと、活動は面白くても焦点が定まらないかもしれません。

   Ellers kan aktiviteterne føles interessante, men uden en klar retning.

   そうしないと

   ellers; hvis man ikke gør det

   活動

   aktiviteter

   面白くても

   selv om det er interessant

   焦点

   fokus; retning

   定まらない

   ikke blive klart fastlagt

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   そうしないと betyder her “ellers” eller “hvis man ikke gør det”. そう henviser til den handling, der netop er nævnt; i den givne sammenhæng er det at gøre resultaterne tydelige. しない er den negative form af する (“gøre”), og と danner her en betingelse med betydningen “hvis ikke …, så …”. Eksempel: 急がないと、間に合いません。 — “Hvis man ikke skynder sig, når man det ikke.” 活動 betyder “aktiviteter” her. Det er et substantiv og kan bruges om planlagte aktiviteter eller arbejdsformer. I kombinationen 活動は bliver aktiviteterne gjort til samtaleemne; は markerer emnet. Eksempel: 活動は楽しいです。 — “Aktiviteterne er sjove.” 面白くても betyder “selv om det er interessant”. 面白い er et beskrivende ord med betydningen “interessant” eller “spændende”; formen 面白くて er dets forbindelsesform, og も tilføjer den indrømmende betydning “selv om”. Her gælder beskrivelsen aktiviteterne: selv hvis de er interessante, følger der stadig et muligt problem bagefter. Eksempel: 難しくても、やってみます。 — “Selv om det er svært, prøver jeg.” 焦点 er substantivet “fokus”. I denne sætning handler fokus om en klar retning for arbejdet eller aktiviteterne, ikke om fysisk fokusering. Partiklen が markerer fokus som det, der beskrives i den følgende verballedskonstruktion. Eksempel: 議論の焦点が明確です。 — “Diskussionens fokus er klart.” 定まらない betyder her “bliver ikke fastlagt” eller “bliver ikke klart”. 定まる er grundformen og er et intransitivt verbum: noget bliver fast, bestemt eller afklaret, uden at formen her angiver en direkte aktør, der fastlægger det. 定まらない er den negative form. Eksempel: 方針がまだ定まりません。 — “Retningen er endnu ikke fastlagt.” かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed på en høflig måde: “måske” eller “kan muligvis”. Det gør ikke udsagnet sikkert; det siger, at fokus muligvis ikke bliver klart. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det kan måske regne i morgen.” Samlet betyder sætningen: “Ellers kan aktiviteterne godt være interessante, men fokus bliver måske ikke klart.” Først angiver そうしないと betingelsen (“hvis man ikke gør det”), derefter gør 活動は aktiviteterne til emne. 面白くても indrømmer, at de kan være interessante, mens 焦点が定まらない angiver det mulige resultat: retningen bliver ikke fastlagt. かもしれません gør hele dette resultat muligt snarere end sikkert.

7. 主な成果は、不確実な状況でよりよい意思決定ができるようになることです。

   Det vigtigste udbytte er at træffe bedre beslutninger i usikre situationer.

   主な

   vigtigste; primære

   成果

   udbytte; resultat

   不確実な

   usikker

   状況

   situation

   よりよい

   bedre

   意思決定

   beslutningstagning

   できるようになる

   blive i stand til at gøre

   ことです

   det er at gøre

   Uddybende forklaring

   主な betyder her “det vigtigste” eller “det primære”. Det står foran et substantiv og beskriver det: 主な成果 = “det vigtigste udbytte”. 主な er den attributive form, som bruges foran et substantiv; den skal ikke behandles som en bøjet form af 成果. 成果 er et substantiv for et opnået resultat eller udbytte, ofte resultatet af en aktivitet eller indsats. Det kan bruges i andre mønstre, for eksempel: 研究の成果 = “resultaterne af forskningen”. 不確実な betyder “usikker” her og står foran 状況. Det er den form, som et na-adjektiv bruger attributivt foran et substantiv: 不確実な状況. En anden nyttig form er 状況は不確実です = “situationen er usikker”. 状況 betyder “situation” eller “omstændigheder”. Sammensætningen 不確実な状況 angiver de omstændigheder, hvor beslutningerne træffes; den siger ikke i sig selv, hvilken bestemt situation der er tale om. よりよい betyder “bedre”. Det er en sammenlignende form af よい (“god”); いい er også en almindelig grundform i mange sammenhænge. よりよい bruges ofte foran et substantiv, som i よりよい方法 = “en bedre metode”. Her beskriver det 意思決定, ikke 状況. 意思決定 er et substantiv, der betyder “beslutningstagning” eller “det at træffe beslutninger”. I よりよい意思決定 beskriver よりよい kvaliteten af beslutningstagningen. Et nært, men anderledes ord er 決定, som mere generelt betyder “beslutning” eller “afgørelse”; 意思決定 fremhæver selve beslutningsprocessen. できるようになる udtrykker, at man kommer til at kunne gøre noget eller bliver i stand til at gøre det. できる betyder her “kunne” eller “være i stand til”, mens ようになる viser en overgang til denne tilstand. Et genbrugeligt eksempel er: 日本語が読めるようになりました。 = “Jeg er blevet i stand til at læse japansk.” ことです afslutter her en navneordsdannelse og en identifikation. こと gør den foregående handling eller tilstand til noget, man kan omtale som et indhold eller et mål, og です svarer her til “er”. Derfor kan slutningen forstås som “er det at …” eller mere naturligt på dansk som “er at …”. Samlet er 主な成果は emnet “det vigtigste udbytte”, markeret med は. Den lange del 不確実な状況でよりよい意思決定ができるようになること betyder “at blive i stand til at træffe bedre beslutninger i usikre situationer”: で angiver situationen eller betingelsen, が markerer det, man bliver i stand til, og できるようになる beskriver den nye evne. Hele udsagnet betyder derfor: “Det vigtigste udbytte er at blive i stand til at træffe bedre beslutninger i usikre situationer.”

8. それなら、不完全な情報を含むシナリオが適切です。

   Så vil scenarier med ufuldstændige oplysninger være passende.

   それなら

   så; i så fald

   不完全な

   ufuldstændig

   情報

   oplysninger

   含む

   indeholde

   シナリオ

   scenarie

   適切

   passende

   Uddybende forklaring

   それなら står først og betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den foregående betingelse eller konklusion. Mønstret それなら、… kan genbruges, når man svarer ud fra noget, der netop er blevet sagt. 不完全な betyder “ufuldstændig” her. Det er den attributive form af na-adjektivet 不完全, som sættes foran et substantiv med な: 不完全な情報 = “ufuldstændige oplysninger”. Den modsatte beskrivelse er 完全な (“fuldstændig/komplet”). 不完全 ændrer ikke form efter ental eller flertal på denne måde. 情報 er “oplysninger” eller “information”. I 情報を含む markerer を, at 情報 er det, der indgår som objekt for verbet. Japansk markerer normalt ikke flertal på substantivet, så den danske oversættelses flertal kommer fra den samlede betydning, ikke fra en særskilt flertalsform i 情報. 含む er grundformen af verbet “at indeholde” eller “at omfatte”. Her står det i en modificerende ledsætning foran シナリオ: 情報を含むシナリオ betyder “scenarier, der indeholder oplysninger”. Japanske relativsætninger står foran det substantiv, de beskriver, og har ikke et særskilt relativt pronomen. Eksempel: 水を含む食品 = “fødevarer, der indeholder vand”. シナリオ er et substantiv lånt fra et fremmedsprog og betyder “scenarie”. I sætningen er det hovedordet i udtrykket 情報を含むシナリオ; det er altså scenarierne, der beskrives som indeholdende oplysninger. 適切 betyder “passende” eller “egnet” i denne sammenhæng. Det er et na-adjektiv; foran et substantiv ville man bruge 適切な, som i 適切な方法 (“en passende metode”). Her efterfølges 適切 af です, som giver en høflig udsagnsform: 適切です = “er passende”. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“så/i så fald”) + 不完全な情報を含むシナリオ (“scenarier, der indeholder ufuldstændige oplysninger”) + が適切です (“er passende”). Derfor bliver den samlede betydning: “Så vil scenarier med ufuldstændige oplysninger være passende.”