At håndtere modstand konstruktivt i workshops | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 一部の参加者は、そのテーマが既存の習慣に疑問を投げかけるため、抵抗するかもしれません。

   Nogle deltagere kan gøre modstand, fordi emnet udfordrer eksisterende vaner.

   一部の

   nogle af; en del af

   参加者

   deltager(e)

   その

   den/det pågældende

   テーマ

   tema

   既存の

   eksisterende

   習慣

   vane(r)

   疑問を投げかける

   udfordre; rejse spørgsmål om

   ため

   fordi

   抵抗する

   gøre modstand

   かもしれません

   kan muligvis; måske

   Uddybende forklaring

   一部の betyder her "en del af" eller "nogle af". 一部 er et substantiv, og の forbinder det med gruppen bagefter. Udtrykket angiver ikke i sig selv et bestemt antal; talforståelsen kommer her af, at der tales om nogle deltagere. 参加者 betyder "deltager(e)". Japanske substantiver markerer normalt ikke ental og flertal i selve formen, så 参加者 kan betyde én eller flere deltagere. I denne sætning giver 一部の og den faste oversættelse flertalslæsningen "nogle deltagere". その er et henvisende ord foran et substantiv og betyder omtrent "den/det pågældende". Her modificerer det テーマ, så det bliver "det pågældende tema". Den præcise reference kommer fra konteksten; formen その ændres ikke efter tal eller køn på det, der henvises til. テーマ er et låneord, der betyder "tema" eller "emne". Katakanaformen fungerer her som et substantiv. Et enkelt genbrugeligt mønster er そのテーマ = "det pågældende emne". 既存の betyder "eksisterende" og står foran et substantiv. の forbinder her den beskrivende del med 習慣: 既存の習慣 betyder "eksisterende vaner". 既存 er grundformen, mens 既存の er den attributive brug foran et substantiv. 習慣 betyder "vane" eller "vaner". Formen ændres ikke for ental og flertal. Eksempel: 新しい習慣 betyder "en ny vane" eller, afhængigt af sammenhængen, "nye vaner". 疑問を投げかける er en fast kombination. Den betyder ikke bogstaveligt, at man kaster et spørgsmål, men at man "rejser spørgsmål om" noget eller "udfordrer" det. 疑問 betyder "spørgsmål" eller "tvivl", を markerer det, som handlingen retter sig mod, og 投げかける er verbet "at rette/kaste mod" i denne kombination. Eksempel: その説明に疑問を投げかける betyder "at rejse spørgsmål om den forklaring". ため betyder her "fordi" og gør den foregående årsagsdel til en forklaring på hovedsætningen. Mønstret ...ため、... kan derfor genbruges som "fordi ..., ...". I denne sætning er årsagsdelen そのテーマが既存の習慣に疑問を投げかけるため: temaet udfordrer de eksisterende vaner. 抵抗する betyder "at gøre modstand" eller "at modsætte sig". 抵抗 er substantivet "modstand", og する gør det til et verbum. Efter に kan man angive det, man modsætter sig, men her står verbet uden et sådant direkte mål. Eksempel: 変化に抵抗する betyder "at gøre modstand mod forandring". かもしれません udtrykker mulighed: "kan muligvis" eller "måske". Det står efter den form, som vurderes mulig; her efter 抵抗する, så betydningen bliver "kan gøre modstand". ません giver samtidig en høflig afslutning på udtrykket, men gør ikke udsagnet til en negation. Sammenlign 抵抗するかもしれません = "kan måske gøre modstand" med 抵抗するでしょう = "vil sandsynligvis gøre modstand". Samlet er strukturen 一部の参加者は (nogle deltagere, som emne) + そのテーマが既存の習慣に疑問を投げかけるため (fordi det pågældende emne udfordrer eksisterende vaner) + 抵抗するかもしれません (kan gøre modstand). Hele udsagnet betyder derfor: "Nogle deltagere kan gøre modstand, fordi emnet udfordrer eksisterende vaner."

2. 過去の判断を責められていると感じると、抵抗が起きる可能性が高いです。

   Modstand er sandsynlig, hvis de føler sig bebrejdet for tidligere beslutninger.

   過去

   fortid; tidligere

   判断

   beslutning

   責められている

   bliver bebrejdet

   感じると

   når man føler

   抵抗

   modstand

   起きる

   opstå

   可能性

   mulighed; sandsynlighed

   高い

   høj

   Uddybende forklaring

   過去 betyder her “tidligere” og står foran 判断 for at afgrænse tiden. Det er et substantiv med betydningen “fortid” eller “det tidligere”; i denne kombination bliver det til “tidligere”. Et nyttigt modstykke er 現在 (“nutid/nuværende tid”). 判断 betyder “beslutning” eller “vurdering” og er et substantiv. Sammensætningen 過去の判断 betyder derfor “tidligere beslutninger”: の forbinder det første substantiv med det følgende og angiver, hvad beslutningerne hører sammen med eller er karakteriseret af. 責められている betyder her “bliver bebrejdet”. Formen bygger på verbet 責める (“bebrejde, kritisere nogen”) i passivformen 責められる, altså “blive bebrejdet”, plus ている. Her viser ている, at denne situation er igangværende eller gælder på det relevante tidspunkt. Passivformen gør den person, der modtager bebrejdelsen, til den oplevede part; den, der bebrejder, er ikke angivet i sætningen. 感じると betyder “når man føler”. Grundformen er 感じる (“føle, opleve”), og と efter denne form forbinder følelsen med en typisk eller direkte følge: “når/hvis man føler ..., så ...”. I denne sætning er subjektet ikke specificeret; den danske oversættelses flertal “de” angiver den tilsigtede betydning, men den japanske form selv markerer ikke dette antal. Et genanvendeligt mønster er Xと感じる (“føle, at X”) og Xと、Y (“når/hvis X, sker Y”). Eksempel: 不安を感じると、休みます。 — “Når jeg føler mig urolig, tager jeg en pause.” 抵抗 betyder “modstand”. Det er et substantiv, som også kan bruges sammen med する i 抵抗する (“gøre modstand”), men her står det som det, der kan opstå. Det stemmer med den faste oversættelses betydning “modstand”. 起きる betyder “opstå” eller “ske”. Grundformen er 起きる; her står den i almindelig nutids-/ikke-fortidsform efter 抵抗が, så betydningen er, at modstand kan opstå, ikke at den allerede nødvendigvis er opstået. I denne brug er 起きる ikke “vågne”; den betydning kræver en anden sammenhæng. 可能性 betyder “mulighed” eller “sandsynlighed”. Det er et substantiv, og 可能性が高い er en almindelig konstruktion for “det er sandsynligt” eller bogstaveligt “sandsynligheden er høj”. Her er det netop muligheden for, at 抵抗が起きる, der vurderes. 高い betyder “høj” og beskriver i 可能性が高い graden af sandsynlighed. Grundformen er 高い; den bruges også konkret om højde eller pris, men her er betydningen overført til en høj sandsynlighed. Det modsatte i denne konstruktion er 可能性が低い — “sandsynligheden er lav”. Samlet er strukturen 過去の判断 (“tidligere beslutninger”) + を責められていると感じると (“når man føler, at man bliver bebrejdet for dem”) + 抵抗が起きる可能性が高いです (“er det sandsynligt, at der opstår modstand”). Hele udsagnet betyder derfor: “Modstand er sandsynlig, hvis de føler sig bebrejdet for tidligere beslutninger.” です afslutter udsagnet høfligt.

3. セッションでは、個人ではなくシステムを軸にすべきです。

   Vi bør rammesætte sessionen omkring systemer frem for enkeltpersoner.

   セッション

   sessionen

   個人

   enkeltperson(er)

   ではなく

   i stedet for; ikke ..., men ...

   システム

   systemet

   軸

   akse; omdrejningspunkt

   すべきです

   bør

   Uddybende forklaring

   セッション betyder her en session. Som låneord fungerer det som et substantiv; japansk markerer ikke flertal i selve formen. I セッションでは gør で sessionen til den ramme eller situation, udsagnet gælder i, mens は fremhæver denne ramme som emne eller kontrast. 個人 betyder her enkeltperson(er) som kategori, i modsætning til et system. Formen ændres ikke for ental og flertal. I 個人ではなく indgår ordet i en kontrast: AではなくB betyder “ikke A, men B” eller “frem for A”. ではなく er den negative, sammenbindende form af だ efter et substantiv; den forbinder det fravalgte A med det foretrukne B. Eksempel: 原因ではなく結果を見る。 — “Man ser på resultatet, ikke årsagen.” システム betyder system. Det er også et låneord og har ingen særskilt flertalsform her; den danske oversættelse “systemer” udtrykker den tilsigtede generelle betydning. I システムを markerer を systemet som det, der indgår som omdrejningspunkt i den efterfølgende konstruktion. 軸 betyder bogstaveligt en akse og bruges også om det centrale omdrejningspunkt eller grundlag. Det nyttige mønster er Nを軸にする: “at gøre N til omdrejningspunkt” eller “at organisere noget omkring N”. I システムを軸に er に den del, der angiver rollen “som akse/omdrejningspunkt”; システムを er ikke selve 軸, men det, der gøres til akse. Eksempel: 安全を軸に計画を作る。 — “Man udarbejder planen med sikkerhed som omdrejningspunkt.” すべきです udtrykker en anbefaling eller norm: “bør”. Det hænger sammen med mønstret V-るべきです, “bør gøre V”; べき er ikke en almindelig nutidsbøjning af det foregående substantiv. Her forstås konstruktionen som システムを軸にするべきです: “man bør gøre systemet til omdrejningspunkt”. です giver en høflig, forholdsvis formel afslutning. Eksempel: 事実を確認すべきです。 — “Man bør kontrollere fakta.” Samlet er strukturen セッションでは (i sessionen) + 個人ではなく (ikke enkeltpersoner, men snarere) + システムを軸に (med systemet som omdrejningspunkt) + すべきです (bør man gøre det). Hele udsagnet betyder derfor: “Vi bør rammesætte sessionen omkring systemer frem for enkeltpersoner.”

4. それなら防御的な反応が減り、より率直な議論につながります。

   Det mindsker forsvarsreaktioner og lægger op til en mere ærlig diskussion.

   それなら

   i så fald

   防御的な

   defensiv

   反応

   reaktion

   減り

   mindskes

   より

   mere

   率直な

   oprigtig

   議論

   diskussion

   つながります

   fører til

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ er et demonstrativt ord, og なら gør udtrykket betinget: det tager udgangspunkt i noget, der allerede er nævnt eller forstået. Mønstret それなら、… kan bruges som “i så fald …”. 防御的な betyder “defensiv” og står foran substantivet 反応. 防御 betyder “forsvar”, og 的 danner et adjektiv med betydningen “forsvars-” eller “-orienteret”; な er den form, der forbinder dette adjektiv med et efterfølgende substantiv. For eksempel betyder 慎重な判断 “en forsigtig beslutning”. 反応 betyder “reaktion”. I denne sætning er 反応が det, der mindskes; partiklen が markerer altså subjektet for 減る. Ordet kan bruges om både menneskelige og andre reaktioner, men her er betydningen forsvarsreaktioner. 減り kommer fra grundformen 減る, “at blive mindre” eller “at mindskes”. 減る er intransitivt: noget mindskes, mens 減らす er den transitive form “at mindske noget”. Formen 減り er forbindelsesformen, som kobler denne del til den næste del: reaktionerne mindskes, og det fører til noget andet. より betyder her “mere” og markerer sammenligning eller en højere grad. Det står foran 率直な, så より率直な議論 betyder “en mere ærlig/åbenhjertig diskussion”. より kan også bruges i sammenligninger som AよりB (“B mere end A”), men her er sammenligningsgrundlaget ikke udtrykt. 率直な betyder “ærlig”, “direkte” eller “åbenhjertig”. Det er et な-adjektiv, og な bruges foran substantivet 議論. I denne sammenhæng handler det om en diskussion, der er mere direkte og oprigtig, ikke om fysisk ligehed eller retning. 議論 betyder “diskussion” eller “debat”. I kombinationen 議論につながる er det målet eller resultatet, som noget fører til. Et andet eksempel er 改善につながる — “det fører til forbedring”. つながります kommer fra つながる, “at hænge sammen med” eller “at føre til”. Endelsen ます gør formen høflig; den udtrykker her nutid eller en generel forventet følge. I denne brug er forbindelsen abstrakt: færre forsvarsreaktioner lægger op til eller fører til en mere åben diskussion. Samlet er strukturen それなら、防御的な反応が減り、より率直な議論につながります: “Hvis det er sådan, mindskes forsvarsreaktionerne, og det fører til en mere ærlig diskussion.” 減り forbinder de to verbale dele, mens つながります udtrykker resultatet. Sætningen er høflig og fremsætter sammenhængen som en følge.

5. 合理的な人々の意見が分かれた例を含めることはできますか。

   Kunne vi medtage eksempler, hvor fornuftige mennesker var uenige?

   合理的な

   fornuftig

   人々

   mennesker

   意見

   mening

   分かれた

   var uenige

   例

   eksempel

   含める

   medtage

   ことはできますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   合理的な beskriver 人々: her betyder det “fornuftige” eller “rationelle”. Adjektivet ender på な, når det står direkte foran et substantiv: 合理的な人々 = “fornuftige mennesker”. Det er ikke en bøjet flertalsform; 合理的な ændrer sig ikke efter antallet af mennesker. 人々 betyder “mennesker” og har en gentagelsesform, der tydeligt peger på flere personer. 人 alene kan betyde “person” eller “menneske”, mens 人々 bruges om mennesker som gruppe. Eksempel: 人々が集まった。 — “Mennesker samledes.” 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. Med の i 人々の意見 bliver betydningen “menneskenes meninger”: の forbinder den, der har eller fremsætter noget, med substantivet. Her er 意見 i ubestemt flertalssammenhæng; japansk markerer normalt ikke flertal på selve substantivet. 分かれた er datidsformen af 分かれる, “at dele sig” eller “at divergere”. I denne sætning beskriver den, at meningerne var forskellige eller ikke nåede samme standpunkt, hvilket i den faste oversættelse gengives som, at mennesker var uenige. Formen står foran 例 og fungerer derfor som en bestemmende ledsætning: 意見が分かれた例 = “eksempler, hvor meningerne var uenige”. 分かれた bøjes her i fortid; den samme form kan også beskrive en tidligere afsluttet opdeling i andre sammenhænge. 例 betyder “eksempel”. Kombinationen 分かれた例 er ikke bare “et eksempel, der blev delt”, men et eksempel på en situation, hvor meninger divergerede, fordi 分かれた beskriver indholdet eller situationen i eksemplet. Eksempel: 成功した例を調べる。 — “Jeg undersøger eksempler, der lykkedes.” 含める betyder “at medtage” eller “at inkludere”. Det er et transitivt verbum, så det, der medtages, står med を: 例を含める = “medtage eksempler”. Den nært beslægtede form 含まれる betyder “at være inkluderet” og har en anden konstruktion; den gør ikke selv noget aktivt. ことはできますか er den høflige konstruktion “kan …?” eller “er det muligt at …?”. Her nominaliserer こと handlingen 例を含める, は gør handlingen til samtaleemnet, og できますか spørger høfligt om mulighed eller evne. Mønstret 動詞ets grundform + ことはできますか kan genbruges: 見ることはできますか。 — “Kan jeg se det?” I den faste danske oversættelse er den underforståede aktør gengivet som “vi”; japansk udelader subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Samlet bygges sætningen sådan op: 合理的な人々の意見 betyder “fornuftige menneskers meninger”; 分かれた例 gør det til “eksempler, hvor meningerne var uenige”; 例を含める betyder “medtage eksempler”; og ことはできますか gør hele handlingen til et høfligt spørgsmål om mulighed. Hele betydningen er derfor: “Kunne vi medtage eksempler, hvor fornuftige mennesker var uenige?”

6. そうした例なら、誰かを悪者にすることなく、複雑さを示せます。

   De eksempler ville vise kompleksiteten uden at udpege skurke.

   そうした

   sådanne

   例

   eksempel

   なら

   hvis det gælder

   誰か

   nogen

   悪者にする

   gøre til skurk

   ことなく

   uden at gøre

   複雑さ

   kompleksitet

   示せます

   kan vise

   Uddybende forklaring

   そうした betyder her “sådanne” eller “af den slags”. Det peger på eksempler, der ligner noget allerede omtalt; そう er den del, der angiver “sådan”, mens した er fortidsformen af する i den faste beskrivende form そうした. Et nyttigt mønster er そうした + substantiv: “sådanne + substantiv”. 例 betyder “eksempel”. Flertallet står ikke nødvendigvis med en særskilt endelse på japansk; sammenhængen og den danske oversættelse gør her eksempler til den naturlige læsning. 例を挙げる er et almindeligt mønster for “at give et eksempel”. なら gør udtrykket betinget eller afgrænset: “hvis det drejer sig om …” eller “når det gælder …”. Her knytter det そうした例 til den følgende mulighed: hvis det er eksempler af den slags, kan man vise kompleksiteten. Det er ikke selve ordet 例, der bøjes; なら føjes efter hele nominale udtryk eller andre former, som kan fungere som betingelsens udgangspunkt. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. Med partiklen を i den valgte tekst bliver 誰かを den person, der udsættes for handlingen. 誰か angiver ikke en bestemt identificeret person; det er et ubestemt personudtryk. Til sammenligning betyder 誰 “hvem?” i et spørgsmål, mens 誰か typisk betyder “nogen” i en ikke-spørgende sætning. 悪者にする betyder “at gøre nogen til en skurk” eller “at fremstille nogen som skurken”. 悪者 er substantivet “skurk” eller “den onde part”, og にする er et mønster, hvor noget gøres til eller behandles som noget bestemt. I 誰かを悪者にする er 誰か objektet for handlingen: nogen bliver gjort til skurken. Mønstret AをBにする kan genbruges, når man gør eller ændrer A til B, for eksempel 部屋を静かにする — “gøre rummet stille”. ことなく betyder “uden at gøre”. Her står det efter verbalkonstruktionen 悪者にすること og nægter, at denne handling udføres. Det er et skriftligt eller formelt mønster svarende til …ないで, så 悪者にすることなく betyder “uden at gøre nogen til en skurk”. こと nominaliserer handlingen, og なく giver betydningen “uden”. 複雑さ betyder “kompleksitet”. Det er substantivet dannet af 複雑 (“kompleks”) plus さ, som gør en egenskab til en abstrakt størrelse eller kvalitet. Sammenlign 高さ (“højde”) fra 高い (“høj”) og 難しさ (“sværhedsgrad”) fra 難しい (“svær”). Her er det ikke et adjektiv, der beskriver et navneord; 複雑さ er selv det, der vises. 示せます betyder “kan vise” i denne sammenhæng. Formen hører til verbet 示す (“vise” eller “demonstrere”): 示せる er potentialis, “kunne/kan vise”, og 示せます er den høflige form af denne potentialis. Den høflige endelse ます gør ikke i sig selv betydningen til fortid; her er handlingen præsenteret som en mulig eller gennemførlig handling. Et tilsvarende eksempel er 違いを示せます — “man kan vise forskellen”. Samlet betyder sætningen: “Hvis det drejer sig om sådanne eksempler, kan man vise kompleksiteten uden at gøre nogen til skurken.” そうした例なら angiver betingelsen, 誰かを悪者にすることなく angiver, hvad man undgår, og 複雑さを示せます angiver, hvad der kan gøres. Udtrykket er neutralt og forholdsvis høfligt/formelt på grund af 示せます.

7. 参加者には、建設的に意見の違いを扱う練習をしてほしいです。

   Jeg vil gerne have, at deltagerne øver sig i at være uenige på en konstruktiv måde.

   参加者

   deltagere

   建設的に

   konstruktivt

   意見

   mening

   違い

   forskel

   扱う

   håndtere

   練習

   øvelse

   してほしいです

   ønsker, at det bliver gjort

   Uddybende forklaring

   参加者 betyder her “deltagerne”. Det er et japansk substantiv, og formen viser ikke i sig selv ental eller flertal; den danske flertalsbetydning kommer fra den faste oversættelse. Et nyttigt mønster er Nには, hvor N gøres til den person eller gruppe, som den følgende holdning eller anmodning vedrører. 建設的に betyder “konstruktivt”. Det er adverbialformen af na-adjektivet 建設的だ (“at være konstruktiv”): 建設的な står foran et substantiv, mens 建設的に beskriver, hvordan en handling udføres. Eksempel: 建設的に話し合います。 — “Vi drøfter det konstruktivt.” 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. Det kan bruges om en persons eller gruppes holdning til et emne. I denne sætning indgår det i forbindelsen 意見の違い, hvor の forbinder to substantiver. 違い betyder “forskel”. Her er det forskellen mellem meninger, ikke nødvendigvis en generel forskel mellem to ting. Formen hænger sammen med verbet 違う (“at være forskellig”): 違い er substantivet “forskel”. 意見の違い kan derfor genbruges som “uenighed” eller mere bogstaveligt “forskel i meninger”. 扱う betyder “at håndtere” eller “at behandle”. Det er verbets ordbogsform; en høflig nutidsform er 扱います. I 意見の違いを扱う markerer を det, der håndteres: “at håndtere forskelle i meninger”. Eksempel: この問題を扱います。 — “Vi behandler dette problem.” 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. Sammen med する danner det den almindelige verbale konstruktion 練習する, “at øve sig” eller “at træne”. I den faste sætning står 練習 med を, fordi 練習をする bogstaveligt er “at gøre øvelse”. Eksempel: 毎日発音を練習します。 — “Jeg øver udtale hver dag.” してほしいです udtrykker, at taleren ønsker, at en anden udfører en handling. して er te-formen af する, og ほしい betyder her, at taleren ønsker denne handling; です gør udsagnet høfligt. Mønstret Aには Bしてほしいです betyder omtrent “jeg vil gerne have, at A gør B”. Det er ikke det samme som 練習したいです, som betyder “jeg vil gerne øve mig” og handler om talerens egen ønskede handling. Sammenkoblingen er 参加者には + 意見の違いを扱う + 練習をしてほしいです. 参加者には angiver deltagerne som dem, talerens ønske retter sig mod. 建設的に angiver måden, og 意見の違いを扱う練習 er øvelsen i at håndtere forskelle i meninger. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil gerne have, at deltagerne øver sig i at håndtere uenighed på en konstruktiv måde.”

8. それなら、根拠と話し方について明確なルールが必要です。

   Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.

   それなら

   så; i så fald

   根拠

   evidens; begrundelse

   話し方

   måde at tale på; tone

   について

   om; angående

   明確な

   klar

   ルール

   regler

   必要です

   er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en forudgående betingelse eller situation. Det er en praktisk måde at sige, at den næste konklusion følger af det, der netop er blevet sagt. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 根拠 betyder “grundlag”, “belæg” eller “evidens”. Ordet bruges om det, en påstand eller beslutning bygger på. Det er et navneord; det skal ikke forveksles med 理由, som oftere betyder en grund eller årsag i bredere forstand. Eksempel: その主張には根拠があります。 — “Den påstand har belæg.” 話し方 betyder “måde at tale på”. Det handler om, hvordan man taler, og kan derfor i denne sammenhæng naturligt gengives som “tone”. 話す betyder “at tale”, mens 話し方 er et navneord for måden at gøre det på. Endelsen -方 kan bruges til at danne betydningen “måde at … på” efter en verbstamme. Eksempel: 丁寧な話し方をします。 — “Jeg taler på en høflig måde.” について markerer det emne, som noget handler om: “om”, “angående” eller “med hensyn til”. Her står det efter de to emner 根拠 og 話し方, som forbindes med と — “og”. Mønstret AとBについて betyder “om A og B” eller “med hensyn til A og B”. 明確な betyder “klar” eller “tydelig”. 明確 er et na-adjektiv: foran et navneord bruges formen 明確な, som i 明確なルール. Det beskriver her ルール, ikke 根拠 eller 話し方. Eksempel: 明確な説明が必要です。 — “Der er brug for en klar forklaring.” ルール er et låneord og betyder “regel”. Flertalsbetydningen “regler” kommer her af sammenhængen; japanske navneord markeres ikke obligatorisk med en særskilt flertalsendelse. 必要です betyder “er nødvendig” eller i en naturlig dansk gengivelse “der er brug for”. 必要 er et na-adjektiv/et udtryk for nødvendighed, og です gør udsagnet høfligt. I denne sætning er det ikke selve formen 必要です, der angiver et bestemt grammatisk subjekt; nødvendigheden gælder den nominale gruppe 明確なルール. Eksempel: 確認が必要です。 — “Der er brug for en bekræftelse.” Samlet er strukturen: それなら (“så”) + 根拠と話し方について (“med hensyn til evidens og måde at tale på”) + 明確なルール (“klare regler”) + が必要です (“er nødvendige / der er brug for”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.” Den japanske formulering udtrykker nødvendighed uden at angive et bestemt “vi” som grammatisk subjekt; “vi” i den faste danske oversættelse er den naturlige deltagende læsning.