Evaluering af en workshops praktiske effekt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ワークショップの後は、満足度の点数だけでは不十分です。

   Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.

   だけでは

   kun; alene

   Uddybende forklaring

   ワークショップ ワークショップ er et låneord for “workshop”. Det er et selvstændigt substantiv og ændrer ikke form her. Eksempel: ワークショップに参加します。 — “Jeg deltager i en workshop.” の後は の forbinder ワークショップ med 後 og viser, hvad der kommer efter noget: ワークショップの後 betyder “efter workshoppen”. 後 kan også bruges i andre tidsudtryk, f.eks. 食事の後は “efter måltidet”. は markerer derefter dette tidsudtryk som sætningens tema; her har det også en let kontrasterende virkning: “hvad angår tiden efter workshoppen …”. 満足度 満足度 betyder “tilfredshedsniveau” eller “grad af tilfredshed”. 度 i dette ord angiver en grad eller et niveau, mens 満足 betyder “tilfredshed”. Eksempel: 満足度を調べます。 — “Jeg undersøger tilfredshedsniveauet.” 点数 点数 betyder et pointtal eller en score, altså et tal, der udtrykker et resultat eller en vurdering. Her danner 満足度点数 ikke ét samlet observeret ord; 満足度 og 点数 kombineres som “score for tilfredshed”. Eksempel: テストの点数が高いです。 — “Testscoren er høj.” だけでは だけ betyder “kun” eller “alene”. では består her af で plus は og markerer den betingelse eller det middel, som vurderes: 満足度の点数だけでは betyder “med kun tilfredshedsscoren” eller “tilfredshedsscoren alene”. Konstruktionen Xだけでは不十分です er et nyttigt mønster for “X alene er ikke tilstrækkeligt”. だけでは skal ikke forstås som en selvstændig påstand om, at der kun findes én score; pointen er, at dette ene grundlag ikke rækker. 不十分です 不十分 betyder “utilstrækkelig” eller “ikke tilstrækkelig”. Det er et na-adjektiv; den høflige prædikatsform er 不十分です, mens grundformen i en almindelig uformel sætning er 不十分だ. Eksempel: この情報だけでは不十分です。 — “Disse oplysninger alene er ikke tilstrækkelige.” Formen beskriver her ikke, at scoren er forkert, men at den ikke giver et tilstrækkeligt grundlag. Samlet betydning ワークショップの後は angiver tidspunktet og temaet: “efter workshoppen”. 満足度の点数 er det relevante målegrundlag, og だけでは begrænser det til dette ene grundlag. 不十分です siger, at det alene ikke rækker. Hele sætningen betyder derfor: “Efter workshoppen er tilfredshedsscorer alene ikke tilstrækkelige” eller, mere naturligt på dansk, “Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.” I den følgende kontekst bliver det uddybet, at man bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.

2. 参加者が後でその方法を実践するかどうかを測るべきです。

   Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.

   参加者

   deltagere

   後で

   senere

   その

   den

   方法

   metode

   実践する

   anvende i praksis

   かどうか

   om eller hvorvidt

   測る

   måle

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   参加者 betyder her “deltagere”. Japanske substantiver markerer normalt ikke selv ental eller flertal; flertallet kommer her fra den faste oversættelse og konteksten. Partiklen が efter ordet markerer 参加者 som subjekt for udsagnet. 後で betyder “senere” og fungerer som et tidsled. 後 er “senere/efter”, og で gør udtrykket til et tidsadverbial. Eksempel: 後で話します。 — “Jeg taler senere.” その står foran 方法 og betyder her “den” eller “den pågældende”. Det er et bestemmende demonstrativ, ikke et selvstændigt substantiv; mønstret その + substantiv bruges om noget, der kan identificeres i situationen eller den foregående tekst. 方法 betyder “metode” eller “fremgangsmåde”. Det er substantivet i その方法, altså “den pågældende metode”. Eksempel: この方法は簡単です。 — “Denne metode er enkel.” 実践する betyder her “anvende i praksis” eller “omsætte til praksis”. 実践 er et substantiv med betydningen praktisk anvendelse, og する gør det til et verbum. Formen 実践する er den ikke-fortidige, almindelige form; i den indlejrede ja/nej-konstruktion står den før かどうか. Eksempel: 学んだ方法を実践します。 — “Jeg anvender den metode, jeg har lært, i praksis.” かどうか føjes til en hel almindelig verbalform for at danne et indlejret spørgsmål med betydningen “om hvorvidt”. Her er 実践するかどうか derfor “om [man/de] anvender metoden i praksis”. Det er ikke selve verbet 実践する, der betyder “om”. 測る betyder “måle” i denne sammenhæng: man vurderer, om den praktiske anvendelse finder sted. Det er et verbum i sin ikke-fortidige grundform. Eksempel: 効果を測ります。 — “Jeg måler effekten.” べきです danner sammen med en verbal grundform en anbefaling eller forpligtelse: V-るべきです betyder “bør gøre V”. Her er べき den del, der udtrykker “bør”, mens です giver konstruktionen en høflig form. Den japanske sætning angiver ikke et eksplicit subjekt; “vi” i oversættelsen er den tilsigtede aktør. Eksempel: 結果を確認するべきです。 — “Vi bør kontrollere resultatet.” Samlet er opbygningen: 参加者が — “deltagerne” som subjekt; 後で — “senere”; その方法を — “den pågældende metode” som objekt; 実践するかどうか — “om de anvender den i praksis”; og 測るべきです — “bør måle”. Hele betydningen er derfor: “Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.”

3. 実践は測定するのが難しいですが、より重要です。

   Anvendelse er sværere at måle, men det betyder mere.

   実践

   anvendelse

   測定する

   måle

   難しい

   svær

   ですが

   men

   より重要

   vigtigere

   Uddybende forklaring

   実践 betyder her “anvendelse” eller det at omsætte noget til praksis. Det er et substantiv og kan bruges om praktisk gennemførelse af en metode eller idé. I den foregående sætning bruges samme form i その方法を実践する (“anvende metoden”), hvor 実践する er verbet “at anvende i praksis”. 測定する betyder “at måle”. 測定 er et substantiv for måling, og する gør det til et verbum: 測定する = “måle”. I 測定するの bliver verbet nominaliseret med の, så handlingen “at måle” kan fungere som det, der beskrives. 難しい betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et i-adjektiv; den viste form er den almindelige grundform. I 測定するのが難しい beskriver det, at det er vanskeligt at måle anvendelsen. Eksempel: この問題は難しい。 — “Dette problem er svært.” ですが betyder “men” og forbinder den første del med en kontrasterende anden del. Det er den høflige forbindelsesform af です med betydningen “men”. Her står den efter udsagnet om vanskeligheden og markerer overgangen til vurderingen af betydning. より重要 betyder “vigtigere”. より markerer en sammenligning, og 重要 betyder “vigtig”; sammen giver de mønstret Aより重要だ — “vigtigere end A” eller, når sammenligningsleddet ikke siges, “mere vigtigt”. 重要 er et na-adjektiv, så より ændrer ikke selve ordformen. Eksempel: 安全は速度より重要です。 — “Sikkerhed er vigtigere end hastighed.” Hele sætningen samles således: 実践は gør anvendelse til emnet. 測定するのが難しい siger, at det er svært at måle den, og ですが forbinder dette med en kontrast. より重要です siger, at den alligevel betyder mere eller er vigtigere. Den samlede betydning er derfor: “Anvendelse er sværere at måle, men det betyder mere.”

4. 実施後に、短い振り返りのメモを書いてもらうこともできます。

   Vi kunne bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.

   実施後に

   efter gennemførelsen

   短い

   kort

   振り返り

   refleksion

   メモ

   notat

   書いてもらう

   bede nogen om at skrive

   こともできます

   kan også gøre det

   Uddybende forklaring

   実施後に betyder her “efter gennemførelsen”. 実施 er et formelt substantiv for gennemførelse eller implementering, og 後 betyder “efter” i denne tidsangivelse. Partiklen に markerer tidspunktet. Mønsteret X後に kan genbruges: 会議後にメールを送ります。 — “Jeg sender en e-mail efter mødet.” 短い beskriver メモ: notatet er kort. Adjektivet 短い står i sin almindelige form foran det substantiv, det beskriver. Den modsatte beskrivelse er 長い — “lang”. Eksempel: 短い文を書きます。 — “Jeg skriver en kort sætning.” 振り返り betyder her refleksion eller tilbageblik. Det er et substantiv, der ofte bruges om en gennemgang af, hvad man har erfaret eller lært. I 振り返りのメモ forbinder の dette substantiv med メモ: et notat med refleksioner. Eksempel: 研修の振り返りをします。 — “Jeg reflekterer over kurset.” メモ er et notat eller en kort skriftlig optegnelse. Det er et låneord, der fungerer som substantiv på japansk. I denne sætning er det det, der bliver skrevet; 短い og 振り返りの beskriver begge notatet. Eksempel: メモを残します。 — “Jeg efterlader et notat.” 書いてもらう betyder her at bede nogen om at skrive noget. 書いて er te-formen af verbet 書く — “skrive”. Te-formen forbinder verbet med もらう, som her udtrykker, at den, der taler, modtager den andens hjælp eller handling. Konstruktionen bruges derfor ofte til høfligt at få eller bede nogen om at udføre en handling; den er ikke det samme som blot 書く, “skrive”. Eksempel: 参加者に感想を書いてもらいます。 — “Jeg beder deltagerne om at skrive deres indtryk.” こともできます gør hele handlingen til en mulighed: “kan også gøre det” eller, i denne sammenhæng, “kan også bede nogen om at gøre det”. こと nominaliserer handlingen 書いてもらう, og できます er den høflige form af できる, “kunne/at være mulig”. も betyder her “også”. Mønsteret V-ことができます angiver mulighed eller evne til at udføre en handling; med も bliver det “kan også”. Eksempel: オンラインで申し込むこともできます。 — “Man kan også tilmelde sig online.” Samlet bygges betydningen sådan op: 実施後に angiver tidspunktet, 短い振り返りのメモ er et kort notat med refleksioner, og 書いてもらうこともできます siger, at det også er muligt at bede nogen om at skrive det. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kunne også bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.” Den høflige formulering præsenterer dette som en mulig fremgangsmåde.

5. それなら、何が変わり、何が難しいままだったのかが分かります。

   Det ville vise, hvad der ændrede sig, og hvad der stadig var svært.

   それなら

   i så fald

   何が変わり

   hvad der ændrede sig

   何が難しいままだったのか

   hvad der stadig var svært

   分かります

   kan se

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ peger på noget, der allerede er nævnt, og なら gør det til betingelsen for det følgende. Mønstret Aなら、B kan genbruges som “hvis A er tilfældet, så B”. 何が変わり spørger “hvad der ændrede sig”. 何 betyder “hvad”, og が markerer det, der fungerer som subjekt for 変わる (“ændre sig”). 変わり er forbindelsesformen af grundformen 変わる; den forbinder denne del med den næste del af opremsningen. Den kan derfor her gengives som “ændrede sig og …”. Et kort eksempel er 何が変わりましたか。 — “Hvad ændrede sig?” 何が難しいままだったのか betyder “hvad der stadig var svært”. Også her spørger 何が efter, hvad der har den beskrevne egenskab. 難しい betyder “svær” og beskriver her noget, der fortsat var svært. まま udtrykker, at en tilstand forbliver uændret; 難しいままだった er derfor “forblev svært” eller “var stadig svært”. だった er datidsformen af だ efter dette navneords-/tilstandsudtryk. Det afsluttende のか gør spørgsmålet til et indlejret spørgsmål: ikke et direkte “hvad var svært?”, men “hvad der var svært”. 分かります betyder her “bliver klart” eller “kan se/forstå”. Grundformen er 分かる, og 分かります er den høflige form. I denne sætning er det hele indlejrede spørgsmål — både hvad der ændrede sig, og hvad der stadig var svært — det, som bliver klart. Hele strukturen er それなら、[何が変わり、何が難しいままだったのか]が分かります: “I så fald bliver det klart, hvad der ændrede sig, og hvad der stadig var svært.” Den danske oversættelse med “ville vise” gengiver den samme fremadrettede, praktiske betydning i denne sammenhæng.

6. 次回のセッションを改善するための材料にもなります。

   Det giver os også materiale til at forbedre den næste session.

   次回

   næste gang

   セッション

   session

   改善する

   forbedre

   材料

   materiale

   にもなります

   bliver også

   Uddybende forklaring

   次回 betyder her “næste gang” og præciseres af den efterfølgende セッション som “den næste session”. 次 betyder “næste” og 回 er en tællemarkør for en forekomst eller gang. Eksempel: 次回も参加します。 — “Jeg deltager også næste gang.” セッション er et låneord skrevet med katakana og betyder “session”. Sammen bliver 次回のセッション til “den næste session”. Partiklen の forbinder de to led og markerer, at det første led nærmere bestemmer det andet. 改善する betyder “at forbedre”. する er den ordbogsform af “at gøre”, og i sammensætningen 改善する danner det verbet “forbedre”. Efter ための står denne form i mønstret V-るための N: “N til at V” eller “N med det formål at V”. Eksempel: 理解するための資料です。 — “Det er materiale til at forstå det.” 材料 betyder her “materiale” i betydningen noget, man kan bruge som grundlag eller hjælp. Det kan også betegne fysisk materiale eller ingredienser i andre sammenhænge, men i denne sætning er det materiale, der kan bruges til forbedring. にもなります består af に, も og den høflige form なります af なる (“blive” eller “komme til at fungere som”). に markerer den rolle eller funktion, noget får, mens も tilføjer betydningen “også”. Derfor betyder 材料にもなります “bliver også til materiale” eller mere naturligt “kan også bruges som materiale”. なります er høflig ikke-fortidsform; den siger ikke i sig selv, hvem eller hvad subjektet er. Hele strukturen er 次回のセッションを改善するための材料にもなります: 次回のセッション er “den næste session”, を改善するための betyder “til at forbedre”, og 材料にもなります betyder “bliver også materiale / kan også bruges som materiale”. を markerer den session, der skal forbedres. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste oversættelse gengiver den samlede mening som, at det også giver materiale til at forbedre den næste session. Den høflige formulering passer til en neutral eller professionel samtale.

7. 正直に記入できるくらい、フォームを短くしておきましょう。

   Lad os holde formularen så kort, at den kan udfyldes ærligt.

   正直に

   ærligt

   記入できる

   kan udfylde

   くらい

   så … at

   フォーム

   formular

   短く

   kort

   しておきましょう

   lad os sørge for det

   Uddybende forklaring

   正直に er adverbiet til 正直だ og betyder her “ærligt”: udfyldningen skal kunne ske uden at skjule sandheden. Adverbialendelsen -に gør et beskrivende ord anvendeligt som en måde, en handling udføres på. Et nyttigt eksempel er 正直に答える — “at svare ærligt”. 記入できる betyder her “kan udfylde” i betydningen at skrive oplysninger ind i en formular. Grundverbet er 記入する (“udfylde/skrive ind”), og できる-formen udtrykker mulighed eller evne: 記入する → 記入できる. Den siger ikke i sig selv, hvem der udfylder formularen. Eksempel: ここに名前を記入できます。 — “Man kan skrive sit navn her.” くらい angiver her en grad eller grænse: “så … at” eller mere bogstaveligt “i en sådan grad, at”. Mønstret V-るくらい knytter en handling til den grad, der beskrives; her er graden, at formularen kan udfyldes ærligt. Det er altså 記入できるくらい, der beskriver hvor kort formularen bør være, ikke et selvstændigt udsagn om en bestemt mængde. フォーム er et låneord, der betyder “formular”. Det står med partiklen を i den fulde sætning, fordi formularen er det, der gøres kortere. Eksempel: フォームを開く — “at åbne formularen”. 短く er adverbialformen af adjektivet 短い (“kort”). Her beskriver den resultatet eller tilstanden, som formularen skal bringes til: “kort”. Mønstret Aくする bruges med et い-adjektiv for at gøre noget til den beskrevne egenskab: 短い → 短くする — “gøre kort”. Det er 短い, ikke フォーム, der bøjes til 短く. しておきましょう består af する (“gøre”), -ておく og den høflige forslagform ましょう. -ておく viser, at man gør noget nu med henblik på en senere situation eller sørger for, at resultatet er klar; ましょう gør det til et forslag: “lad os sørge for at …”. Sammen med 短く bliver mønstret 短くしておきましょう — “lad os sørge for at holde den kort”. Hele opbygningen er 正直に記入できるくらい、フォームを短くしておきましょう: “Lad os holde formularen så kort, at den kan udfyldes ærligt.” Først angives det ønskede kriterium for graden — at ærlig udfyldning skal være mulig — og derefter foreslås det at gøre formularen kort og have den sådan klar. ましょう giver en samarbejdende, høflig tone.

8. 過度な評価は、しばしば雑な回答につながります。

   For omfattende evalueringer fører ofte til sjuskede svar.

   過度な

   overdreven

   評価

   evaluering

   しばしば

   ofte

   雑な

   sjusket

   回答

   svar

   つながります

   fører til

   Uddybende forklaring

   過度な betyder her “for omfattende” eller “overdreven”. Det er et な-adjektiv, og な forbinder det med substantivet 評価: mønsteret er 過度な + substantiv. Det beskriver altså en vurdering, der går for langt i omfang eller grad. Eksempel: 過度な期待 — “for høje forventninger”. Her står 過度な også direkte foran substantivet. 評価 er et substantiv for “evaluering” eller “vurdering”. Det kan bruges om en vurdering af kvalitet, præstation eller værdi. I denne sætning er det selve evalueringerne, der præsenteres som årsag til resultatet. しばしば betyder “ofte”. Det er et adverbium og angiver hyppighed; det siger, at sammenhængen forekommer mange gange, men ikke nødvendigvis hver gang. Eksempel: 彼はしばしば遅れます。 — “Han kommer ofte for sent.” 雑な betyder her “sjusket” eller “skødesløst udført”. Det er et な-adjektiv, og な står foran 回答 i mønsteret 雑な + substantiv. Formen beskriver derfor svarenes kvalitet, ikke hvor ofte de forekommer. Eksempel: 雑な仕事 — “sjusket arbejde”. 回答 er et substantiv for “svar”, især et svar på et spørgsmål, en formular eller en undersøgelse. Det ligger tæt på 答え, som også betyder “svar”, men 回答 bruges ofte om et mere formelt eller eksplicit afgivet svar. つながります er den høflige ikke-fortidsform af つながる. Grundbetydningen er “forbinde sig” eller “hænge sammen”; med に kan konstruktionen X が Y につながる betyde, at X fører til eller resulterer i Y. Den høflige form gør udsagnet neutralt og høfligt. Her er つながります ikke et fysisk “forbindes”, men beskriver en årsagsmæssig vej til et resultat. Eksempel: 練習が上達につながります。 — “Øvelse fører til forbedring.” Samlet er 過度な評価 emnet, markeret med は. しばしば angiver, at virkningen ofte forekommer. 雑な回答 er resultatet, og 回答につながります viser, at noget fører til dette resultat. Hele udsagnet betyder derfor: “For omfattende evalueringer fører ofte til sjuskede svar.”