Et klart hovedargument | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私のエッセイは研究をもとにしていますが、中心的な主張が曖昧に感じられます。

   Mit essay bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.

   私の

   mit

   エッセイ

   essay

   研究

   forskning

   をもとにしています

   bygger på

   中心的な

   central

   主張

   påstand

   曖昧に

   uklart

   感じられます

   virker

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er pronomenet “jeg”, og の forbinder ejeren med det følgende substantiv: 私のエッセイ = “mit essay”. Det er ikke selve essayet, der bøjes for at vise ejerskab; relationen markeres med の. Et genanvendeligt mønster er XのY = “X’s Y” eller “Y, som hører til X”. エッセイ er substantivet “essay”. Det står efter 私の, så hele gruppen 私のエッセイ fungerer som “mit essay”. Katakanaformen viser et låneord, men den grammatiske rolle er den samme som for andre japanske substantiver. 研究 betyder her “forskning”. Det er et substantiv; i 研究を markeres det med を som det, der indgår i relationen til もとにしています. Et nyttigt eksempel er 資料をもとにします — “vi bruger materialet som grundlag”. をもとにしています betyder her “bygger på” eller mere bogstaveligt “har som grundlag”. もと betyder “grundlag” eller “udgangspunkt”, og を markerer dette grundlag. しています er den høflige ikke-fortidsform af する i mønstret 〜をもとにする; 〜ています fremstiller her en vedvarende tilstand eller egenskab, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. Derfor beskriver sætningen essayet som baseret på forskning. Mønstret Aをもとにする kan genbruges som “at basere noget på A”. 中心的な betyder “central” i betydningen “som står i centrum”. 中心的 er et な-adjektiv: foran et substantiv kommer な, som i 中心的な主張. Det er 中心的 — ikke 主張 — der bærer den beskrivende betydning. Som eksempel betyder 中心的な問題 “et centralt problem”. 主張 betyder “påstand” eller “argument”. I den faste oversættelse er den bestemt som hovedargumentet, fordi 中心的な主張 betyder “den centrale påstand”. 主張 er et substantiv og kan også bruges i 主張を明確にする — “at gøre påstanden tydeligere”. 曖昧に betyder her “uklart” eller “på en uklar måde”. Det er adverbialformen af な-adjektivet 曖昧な “uklar”: foran et substantiv hedder det 曖昧な主張, mens beskrivelsen af en oplevet tilstand i denne sætning er 曖昧に感じられます. Formen に gør beskrivelsen egnet til at modificere verbet. 感じられます betyder her “virker” eller “føles”. Det hænger sammen med 感じる “at føle/opfatte”; 感じられる er den høflige ikke-fortidsform af den afledte form og kan i denne brug udtrykke, at noget fremstår på en bestemt måde for iagttageren. 感じられます skal derfor ikke forstås som en direkte påstand om, at essayet selv har en følelse. Sammen med 曖昧に betyder det, at den centrale påstand fremstår uklar. Et genanvendeligt mønster er 〜と感じられます — “det opleves/virker som 〜”, selv om den konkrete sætning her bruger adverbiet 曖昧に direkte. I første del er 私のエッセイは emnet: “hvad mit essay angår”. 研究をもとにしています siger, at essayet er baseret på forskning. が markerer derefter en kontrast: essayet har et forskningsgrundlag, men 中心的な主張 — den centrale påstand — 曖昧に感じられます, altså “virker uklar”. Hele utterancen betyder derfor: “Mit essay bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.”

2. 証拠は関連していますが、主張の範囲をもっと明確にする必要があります。

   Belæggene er relevante, men påstanden har brug for en skarpere afgrænsning.

   証拠

   belæg

   関連しています

   er relevant

   主張

   påstand

   範囲

   afgrænsning

   もっと

   mere

   明確にする

   gøre tydelig

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   証拠 betyder her belæg eller evidens. Det er et navneord; et nyttigt mønster er N は関連しています: “N er relevant”. Eksempel: この資料は問題に関連しています。 — Dette materiale er relevant for problemet. 関連しています beskriver, at noget har relevans eller forbindelse i den aktuelle situation. Formen er den høflige -ています-form af 関連する; her udtrykker den en gældende tilstand, ikke nødvendigvis en handling, der lige nu foregår. 主張 betyder påstand eller argument. Det er et navneord. 主張を説明する betyder “forklare en påstand”, hvor を markerer det, som handlingen retter sig mod. 範囲 betyder omfang eller afgrænsning. I 主張の範囲 forbinder の de to navneord: det er påstandens omfang. Eksempel: 研究の範囲を決めます。 — Jeg fastlægger forskningens omfang. もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Her forstærker det kravet om klarhed: omfanget skal gøres tydeligere end nu. Det angiver ikke en mængde af belæg. 明確にする betyder “gøre tydelig” eller “klarlægge”. 明確 betyder “klar/tydelig”, og する gør dette til et verbum: noget gøres klart. I sætningen er 範囲 objektet for 明確にする, markeret med を. Eksempel: 目的を明確にします。 — Jeg gør formålet tydeligt. 必要があります udtrykker nødvendighed eller behov. 必要 betyder “nødvendig”, og あります er den høflige form af ある i denne konstruktion; が markerer det, der foreligger som nødvendigt. Mønstret Vる必要があります betyder “det er nødvendigt at V”. Eksempel: 確認する必要があります。 — Det er nødvendigt at kontrollere det. I helheden er 証拠は emnet, og 関連していますが siger, at belæggene er relevante, samtidig med at が skaber kontrasten “men”. Derefter betyder 主張の範囲をもっと明確にする必要があります, at det er nødvendigt at gøre påstandens omfang tydeligere. Hele ytringen betyder derfor: “Belæggene er relevante, men påstandens omfang skal afgrænses tydeligere.”

3. 私は多すぎる質問に答えようとしていると思います。

   Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.

   私は

   jeg

   多すぎる

   for mange

   質問

   spørgsmål

   答えようとしている

   prøver at besvare

   と思います

   tror

   Uddybende forklaring

   私は betyder «jeg» i denne sætning. 私 er et almindeligt ord for «jeg», og は markerer det, man taler om. は er ikke selve pronomenet og angiver ikke alene, hvem der udfører alle efterfølgende handlinger; her er den talende den, der både prøver og mener noget. 多すぎる betyder her «for mange». Det er den form, der bruges foran 質問 og beskriver et antal, som overskrider det passende eller ønskede. Den bygger på 多い «mange»: 多い beskriver et stort antal, mens 多すぎる betyder «være for mange» eller «være overdrevent mange». Endelsen -すぎる kan også sættes efter andre beskrivende ord for at udtrykke, at noget går for langt. 質問 betyder «spørgsmål». Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på dette navneord, så formen kan betyde «et spørgsmål» eller «spørgsmål» alt efter sammenhængen. Her gør 多すぎる det klart, at der er tale om et for stort antal spørgsmål. I kombinationen 質問に答える står 質問 med partiklen に, fordi に答える betyder «svare på et spørgsmål». 答えようとしている betyder «prøver at besvare». 答えよう er volitionsformen af 答える «besvare/svare» og udtrykker her den handling, man forsøger at udføre. Sammen med とする får konstruktionen 答えようとする betydningen «forsøge at besvare»; している viser, at forsøget er i gang eller er den aktuelle situation. Mønstret kan genbruges som [volitionsform] としている, for eksempel: 説明しようとしている。 — «Jeg prøver at forklare.» と思います betyder «tror» eller «synes». と markerer det indhold, som tænkes eller menes, og 思います er den høflige nutidsform af 思う «mene/tænke». Her kommer den efter hele udsagnet 私は多すぎる質問に答えようとしている, så den talende angiver sin vurdering af dette udsagn. Et eksempel er 難しいと思います。 — «Jeg tror, det er svært.» Samlet er strukturen 私は [多すぎる質問に答えようとしている] と思います: «Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.» 多すぎる質問 er «for mange spørgsmål», 質問に答えようとしている er «prøver at besvare spørgsmål», og と思います gør hele den foregående påstand til det, taleren tror.

4. それは、テーマが興味深い一方で幅広いときによく起こります。

   Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.

   それは

   det

   テーマ

   emnet

   興味深い

   interessant

   一方で

   men / samtidig

   幅広い

   bredt

   とき

   når

   よく

   ofte

   起こります

   sker

   Uddybende forklaring

   それは består af それ (“det/den situation”) og partikl(en) は, som markerer det, der tales om. Her følger betydningen den faste oversættelse: “det” henviser til den relevante situation eller hændelse, uden at teksten alene behøver at navngive en bestemt ting. Mønsteret それは、… kan genbruges som “Det er/Det sker, når …”. テーマ er et substantiv, “emne”. Det er et lånord skrevet med katakana. Et nyttigt mønster er テーマを絞る — “at afgrænse emnet” — som også passer til næste sætning, men her står ordet som tema for beskrivelsen. 興味深い betyder her “interessant”. Det er et japansk i-adjektiv: den viste form fungerer som prædikativ, og 興味深いテーマ betyder “et interessant emne”. I en høflig nutids-/ikke-fortidsform kan det blive 興味深いです; foran et substantiv bliver det stadig 興味深い, ikke en særskilt dansk-lignende kønsform. 面白い er et almindeligt, ofte mere dagligdags alternativ til “interessant”, men det er ikke den form, der står her. 一方で er en fast kontrastforbindelse, omtrent “på den anden side” eller “samtidig med at”. Den kobler 興味深い med den efterfølgende beskrivelse og viser, at de to egenskaber gælder sammen. Mønsteret A一方でB kan bruges om “A, men samtidig B”; her er A, at emnet er interessant, og B, at det er bredt. 幅広い betyder “bredt” i betydningen omfattende eller med et stort spænd. Det er også et i-adjektiv, og den viste form kan stå foran et substantiv, som i 幅広いテーマ (“et bredt/omfattende emne”), eller som beskrivelse i en ledsætning. Det er 幅広い, ikke テーマ, der bærer den beskrivende betydning. とき betyder “tidspunkt” eller “når” og er et substantiv, der kan danne en tidskonstruktion. I …とき betyder det her “når …”: hele delen テーマが興味深い一方で幅広いとき er betingelsen/tidspunktet for det, der sker. Mønsteret Vとき kan også bruges med en verbalform, for eksempel 帰るとき — “når jeg/du tager hjem”; den præcise person må fremgå af sammenhængen. よく er et adverbium, der her betyder “ofte”. Det står før 起こります og angiver hyppighed, ikke at noget sker på en bestemt fysisk placering. I andre sammenhænge kan よく have andre funktioner, men den faste oversættelse støtter betydningen “ofte” her. 起こります er den høflige ikke-fortidsform af verbet 起こる, “at ske/opstå”. 起こる beskriver, at en hændelse indtræffer; 起こります gør udsagnet høfligt, men betyder ikke i sig selv, at hændelsen sker lige nu eller i fremtiden. Eksempel: 問題が起こります。 — “Der opstår et problem.” Samlet er strukturen: それは、[temaet er interessant, men bredt] [når] [sker ofte]. Den naturlige betydning er derfor: “Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.” それは gør situationen til samtalens tema, betingelsesleddet forklarer, hvornår det sker, よく angiver hyppigheden, og den høflige verbform 起こります afslutter udsagnet.

5. どうすれば、単純化しすぎずにテーマを絞れますか。

   Hvordan kan jeg afgrænse emnet uden at gøre det for simpelt?

   どうすれば

   hvordan kan jeg gøre det

   単純化しすぎずに

   uden at gøre det for simpelt

   テーマ

   emne

   絞れますか

   kan jeg afgrænse?

   Uddybende forklaring

   どうすれば betyder her “hvordan kan jeg gøre det?”. どう spørger til måden, mens すれば er betingelsesformen af する (“gøre”): する → すれば. Mønstret どうすれば…か bruges til at spørge, hvilken fremgangsmåde der kan føre til et ønsket resultat. 単純化しすぎずに beskriver det, man vil undgå: at gøre noget overdrevent simpelt. 単純化する betyder “at forenkle”, og すぎる efter en verbform betyder “gøre for meget”: 単純化しすぎる = “forenkle for meget”. I しすぎずに står すぎる i den negative forbindelsesform すぎず, efterfulgt af に; sammen betyder det “uden at gøre for meget”. I mere daglig stil kan samme funktion ofte udtrykkes med 単純化しすぎないで. Eksempel: 急がずに話してください。 — “Tal uden at skynde dig.” テーマ er et låneord, der her betyder “emne” eller “tema”. Det er et navneord og kan bruges med partiklen を, som i テーマを (“emnet” som det, handlingen retter sig mod). Eksempel: 研究のテーマを決めます。 — “Jeg fastlægger forskningsemnet.” 絞れますか betyder her “kan jeg afgrænse?”. Grundverbet er 絞る (“indsnævre” eller “afgrænse”; det kan også bruges om blandt andet at klemme eller presse). Dets potentialisform er 絞れる, “kunne afgrænse”, og den høflige form er 絞れます; か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Det uudtalte subjekt er ikke markeret i selve den japanske verbform, men den faste danske oversættelse angiver her talerens perspektiv: “jeg”. Eksempel: 範囲を絞れます。 — “Jeg kan afgrænse området.” Samlet forbindes どうすれば med 単純化しすぎずに og テーマを絞れますか: “Hvordan kan jeg afgrænse emnet uden at gøre det for simpelt?” テーマを絞る betyder “at afgrænse emnet”, mens 単純化しすぎずに angiver det, der skal undgås. Hele sætningen betyder derfor: “Hvordan kan jeg afgrænse emnet uden at gøre det for simpelt?”

6. 複数の資料に現れる対立点を一つ選んでください。

   Vælg én modsætning, der går igen i flere kilder.

   複数

   flere

   資料

   kilder

   現れる

   gå igen

   対立点

   modsætning

   一つ

   én

   選んでください

   vælg venligst

   Uddybende forklaring

   複数 betyder her “flere” eller “mere end én”. Det er et substantivisk ord for et antal på mere end én og står i konstruktionen 複数の + substantiv: 複数の資料 betyder “flere kilder”. の forbinder antalsudtrykket med det følgende substantiv. 資料 betyder her “kilder” eller “materialer”, nærmere bestemt de kilder, man arbejder med. Flertallet fremgår af 複数の; selve ordet 資料 har ikke en særskilt flertalsendelse i denne form. 現れる betyder her “at forekomme” eller “at gå igen”. Formen er ikke-fortid og står foran 対立点, så den beskriver et punkt, der forekommer i flere kilder: 資料に現れる対立点 — “det modsætningspunkt, der forekommer i kilderne”. Grundformen er også 現れる; i andre sammenhænge kan den betyde “vise sig” eller “komme frem”, men her er betydningen knyttet til forekomst i kilder. に markerer her de kilder, hvor forekomsten finder sted. 対立点 er et “modsætningspunkt” eller en konkret forskel, hvor synspunkter, oplysninger eller positioner står over for hinanden. Det er sammensat af 対立 (“modsætning” eller “konflikt”) og 点 (“punkt”), men i denne sætning fungerer hele 対立点 som ét substantiv. を markerer dette punkt som det, der vælges. 一つ betyder her “én” og angiver, at der skal vælges ét punkt. Tælleordet står efter den beskrivelse, som punktet allerede har fået: først “et modsætningspunkt, der forekommer i flere kilder”, derefter “ét”. Eksempel: 一つ選びます。 — “Jeg vælger én.” 選んでください er en høflig anmodning: “vælg venligst”. Verbet er 選ぶ (“vælge”); 選んで er dets te-form, og ください efter te-formen bruges til en høflig opfordring. Mønstret V-te ください kan genbruges, for eksempel 読んでください。 — “Læs venligst.” Samlet bygges sætningen sådan op: 複数の資料 (“flere kilder”) + に現れる (“som forekommer i”) + 対立点 (“modsætningspunkt”) beskriver, hvilket punkt der er tale om. を一つ markerer, at ét sådant punkt skal vælges, og 選んでください gør det til en høflig anmodning: “Vælg ét modsætningspunkt, der går igen i flere kilder.”

7. そうすれば、中心的な論点を見失わずに視点を比較できます。

   Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.

   そうすれば

   så kan … / hvis det gøres sådan

   中心的な

   central; vigtig

   論点

   hovedpointe

   見失わずに

   uden at miste

   視点

   perspektiv

   比較できます

   kan sammenligne

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “så kan …, hvis man gør det sådan”. そう henviser til den fremgangsmåde, der allerede er nævnt i den foregående sammenhæng, og -すれば er en betingelsesform af する: “hvis man gør”. Den udeladte person forstås i den faste oversættelse som jeg, men japansk behøver ikke at gentage subjektet. 中心的な betyder “central” eller “hoved-” og står foran et navneord. 中心的 er et な-adjektiv; な forbinder det med navneordet 論点. Sammenlign mønsteret 中心的な論点 — “en central hovedpointe”. Et な-adjektiv bruger altså な i denne attributive position, mens det ikke er en del af selve navneordet. 論点 betyder “hovedpointe”, “centralt spørgsmål” eller “det punkt, der diskuteres”. I denne sætning er det det centrale punkt, som man skal holde fast i. 論点を viser, at 論点 er genstanden for den følgende handling; partiklen を markerer typisk det direkte objekt. 見失わずに betyder “uden at miste”. Grundformen er 見失う, “at miste synet af” eller “at miste overblikket over”. Her er den negative form 見失わず kombineret med に, et mønster der betyder “uden at gøre …”. Derfor giver 中心的な論点を見失わずに betydningen “uden at miste den centrale hovedpointe”. Det er ikke det samme som blot fysisk ikke at se noget; med 論点 handler det om ikke at miste fokus på et vigtigt punkt. 視点 betyder “perspektiv” eller “synsvinkel”. Flertalsbetydningen “perspektiver” i den danske oversættelse kommer fra sammenhængen; formen 視点 ændres ikke nødvendigvis for at markere flertal. Eksempel: 別の視点から考えます。 — “Jeg tænker over det fra et andet perspektiv.” 比較できます betyder “kan sammenligne”. Den høflige form består her af 比較する, “at sammenligne”, og できる, “at kunne”, i høflig form: 比較できる → 比較できます. 比較 er handlingens indhold, og できます viser mulighed eller evne. Eksempel: 二つの案を比較できます。 — “Jeg kan sammenligne de to forslag.” Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば (“så, hvis man gør det sådan”) + 中心的な論点を見失わずに (“uden at miste den centrale hovedpointe”) + 視点を比較できます (“kan jeg sammenligne perspektiver”). Den samlede betydning er derfor: “Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.”

8. その焦点によって、各段落が同じ主張を支えるようになります。

   Det fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.

   その

   dette

   焦点

   fokus

   によって

   ved hjælp af; gennem

   各段落

   hvert afsnit

   同じ

   samme

   主張

   påstand

   支える

   understøtte

   ようになります

   kommer til at; bliver sådan, at

   Uddybende forklaring

   その står foran 焦点 og betyder her “det” i betydningen et allerede identificeret fokus. Formen bøjes ikke efter køn eller tal; den peger attributivt på et navneord. Eksempel: その方法 betyder “den metode”. 焦点 er navneordet “fokus” eller “brændpunkt”. I denne sætning er det det fokus, som den faste oversættelse omtaler. Det kan også bruges mere abstrakt om det centrale emne i en tekst. によって angiver her det middel eller grundlag, som noget sker ved: ved hjælp af eller gennem dette fokus. Den samme form kan i andre sammenhænge markere en aktør i en passiv konstruktion eller variation afhængigt af noget, men her er middel-/grundlagslæsningen den relevante. Eksempel: この方法によって問題を解決します。 — “Vi løser problemet ved hjælp af denne metode.” 各段落 betyder “hvert afsnit”. 各 angiver hvert enkelt medlem af en gruppe, mens 段落 betyder “afsnit”. Eksempel: 各段落を確認します。 — “Jeg gennemgår hvert afsnit.” 同じ betyder “samme” og beskriver her 主張. Det bruges foran et navneord uden en særlig bøjningsendelse for køn eller tal. Eksempel: 同じ問題 — “det samme problem”. 主張 er navneordet “påstand” eller “synspunkt”. Her er det den påstand, som afsnittene skal understøtte. Eksempel: 主張を明確にします。 — “Jeg tydeliggør påstanden.” 支える er grundformen af verbet “at understøtte” eller “at støtte”. I den aktuelle konstruktion står det i ordbogsform foran ようになります; det er altså 支える, ikke 主張, der bærer verbets form. Eksempel: 証拠が主張を支える。 — “Evidensen understøtter påstanden.” ようになります består her af 支えるようになる: “komme til at være sådan, at man understøtter” eller “begynde at understøtte”. なる betyder “blive”, og なります er den høflige ikke-fortidsform. Konstruktionen beskriver en overgang til en ny tilstand eller funktion; den gør ikke alene udsagnet til en simpel nutidsbeskrivelse. Samlet er strukturen その焦点によって (“gennem det fokus”), 各段落が (“hvert afsnit”), 同じ主張を支える (“understøtter den samme påstand”) og ようになります (“kommer til at gøre det/bliver sådan, at det gør det”). Hele udsagnet betyder derfor, at det pågældende fokus får hvert afsnit til at komme til at understøtte den samme påstand.