Ansvarlig parafrasering og kildehenvisning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 自分の言い換えが、出典に近すぎるままになっているのではないかと心配です。

   Jeg er bekymret for, at mine parafraser stadig ligger for tæt på kilderne.

   自分の

   mine egne

   言い換え

   parafraser

   出典

   kilde(r)

   近すぎる

   for tæt

   ままになっている

   blive ved med at være sådan

   のではないか

   om det mon ikke …

   心配です

   jeg er bekymret

   Uddybende forklaring

   自分の betyder her “mine egne”. 自分 kan bruges om en selv, men formen angiver ikke alene, at personen er taleren; det er den faste oversættelse og sammenhængen her, der identificerer ejeren. Mønstret 自分の + substantiv kan genbruges om noget, der hører til eller er knyttet til en selv. 言い換え er et substantiv med betydningen “parafrase” eller “omformulering”. Det hænger sammen med verbet 言い換える “at omformulere”; 言い換え er den nominale form, ikke et selvstændigt produktivt suffiks -え, der altid gør et ord til et navneord. Eksempel: 文を言い換える。 — “Jeg omformulerer sætningen.” 出典 betyder “kilde” i betydningen det værk eller materiale, som noget stammer fra. Japansk markerer normalt ikke ental eller flertal i selve formen, så oversættelsen bruger “kilderne”. Det er ikke det samme som 原因, der betyder “årsag”. Eksempel: 出典を確認する。 — “Jeg kontrollerer kilden.” 近すぎる betyder her “være for tæt”. Grundformen er 近い “tæt/nær”, og すぎる føjes til adjektivets stamme for at vise, at graden overskrider det passende: 近すぎる = “være for tæt”. Det samme mønster ses i 高すぎる — “være for dyr/høj”, afhængigt af sammenhængen. Her beskriver formen forholdet til kilden eller kilderne. ままになっている viser, at noget fortsat er i en bestemt tilstand. まま angiver, at tilstanden bevares, mens なっている her udtrykker den bestående tilstand. Sammen med 近すぎる betyder det, at parafraserne stadig er for tætte. Eksempel: 窓が開いたままになっている。 — “Vinduet står stadig åbent.” のではないか gør det foregående indhold til en usikker overvejelse: “om det mon ikke er sådan, at …”. Mønstret …のではないかと心配する kan genbruges som “bekymre sig for, om …”. Her kommer indholdet om parafrasernes fortsatte nærhed til kilderne før denne konstruktion. 心配です betyder “jeg er bekymret”. 心配 fungerer her som substantiv eller na-adjektiv, og です giver en høflig, nutidsorienteret formulering. Eksempel: 結果が心配です。 — “Jeg er bekymret for resultatet.” Samlet er 自分の言い換え “mine parafraser”, og 出典に近すぎる betyder “at være for tæt på kilderne”. ままになっている tilføjer, at denne tilstand fortsætter, mens のではないかと心配です udtrykker bekymring over, om det er tilfældet. Hele betydningen er derfor: “Jeg er bekymret for, at mine parafraser stadig ligger for tæt på kilderne.”

2. 有効な確認方法は、文の構造が変わっているかどうかです。

   En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.

   有効な

   nyttig; effektiv

   確認方法

   testmetode; måde at kontrollere på

   文

   sætning

   構造

   struktur

   変わっている

   er ændret

   かどうか

   om ... eller ej

   です

   er

   Uddybende forklaring

   有効な beskriver 確認方法: noget, der virker eller er nyttigt til formålet. Det er attributivformen af na-adjektivet 有効だ; な står foran et substantiv. Som prædikat kan man fx sige この方法は有効です — »Denne metode er effektiv«. 確認方法 er en sammensætning af 確認 »kontrol, bekræftelse« og 方法 »metode, måde«. Her betyder den en metode til at kontrollere noget. Eksempel: 確認方法を考えます。 — »Jeg overvejer en kontrolmetode.« 文 betyder »sætning«. I 文の構造 forbinder partiklen の substantiverne: 文 fungerer som bestemmelse til 構造, altså »sætningens struktur« eller »strukturen i en sætning«. 構造 betyder »struktur«, altså hvordan dele er organiseret i forhold til hinanden. Eksempel: 文の構造を分析します。 — »Jeg analyserer sætningens struktur.« 変わっている kommer fra det intransitive verbum 変わる »forandre sig, blive anderledes«. Formen ている viser her en gældende tilstand som resultat af en forandring: strukturen er nu anderledes. Den angiver ikke i sig selv, hvem der eventuelt forårsagede forandringen. Eksempel: 構造が変わっています。 — »Strukturen er ændret.« かどうか gør udsagnet til et indlejret ja-eller-nej-spørgsmål: »om ... eller ej«. Det står efter hele indholdet 文の構造が変わっている, ikke kun efter ét enkelt ord. Eksempel: 正しいかどうか確認します。 — »Jeg kontrollerer, om det er korrekt.« です er den høflige kopula, som afslutter udsagnet og svarer her til »er«. Den gør hele vurderingen høflig; den er ikke selve betydningen »nyttig« eller »ændret«. Samlet er strukturen 有効な確認方法は、[文の構造が変わっているかどうか]です: »En nyttig testmetode er, om sætningens struktur er blevet ændret.« は markerer 有効な確認方法 som emnet, og den indlejrede かどうか angiver, hvad testen består i at afgøre.

3. 私はときどき語彙は変えますが、元の論理はそのままにしています。

   Nogle gange ændrer jeg ordvalget, men bevarer den oprindelige logik.

   私は

   jeg

   ときどき

   nogle gange

   語彙

   ordvalg

   変えます

   ændrer

   元の

   oprindelig

   論理

   logik

   そのままにしています

   bevarer uændret

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtalets emne. は markerer emnet, mens 私 er den førstepersonsform, der henviser til taleren. Mønstret Aは ... kan bruges til at sætte A som emne: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” ときどき betyder “nogle gange” og angiver, at noget sker lejlighedsvis. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: ときどき本を読みます。 — “Jeg læser nogle gange bøger.” 語彙 betyder her “ordvalg” eller “vokabular”. I denne sætning præciserer oversættelsen, at det er ordvalget, der ændres. 語彙は gør 語彙 til emnet for den følgende ændringshandling; は står ikke inde i det valgte citat, men forbinder dette emne med resten af udsagnet. 変えます er den høflige ikke-fortidsform af 変える, “at ændre”. Formen bruges her om en nuværende eller gentagen praksis, ikke nødvendigvis om én bestemt fremtidig ændring. 変える er et transitivt verbum: nogen ændrer noget. Eksempel: 表現を変えます。 — “Jeg ændrer formuleringen.” 元の består af 元 i betydningen “oprindelig” eller “tidligere udgangspunkt” plus の, som forbinder det med det efterfølgende navneord. Her betyder det “oprindelige” og beskriver 論理; det er ikke selve navneordet 論理. 論理 betyder “logik”, altså den logiske sammenhæng eller opbygning i det, der omtales. Det er et navneord og ændrer ikke form her. Eksempel: 論理を確認します。 — “Jeg kontrollerer logikken.” そのままにしています udtrykker, at noget holdes eller bevares i samme tilstand. そのまま betyder “som det er” eller “uændret”, にする betyder at få eller holde noget i en bestemt tilstand, og しています er den høflige form af している, som her beskriver en igangværende eller vedvarende tilstand. Det betyder derfor ikke blot “gør”, men “bevarer som det er”. Eksempel: ドアをそのままにしています。 — “Jeg lader døren være, som den er.” が mellem 変えます og 元の論理はそのままにしています forbinder to dele med kontrast: ordvalget ændres, men den oprindelige logik bevares. Hele udsagnet kan således samles som: “Nogle gange ændrer jeg ordvalget, men jeg bevarer den oprindelige logik.” Den høflige stil i 変えます og しています gør formuleringen passende i en neutral eller formel forklaring.

4. そうすると、その言い換えはまだ出典に頼りすぎているかもしれません。

   Så kan parafrasen stadig være for stærkt afhængig af kilden.

   そうすると

   så; hvis det er sådan

   その

   den pågældende

   言い換え

   omskrivning; parafrase

   まだ

   stadig; endnu

   出典

   kilde

   頼りすぎている

   være for afhængig af; stole for meget på

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der netop er blevet sagt. Mønstret そうすると、… bruges ofte til at præsentere en følge eller konklusion: そうすると、時間が足りません。 — “Så er der ikke tid nok.” Det er ikke i sig selv en tidsangivelse. その står foran et substantiv og peger på den relevante eller allerede omtalte ting. Her afgrænser det 言い換え: “den pågældende parafrase”. Formen ændres ikke efter køn eller tal, fordi japansk ikke markerer disse kategorier på denne demonstrative i denne brug. Et andet almindeligt mønster er この本 — “denne bog” — om noget, der præsenteres tættere på taleren. 言い換え er substantivet “omskrivning/parafrase”. Det hænger sammen med verbet 言い換える, “at omformulere”, hvor 言い換え er den nominale form, der bruges som et selvstændigt substantiv. I eksemplet 表現を言い換える betyder verbet “at omformulere et udtryk”; i den faste sætning er det selve parafrasen, ikke handlingen, der beskrives. まだ betyder her “stadig”: tilstanden gælder fortsat på det tidspunkt, der tales om. Det kan også betyde “endnu” i en nægtet eller uafsluttet situation, men den betydning er ikke nødvendig her. Eksemplet まだ終わっていません。 betyder “Det er ikke færdigt endnu.” 出典 betyder “kilde”, især den kilde eller reference, som oplysninger eller formuleringer bygger på. Det er et substantiv; 出典を確認する betyder “at kontrollere kilden”. Det bør ikke forveksles med 原因, “årsag”, som betegner det, der forårsager noget, ikke nødvendigvis en tekstlig kilde. 頼りすぎている beskriver her en fortsat tilstand: at være for afhængig af noget. Grundverbet er 頼る, “at støtte sig til” eller “at være afhængig af”. すぎる efter verbets forbindelsesform betyder “at gøre for meget”; 頼りすぎる er derfor “at støtte sig for meget til”. Endelsen ている fremstiller tilstanden som gældende nu: 出典に頼りすぎている — “være for afhængig af kilden”. Partiklen に markerer her det, man støtter sig til. かもしれません udtrykker mulighed med høflig stil: “måske” eller “kan være”. Det gør udsagnet mindre sikkert end en direkte konstatering. Mønstret Nかもしれません kan bruges efter et substantiv, mens Vかもしれません kan bruges efter en verbform; i begge tilfælde er betydningen, at noget er muligt. Her gælder muligheden hele påstanden om parafrasens afhængighed. Samlet bliver strukturen その言い換えは — “hvad angår den pågældende parafrase” — efterfulgt af まだ出典に頼りすぎている — “stadig er for afhængig af kilden” — og til sidst かもしれません — “måske/kan være”. Hele udsagnet betyder derfor: “Så kan parafrasen stadig være for stærkt afhængig af kilden.”

5. 下書きを始める前に、記事を閉じておいたほうがよさそうです。

   Jeg bør nok lukke artiklen, før jeg skriver et udkast.

   下書き

   udkast

   始める

   begynde

   前に

   før

   記事

   artikel

   閉じて

   lukke

   ておいたほうがよさそうです

   det virker bedst at gøre det på forhånd

   Uddybende forklaring

   下書き betyder her et udkast. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 下書きを始める — »begynde på et udkast«. I den faste sætning er det dette udkast, der skal begyndes på; det siger ikke i sig selv noget om, hvem der gør det. 始める betyder »begynde« eller »starte« og er grundformen. Her står det som 始める foran 前に, fordi en handling i grundform + 前に betyder »før man gør handlingen«: 読む前に = »før man læser«. Sammen med 下書きを bliver betydningen »før jeg begynder at skrive et udkast« i den givne oversættelse. 前に betyder »før« i denne tidslige konstruktion. 前 er »før/tidligere« eller »foran«, og partiklen に gør forbindelsen til et tidspunkt eller en handling. Her markerer det, at lukningen skal ske før den nævnte begyndelse. 記事 betyder »artikel«. I 記事を markerer を, at artiklen er det direkte objekt for den følgende handling. 記事を閉じる betyder »lukke artiklen«; を er ikke en del af selve navneordet. 閉じて er te-formen af 閉じる, »lukke«. Te-formen forbinder verbet med おく i konstruktionen Vておく. Her betyder 閉じておく, at man lukker artiklen på forhånd eller lader den være lukket med det relevante formål. Den observerede form 閉じて betyder derfor ikke alene hele »bør nok lukke«; den får denne funktion gennem den efterfølgende konstruktion. ておいたほうがよさそうです bygger på Vておく + ほうがいい + そうです. おく er her hjælpeverbet i ておく, ikke hovedbetydningen »stille/lægge«. Formen おいた er fortidsformen af おく, og i 閉じておいた viser den en på forhånd udført eller etableret handling. ほうがいい bruges til at sige, at én mulighed er bedre eller tilrådelig; よさそうです gør vurderingen forsigtig og betyder her »det virker bedst« eller »det ser ud til at være bedst«. Den høflige afslutning です gør udsagnet passende neutralt og høfligt. Hele strukturen er 下書きを始める前に (»før jeg begynder at skrive et udkast«) + 記事を閉じておいたほうがよさそうです (»det virker bedst, at jeg lukker artiklen på forhånd«). Samlet bliver betydningen: »Jeg bør nok lukke artiklen, før jeg skriver et udkast.«

6. そうすれば、自分の言葉でその考えを組み立て直さざるを得なくなることがあります。

   Det kan tvinge dig til at genskabe idéen med dine egne formuleringer.

   そうすれば

   så; hvis man gør det

   自分の

   ens egen

   言葉

   ord; formuleringer

   その

   den; det

   考え

   idé

   組み立て直さざるを得なくなる

   blive nødt til at genskabe

   ことがあります

   det sker nogle gange

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det, så” eller “derved”. そう henviser til den handling, der netop er nævnt i sammenhængen, og すれば er betingelsesformen af する. Mønstret 〜すれば kan genbruges som “hvis man gør …”. 自分の betyder “ens egen” og står foran et navneord. 自分 er et refleksivt ord, hvis konkrete henvisning afhænger af sammenhængen; i den faste oversættelse er det læserens egne formuleringer. 自分の言葉で betyder derfor “med ens egne ord/formuleringer”. Partiklen で markerer her det middel eller den måde, noget gøres på. 言葉 betyder her “ord” i betydningen den måde, man selv formulerer noget på, ikke blot ét enkelt ord. Et nyttigt mønster er 自分の言葉で説明する, “forklare med sine egne ord”. その betyder “den/det pågældende” og peger på noget, der allerede er identificeret i sammenhængen. 考え betyder “idé” eller “tanke”. Sammen er その考え “idéen”. その ændrer ikke selve navneordets form; det markerer blot, at idéen er bestemt ud fra konteksten. 組み立て直さざるを得なくなる er en tæt grammatisk konstruktion. Det nyttige grundpar er 組み立て直す, “bygge/sammensætte igen” eller her “genskabe”, hvor 直す tilføjer betydningen “gøre om på ny”. I den observerede form kommer さ fra den negative form, som forbindes med ざるを得ない: “ikke kunne undgå at …” eller naturligt “være nødt til at …”. 得なくなる gør dette til “komme til at være nødt til at …”. Derfor betyder hele sekvensen “blive nødt til at genskabe”. I 組み立て直さざるを得なくなる er det den underforståede person, der må udføre handlingen; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Den faste danske oversættelse identificerer denne person som “dig”. Konstruktionen V-ざるを得ない er en formel skriftlig måde at sige, at man ikke har noget realistisk valg: 行かざるを得ない betyder “være nødt til at tage af sted”. ことがあります føjer betydningen “det sker nogle gange” eller “der findes tilfælde, hvor …” til den foregående situation. Her gør det udsagnet mindre absolut: situationen kan få dig til at genskabe idéen, men det fremstilles som noget, der kan ske, ikke som noget der sker hver gang. Samlet betyder sætningen: “Hvis man gør det, kan det nogle gange tvinge dig til at genskabe idéen med dine egne formuleringer.” そうすれば angiver betingelsen, 自分の言葉で angiver måden, その考えを angiver det, der genskabes, og 組み立て直さざるを得なくなることがあります siger, at man i nogle tilfælde ender med ikke at kunne undgå denne handling.

7. 私は、表現が異なっていても、主張には出典を示すべきです。

   Jeg bør også angive kilder til påstande, selv når formuleringen er anderledes.

   私は

   jeg (som emne)

   表現

   formulering

   異なっていても

   selv om det er anderledes

   主張

   påstand

   出典

   kilde

   示すべきです

   bør angive

   Uddybende forklaring

   私は består af pronomenet 私 ("jeg") og partiklen は. 私 er et førstepersonspronomen; japansk markerer ikke grammatisk ental i denne form, men her henviser det til taleren. は markerer taleren som sætningens emne. I en anden sammenhæng kan samme mønster sætte et andet emne i fokus, for eksempel 私は学生です — "Jeg er studerende." 表現 er et substantiv med betydningen "formulering" eller "udtryksmåde". Det kan bruges om den måde, en idé eller meddelelse er formuleret på. Et nært, men bredere ord er 言葉 ("ord" eller "formuleringer"); de er ikke altid udskiftelige. 異なっていても betyder her "selv når den er anderledes". Grundformen er 異なる, "at være forskellig". Formen 異なっている beskriver en aktuel eller relevant tilstand: noget er forskelligt. Endelsen ても gør denne tilstand indrømmende: "selv om/selv når ...". Eksempel: 方法が異なっていても、結果を比較できます。— "Selv når metoderne er forskellige, kan man sammenligne resultaterne." I den faste sætning er det formuleringen, der beskrives som anderledes; det ændrer ikke den efterfølgende pligt til at angive kilde. 主張 er et substantiv, "påstand" eller "fremsat synspunkt". Det kan betegne indhold, som man hævder, og ikke selve formuleringen. Et eksempel er その主張を検討します。— "Jeg undersøger den påstand." 出典 er et substantiv, "kilde" i betydningen den oprindelige kilde eller reference til et udsagn. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne form, så den kan i sammenhængen svare til både "kilde" og "kilder". Det er ikke nødvendigvis det samme som 資料, som mere generelt kan betyde "materiale" eller "dokument". 示すべきです betyder "bør angive" i denne sætning. Grundformen for det leksikalske verbum er 示す, "at vise" eller, med en kilde som objekt, "at angive/anføre". Her står det efterfulgt af べき: 示すべき, et mønster for, hvad man bør gøre. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve verbet, der betyder "bør". Eksempel: 出典を示すべきです。— "Man bør angive kilden." I kombination markerer は i 私は taleren som emne. 表現が異なっていても er den indrømmende betingelse "selv når formuleringen er anderledes"; が markerer 表現 som det, der er forskelligt. 主張には knytter 主張 til handlingen og fremhæver påstande som det område, hvor kildehenvisningen gælder; に er her ikke en del af substantivet 主張. 出典を示すべきです siger, at taleren bør angive kilden eller kilderne, hvor を markerer 出典 som det, der angives. Samlet betyder utterancen: "Jeg bør også angive kilder til påstande, selv når formuleringen er anderledes."

8. それは不可欠です。考えにも出典を示す必要があるからです。

   Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.

   それは

   det / hvad det angår

   不可欠です

   er afgørende

   考え

   idé / tanke

   にも

   også for / også til

   出典

   kilde

   示す

   vise / angive

   必要

   nødvendighed / behov

   からです

   fordi

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og partikel は. それ er et demonstrativt pronomen, og は gør det til samtaleemnet; her gengives det som “det”. Den konkrete genstand, som それ henviser til, er ikke nærmere identificeret i selve sætningen. 不可欠です betyder her “er afgørende” eller “er uundværligt”. 不可欠 er et な-adjektiv, og です giver en høflig prædikativ afslutning. Et nyttigt mønster er Xは不可欠です — “X er afgørende”. Eksempel: 確認は不可欠です。 — “Kontrol er afgørende.” 考え er et substantiv med betydningen “idé” eller “tanke”; i denne sætning er den relevante betydning “idéer”. Det er en anden anvendelse end for eksempel en persons konkrete mening i en bestemt situation, selv om samme ord kan dække begge dele. にも består af に og も. に markerer her det, som handlingen retter sig mod, og も føjer betydningen “også” til: “også for idéer”. Mønstret Xにも kan derfor bruges, når X føjes til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Her siger oversættelsen specifikt, at idéer også kræver kildehenvisning. 出典 er et substantiv for en kilde eller kildehenvisning, altså stedet eller værket, som oplysninger kommer fra. Det er ikke selve handlingen “at angive”; den handling udtrykkes af 示す. 示す er verbets grundform og betyder “vise” eller “angive”. Her står det efter 出典を, så 出典 er det, der angives: “angive en kilde”. Grundformen kan stå foran et substantiv i mønstret V-辞書形 + 必要, som i 出典を示す必要 — “behovet for at angive en kilde”. Eksempel: 資料の出典を示す。 — “Jeg angiver kilden til materialet.” 必要 betyder “behov” eller “nødvendighed”. I mønstret V必要がある betyder det, at der er behov for at gøre noget: 出典を示す必要がある — “det er nødvendigt at angive en kilde”. 必要 fungerer her som substantivet i denne konstruktion, mens ある udtrykker, at behovet findes; ある er ikke med i den valgte korte frase, men indgår i den større sætning. からです markerer en årsag og kan gengives som “fordi det er ...”. から indleder forklaringen på det, der står før, og です giver en høflig afslutning. Mønstret ...からです bruges ofte til at forklare en forudgående påstand. Eksempel: 重要だからです。 — “Det er, fordi det er vigtigt.” Samlet er opbygningen それは不可欠です — “Det er afgørende” — efterfulgt af årsagsforklaringen 考えにも出典を示す必要があるからです — “fordi der også er behov for at angive kilder til idéer”. Hele utterancen betyder derfor: “Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.”