At håndtere præstationsangst gennem struktur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 内容は分かっていますが、発表すると考えが散らかってしまいます。

   Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger, bliver mine tanker spredte.

   内容

   indhold; materiale

   分かっています

   kender; ved

   発表する

   fremlægge; præsentere

   考え

   tanke

   散らかってしまいます

   ender med at blive spredte

   Uddybende forklaring

   内容 betyder her det indhold eller materiale, som talen handler om. Det er et substantiv og kan bruges bredt om indholdet i fx en tekst, en undervisning eller en præsentation. Eksempel: 内容を確認します。 – »Jeg tjekker indholdet.« 分かっています bygger på verbet 分かる (»forstå; vide«). Formen 分かっています viser en tilstand, der allerede gælder: taleren har forstået eller kender indholdet. 分かる bruges typisk med が, som i 内容が分かります; det er ikke det samme mønster som et direkte objekt med を. I denne sætning er 内容は emnet, markeret med は, og 分かっています siger, at taleren har styr på det. Eksempel: 質問の答えが分かっています。 – »Jeg kender svaret på spørgsmålet.« 発表する er verbet »at fremlægge; præsentere«. Det består af substantivet 発表 (»fremlæggelse; præsentation«) og する (»gøre«), som sammen danner et verbum. Den viste form する er ordbogsformen og kan fx bruges efter と i en tids- eller betingelseskonstruktion. Eksempel: 明日、研究を発表する。 – »I morgen fremlægger jeg min forskning.« 考え er substantivet »tanke; idé«. Her identificerer den danske oversættelse tankerne som talerens, men japansk viser ikke et særskilt ejestedord i dette udtryk. Formen hænger sammen med verbet 考える (»at tænke; overveje«), men 考え fungerer her som et substantiv. Eksempel: 新しい考えがあります。 – »Jeg har en ny idé.« 散らかってしまいます beskriver, at noget bliver rodet, uordnet eller spredt. Det centrale verbum er det intransitive 散らかる, så 考えが散らかる fremstiller tankerne som noget, der selv kommer i en uordnet tilstand; det er ikke den transitive form 散らかす »gøre noget rodet«. 〜てしまう i 散らかってしまいます markerer, at resultatet indtræffer, ofte med en uønsket eller beklagelig nuance. ます gør formen høflig. Eksempel: 机の上が散らかってしまいました。 – »Skrivebordet er endt med at blive rodet.« Mellem delene står が efter 考え, og det markerer det, der kommer i den tilstand, som 散らかる beskriver. 発表すると betyder her »når jeg fremlægger«: と forbinder handlingen 発表する med det resultat, der følger. が efter 分かっています fungerer som en kontrastmarkør, så 内容は分かっていますが betyder »jeg kender godt indholdet, men …«. Det implicitte subjekt i begge verbaludtryk forstås som taleren, hvilket stemmer med den faste oversættelse. Samlet betyder sætningen: »Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger, bliver mine tanker spredte.« Den kontrastive struktur er A は分かっていますが、B と C てしまいます: taleren har styr på A, men under B opstår det uønskede resultat C.

2. 十分に準備していても、不安によって発表の構成が乱れることがあります。

   Nervøsitet kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

   十分に

   tilstrækkeligt; grundigt

   準備していても

   selv når man er forberedt

   不安によって

   på grund af nervøsitet

   発表

   præsentation; fremlæggelse

   構成

   struktur; opbygning

   乱れる

   blive forstyrret eller uordnet

   ことがあります

   kan forekomme; sker undertiden

   Uddybende forklaring

   十分に betyder her “tilstrækkeligt” eller “grundigt”. Det er adverbiet til 十分な/十分だ og beskriver, i hvilken grad man forbereder sig. Mønsteret 十分に + verbum kan genbruges: 十分に確認します。 — “Jeg tjekker det grundigt.” 準備していても bygger på 準備する — “at forberede sig”. している viser en igangværende eller opnået tilstand, og ても tilføjer betydningen “selv om/selv når”. Derfor betyder hele formen her “selv når man er forberedt”; 十分に bidrager med betydningen “godt” eller “tilstrækkeligt”. Eksempel: 早く準備していても、緊張することがあります。 — “Selv hvis man har forberedt sig tidligt, kan man blive nervøs.” 不安によって består af substantivet 不安 — “uro” eller “nervøsitet” — og によって, som her angiver årsag: “på grund af nervøsitet”. によって bruges også i andre sammenhænge, blandt andet om middel eller ophav, men i denne sætning er årsagen den relevante funktion. En enklere årsagsform er ofte 不安で: 不安で声が小さくなります。 — “Min stemme bliver lav på grund af nervøsitet.” 発表 er substantivet “præsentation” eller “fremlæggelse”. Det hænger sammen med verbet 発表する — “at præsentere/fremlægge”. Substantivet kan stå foran する for at danne verbet: 来週、発表します。 — “Jeg holder en præsentation i næste uge.” 構成 betyder “struktur” eller “opbygning”, her strukturen i en præsentation. I 発表の構成 forbinder の de to substantiver: “præsentationens struktur”. Eksempel: 発表の構成を見直します。 — “Jeg gennemgår præsentationens opbygning igen.” 乱れる er et intransitivt verbum: noget bliver uordnet eller forstyrret. I denne sætning er 構成 det, der bliver uordnet. Den transitive form 乱す betyder at bringe noget i uorden og har typisk en aktør, der gør det. Eksempel: 話の順番が乱れました。 — “Rækkefølgen i forklaringen blev forstyrret.” ことがあります efter verbets grundform udtrykker, at noget undertiden forekommer eller kan ske. Her er det 乱れることがあります: “det kan ske, at [strukturen] bliver uordnet”. Det er forskelligt fra Vたことがあります, som betyder, at man har oplevet at gøre noget før. Samlet betyder sætningen: “Selv når man er godt forberedt, kan nervøsitet forstyrre strukturen i en præsentation.” ても markerer kontrasten mellem god forberedelse og det mulige resultat, によって angiver nervøsitet som årsag, og ことがあります gør udsagnet generelt og ikke knyttet til én bestemt hændelse. Formen er neutral og passer godt til en forklaring af en almindelig situation.

3. 複雑な話のつなぎを、つい急いでしまいます。

   Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

   複雑な

   kompleks

   話

   sag; samtale

   つなぎ

   overgang; forbindelse

   つい

   kommer til at; uden helt at ville

   急いでしまいます

   ender med at skynde mig

   Uddybende forklaring

   複雑な beskriver 話 og betyder her, at talen eller indholdet er komplekst. Det er den attributive form af na-adjektivet 複雑だ: foran et substantiv bruges 複雑な, mens en prædikativ formulering kan være 話は複雑だ ("talen er kompleks"). 話 betyder her en tale, et emne eller indholdet i en samtale; sammen med つなぎ handler det i denne kontekst om overgangene i en tale. Som selvstændigt ord kan 話 også betyde en samtale eller en fortælling, men den bredere betydning bør vælges ud fra sammenhængen. I 話のつなぎ forbinder の de to substantiver: 話 angiver, hvilken tale eller hvilket indhold overgangene hører til. つなぎ er et substantiv for en overgang eller forbindende del. Det kan bruges om det, der binder dele af en tale, tekst eller samtale sammen. Et nyttigt mønster er AのB, "B i/til/fra A", hvor den præcise danske præposition afhænger af relationen. つい viser, at handlingen sker næsten automatisk eller uden at personen helt har til hensigt det. Her betyder det, at taleren har tendens til at skynde sig, ikke at handlingen nødvendigvis er bevidst planlagt. 急いでしまいます bygger på verbet 急ぐ, "at skynde sig". 急いで er て-formen af 急ぐ, og しまいます er den høflige ikke-fortidsform af しまう efter et andet verbum. Mønstret Vてしまう kan blandt andet vise, at noget bliver gjort færdigt, eller at det sker beklageligt eller utilsigtet. Sammen med つい fremhæver det her den utilsigtede tendens: "ender med at skynde sig". Den høflige form -ます gør udsagnet høfligt; den betyder ikke i sig selv, at handlingen foregår lige nu. Hele strukturen er 複雑な話のつなぎを + つい + 急いでしまいます. を markerer overgangene som det, handlingen retter sig mod, og den udeladte taler forstås som "jeg" i den faste oversættelse. Derfor bliver betydningen: "Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange."

4. ノートでつなぎの部分を目立たせると、役に立つかもしれません。

   Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

   ノート

   noter

   つなぎ

   overgang

   部分

   del eller afsnit

   目立たせる

   fremhæve

   役に立つ

   være nyttig

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   ノート betyder her “noter” og kan på japansk også bruges om en notesbog eller et hæfte. Partiklen で viser her det middel eller sted, der forbindes med handlingen: ノートで kan derfor forstås som “i/ved hjælp af noterne”. Eksempel: ノートでまとめます。— “Jeg samler det i mine noter.” つなぎ betyder her en overgang eller et forbindende led. I den foregående kontekst understøtter ordet betydningen “overgange” i en mere kompleks fremstilling. Det kan også bruges om selve det, der forbinder to dele; betydningen afhænger af sammenhængen. Eksempel: 話のつなぎを考えます。— “Jeg overvejer overgangene i talen.” 部分 betyder “del” eller “afsnit”. I つなぎの部分 betyder の, at つなぎ beskriver hvilken slags del der menes: “den del, der er overgang”. Eksempel: 難しい部分を練習します。— “Jeg øver den vanskelige del.” 目立たせる betyder “at få noget til at skille sig ud” eller “at fremhæve noget”. Den observerede form er et transitivt verbum i betydningen “gøre noget iøjnefaldende”. Det hænger sammen med 目立つ, “skille sig ud”, som er intransitivt: 目立つ beskriver, at noget selv skiller sig ud, mens 目立たせる beskriver, at nogen får det til at skille sig ud. Eksempel: 大事な言葉を目立たせます。— “Jeg fremhæver de vigtige ord.” Efter つなぎの部分 står と, som her forbinder betingelsen med resultatet: “hvis/når man fremhæver overgangsdelene”. Det er ikke en del af ordet 目立たせる, men markerer, hvad der udløser den efterfølgende mulighed. 役に立つ er et fast udtryk, der betyder “være nyttig” eller “hjælpe”. Substantivet 役 betyder her en funktion eller nytte, og 立つ er den observerede verbform “stå”; tilsammen fungerer 役に立つ som udtrykket “være til nytte”. Eksempel: この方法は役に立ちます。— “Denne metode er nyttig.” かもしれません til sidst gør udsagnet usikkert eller forsigtigt: “måske”. Det står efter den form, som indholdet bygger på, her 役に立つ, og den høflige slutning ません gør hele udsagnet høfligt. Det betyder ikke, at taleren fastslår, at metoden hjælper, men at det er en mulig vurdering. Samlet er strukturen: ノートで “i/ved hjælp af noterne” + つなぎの部分 “overgangsdelene” + 目立たせると “hvis/når man fremhæver” + 役に立つかもしれません “kan det måske være nyttigt”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.” Den japanske sætning angiver ikke i sig selv et særskilt japansk possessiv for “dine”; den faste oversættelse giver den tilsigtede læsning af noterne.

5. 難しい部分だけをリハーサルするのもよいかもしれません。

   Jeg kunne også kun øve de vanskelige afsnit.

   難しい

   vanskelig

   部分

   del; afsnit

   だけ

   kun; alene

   リハーサルする

   øve; lave prøve

   のもよいかもしれません

   det kan også være en god idé

   Uddybende forklaring

   難しい betyder her “vanskelig” og er et い-adjektiv. Formen står attributivt foran 部分 og beskriver, hvilke dele der menes. Grundformen er også 難しい; en nyttig kontrast er 易しい “let”. Eksempel: 難しい問題 betyder “et vanskeligt problem”. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et tælleligt navneord, som kan bruges om en afgrænset del af noget større. I denne sætning står det efter 難しい, så udtrykket 難しい部分 betyder “vanskelige dele/afsnit”. だけ betyder “kun” og begrænser her 難しい部分: det er kun de vanskelige dele, der skal øves. Mønstret Aだけ kan genbruges som “kun A”. Det er ikke selve 部分, der udtrykker begrænsningen; den kommer fra partiklen だけ. リハーサルする er et verbum dannet af låneordet リハーサル “prøve/gennemgang” og する “gøre”. Den observerede form er ikke-bøjede nutids-/opslagsform og betyder her “øve” eller “lave en prøve”. I sætningen tager verbet objektet markeret med を: 部分だけをリハーサルする. Eksempel: 発表をリハーサルする betyder “at øve præsentationen”. のもよいかもしれません gør udsagnet forsigtigt og tilføjer betydningen “det kan også være en god idé”. の gør den foregående handling til noget, man vurderer; も betyder “også”; よい betyder “godt” eller “acceptabelt”; og かもしれません udtrykker mulighed i høflig form, omtrent “måske”. Her er の ikke et frit navneord, men nominaliserer handlingen リハーサルする. Samlet er strukturen 難しい部分だけをリハーサルする — “kun at øve de vanskelige dele” — efterfulgt af のもよいかもしれません, “kan også være en god idé”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan også være en god idé kun at øve de vanskelige dele.”

6. それは効率的ですね。すべての部分に同じだけ練習が必要なわけではありませんから。

   Det er effektivt, fordi ikke alle dele behøver lige meget øvelse.

   それは

   det

   効率的

   effektiv

   ですね

   det er ... jo

   すべて

   alle

   部分

   del

   同じだけ

   lige meget

   練習

   øvelse

   必要

   nødvendig

   わけではありません

   det er ikke sådan, at ...

   から

   fordi

   Uddybende forklaring

   それは er et demonstrativt pronomen med emnetema: “det” eller “hvad det angår”. Den konkrete henvisning identificeres ikke entydigt af den faste sætning, så formen kan genbruges om noget, der allerede er kendt i situationen. は markerer temaet; det er ikke selve pronomenets betydning. 効率的 betyder her “effektiv”. Det er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 効率的な, mens det efterfølges af です i denne sætning. Et eksempel er 効率的な方法です。 — “Det er en effektiv metode.” ですね afslutter vurderingen og søger eller markerer en fælles bekræftelse: omtrent “det er ... , ikke?” eller “det er ... jo”. です gør udsagnet høfligt, mens ね tilføjer denne bekræftende samtaletone. Her kommenterer hele それは効率的ですね som en samlet vurdering. すべて betyder “alle” eller “alt” og står her foran の for at knytte betydningen til et substantiv. Mønstret すべての + substantiv kan bruges om hele den relevante mængde, ikke kun nogle dele. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Formen 部分 står her efter すべての, så すべての部分 betyder “alle dele”. Et genbrugeligt eksempel er この部分を練習します。 — “Jeg øver denne del.” 同じだけ betyder “lige meget” i betydningen samme mængde eller grad. 同じ betyder “samme”, og だけ afgrænser mængden eller graden. Her gælder sammenligningen mængden af øvelse: 同じだけ練習 er “lige meget øvelse”. Det er ikke i sig selv en påstand om, at der kun findes én bestemt mængde. 練習 betyder “øvelse” eller “at øve” afhængigt af den grammatiske sammenhæng. Her er det et substantiv, som indgår i 練習が必要, “øvelse er nødvendig”. Som verbal konstruktion bruges for eksempel 発音を練習します。 — “Jeg øver udtalen.” 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. I 練習が必要 står det i mønstret substantiv が 必要, hvor substantivet præsenteres som noget, der er nødvendigt: “der er brug for øvelse”. 必要な練習 betyder derimod “nødvendig øvelse”, fordi 必要な står foran et substantiv. わけではありません er en delvis benægtelse af mønstret 〜わけではない: “det er ikke sådan, at ...” eller “det betyder ikke nødvendigvis, at ...”. Her benægtes ikke, at der overhovedet er brug for øvelse. Det afvises, at det følger, at alle dele kræver samme mængde øvelse. ではありません er den høflige negative form i denne konstruktion. から sidst i sætningen angiver årsag eller begrundelse: “fordi ...”. Den forklarende del står før から. Her begrunder den den foregående vurdering それは効率的ですね: det er effektivt, fordi ikke alle dele behøver lige meget øvelse. Samlet bliver strukturen それは効率的ですね + すべての部分に同じだけ練習が必要なわけではありません + から. に markerer her det område eller den fordeling, som behovet gælder for, nemlig alle delene. が markerer 練習 som det, der er nødvendigt. Hele ytringen betyder derfor: “Det er effektivt, fordi ikke alle dele behøver lige meget øvelse.”

7. 準備してきたように話したいですが、暗記したようには聞こえたくありません。

   Jeg vil gerne lyde forberedt uden at virke som om, jeg har lært det udenad.

   準備してきた

   forberedt

   ように

   som om; på den måde at

   話したい

   vil gerne tale

   ですが

   men

   暗記した

   lært udenad

   ようには

   som om …, i kontrast

   聞こえたくありません

   vil ikke lyde

   Uddybende forklaring

   準備してきた betyder her, at taleren vil fremstå som forberedt. Formen bygger på 準備する (at forberede) + 〜てくる; してきた viser en handling, der er blevet udført frem til det nuværende tidspunkt. Det er altså ikke bare den korte fortidsform 準備した. ように følger her en verbal form og betyder omtrent “som om” eller “på en måde, der ligner”. Mønstret Vたように kan bruges til at beskrive, at noget ser ud eller foregår, som om V allerede er sket. I denne sætning knytter det sig til ønsket om at tale på en måde, der lyder forberedt. 話したい kommer fra 話す (at tale). 話したい er ønsketidsformen: “vil gerne tale”. Den dannes ved at sætte 〜たい på verbets stamme (話し + たい). Formen udtrykker talerens ønske, ikke en sikker fremtidig handling. ですが forbinder de to dele med en kontrast, her omtrent “men”. です gør forbindelsen høflig; が markerer modsætningen. Første del udtrykker derfor et ønske, mens den næste del begrænser, hvordan taleren ønsker at virke. 暗記した kommer fra 暗記する (at lære udenad) og er fortidsformen “har lært udenad/lærte udenad”. Den beskriver her selve det, der er blevet lært udenad; den betyder ikke blot “at øve sig”. ようには består af ように plus kontrastmarkøren は. 暗記したようには betyder her “som om det var lært udenad” med en tydelig kontrast til den ønskede forberedte fremtræden. は gør netop denne mulige måde at lyde på til kontrastpunktet. Den samme struktur kan genbruges i fx 冗談のようには言わない — “jeg siger det ikke, som om det var en joke.” Dette er et nyt eksempel. 聞こえたくありません kommer fra 聞こえる, som betyder “at kunne høres” eller “at lyde”. Her betyder det “vil ikke lyde”. 〜たい er gjort negativ og høflig: 聞こえたい → 聞こえたくない → 聞こえたくありません. Det er 聞こえる, ikke 聞く, der bruges; 聞く betyder typisk “at høre” eller “at lytte til”, mens 聞こえる beskriver, hvordan noget opfattes af andre. Samlet betyder 準備してきたように話したいですが “jeg vil gerne tale, som om jeg er forberedt”, mens 暗記したようには聞こえたくありません betyder “men jeg vil ikke lyde, som om jeg har lært det udenad”. Hele ytringen udtrykker derfor ønsket om en forberedt lyd uden indtryk af udenadslære.

8. 固定した文章ではなく、柔軟な目印となる表現を使いましょう。

   Gå efter fleksible signalord i stedet for faste sætninger.

   固定した

   fastlagte

   文章

   sætninger; tekster

   ではなく

   i stedet for

   柔軟な

   fleksibel

   目印

   signalord; pejlemærke

   となる

   fungere som; blive til

   表現

   udtryk

   使いましょう

   lad os bruge

   Uddybende forklaring

   固定した beskriver 文章 og betyder her “fastlagte” eller “faste”. Formen kommer fra 固定する (“at fastlåse/fiksere”): 固定した er den fortidsform, der står foran et navneord og beskriver det. Her siger den ikke i sig selv, at sætningerne er udenadslærte. 文章 betyder en tekst eller en sætning; i denne sammenhæng passer “faste sætninger” bedst med den givne oversættelse. Ordet kan også bruges om en lidt længere sammenhængende tekst. ではなく bruges i mønsteret Xではなく、Y = “ikke X, men/i stedet Y”. ではなく gør det første led til det, der fravælges; det næste led angiver alternativet. Eksempel: コーヒーではなく、お茶を飲みます。 — “Jeg drikker te i stedet for kaffe.” 柔軟な betyder “fleksibel” og står foran navneordet 目印. 柔軟 er et na-adjektiv: foran et navneord bruges 柔軟な, mens man for eksempel kan sige 柔軟です i slutningen af en høflig sætning. Her beskriver det den fleksible karakter af de udtryk, der foreslås. 目印 betyder et mærke, pejlemærke eller signal, som hjælper én med at orientere sig. I denne sætning bruges det billedligt om et signalord eller en sproglig markør, ikke nødvendigvis om et fysisk mærke. となる står efter 目印 og gør betydningen “fungere som” eller “blive til”. I 目印となる表現 beskriver hele forbindelsen 目印となる de udtryk, der fungerer som signaler. Mønstret Nとなる kan bruges, når noget får eller udfylder rollen som N; det er ikke selve 表現, der betyder “signal”. 表現 betyder “udtryk” eller en måde at formulere noget på. Forbindelsen 目印となる表現 betyder derfor “udtryk, der fungerer som signaler”. Den kan genbruges som et mønster: AとなるB — “B, der fungerer som A”. Eksempel: これは合図となる言葉です。 — “Dette er et ord, der fungerer som et signal.” 使いましょう kommer fra 使う (“at bruge”). ましょう er den høflige volitivform og fremsætter normalt et fælles forslag: “lad os bruge”. Den er ikke blot en neutral nutidsform og er heller ikke nødvendigvis en hård kommando. Samlet er strukturen 固定した文章ではなく、柔軟な目印となる表現を使いましょう: Først fravælges “faste sætninger” med ではなく; derefter foreslås det at bruge 表現, som 目印となる, altså fleksible udtryk, der kan fungere som signalord. Hele ytringen betyder: “Lad os bruge fleksible signalord i stedet for faste sætninger.”