Ansvar for reparation og dokumentation | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この修理が私の責任なのかどうか、よく分かりません。

   Jeg er usikker på, om denne reparation er mit ansvar.

   この

   denne

   修理

   reparation

   私の

   min

   責任

   ansvar

   なのかどうか

   om … eller ej

   よく

   ordentligt

   分かりません

   forstår ikke

   Uddybende forklaring

   この står før 修理 og er et demonstrativ, der peger på en bestemt reparation: “denne reparation”. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Mønstret この + substantiv kan genbruges, for eksempel この本 = “denne bog”. Referencen til reparationen er ikke nærmere specificeret i den faste sætning. 修理 betyder “reparation”. Det er et substantiv og kan også indgå i sammensætninger, for eksempel 修理代 = “reparationspris”. Sammen med この bliver この修理 “denne reparation”. 私の betyder “min” eller “mit” her. 私 betyder “jeg” eller “mig”, mens の forbinder et substantiv med det, der hører til eller forbindes med det: 私の責任 = “mit ansvar”. 私の angiver ejeren eller tilhørsforholdet; det udtrykker ikke i sig selv en bestemt mængde. 責任 betyder “ansvar”. I 私の責任 er det den ting eller forpligtelse, som forbindes med taleren. Et nyttigt mønster er Xの責任 = “X’s ansvar” eller “ansvaret for X”, afhængigt af sammenhængen. なのかどうか bruges efter et substantiv eller et na-adjektiv til at danne et indlejret spørgsmål med betydningen “om … eller ej”. Her følger det efter 責任: 私の責任なのかどうか betyder “om det er mit ansvar eller ej”. なの er den forbindende form, der bruges efter et substantiv i denne konstruktion, og かどうか markerer spørgsmålet om, hvorvidt udsagnet er tilfældet. Det er ikke et direkte spørgsmål til lytteren. よく betyder her “klart” eller “ordentligt” i kombination med den efterfølgende nægtelse. Det modificerer 分かりません, så betydningen bliver, at taleren ikke kan forstå eller afgøre sagen ordentligt, altså “er ikke rigtig sikker”. Den samme form kan i bekræftende sammenhænge betyde “ofte” eller “godt”, men den betydning passer ikke her. 分かりません er den høflige nægtende form af 分かる, “forstå” eller “vide/kunne afgøre”. Formen 分かりません betyder “forstår ikke” eller “ved ikke” i høflig stil. I denne sætning handler den om, at taleren ikke kan afgøre, om noget er talerens ansvar. Et enkelt eksempel er 意味が分かりません。 = “Jeg forstår ikke betydningen.” Samlet bygges sætningen sådan op: この修理 (“denne reparation”) + が som markerer det, der vurderes i den indlejrede sætning + 私の責任なのかどうか (“om det er mit ansvar eller ej”) + よく分かりません (“jeg kan ikke afgøre det ordentligt”). Hele betydningen er derfor: “Jeg er usikker på, om denne reparation er mit ansvar.” Den høflige slutning ません gør formuleringen passende i en høflig samtale.

2. 通常の使用による損傷かどうかによります。

   Det afhænger af, om skaden skyldes normal brug.

   通常の

   normal

   使用

   use

   による

   caused by; due to

   損傷

   damage

   かどうか

   whether or not

   によります

   depends on

   Uddybende forklaring

   通常の betyder her “normal” og står foran 使用 som en beskrivende bestemmelse: 通常の使用 = “normal brug”. 通常 er et ord for det sædvanlige eller normale; の forbinder det med det efterfølgende navneord. Eksempel: 通常の方法 betyder “den normale metode”. 使用 betyder “brug” og er et navneord. Det kan også indgå i verbet 使用する = “at bruge”. I den faste sætning betegner det selve brugen, ikke en bestemt handling udført af en nævnt person. による viser årsag eller grund og kan oversættes “som skyldes” eller “på grund af”. Det er en attributiv form, der knytter årsagen til navneordet bagefter: 使用による損傷 = “skade, der skyldes brug”. Mønstret XによるY kan derfor genbruges som “Y, der skyldes X”. Eksempel: 事故による遅れ betyder “en forsinkelse, der skyldes en ulykke”. Her er による ikke det samme som det mere generelle middel- eller ledsageudtryk で; det markerer den relevante årsag i denne konstruktion. 損傷 betyder “skade” eller “beskadigelse”. Det er et navneord og betegner her den skade, hvis årsag skal vurderes. Det kan også bruges i sammensætninger, for eksempel 損傷箇所 = “det beskadigede sted” eller “det beskadigede område”. かどうか betyder “om ... eller ej” og gør den foregående indholdsenhed til et ja/nej-spørgsmål som underordnet led. Her gælder det hele 通常の使用による損傷かどうか: “om det er skade, der skyldes normal brug, eller ej”. Eksempel: 本物かどうか分かりません。 betyder “Jeg ved ikke, om det er ægte eller ej.” によります betyder her “afhænger af”. Formen er høflig og udsagnsagtig; den almindelige grundform er よる, som i denne betydning bruges i mønstret Xによる: “afhænge af X”. Den første による i sætningen har derimod en beskrivende årsagsfunktion, mens によります til sidst danner udsagnet “det afhænger af ...”. Eksempel: 結果は天気によります。 betyder “Resultatet afhænger af vejret.” Samlet er opbygningen 通常の使用による損傷 (“skade, der skyldes normal brug”) + かどうか (“om ... eller ej”) + によります (“afhænger af”). Hele ytringen betyder derfor: “Det afhænger af, om skaden skyldes normal brug.” Den høflige afslutning ます giver en neutral-høflig stil.

3. 器具は、特に強い力を加えたわけではないのに、徐々に緩みました。

   Armaturet løsnede sig gradvist, uden at der blev brugt usædvanlig kraft.

   器具

   armaturet

   特に

   især; særligt

   強い

   stærk

   力

   kraft

   加えた

   anvendte; påførte

   わけではないのに

   selv om det ikke er sådan, at …

   徐々に

   gradvist

   緩みました

   løsnede sig

   Uddybende forklaring

   器具 Her betyder det “armaturet”. Det er et substantiv for et redskab, apparat eller stykke udstyr. I 器具は markerer は emnet: “hvad angår armaturet …”. Et eksempel er 器具を交換します。 — “Jeg udskifter armaturet.” Her viser を, at substantivet er genstand for handlingen. 特に Dette adverbium betyder “især” eller “særligt” og fremhæver det, der følger. Her fremhæver det 強い力: kraft, der var særligt stærk. Det betyder ikke i sig selv “meget” i alle sammenhænge; det peger på en særlig grad eller egenskab. 特に問題はありません。 betyder for eksempel “Der er ikke noget særligt problem.” 強い Her beskriver 強い substantivet 力 og betyder “stærk”. Grundformen er også 強い; adjektivet bøjes ikke her for køn eller tal. En nyttig modsætning er 弱い — “svag”. For eksempel betyder 強い風が吹いています。 “Det blæser kraftigt” eller mere bogstaveligt “En stærk vind blæser.” 力 Her betyder 力 “kraft”, altså den kraft, der kan påføres noget. Det kan også betyde “styrke” eller “evne” i andre sammenhænge, men denne sætning handler om fysisk kraft. I mønstret 力を加える er 力 genstanden for handlingen, og hele mønstret betyder “at tilføre eller påføre kraft”. 加えた Dette er datidsformen af 加える, “at tilføre, tilføje eller påføre”. I denne sammenhæng er det den fysiske betydning i 力を加える: “at påføre kraft”. Formen 加えた er almindelig, ikke-høflig datid; høflig datid ville være 加えました. Et eksempel er 力を加えないでください。 — “Påfør venligst ikke kraft.” Det grammatiske subjekt er ikke udtrykt i denne del, så den danske passive formulering “der blev brugt kraft” er en naturlig oversættelse. わけではないのに Dette er en konstruktion, der her betyder “selv om det ikke er sådan, at …” eller mere naturligt “uden at …”. Den sættes efter 特に強い力を加えた og afviser netop påstanden, at der blev påført særligt stærk kraft. わけではない er ikke en simpel ord-for-ord-erstatning for almindelig negation; den bruges til at afvise eller begrænse en bestemt fortolkning. のに føjer kontrasten “selv om” til den efterfølgende hovedsætning. 徐々に Dette adverbium betyder “gradvist” eller “lidt efter lidt”. Det beskriver, at ændringen sker over tid i små trin, ikke pludseligt. Et genbrugeligt eksempel er 徐々に改善しました。 — “Det blev gradvist bedre.” 緩みました Her betyder 緩む “at løsne sig” eller “at blive løs”, og 緩みました er den høflige datidsform: 緩む → 緩みました. Det er et intransitivt verbum, så armaturet selv er det, der bliver løst; det siger ikke, at en navngiven person løsnede det. Den tilsvarende transitive idé er 緩める, “at løsne noget”. For eksempel betyder ねじが緩みました。 “Skruen løsnede sig.” Samlet bliver 器具は “armaturet”, 特に強い力を加えたわけではないのに “selv om der ikke blev påført særligt stærk kraft”, og 徐々に緩みました “løsnede sig gradvist”. Hele ytringen betyder derfor: “Armaturet løsnede sig gradvist, uden at der blev brugt usædvanlig kraft.”

4. それなら、通常のメンテナンスの範囲に入る可能性があります。

   Så falder det måske ind under almindelig vedligeholdelse.

   それなら

   så; i så fald

   通常の

   almindelig

   メンテナンス

   vedligeholdelse

   範囲

   område; ramme

   入る

   gå ind under; falde inden for

   可能性があります

   der er mulighed for

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her "så" eller "i så fald" og knytter vurderingen til det, der netop er sagt: hvis det forholder sig sådan, følger den næste vurdering. Det er en genbrugelig måde at indlede en konklusion eller betinget reaktion på. Et eksempel er: それなら、問題ありません。 — "Så er der ikke noget problem." 通常の betyder "almindelig" i betydningen normal eller standardmæssig. 通常 fungerer her som et substantivisk udtryk, og の forbinder det med det følgende substantiv: 通常の範囲 = "den normale ramme". I den faste sætning beskriver 通常の メンテナンス, ikke en bestemt grad af vedligeholdelse. メンテナンス er et låneord, der her betyder "vedligeholdelse". Det står som substantiv og bruges sammen med の for at danne 通常のメンテナンス — "almindelig vedligeholdelse". Et andet eksempel er: メンテナンスが必要です。 — "Der er behov for vedligeholdelse." 範囲 betyder "område", "ramme" eller "omfang". I 通常のメンテナンスの範囲 er det den ramme, som den almindelige vedligeholdelse dækker. Mønstret Xの範囲 kan genbruges om "rammen/omfanget af X", for eksempel 予算の範囲 — "inden for budgettets ramme". 入る er grundformen og betyder bogstaveligt "gå ind" eller "komme ind". Her bruges den mere abstrakt om at falde inden for en ramme: 範囲に入る = "falde inden for området/rammen". Partiklen に markerer den ramme, som noget kommer ind i. Formen 入る er ikke i datid; den er den almindelige ikke-fortidsform og kan derfor også bruges i denne mulighedskonstruktion. 可能性があります udtrykker, at der er en mulighed for, at noget er tilfældet. 可能性 betyder "mulighed" eller "sandsynlighed", og あります er høflig ikke-fortid af ある, "findes" eller "er til stede". Sammen med en foregående verbalform dannes et mønster som V-る可能性があります: "der er mulighed for, at V". Her er 入る可能性があります: "der er mulighed for, at det falder inden for ...". Det fastslår ikke, at klassifikationen er sikker. Samlet bliver それなら + 通常のメンテナンスの範囲に入る + 可能性があります: "Så er der mulighed for, at det falder inden for rammen af almindelig vedligeholdelse." Den danske oversættelse "Så falder det måske ind under almindelig vedligeholdelse" gengiver samme forsigtige vurdering. それなら forbinder vurderingen med den foregående oplysning, mens 可能性があります gør konklusionen mulig snarere end sikker.

5. 評価を記録に残していただきたいです。

   Jeg vil helst have, at vurderingen bliver dokumenteret.

   評価

   vurdering

   記録

   optegnelse; dokumentation

   残していただきたいです

   vil gerne have, at De dokumenterer det

   Uddybende forklaring

   評価 betyder her en vurdering eller evaluering. Det er et navneord; i 評価を markerer を, at vurderingen er det, der påvirkes af handlingen. Et genanvendeligt mønster er Xを評価する = vurdere X. 記録 betyder en optegnelse eller dokumentation. I 記録に viser に, at noget bevares som en del af en optegnelse: 記録に残す kan bruges om at få noget dokumenteret eller bevaret i registreringen. Her er det ikke 記録, der er genstand for vurderingen; vurderingen er det, der skal bevares. 残していただきたいです bygger på 残す = efterlade, bevare eller få noget til at stå. Formen 残して er te-formen af det transitive verbum 残す og forbindes her med いただく. Vていただく udtrykker ydmygt, at taleren gerne vil modtage den andens hjælp med handlingen V. いただきたい betyder derfor, at taleren ønsker denne tjeneste, og です gør formuleringen høflig. Et genanvendeligt mønster er 確認していただきたいです = jeg vil gerne bede Dem om at kontrollere det. Det er en høflig anmodning, ikke en ren påstand om, at handlingen allerede er udført. Samlet er strukturen 評価を + 記録に + 残していただきたいです: taleren ønsker høfligt, at vurderingen bliver bevaret i dokumentationen. Den faste danske betydning er derfor: »Jeg vil helst have, at vurderingen bliver dokumenteret.«

6. それはもっともです。責任は原因に基づいて判断すべきですから。

   Det giver mening, eftersom ansvaret bør baseres på årsagen.

   それは

   det er

   もっとも

   rimeligt

   責任

   ansvar

   原因

   årsag

   に基づいて

   baseret på

   判断すべき

   bør bedømme

   から

   fordi

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” som emne: それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer emnet. Den konkrete reference til “det” er ikke identificeret i materialet, så formen siger ikke i sig selv, hvad der henvises til. もっとも betyder her, at noget er rimeligt eller giver mening. I den høflige prædikative form bliver det もっともです; den observerede form står sammen med です i den følgende del. Eksempel: その説明はもっともです。 — “Den forklaring er rimelig.” 責任 er substantivet “ansvar”. は efterfølgende gør “ansvar” til emnet for den næste vurdering. Eksempel: 責任を負います。 — “Jeg påtager mig ansvaret.” 原因 er substantivet “årsag” eller “grund”. I denne sætning er det årsagen, der fungerer som grundlag for vurderingen. Eksempel: 原因を調べます。 — “Jeg undersøger årsagen.” に基づいて betyder “på grundlag af” eller “baseret på”. Mønstret Xに基づいて angiver, at en handling udføres ud fra X. 基づく er grundformen; 基づいて er dens て-form, som forbinder konstruktionen med den efterfølgende handling. Eksempel: 事実に基づいて判断します。 — “Jeg træffer en beslutning på grundlag af fakta.” 判断すべき udtrykker, at man bør foretage den handling, der ligger i 判断する, “at bedømme” eller “at træffe en vurdering”. べきだ føjes til grundformen for at give betydningen “bør”; her står den høflige variant べきです. Eksempel: 規則を守るべきです。 — “Man bør overholde reglerne.” から står efter årsagsleddet og betyder her “fordi”. Det gør den foregående påstand til begrundelsen for det, der allerede er sagt, snarere end til en ny selvstændig hovedpåstand. Samlet består utterancen af vurderingen それはもっともです — “det giver mening” — efterfulgt af begrundelsen 責任は原因に基づいて判断すべきですから — “fordi ansvaret bør vurderes på grundlag af årsagen”. Den høflige afslutning og から gør hele formuleringen passende som en begrundet, høflig vurdering.

7. メンテナンス依頼と一緒に写真を送ることができます。

   Jeg kan sende billeder sammen med vedligeholdelsesanmodningen.

   メンテナンス

   vedligeholdelse

   依頼

   anmodning

   と一緒に

   sammen med

   写真

   billede

   送る

   sende

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   メンテナンス betyder her vedligeholdelse eller service. Det er et låneord skrevet med katakana. Sammen med 依頼 danner det メンテナンス依頼, altså en anmodning om vedligeholdelse; 依頼 betyder en anmodning eller bestilling om, at nogen gør noget. Eksempel: 修理を依頼します。 — Jeg anmoder om en reparation. と一緒に betyder “sammen med”. と markerer det, der ledsager noget, og 一緒に betyder “sammen”. Mønstret Aと一緒にB kan bruges om at gøre eller sende B sammen med A. Her gælder det, at fotografierne sendes sammen med vedligeholdelsesanmodningen. 写真 betyder et fotografi eller et billede. Når det står som 写真を, markerer を, at fotografierne er det direkte objekt for handlingen. Eksempel: 写真を見ます。 — Jeg ser på et billede. 送る betyder “at sende”. Det er grundformen, som blandt andet bruges før ことができます. I den faste sætning er det fotografierne, der sendes. Eksempel: 書類を送る。 — At sende dokumenterne. ことができます udtrykker mulighed eller evne: “kan gøre det”. Her nominaliserer こと handlingen 送る, og できます angiver, at handlingen er mulig. Mønstret verbum i grundform + ことができます betyder “kan ...” eller “det er muligt at ...”. Eksempel: ここで写真を撮ることができます。 — Man kan tage billeder her. Samlet er strukturen メンテナンス依頼と一緒に写真を送ることができます: “Jeg kan sende billeder sammen med vedligeholdelsesanmodningen.” メンテナンス依頼と一緒に angiver, hvad fotografierne sendes sammen med, 写真を angiver det, der sendes, og 送ることができます angiver, at afsendelsen er mulig.

8. 写真を添付して、問題がどのように進んだか説明してください。

   Vedhæft dem venligst, og beskriv, hvordan problemet udviklede sig.

   写真

   billede(r), foto(r)

   添付して

   vedhæft og …

   問題

   problem

   どのように

   hvordan

   進んだ

   udviklede sig

   説明してください

   beskriv venligst

   Uddybende forklaring

   写真 betyder her foto eller fotos. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal i selve substantivet, så antallet må forstås ud fra situationen; i den givne sammenhæng er fotos den naturlige læsning. Det kan bruges i mønsteret 写真を添付する — “at vedhæfte et foto/fotos”. Partiklen を markerer det, der vedhæftes. 添付して kommer fra verbet 添付する — “at vedhæfte”. Formen して er den sammenbindende て-form af する; her forbinder den vedhæftningen med den følgende anmodning og svarer omtrent til “vedhæft … og”. Den samme form bruges også i høflige anmodninger med 〜てください, for eksempel 写真を送ってください — “Send venligst fotoet/fotos.” 問題 betyder “problem”. I 問題が markerer が problemet som det, der beskrives med hensyn til sin udvikling. 問題 har ikke i sig selv en grammatisk entals- eller flertalsmarkering. どのように spørger “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det indleder her en underordnet beskrivelse af problemets forløb: どのように進んだか — “hvordan det udviklede sig”. Det er ikke selve spørgsmålet til modtageren, men et indlejret spørgsmål inden i verbet 説明する. 進んだ kommer fra 進む — “at gå fremad, skride frem eller udvikle sig”. Endelsen -だ er her fortidsformen i den almindelige, ikke-høflige stil, så 進んだ betyder “udviklede sig” eller “skred frem”. Med et abstrakt subjekt som 問題 handler verbet i denne sætning om problemets forløb, ikke nødvendigvis om fysisk bevægelse. Formen 進んでいる ville i en anden sætning typisk beskrive et igangværende forløb, mens 進んだ ser tilbage på et forløb. 説明してください er en høflig anmodning: “beskriv venligst”. 説明する er grundformen “at forklare/beskrive”, 説明して er て-formen, og ください efter en て-form gør anmodningen høflig. Den, der skal udføre handlingen, står normalt ikke udtrykt, men er den tiltale modtager i denne anmodning. Samlet er strukturen 写真を添付して、問題がどのように進んだか説明してください: først “vedhæft foto(r)”, derefter “beskriv, hvordan problemet udviklede sig”. 問題がどのように進んだか fungerer som det indhold, der skal beskrives. Hele ytringen er derfor en høflig instruktion om at vedhæfte foto(r) og beskrive problemets udvikling.