Styrkelse af et forslag om energibesparelser | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. オフィスのエネルギー使用量を減らすための提案書を作成しました。

   Jeg har udarbejdet et forslag om at reducere energiforbruget på kontoret.

   オフィス

   kontor

   エネルギー使用量

   energiforbrug

   減らす

   reducere

   ための

   med henblik på

   提案書

   forslag

   作成しました

   udarbejdede

   Uddybende forklaring

   オフィス betyder her “kontor”. Det er et låneord skrevet med katakana. Med の forbindes det med det følgende substantiv: オフィスのエネルギー使用量 = kontorets energiforbrug. の viser her tilknytning eller specifikation, ikke nødvendigvis ejerskab. エネルギー使用量 betyder mængden af energi, der bruges. Det er en sammensætning af エネルギー “energi” og 使用量 “forbrugsmængde”; 量 fremhæver mængden. Et nyttigt mønster er Xの使用量 = “mængden af X, der bruges”. 減らす betyder “at reducere” eller “at få noget til at blive mindre”. Grundformen er 減らす; den er transitiv, så det, der reduceres, kan stå foran med を, som i 使用量を減らす “reducere forbruget”. Den intransitive form 減る betyder derimod “at blive mindre”: 使用量が減る = “forbruget bliver mindre”. ための markerer formålet med det følgende substantiv. Mønstret verbum i grundform + ための + substantiv kan gengives som “et substantiv med henblik på at …”. Derfor betyder 減らすための提案書 “et forslag med henblik på at reducere det”. 減らす står her i grundform, selv om hele sætningen ender i datid; det er formålet, ikke tidspunktet for udarbejdelsen, der udtrykkes. 提案書 betyder et skriftligt forslag eller en forslagsrapport. Det er en sammensætning af 提案 “forslag” og 書 “skriftligt dokument”. Det er mere specifikt end bare 提案, fordi ordet betegner et dokument. 作成しました betyder her “udarbejdede” eller “har udarbejdet” i en høflig form. Grundformen er 作成する “at udarbejde/oprette”; 作成しました er den høflige datidsform af 作成する. Endelsen ました viser afsluttet handling i høflig stil. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning, så den danske oversættelse “jeg” kommer fra den faste oversættelses fortolkning, ikke fra en synlig japansk pronomenform. Samlet bygges sætningen sådan op: オフィスの afgrænser, hvilket energiforbrug der er tale om; エネルギー使用量を減らすための angiver formålet; 提案書を er dokumentet, der er genstand for handlingen; og 作成しました siger, at dokumentet blev udarbejdet i høflig datid. Hele betydningen er derfor: “Jeg har udarbejdet et forslag om at reducere energiforbruget på kontoret.”

2. メリット、コスト、そして考えられる反対意見を含めるべきです。

   Det bør indeholde fordele, omkostninger og mulige indvendinger.

   メリット

   fordel

   コスト

   omkostning

   考えられる

   mulig

   反対意見

   indsigelse

   含める

   inkludere

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   メリット betyder her “fordele”. Det er et låneord, der bruges om en positiv side eller gevinst ved noget. Et nyttigt modsætningspar er メリット og デメリット (“fordel” og “ulempe”). コスト betyder “omkostninger” eller “udgifter”. Det er også et låneord og kan betegne de ressourcer, især penge, som noget kræver. Det kan stå både om en samlet omkostning og om omkostninger generelt; her passer flertalsbetydningen “omkostninger” i oversættelsen. 考えられる betyder her “mulige” i betydningen “som kan forudses eller tænkes”. Formen står foran 反対意見 og beskriver dette navneord. Den hænger sammen med 考える (“at tænke/overveje”); i denne sammenhæng skal den ikke forstås som en opfordring til nogen om at tænke. 反対意見 betyder “indsigelse” eller “modargument”: en mening, der taler imod det forslag eller synspunkt, der behandles. 反対 betyder “modsat/imod”, mens 意見 betyder “mening/synspunkt”. Sammen bliver de et sammensat navneord, ikke to separate handlinger. 含める betyder “at inkludere” eller “at medtage”. Det er den transitive form, så den bruges, når nogen medtager noget i et dokument, en liste eller en helhed. Et genanvendeligt mønster er Aを含める — “inkludere A”. Her står det efter opremsningen, fordi de nævnte punkter er det, der skal medtages. べきです udtrykker, at noget bør gøres eller anses for passende. Sammen med den foregående ordbogsform dannes 含めるべきです — “bør inkludere/medtage”. べき sættes normalt efter ordbogsformen af verbet, og です giver en høflig afslutning; det er altså 含める, der bærer verbets form, ikke べきです. Opremsningen メリット、コスト、そして考えられる反対意見 samler tre ting: fordele, omkostninger og mulige indvendinger. そして betyder “og” og markerer det sidste led i opremsningen. Hele delen fungerer som det, der skal medtages, mens 含めるべきです siger, at det bør medtages. Med den underforståede genstand, som oversættelsen og den foregående kontekst identificerer som forslaget eller dokumentet, bliver den samlede betydning: “Det bør indeholde fordele, omkostninger og mulige indvendinger.”

3. 利点の部分はできていますが、反対意見の部分にはさらに詳しい内容が必要です。

   Afsnittet om fordelene er klart, men afsnittet om indvendinger har brug for flere detaljer.

   利点

   fordel

   部分

   del; afsnit

   できています

   er færdigt; er på plads

   反対意見

   indvending

   さらに

   yderligere; mere

   詳しい

   detaljeret

   内容

   indhold; detaljer

   必要です

   er nødvendigt; er påkrævet

   Uddybende forklaring

   利点 betyder her “fordele”. Det er et substantiv, som ofte bruges i mønsteret Aの利点 = “fordelen ved A” eller “A’s fordele”. Det modsatte er ofte 欠点 (“ulempe”), men de to ord er ikke nødvendigvis et fast modsætningspar i enhver sammenhæng. 部分 betyder “del” eller, som her, “afsnit”. I 利点の部分 betyder の, at afsnittet er knyttet til fordelene: “afsnittet om fordelene”. Det samme mønster ses senere i 反対意見の部分, “afsnittet om indvendinger”. できています kommer fra verbet できる. Grundbetydningen kan blandt andet være “kunne”, “blive lavet” eller “være færdig”, så betydningen afhænger af sammenhængen. Her beskriver できています en allerede opnået tilstand: afsnittet om fordelene er færdigt eller på plads. Formen er høflig: できている bliver til できています. 反対意見 betyder “indvending” eller “modargument”. Det er et sammensat substantiv: 反対 betyder modstand eller det modsatte, og 意見 betyder mening eller synspunkt. I denne sætning er den relevante betydning synspunkter, der taler imod forslaget. さらに betyder “yderligere” eller “endnu mere”. Det lægger en ekstra grad eller mængde til det, der følger. Her betyder さらに詳しい内容 “yderligere detaljeret indhold” eller mere naturligt på dansk “flere detaljer”. 詳しい er et i-adjektiv og betyder her “detaljeret” eller “udførligt”. Grundformen er 詳しい; foran et substantiv står den direkte som 詳しい内容. Den modsatte beskrivelse kan være 大まかな (“overordnet” eller “grov”), men det er et andet adjektiv og ikke en bøjningsform af 詳しい. 内容 betyder “indhold”. I 詳しい内容 er det det indhold, som skal være mere udførligt; i den danske oversættelse bliver det derfor naturligt til “flere detaljer”. Et nyttigt eksempel er 説明の内容が詳しいです。 — “Indholdet i forklaringen er detaljeret.” 必要です betyder “er nødvendigt” eller “er nødvendigt/behøves”. 必要 fungerer her som et na-adjektiv eller et substantivlignende prædikat, og です gør udsagnet høfligt: 必要だ er den mere neutrale form, mens 必要です er høflig. I mønsteret Aが必要です er A det, der behøves, som i 時間が必要です。 — “Der er brug for tid.” は efter 利点の部分 markerer dette afsnit som emne og skaber en kontrast til den følgende del. が i できていますが betyder her “men” og forbinder de to dele. I 反対意見の部分には markerer に det område eller den del, hvor behovet findes, mens は igen fremhæver det kontrastive emne. が efter 内容 markerer det, der er nødvendigt. Hele sætningen bygges sådan: 利点の部分はできていますが = “Afsnittet om fordelene er på plads, men” + 反対意見の部分には = “i afsnittet om indvendinger” + さらに詳しい内容が必要です = “er der brug for flere detaljer”. Den samlede betydning er: “Afsnittet om fordelene er klart, men afsnittet om indvendinger har brug for flere detaljer.”

4. 懸念を先回りして考えることで、提案の信頼性が高まります。

   Hvis vi forudser bekymringerne, bliver forslaget mere troværdigt.

   懸念

   bekymring

   先回りして考える

   forudse og overveje

   ことで

   ved at gøre

   提案

   forslag

   信頼性

   troværdighed

   高まります

   bliver højere

   Uddybende forklaring

   懸念 betyder her en bekymring eller et muligt problem, som man tager højde for. Japansk markerer ikke ental eller flertal i selve ordet, så formen kan bruges både om én bekymring og om bekymringer generelt. Et nyttigt mønster er Xの懸念, “bekymring om X”. 先回りして考える betyder at tænke over noget på forhånd, før det bliver et problem. 考える er grundformen “at tænke/overveje”, mens 先回りして tilføjer idéen om at være på forkant; て forbinder dette med det følgende verb. Eksempel: 質問を先回りして考える。 — “At tænke over spørgsmålene på forhånd.” ことで følger her efter 考える og gør handlingen til den måde eller årsag, der fører til resultatet: “ved at gøre …” eller “gennem at gøre …”. Det er ikke selve ordet 考える, men hele handlingen 考えることで, der forbindes med resultatet. Eksempel: 毎日練習することで、上達します。 — “Ved at øve hver dag bliver man bedre.” 提案 er et substantiv, der betyder “forslag”. Et genanvendeligt mønster er 提案を検討する, “at overveje et forslag”. Eksempel: 新しい提案を検討します。 — “Vi overvejer et nyt forslag.” 信頼性 betyder “troværdighed” eller “pålidelighed”. I denne sætning gælder det forslaget: hvor meget forslaget kan stoles på. Det bruges naturligt sammen med 高い og 低い: 信頼性が高い betyder “at have høj troværdighed/pålidelighed”. Eksempel: この情報の信頼性は高い。 — “Disse oplysninger er meget pålidelige.” 高まります er den høflige ikke-fortidsform af 高まる, “at stige” eller “at blive stærkere/højere”. 高まる er intransitivt: noget stiger, uden at formen angiver en person, der får det til at stige. Den transitive form 高める betyder “at øge eller styrke noget”. Eksempel: 信頼が高まります。 — “Tilliden øges.” Samlet er strukturen 懸念を先回りして考えることで、提案の信頼性が高まります: “Ved på forhånd at overveje bekymringerne bliver forslagets troværdighed større.” 懸念を er det, man overvejer; ことで viser, at denne handling fører til resultatet; og 提案の信頼性 er det, der øges. Formen er neutral og høflig og passer godt til forklaringer om forslag, planer og deres kvalitet.

5. 一部のチームは、快適さや機器の信頼性を心配するかもしれません。

   Nogle teams kan være bekymrede for komfort eller udstyrets pålidelighed.

   一部の

   en del af

   チーム

   team

   快適さ

   komfort

   や

   og/eller, blandt flere

   機器

   udstyr

   信頼性

   pålidelighed

   心配する

   være bekymret for

   かもしれません

   kan være / måske

   Uddybende forklaring

   一部の betyder her “en del af” og står foran substantivet チーム: 一部のチーム = “nogle teams”, ikke nødvendigvis alle. Mønstret 一部の + substantiv bruges om en del af en gruppe eller mængde. Eksempel: 一部の学生が参加します。 = “Nogle studerende deltager.” チーム er et låneord, der betyder “team” eller “hold”. Det er et substantiv; i denne sætning er det gruppen, som 一部の afgrænser. 快適さ betyder her “komfort”. Formen 快適さ er en substantiveret egenskab: 快適 betyder “komfortabel”, mens -さ gør egenskaben til et substantiv. Eksempel: この椅子は快適です。 = “Denne stol er komfortabel.” や forbinder her 快適さ og 機器の信頼性 i en ikke-udtømmende opremsning. Det svarer omtrent til “og/eller blandt andet”; det siger ikke, at disse er de eneste mulige bekymringer. Til en udtømmende opremsning bruges ofte と i stedet. 機器 betyder “udstyr” eller “apparatur”. Det er substantivet i 機器の信頼性, hvor の forbinder det med den egenskab, der nævnes bagefter: udstyrets pålidelighed. Eksempel: 機器を確認します。 = “Jeg kontrollerer udstyret.” 信頼性 betyder “pålidelighed”. Her beskriver det, hvor pålideligt udstyret er. Formen indeholder 信頼 (“tillid” eller “tillid til noget”) og -性, som danner et substantiv for en egenskab; 信頼性 skal dog læres som det almindelige ord for “pålidelighed”. 心配する betyder her “være bekymret for” og er et verbum i grundformen 心配する. Det, man er bekymret for, markeres i denne sætning med を: 快適さや機器の信頼性を心配する. Eksempel: 安全を心配しています。 = “Jeg er bekymret for sikkerheden.” かもしれません gør udsagnet usikkert og høfligt: “kan muligvis” eller “måske”. Her følger det efter den almindelige form 心配する, så 心配するかもしれません betyder “kan være bekymrede for”. Den høflige variant er かもしれません; den mere uformelle variant er かもしれない. Det er usikkerhed, ikke en sikker påstand. Samlet bliver 一部のチームは “nogle teams”, hvor は markerer dette som udsagnets emne. 快適さや機器の信頼性を angiver komfort og udstyrets pålidelighed som det, bekymringen gælder. 心配するかもしれません siger, at disse teams muligvis er bekymrede for disse forhold. Hele sætningen betyder derfor: “Nogle teams kan være bekymrede for komfort eller udstyrets pålidelighed.”

6. それなら、約束ではなく試験運用でそうした懸念に対応しましょう。

   Så tag hånd om de bekymringer med pilotprojekter i stedet for løfter.

   それなら

   så; i så fald

   約束

   løfte

   ではなく

   ikke …, men snarere …

   試験運用

   pilotafprøvning

   そうした

   sådanne; den slags

   懸念

   bekymring

   対応しましょう

   lad os håndtere

   Uddybende forklaring

   それなら betyder “så” eller “i så fald” og knytter forslaget til noget, der allerede er sagt eller forstået. なら markerer betingelsen “hvis det er sådan”. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 約束 betyder her “løfter” eller “løfter om noget”. Det er et navneord; den konkrete form ændrer sig ikke her efter tal. 約束する er verbet “at love” eller “at aftale”, men det er ikke den form, der står i sætningen. ではなく betyder “ikke …, men snarere …” og forbinder de to alternativer 約束 og 試験運用. なく er den forbindende form af nægtelsen i ではない; mønsteret AではなくB bruges til at vælge B frem for A. Eksempel: 理論ではなく、実験です。 — “Det er ikke teori, men et eksperiment.” 試験運用 er “prøvedrift” eller “pilotafprøvning”: man prøver noget i drift for at undersøge, hvordan det fungerer. Det er et navneord, dannet af 試験 (“afprøvning/test”) og 運用 (“drift/anvendelse”), men her fungerer hele ordet som én samlet betegnelse. Sammen med で betyder 試験運用で “gennem pilotafprøvning” eller “ved hjælp af prøvedrift”. そうした betyder “sådanne” eller “den slags” og står foran navneordet 懸念. Det peger på bekymringer, der allerede er relevante i sammenhængen, uden at den japanske form i sig selv angiver et bestemt antal. そうした懸念 betyder derfor “sådanne bekymringer”. 懸念 betyder “bekymring” eller “bekymringer”, især en bekymring for et muligt problem. Det er et navneord. I den foregående tekst gælder det bekymringer om komfort og udstyrets pålidelighed, så oversættelsens “de bekymringer” passer til sammenhængen. 対応しましょう betyder “lad os håndtere” eller “lad os tage hånd om”. Det bygger på verbet 対応する, “at håndtere, reagere på eller imødekomme”, med høflig form 対応します; 対応しましょう er den høflige volitionsform og foreslår en fælles handling. Partiklen に i 懸念に対応する markerer det, som man håndterer: “at tage hånd om bekymringer”. Eksempel: 問題に対応しましょう。 — “Lad os håndtere problemet.” Samlet er opbygningen: それなら (“så”) + 約束ではなく試験運用で (“gennem pilotafprøvning i stedet for løfter”) + そうした懸念に対応しましょう (“lad os tage hånd om sådanne bekymringer”). Hele ytringen betyder: “Så lad os tage hånd om de bekymringer med pilotafprøvning i stedet for løfter.”

7. 小規模な試験を行えば、より広く導入する前に根拠を得られます。

   Et lille forsøg vil give os dokumentation, før vi tager det bredere i brug.

   小規模な

   lille i omfang

   試験

   forsøg

   行えば

   hvis man udfører

   より広く

   bredere

   導入する

   tage i brug

   前に

   før

   根拠

   dokumentation

   得られます

   kan få

   Uddybende forklaring

   小規模な beskriver noget, der er lille i omfang eller skala. 小規模 er et substantivisk na-adjektiv: foran et substantiv bruges 小規模な, mens 小規模だ kan stå som prædikat. Eksempel: 小規模な会議 — “et lille møde”. 試験 betyder her et forsøg eller en afprøvning. Det kan også betyde en prøve eller eksamen i andre sammenhænge, men her viser kombinationen 小規模な試験 en begrænset praktisk afprøvning. Eksempel: 試験を行います。 — “Vi gennemfører et forsøg.” 行えば er betingelsesformen af 行う (“gennemføre”, “udføre”): 行う → 行えば. Endelsen -ば fremstiller handlingen som en betingelse: “hvis man gennemfører”. I den faste sætning er den underforståede aktør ikke udtrykt på japansk; den danske oversættelse gengiver aktøren som “vi”. Eksempel: 試験を行えば、結果が分かります。 — “Hvis man gennemfører forsøget, bliver resultatet kendt.” より広く betyder “bredere” eller “i større omfang”. より markerer her sammenligning, og 広く er adverbialformen af 広い (“bred”, “omfattende”): 広い → 広く. Det er 広い, ikke substantivet efterfølgende, der bøjes. Eksempel: この方法をより広く使います。 — “Vi bruger denne metode bredere.” 導入する betyder “tage i brug” eller “indføre”. Det er en verbal sammensætning med 導入 (“indførelse”) og する; する gør substantivet til et verbum. Her står formen i den almindelige ikke-fortid, som også bruges før andre grammatiske elementer. Eksempel: 新しい制度を導入する。 — “At indføre en ny ordning.” 前に betyder “før”. 前 betyder “førside/før” i denne tidslige brug, og に markerer tidspunktet eller grænsen. Mønstret verbum i ikke-fortid + 前に betyder “før man gør ...”: 出発する前に — “før man tager af sted”. I den faste sætning gælder 前に for handlingen 導入する: først indhentes grundlaget, og derefter kan den bredere indførelse ske. 根拠 betyder et grundlag, en begrundelse eller dokumentation, som en beslutning kan støttes på. Her er den relevante betydning dokumentation eller evidens for den videre indførelse. Eksempel: 判断の根拠 — “grundlaget for vurderingen”. 得られます betyder “kan fås” eller, med den danske oversættelses perspektiv, “vil give os mulighed for at få”. Formen bygger på 得る (“opnå”, “få”): potentialformen er 得られる, og den høflige form er 得られます. Den udtrykker mulighed eller opnåelighed; ます gør udsagnet høfligt og ændrer ikke selve betydningen til en bestemt fremtid. Eksempel: 必要な情報が得られます。 — “Man kan få de nødvendige oplysninger.” Samlet er strukturen 小規模な試験を行えば — “hvis man gennemfører et lille forsøg” — efterfulgt af より広く導入する前に — “før man tager det bredere i brug” — og 根拠を得られます — “kan man få dokumentation”. Hele udsagnet betyder derfor: “Et lille forsøg vil give os dokumentation, før vi tager det bredere i brug.”

8. そうすれば、経営陣が承認しやすくなります。

   Det vil gøre det lettere for ledelsen at godkende forslaget.

   そうすれば

   så vil det; hvis man gør det

   経営陣

   ledelsen

   承認し

   godkende

   やすくなります

   bliver lettere

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det på den måde” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “det vil gøre …”. そう peger på den netop nævnte fremgangsmåde; すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). Mønstret V-ば kan bruges om en betingelse eller forudsætning: 時間があれば、行きます。 — “Hvis jeg har tid, tager jeg af sted.” Her er det den tidligere beskrevne lille prøve, der fungerer som forudsætningen. 経営陣 betyder “ledelsen” eller “ledelsesgruppen”. Det er et substantiv og står her som den part, der udfører godkendelsen. Partiklen が efter dette ord markerer subjektet i den følgende konstruktion. 経営 betyder “ledelse/management”, mens 陣 her bidrager med betydningen af en gruppe; lær ordet 経営陣 som den samlede betegnelse “ledelsen”. 承認し er stammen af verbet 承認する, “at godkende”. Formen 承認し står ikke alene som en afsluttet høflig nutidsform; den forbinder verbet med det efterfølgende やすくなります. I japansk kan stammen af et する-verbum bruges før andre elementer i en sammensat verbal konstruktion. Den konkrete handling er her at godkende forslaget, sådan som den danske oversættelse fastlægger betydningen. やすくなります udtrykker “bliver lettere”. Her er やすい (“let at gøre”) sat efter verbstammen: V-ます-stamme + やすい betyder “let at V”. Derefter kommer なる, “blive”, i den høflige form なります; derfor beskrives en ændring til en lettere situation. Sammenlign 読みやすい — “let at læse” — og 読みやすくなる — “blive lettere at læse”. I denne sætning er verbstammen 承認し-, så 承認しやすくなる betyder “blive lettere at godkende”. Hele strukturen er そうすれば、経営陣が承認しやすくなります: “Hvis man gør det på den måde, bliver det lettere for ledelsen at godkende forslaget.” そうすれば angiver forudsætningen, 経営陣が angiver den handlende part, og 承認しやすくなります beskriver, at selve godkendelsen bliver lettere. なります er høflig og ikke-fortidig i formen; den kan derfor gengives som “bliver” i denne fremadrettede sammenhæng.