Medarbejderinddragelse i ændringer af arbejdspladsens politikker | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 方針は、従業員が変更を押しつけられていると感じると、失敗しやすくなります。

   Politikker mislykkes ofte, når medarbejdere føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

   方針

   politik

   従業員

   medarbejder

   変更

   ændring

   押しつけられている

   bliver påtvunget

   と感じる

   føle, at …

   失敗しやすくなります

   bliver mere tilbøjelig til at mislykkes

   Uddybende forklaring

   方針 betyder her en politik eller retningslinje. Det er et substantiv uden en særlig flertalsform, så samme form kan betyde én eller flere politikker afhængigt af sammenhængen. I sætningen står は efter ordet og gør det til emnet for den overordnede vurdering. 従業員 betyder medarbejder eller medarbejdere. Japansk markerer normalt ikke flertal på dette substantiv. Partiklen が markerer her medarbejderne som subjekt i den underordnede situation: det er dem, der føler noget. 変更 betyder ændring eller ændringer. Også dette substantiv har normalt ingen særskilt flertalsform. Partiklen を markerer ændringen som det, der bliver påtvunget i den passive konstruktion. 押しつけられている bygger på 押しつける “at påtvinge” eller “at presse noget ned over nogen”. Formen 押しつけられる er passiv: en ændring bliver påtvunget medarbejderne, mens ている fremstiller situationen som igangværende eller bestående. Den passive betydning kan genbruges i mønsteret XがYを押しつけられる — “X får Y påtvunget”. と感じる betyder “føle, at …”. と markerer her indholdet af følelsen, og 感じる er grundformen “at føle” eller “at opleve”. I denne sætning er hele indholdet 従業員が変更を押しつけられている det, medarbejderne føler. Eksempel: 彼は不安を感じる。 — “Han føler uro.” 失敗しやすくなります beskriver, at noget bliver mere tilbøjeligt til at mislykkes. Det kan opdeles som 失敗する “at mislykkes” + やすい “let at / tilbøjelig til at” + なる “blive” + den høflige form なります. やすい sættes efter verbets stamme, derfor 失敗しやすい; med なる bliver betydningen “blive mere tilbøjelig til at mislykkes”. Eksempel: この方法は失敗しやすい。 — “Denne metode mislykkes let.” Samlet betyder 方針は “hvad angår politikken/politikkerne”, og den underordnede del 従業員が変更を押しつけられていると感じると betyder “når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem”. と efter følelsesindholdet markerer her betingelsen, og 失敗しやすくなります siger, at politikken eller politikkerne derefter bliver mere tilbøjelige til at mislykkes. Hele sætningen er derfor: “Politikker mislykkes ofte, når medarbejdere føler, at ændringer bliver påtvunget dem.”

2. 人は、その過程で実際に発言権があると、適応しやすくなります。

   Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

   人

   folk; mennesker

   その過程で

   i den proces

   実際に

   reelt; faktisk

   発言権がある

   have indflydelse; have taleret

   適応

   tilpasning; at tilpasse sig

   しやすくなります

   bliver lettere at gøre

   Uddybende forklaring

   人 betyder her mennesker eller folk generelt. Tegnet 人 kan også indgå i ord om en person eller mennesker, men i denne sætning er det hele gruppen, der gøres til emne med は: 人は = “folk …”. その過程で betyder “i den proces”. その peger på en allerede identificeret proces; i den faste oversættelse er det processen, som folk kan have indflydelse på. 過程 er et substantiv for et forløb eller en proces, og で markerer den sammenhæng eller det sted, hvor noget sker. Et genanvendeligt mønster er 場面で eller 過程で + noget, der sker i den pågældende sammenhæng. 実際に betyder “reelt” eller “faktisk”. Det præciserer her, at indflydelsen ikke blot er formel eller tænkt, men faktisk findes. Adverbiet står før det udsagn, det præciserer. 発言権がある betyder at have ret eller mulighed for at få indflydelse gennem det, man siger. 発言権 er et substantiv for taleret eller indflydelse i en beslutningssammenhæng, og ある bruges her til at udtrykke, at denne mulighed findes eller er til stede. が markerer det, der findes. Et nyttigt mønster er N がある, “der er/har man N”, men den konkrete danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Her bliver 実際に発言権がある samlet til “reelt har indflydelse”. 適応 er substantivet “tilpasning” og indgår i måden 適応する, “at tilpasse sig”. I den faste tekst står det ikke alene som 適応, men som 適応し før やすい; し er den form af する, der forbinder verbet med det næste mønster. Det er altså 適応する, ikke et andet nabord, der betyder “tilpasse sig”. しやすくなります bygger på mønstret V-ますstamme + やすい + なる: noget bliver lettere at gøre. Her er 適応し + やすい = “let at tilpasse sig”, og なります er den høflige form af なる, “blive”. やすい beskriver lethed ved handlingen, mens なる viser en ændring til denne tilstand. Sammen betyder 適応しやすくなります “bliver lettere at tilpasse sig”. Sammenlign som eksempel: 読みやすくなります = “bliver lettere at læse”. Hele sætningen samles således: 人は gør folk til emne; その過程で angiver processen; 実際に発言権があると betyder “når de reelt har indflydelse”; og 適応しやすくなります siger, at tilpasning derefter bliver lettere. Den naturlige samlede betydning er: “Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.” と efter ある forbinder betingelsen med den følgende virkning: “når/hvis …, så …”.

3. 私たちは、計画を最終決定する前に、提案を募ることができます。

   Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.

   私たちは

   vi

   計画

   plan

   最終決定する

   træffe den endelige beslutning

   前に

   før

   提案

   forslag

   募る

   indhente

   ことができます

   kan

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er et pronomen for “vi/os”, og は markerer emnet eller det, udsagnet drejer sig om. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. Eksempel: 私たちは準備します。 — “Vi gør os klar.” 計画 betyder “plan”. I 計画を markeres planen som direkte objekt for den følgende handling med partiklen を. Eksempel: 計画を変更します。 — “Vi ændrer planen.” 最終決定する betyder her “træffe den endelige beslutning”. 最終決定 betyder “endelig beslutning”, og する gør udtrykket til et verbum. Den samlede form 最終決定する er ordbogsformen og står her foran 前に for at danne et “før ...”-udtryk. I kombination med 計画を handler det om at træffe den endelige beslutning om planen. Eksempel: 内容を最終決定する。 — “At træffe den endelige beslutning om indholdet.” 前に betyder “før”. Mønstret udsagnsord i ordbogsform + 前に betyder “før man gør ...”. Her giver 最終決定する前に betydningen “før vi træffer den endelige beslutning”. 前 betyder “før” eller “foran”, mens に markerer tidspunktet eller situationen som reference. Eksempel: 出かける前に、電話します。 — “Jeg ringer, før jeg går ud.” 提案 betyder “forslag”. I 提案を er 提案 objektet for 募る, og を viser denne direkte objektfunktion. Eksempel: 新しい提案を検討します。 — “Vi overvejer nye forslag.” 募る betyder her “indhente” eller “bede om” forslag. Det er et verbum, der tager det efterspurgte som objekt med を: 提案を募る betyder derfor “indhente forslag”. Formen 募る er ordbogsformen; en høflig ikke-fortidsform er 募ります, “indhenter” eller “indkalder”. Eksempel: 参加者を募ります。 — “Vi indkalder deltagere.” ことができます betyder “kan” i betydningen “har mulighed for at”. こと gør den foregående handling til noget, man kan udføre, så 提案を募ることができます betyder “kan indhente forslag”. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる, “kunne/være i stand til”; den japanske form afgør ikke alene, om dansk bruger “kan” eller “kunne” i den konkrete sammenhæng. Eksempel: ここで予約することができます。 — “Man kan reservere her.” Samlet består udsagnet af 私たちは + 計画を最終決定する前に + 提案を募ることができます: “Vi kan indhente forslag, før vi træffer den endelige beslutning om planen.” Den faste danske oversættelse gengiver modaliteten som “Vi kunne bede om forslag”; den japanske struktur udtrykker her muligheden for at indhente forslag før den endelige beslutning.

4. そうすれば、ここからでは見えないかもしれない実際的な問題が浮かび上がるでしょう。

   Det ville få praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

   そうすれば

   hvis det sker

   ここから

   herfra

   見えない

   ikke kunne ses

   かもしれない

   måske

   実際的な

   praktisk

   問題

   problem

   浮かび上がる

   komme frem

   でしょう

   vil sandsynligvis

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her «hvis det sker» eller «hvis man gør det». そう henviser til noget, der allerede er nævnt, og すれば er betingelsesformen af する: «hvis man gør». Mønstret そうすれば、… kan genbruges som «hvis det sker, så …». ここから betyder «herfra». ここ er «her», mens から markerer udgangspunkt eller oprindelse. I ここからでは angiver ここから det sted, hvorfra noget vurderes eller kan ses; では afgrænser netop dette synspunkt. 見えない kommer fra 見える, «at være synlig» eller «at kunne ses». Den observerede form er den negative ikke-fortidsform: 見える → 見えない, «ikke være synlig / måske ikke kunne ses». Det er ikke det samme som 見ない, som betyder «ikke se» eller «lade være med at se» og beskriver den seendes handling. かもしれない betyder «måske» eller «kan muligvis». Den sættes efter en almindelig form, så 見えないかもしれない betyder «måske ikke kan ses». Udtrykket viser usikkerhed; det fastslår ikke, at noget faktisk er usynligt. 実際的な betyder «praktisk» i betydningen rettet mod virkelige eller konkrete forhold. Det er en な-adjektivform foran et substantiv: 実際的な問題 = «praktiske problemer». Formen 実際的だ bruges derimod som prædikativ, for eksempel その案は実際的だ — «det forslag er praktisk». 問題 betyder «problem» eller «problemer». Japansk markerer ikke nødvendigvis ental og flertal på selve substantivet, så den danske flertalsform her følger den samlede betydning og oversættelsen, ikke en særskilt flertalsendelse i 問題. 浮かび上がる betyder her «komme frem» eller «blive tydelig». Det er et intransitivt verbum: noget kommer selv frem eller bliver synligt, snarere end at en person direkte får det til at komme frem. I den almindelige form står det efterfølgende som 浮かび上がるでしょう, «vil sandsynligvis komme frem». Det kan også bruges mere konkret om noget, der bogstaveligt hæver sig eller træder frem, men den abstrakte betydning passer her. でしょう står efter den almindelige form 浮かび上がる og gør udsagnet til en sandsynlig forudsigelse eller en forsigtigt fremsat vurdering: «vil sandsynligvis» eller «mon». Mønstret verbum + でしょう kan bruges, når taleren forventer et resultat uden at fremstille det som helt sikkert. Samlet bygges sætningen således op: そうすれば («hvis det sker») + ここからでは見えないかもしれない («som måske ikke kan ses herfra») + 実際的な問題 («praktiske problemer») + 浮かび上がるでしょう («vil sandsynligvis komme frem»). Den samlede betydning er: «Hvis det sker, vil praktiske problemer, som vi måske ikke kan se herfra, sandsynligvis komme frem.»

5. それによって、人々が結果を気にかける理由も増えます。

   Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

   それによって

   derved; på den måde

   人々

   mennesker; folk

   結果

   resultat

   気にかける

   gå op i; bekymre sig om

   理由

   grund; årsag

   増えます

   øges; bliver flere

   Uddybende forklaring

   それによって betyder her “derved” eller “som følge af det”. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er nævnt eller forstået, mens によって her angiver årsag eller middel. I denne sammenhæng peger det på det foregående forhold eller den foregående handling; den præcise genstand behøver ikke specificeres yderligere. 人々 betyder “folk” eller “mennesker”. Det er et substantiv, som allerede udtrykker en gruppe; japansk behøver derfor ikke en særskilt flertalsendelse her. For eksempel betyder 多くの人々 “mange mennesker”. 結果 betyder “resultat”. Det er et substantiv og kan stå foran partiklen を, når resultatet er det, man retter sin opmærksomhed eller omsorg mod. Eksempel: 結果を見る betyder “at se på resultatet”. 気にかける betyder her “at gå op i” eller “at bekymre sig om”. Det er en fast verbal forbindelse, hvor 気に bærer idéen om at have noget i tankerne, og かける indgår i forbindelsen; man bør lære hele 気にかける som den brugbare form. Objektet markeres typisk med を, som i 結果を気にかける — “at gå op i resultatet”. Den observerede form er ikke høflig: 気にかける er den almindelige korte form, fordi den indgår i en ledsætning foran et substantiv. Den høflige form er 気にかけます. 理由 betyder “grund” eller “årsag”. Her står den efter den beskrivende ledsætning 人々が結果を気にかける: japansk placerer en ledsætning foran det substantiv, den beskriver, uden et særskilt relativt pronomen. Derfor er 人々が結果を気にかける理由 “grunden eller grundene til, at folk går op i resultatet”. が markerer 人々 som den, der går op i noget, og を markerer 結果 som det, denne handling retter sig mod. 増えます betyder “øges” eller “bliver flere”. Grundformen er 増える, mens 増えます er den høflige ikke-fortidsform. Her er det de grunde, der bliver flere eller større i antal, ikke 結果, der bøjes eller ændres. Den ikke-fortidsform kan beskrive den forventede eller generelle følge: 理由が増えます — “grundene bliver flere”. も efter 理由 betyder “også”, så denne udvikling føjes til noget, der allerede er nævnt. Hele opbygningen er それによって + 人々が結果を気にかける理由 + も増えます: “Derved bliver også grundene til, at folk går op i resultatet, flere.” Den faste danske oversættelse gengiver dette naturligt som: “Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.”

6. 実行可能な計画でも、やはり人々がその計画に関わっていると感じる必要があります。

   En plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.

   実行可能な

   gennemførlig

   計画

   plan

   でも

   selv om; selv med

   やはり

   stadig; alligevel

   人々

   folk

   その

   den pågældende

   計画

   plan

   に関わっている

   er involveret i

   感じる

   føle; opleve

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   実行可能な beskriver 計画: planen er mulig at gennemføre eller få til at fungere. Formen bygger på 実行可能だ; attributformen foran et navneord er 実行可能な. Eksempel: 実行可能な案を選びます。 — “Vi vælger et forslag, der kan gennemføres.” 計画 betyder “plan”. Det første forekomst er hovedordet i 実行可能な計画, altså “en gennemførlig plan”. Eksempel: 計画を立てます。 — “Jeg lægger en plan.” でも står efter hele navneordsgruppen 実行可能な計画 og giver her betydningen “selv en” eller “selv med”. Det markerer, at den følgende pointe stadig gælder, selv når planen kan gennemføres. Det er ikke den almindelige verbale betydning “men” alene. Mønstret kan genbruges som 名詞 + でも: 小さな店でも人気があります。 — “Selv en lille butik er populær.” やはり betyder her “stadig” eller “alligevel”: også under denne betingelse gælder behovet, som sætningen beskriver. Det står før hovedsætningens subjekt og ændrer ikke, hvem der føler noget. 人々 betyder “folk” eller “mennesker”. Formen er et flertalsord i betydningen, men den har ikke her en særlig personbøjning. Eksempel: 人々が集まっています。 — “Folk samles.” その er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen “den pågældende” eller “den”. I denne sætning identificerer den i oversættelsen den tidligere nævnte plan. その står foran et navneord og kan ikke bruges som et selvstændigt navneord i dette mønster. Det andet 計画 er igen “plan”; her er det navneordet i その計画に, altså “den plan”, som engagementet gælder. Gentagelsen gør forbindelsen til den første plan tydelig. Eksempel: その計画について話します。 — “Jeg taler om den plan.” に関わっている betyder her “er involveret i”. Grundformen er 関わる, “at være involveret i eller have forbindelse med”. 関わっている er ている-formen; med dette verbum beskriver den en igangværende eller bestående involvering, ikke blot et enkelt øjeblik. Partiklen に markerer her det, man er involveret i: その計画に関わっている — “er involveret i den plan”. Eksempel: 彼女はプロジェクトに関わっています。 — “Hun er involveret i projektet.” 感じる betyder “føle” eller “opleve”. Her tager verbet en indlejret udsagnsdel foran と: 関わっていると感じる betyder “føle, at man er involveret”. Grundformen er 感じる; den står her i ikke-fortid og forbindes derefter med 必要があります. Eksempel: 私は安心したと感じます。 — “Jeg føler, at jeg blev lettet.” 必要があります er den høflige konstruktion “det er nødvendigt” eller “der er behov for”. 必要 er et navneord, og あります er den høflige form af ある i denne konstruktion. Mønstret verbets grundform + 必要があります kan udtrykke, at det er nødvendigt at gøre noget: 確認する必要があります。 — “Det er nødvendigt at kontrollere det.” Her er det 感じる, der står foran 必要があります, så nødvendigheden gælder det at føle, at man er involveret. Hele strukturen er 実行可能な計画でも + やはり + 人々が + その計画に関わっていると感じる + 必要があります. Først indrømmes det, at planen kan gennemføres; derefter siges det, at folk stadig skal føle, at de er involveret i den. Den faste oversættelse er derfor: “En plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.”

7. 難しいのは、議論を建設的かつ具体的に保つことです。

   Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

   難しい

   svær

   のは

   nominaliserer og markerer emne

   議論

   diskussion

   建設的

   konstruktiv

   かつ

   og; samt

   具体的に

   konkret; på en konkret måde

   保つ

   holde; bevare

   ことです

   det er at …

   Uddybende forklaring

   難しい betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et i-adjektiv, og denne form kan stå direkte foran のは. En nyttig kontrast er 難しくない = “ikke svær”. のは gør det foregående til et nominaliseret emne. Sammen med 難しい svarer 難しいのは her til “det svære er …”. の nominaliserer, mens は markerer emnet. 議論 betyder “diskussion” eller “debat”. Det er det substantiv, som handlingen retter sig mod her. Et genanvendeligt mønster er 議論をする = “føre en diskussion”. 建設的 betyder “konstruktiv”. Det er et na-adjektiv. I denne sætning står det som første led i den koordinerede beskrivelse 建設的かつ具体的に; det er altså ikke skrevet som det selvstændige adverbiale 建設的に. Når 建設的 står alene som adverbial beskrivelse, kan man for eksempel sige 建設的に話す = “tale konstruktivt”. かつ forbinder 建設的 og 具体的に i en formel, kompakt opremsning. Her svarer det til “og” eller “samt” og forbinder de to ønskede egenskaber ved diskussionen. 具体的に betyder “konkret” eller “på en konkret måde”. 具体的 er et na-adjektiv, og に danner den adverbiale form. Her beskriver det sammen med 建設的 den måde, diskussionen skal holdes på. En nyttig modsætning er 抽象的 = “abstrakt”, men det står ikke i den faste sætning. 保つ betyder “at holde” eller “at bevare”. Det er verbets grundform og er transitivt her: 議論を保つ har 議論 som det, der holdes. Mønstret AをBに保つ kan bruges om at holde A i en bestemt tilstand; her beskriver 建設的かつ具体的に, hvilken måde eller tilstand der ønskes. ことです afslutter nominaliseringen af verbalhandlingen. こと gør 議論を建設的かつ具体的に保つ til noget, der kan beskrives som det svære, og です giver en høflig kopulær afslutning. Mønstret Vことです kan derfor bruges til “det er at V”, afhængigt af den større sætning. Samlet er strukturen 難しいのは [議論を建設的かつ具体的に保つこと]です: “Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.” 難しいのは stiller det vanskelige som emne, og nominaliseringen angiver, hvad vanskeligheden består i.

8. それなら、広く意見を求めるのではなく、焦点を絞った質問をすべきです。

   Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.

   それなら

   så; i så fald

   広く

   bredt; omfattende

   意見

   mening; synspunkt

   求めるのではなく

   i stedet for at bede om

   焦点

   fokus

   絞った

   afgrænset; målrettet

   質問

   spørgsmål

   すべきです

   bør

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ peger på den foreliggende situation, og なら gør den til betingelsen: “hvis det er sådan”. Udtrykket identificerer ikke i sig selv en bestemt person eller ting. 広く er adverbiumsformen af 広い (“bred” eller “omfattende”). Her beskriver den måden, man søger meninger på: bredt eller generelt. 広い bliver til 広く, når adjektivet bruges adverbielt. 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. I denne sætning indgår det i handlingen at indhente andres synspunkter, hvilket den faste danske oversættelse gengiver som “feedback”. Eksempel: 意見を聞く betyder “at høre en mening” eller “at høre andres synspunkter”. 求めるのではなく bygger på verbet 求める, “at søge” eller “at bede om”. のではなく markerer den handling, der fravælges: “ikke at søge/bede om …, men i stedet …”. Mønstret Aのではなく、B kan genbruges som “ikke A, men B” eller “i stedet for A, B”. Her er 広く意見を求める hele A-handlingen. 焦点 betyder “fokus”. I forbindelsen 焦点を絞る bruges 絞る om at indsnævre eller koncentrere fokus. 絞る er en transitiv verbform: nogen indsnævrer noget. Eksempel: 話題の焦点を絞る betyder “at indsnævre emnets fokus”. 絞った er fortidsformen af 絞る. Foran et substantiv fungerer den her som en beskrivende form: noget, der er blevet indsnævret, altså i denne sammenhæng “afgrænset” eller “målrettet”. Det er 絞る, ikke 焦点, der bærer verbets form. Sammen beskriver 焦点を絞った substantivet 質問. 質問 betyder “spørgsmål”. Her er det målrettede eller afgrænsede spørgsmål, som sætningen anbefaler. Eksempel: 質問をする betyder “at stille et spørgsmål”. すべきです udtrykker anbefaling eller pligt: “bør”. Den almindelige form V-るべきです, for eksempel 確認するべきです, betyder “man bør kontrollere”. I den faste formulering 質問をすべきです bruges udtrykket til at anbefale handlingen i forbindelse med spørgsmålene; det udtrykte subjekt mangler. Den danske oversættelse angiver dette subjekt som “vi”, så “vi bør” er den tilsigtede læsning her. Samlet indleder それなら en konklusion på baggrund af den foreliggende situation. 広く意見を求めるのではなく fravælger det at bede om generel feedback, mens 焦点を絞った質問 angiver det målrettede alternativ. すべきです gør dette til en anbefaling. Hele betydningen er: “Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.”