At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は予定を変更する必要があって、直接あなたに伝えたかったです。

   Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

   私は

   hvad mig angår; jeg

   予定

   planer; tidsplan

   変更する

   ændre

   必要があって

   have behov for at; være nødt til at

   直接

   direkte

   あなたに

   til dig

   伝えたかったです

   ville gerne sige det

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet. Her præsenteres taleren som den, der havde behovet og ønsket. は betyder ikke i sig selv “jeg”; det er 私, der bærer betydningen “jeg”. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 予定 betyder her “planer” eller “aftale/tidsplan”. Det er et substantiv; i 予定を markerer を, at planerne er genstand for handlingen. I den faste oversættelse gengives det som “vores planer”, og denne relation er fastlagt af oversættelsen; japansk viser ikke et særskilt possessivt ord i dette udtryk. Eksempel: 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” 変更する betyder “at ændre”. 変更 er et substantiv med betydningen “ændring”, og する gør det til et verbum: 変更する. Formen er ikke fortid, men den almindelige ikke-fortidsform. Her står den i mønstret 変更する必要がある, hvor et verbum i denne form står foran 必要 og betyder “det er nødvendigt at ændre”. を i 予定を markerer derimod 予定 som genstand for 変更する; 変更する står ikke efter denne partikel. Eksempel: 日程を変更する。 — “At ændre tidsplanen.” 必要があって betyder her, at der er behov for at gøre noget, nemlig at ændre planerne. Grundmønstret er 必要がある “det er nødvendigt/der er behov for det”. あって er forbindelsesformen af ある og forbinder denne del med den følgende del. 変更する必要があって kan derfor genbruges som “fordi/da der er behov for at ændre …” eller mere neutralt “med behov for at ændre …”; forbindelsen skal ikke alene forstås som en udtrykkelig påstand om, at den følgende handling sker som følge af dette. Eksempel: 予約を変更する必要があります。 — “Det er nødvendigt at ændre reservationen.” 直接 betyder “direkte”. Her beskriver det måden at overbringe informationen på: taleren ville sige det direkte, ikke gennem en vag eller indirekte meddelelse. Eksempel: 直接話します。 — “Jeg taler direkte.” あなたに betyder “til dig”. あなた er pronomenet “du”, og に markerer modtageren for verbet 伝える. I denne sætning identificerer den faste oversættelse modtageren som “dig”. Eksempel: 先生に伝えます。 — “Jeg giver læreren besked.” 伝えたかったです bygger på verbet 伝える, “at fortælle, give besked eller overbringe”. 伝えたい betyder “vil gerne fortælle/overbringe”, mens 伝えたかった er fortidsformen af dette ønske: “ville gerne fortælle” eller “havde gerne villet fortælle”. です giver en høflig afslutning; det er ikke selve verbets fortidsmærke. Eksempel: 友達に知らせたかったです。 — “Jeg ville gerne give min ven besked.” Samlet er strukturen 私は [予定を変更する必要があって]、[直接あなたに伝えたかったです]: taleren havde behov for at ændre planerne og ville gerne overbringe dette direkte til modtageren. Den faste betydning er: “Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.” Formen er høflig og egner sig til en direkte, men respektfuld meddelelse.

2. 曖昧なメッセージを送るのではなく、直接伝えてもらえてありがたいです。

   Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.

   曖昧な

   vag, uklar

   メッセージ

   besked

   送る

   sende

   のではなく

   i stedet for at …; ikke …, men …

   直接

   direkte

   伝えてもらえて

   at du siger det til mig

   ありがたいです

   jeg er taknemmelig

   Uddybende forklaring

   曖昧な beskriver メッセージ og betyder her, at beskeden er vag eller uklar. 曖昧 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 曖昧な, mens man for eksempel kan sige 内容が曖昧です — “Indholdet er uklart”. メッセージ er et substantiv for en besked. Det kan bruges med partiklen を, for eksempel i メッセージを読む — “læse en besked”. 送る er grundformen og betyder “sende”. Her står den foran のではなく. Mønstret Vるのではなく gør handlingen til det, man fravælger eller sætter i kontrast: “i stedet for at gøre V”. Her er V 送る, altså “sende”. のではなく forbinder derfor den foregående handling med kontrasten bagefter. Eksempel: 電話するのではなく、メールを書きます — “Jeg skriver en e-mail i stedet for at ringe.” 直接 betyder “direkte” og angiver her måden, som kommunikationshandlingen udføres på. Det står før 伝えて, så meningen bliver, at det siges direkte. 伝えてもらえて bygger på 伝える, “fortælle” eller “give videre”. 伝えて er te-formen af 伝える. もらえて er te-formen af もらえる, som er potentialisformen af もらう (“modtage”); i mønstret Vてもらう får taleren den tjeneste, at en anden gør V for taleren. Vてもらえてありがたい udtrykker derfor, at taleren sætter pris på at få denne handling udført. Her er den anden person “du”, og modtageren er “mig”, som den faste oversættelse viser. ありがたいです betyder her “jeg er taknemmelig” eller “det sætter jeg pris på”. ありがたい er et い-adjektiv, og です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 手伝ってもらえてありがたいです — “Jeg er taknemmelig for, at du hjælper mig.” Samlet betyder 曖昧なメッセージを送るのではなく “i stedet for at sende en vag besked”. Derefter angiver 直接 måden, og 伝えてもらえてありがたいです udtrykker talerens taknemmelighed for, at den anden person siger det direkte til taleren. Hele sætningen betyder: “Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.”

3. 予定を入れすぎてしまって、疲れ切った状態で会いに行きたくありません。

   Jeg har påtaget mig for meget, og jeg vil ikke møde op helt udmattet.

   予定

   planer; aftaler

   入れ

   lægge ind; sætte på planen

   すぎてしまって

   have gjort for meget

   疲れ切った

   helt udmattet

   状態

   tilstand

   会いに

   for at mødes

   行きたくありません

   vil ikke tage af sted

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her planlagte aftaler eller aktiviteter. Ordet kan bruges om både en enkelt plan og en samlet tidsplan. Et nyttigt eksempel er 予定があります。 — “Jeg har en aftale/plan.” 入れ er stammen af verbet 入れる, “at sætte eller lægge ind”. I denne sammenhæng lægger man noget ind i sin tidsplan; det er ikke den fysiske betydning “at putte noget ind”. Formen 入れ er verbets forbindelsesform før すぎる. すぎてしまって består af すぎる, “at overskride eller gøre for meget”, og しまう, som her fremhæver, at noget er blevet gennemført med et uønsket eller beklageligt resultat. 入れすぎる betyder derfor “at planlægge for meget”. て forbinder dette med den næste del, og しまって er forbindelsesformen, der fører videre til virkningen. Et eksempel er 食べすぎてしまった。 — “Jeg kom til at spise for meget.” 疲れ切った kommer af 疲れ切る, “at blive fuldstændig udmattet”. 切る står her som et hjælpeverb, der viser, at en tilstand er ført helt til ende; det er ikke den almindelige betydning “at skære”. 疲れ切った er fortidsformen, som beskriver en allerede opnået tilstand. Sammenlign 疲れた — “træt” — med 疲れ切った — “helt udmattet”. 状態 betyder “tilstand” eller “tilstand/situation”. I 疲れ切った状態 beskriver den foregående form, hvilken tilstand der er tale om: “en tilstand, hvor man er helt udmattet”. 疲れ切った modificerer altså 状態; det er 疲れ切る, ikke 状態, der bærer den verbale form. 会いに indeholder verbet 会う, “at mødes”, og partiklen に. Konstruktionen verbets stamme + に行く angiver formålet med at tage af sted: 会いに行く betyder “tage af sted for at mødes”. Eksempel: 友達に会いに行きます。 — “Jeg tager af sted for at mødes med en ven.” Den konkrete deltager i mødet er ikke angivet i den faste sætning. 行きたくありません bygger på 行く, “at tage/gå”, med ønskesuffikset たい: 行きたい betyder “vil gerne tage af sted”. Negationen 行きたくない betyder “vil ikke tage af sted”, og 行きたくありません er den høflige negative form. たい udtrykker talerens ønske; det er ikke det samme som en ren fremtidsmarkør. Eksempel: 今日は出かけたくありません。 — “Jeg vil ikke gå ud i dag.” Hele sætningen samles sådan: 予定を入れすぎてしまって betyder “fordi jeg har lagt for mange planer ind” og fremhæver det uønskede resultat. 疲れ切った状態で betyder “i en tilstand af fuldstændig udmattelse”; partiklen で angiver den tilstand eller situation, som handlingen foregår i. Til sidst betyder 会いに行きたくありません “jeg vil ikke tage af sted for at mødes”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har lagt for mange planer, så jeg vil ikke tage af sted for at mødes, når jeg er helt udmattet.”

4. がっかりしていますが、無理に予定を実行すると、その日はたぶんもっと大変になります。

   Jeg er skuffet, men det ville nok gøre dagen sværere, hvis vi pressede det igennem.

   がっかりしています

   er skuffet

   無理に

   ved at presse det

   予定

   plan

   実行する

   gennemføre

   その

   den pågældende

   日

   dag

   たぶん

   sandsynligvis

   もっと

   mere

   大変

   svær eller besværlig

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   がっかりしています betyder her “jeg er skuffet”. Grundformen er がっかりする, “blive skuffet”; 〜ています viser her en aktuel tilstand, og formen er høflig. Japansk angiver ikke et synligt subjekt her, men den faste oversættelse gør taleren til “jeg”. が forbinder derefter denne indrømmelse med en kontrasterende pointe: “men”. 無理に beskriver måden at gøre noget på: at presse det igennem eller gøre det trods manglende overskud. Det hænger sammen med 無理, “umuligt, urimeligt eller for anstrengende”, og adverbialformen 無理に bruges, når denne idé modificerer et verbum. Eksempel: 無理に続けないでください。 — “Lad være med at fortsætte med at presse dig selv.” 予定 betyder “plan” eller “det planlagte”. Det er et navneord; i denne sætning er det det, der skal gennemføres. Eksempel: 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” 実行する betyder “at gennemføre eller udføre”. 実行 er navneordet “gennemførelse/udførelse”, og する gør det til et verbum. Formen 実行する er den ikke-fortidige, almindelige grundform; den er ikke den høflige ます-form. Her følger den efter 予定を, så planen er det, man gennemfører. Sammen med 無理に betyder det “presse planen igennem”. Efter denne verballedsdel kommer と, som her markerer en betingelse med en forudsigelig følge: “hvis/når man gør det, så …”. Det danner mønstret Aと、B: “hvis/når A, bliver B resultatet”. Subjektet er udeladt på japansk; den faste oversættelse angiver den relevante handling som “hvis vi pressede det igennem”. その står foran 日 og betyder “den pågældende” eller “den”. Det er et attributivt påpegende ord, så det skal knyttes til et navneord. Her peger det på den dag, der omtales i situationen; formen i sig selv angiver ikke et bestemt antal eller en bestemt grammatisk kønskategori. 日 betyder her “dag”. I その日 bliver det en tidsangivelse: “den dag”. Eksempel: その日は休みです。 — “Den dag har jeg fri.” たぶん betyder “sandsynligvis” eller “nok” og gør udsagnet mindre sikkert end en kategorisk forudsigelse. Det står her før vurderingen af, hvad dagen vil blive. もっと betyder “mere” i betydningen en yderligere grad. Det sammenligner den forventede situation med et allerede forstået niveau: dagen bliver endnu vanskeligere. Eksempel: もっと早く来ます。 — “Jeg kommer tidligere.” 大変 betyder her “svær, besværlig eller belastende”. Formen kan fungere som et na-adjektiv; foran なる bruges den som 大変になる, “blive svær/besværlig”. Den er ikke i sig selv komparativ. Det er もっと, der tilfører betydningen “mere”. なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. Når なる kombineres med et na-adjektiv, står forbindelsesformen foran: 大変になる — “blive svær/besværlig”. Eksempel: 仕事が大変になります。 — “Arbejdet bliver mere krævende.” Hele strukturen er: がっかりしていますが、無理に予定を実行すると、その日はたぶんもっと大変になります。 Først siger taleren, at vedkommende er skuffet. Derefter følger kontrasten: hvis den planlagte handling presses igennem, vil den pågældende dag sandsynligvis blive endnu sværere eller mere belastende. Det svarer i den faste oversættelse til: “Jeg er skuffet, men det ville nok gøre dagen sværere, hvis vi pressede det igennem.”

5. 引き受ける前に、自分にどれだけ余力があるか確認すべきでした。

   Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.

   引き受ける

   påtage sig; sige ja til

   前に

   før

   自分

   en selv

   どれだけ

   hvor meget

   余力

   overskud; kapacitet

   ある

   være til rådighed; have

   確認すべきでした

   burde have tjekket

   Uddybende forklaring

   引き受ける betyder her at påtage sig noget eller sige ja til en opgave eller forpligtelse. Det er en ordbogsform; i andre sammenhænge kan den også stå i høflig form som 引き受けます. Eksempel: 仕事を引き受ける。 — “Jeg påtager mig arbejdet.” 前に betyder “før”. Mønstret A前にB betyder, at B sker før A: 出かける前に確認する。 — “Jeg tjekker det, før jeg går.” Her står 引き受ける前に samlet: “før jeg påtog mig det”. 自分 betyder “en selv” eller “sig selv”. I denne sætning henviser det til den person, der skulle sige ja, uden at den japanske form i sig selv angiver personens køn eller antal. Eksempel: 自分で決める。 — “Jeg beslutter det selv.” どれだけ spørger om graden eller mængden: “hvor meget” eller “i hvor høj grad”. Det kan bruges foran noget, der måles eller vurderes: どれだけ時間があるか — “hvor meget tid der er”. 余力 er det overskud eller den kapacitet, man har tilbage til at klare mere. Det bruges ofte om fysiske, mentale eller tidsmæssige ressourcer, ikke kun om penge. Eksempel: まだ余力がある。 — “Jeg har stadig overskud.” ある er den ikke-fortidige form af “at være/at findes” for ting, forhold og tilgængelige ressourcer. I 余力がある udtrykker den, at der er kapacitet til rådighed. Den bruges ikke som den almindelige eksistensform for mennesker; den kontrast forklares ofte med いる, som bruges om levende væsener. Her bøjes ある ikke efter 余力 i køn eller antal. 確認すべきでした betyder “burde have tjekket”. 確認する betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”; すべき viser, at noget burde gøres, og でした placerer denne vurdering i fortiden. Konstruktionen Vるべきでした bruges om noget, man burde have gjort, men ikke gjorde. Eksempel: もっと早く確認すべきでした。 — “Jeg burde have tjekket det tidligere.” Hele strukturen er 引き受ける前に (“før jeg påtog mig det”) + 自分にどれだけ余力があるか (“hvor meget overskud jeg selv har”) + 確認すべきでした (“burde have tjekket”). か afslutter det indlejrede spørgsmål: det er ikke et direkte spørgsmål til en anden, men det, der skulle undersøges. Samlet betyder sætningen: “Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.”

6. そういうことはあります。特に、何もかもが急を要するように感じるときは。

   Det sker, især når det hele føles akut.

   そういうこと

   sådan noget

   あります

   sker

   特に

   især

   何もかも

   alt

   急を要する

   kræver hast

   ように感じる

   føles som om

   ときは

   når

   Uddybende forklaring

   そういうこと betyder her “sådan noget” eller “den slags”. そういう peger på noget af den relevante slags, mens こと gør indholdet eller hændelsen til en ting, man kan omtale. Det fastslår ikke i sig selv, præcis hvilken hændelse der menes. I そういうことはあります markerer は dette som samtalens emne. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある. Med hændelser kan ある betyde, at noget forekommer eller sker, ikke kun at en fysisk ting findes. En nyttig kontrast er ありません, “forekommer ikke/er ikke til stede”. Her giver そういうことはあります derfor betydningen “sådan noget sker”. 特に betyder “især” og fremhæver den betingelse, der kommer bagefter. Eksempel: 特に朝は忙しいです。 — “Jeg har især travlt om morgenen.” 何もかも betyder “alt” eller “det hele” og betegner helheden uden at opregne delene. I den faste sætning er 何もかもが subjektet for den følgende beskrivelse; が markerer altså det, der opleves som akut. Eksempel: 何もかもが新しいです。 — “Alt er nyt.” 急を要する er et fast udtryk, der betyder “kræve hast” eller “være akut”. 急 er et navneord med betydningen hast eller hastende karakter, og 要する er verbet “kræve”. 要する står her i sin grundform, som kan stå foran ように og beskrive, hvordan noget fremtræder. Udtrykket siger ikke blot, at noget er hurtigt; det siger, at situationen kræver hurtig handling. ように感じる betyder “føles som om” eller “opleves som”. 感じる er verbet “føle/opleve”, mens ように her forbinder det med den foregående beskrivelse og angiver, at noget opleves på den måde. I kombinationen 急を要するように感じる bliver betydningen “føles akut” eller mere bogstaveligt “føles, som om det kræver hast”. Eksempel: 難しいように感じます。 — “Det føles svært.” ときは betyder “når” eller “i de tilfælde, hvor”. とき er et navneord for et tidspunkt eller en situation, og は gør denne situation til emnet eller rammen for udsagnet. Efter en beskrivelse som 感じる kan mønsteret ...ときは bruges til at indlede en betingelse: 疲れたときは休みます。 — “Når jeg er træt, hviler jeg mig.” Samlet består udsagnet af そういうことはあります — “sådan noget sker” — efterfulgt af den fremhævede betingelse 特に、何もかもが急を要するように感じるときは — “især når det hele føles akut”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Det sker, især når det hele føles akut.”

7. 代わりに、会うときはもっと簡単なことをしませんか。

   Kunne vi i stedet gøre noget enklere, når vi mødes?

   代わりに

   i stedet

   会う

   mødes

   とき

   når; tidspunkt

   もっと

   mere

   簡単な

   enklere

   こと

   ting

   しませんか

   skal vi ikke …?

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her “i stedet”. Det er en fast, genanvendelig måde at markere et alternativ på: A の代わりに B betyder “B i stedet for A”. Her står udtrykket først og knytter alternativet til resten af forslaget. 会う betyder “at mødes”. Formen er ordbogsformen og kan bruges før とき i betydningen “når man mødes”. Den siger ikke i sig selv, hvem der mødes; det fremgår af den samlede situation og oversættelsen. とき betyder “når” i denne konstruktion og har grundbetydningen “tidspunkt”. Mønstret verbets form + とき bruges til “når …”: 出かけるとき betyder “når man tager af sted”. I den faste sætning kommer 会うとき før hovedforslaget, så det angiver situationen, hvor forslaget gælder. もっと betyder “mere” eller “yderligere”. Det forstærker sammenligningen i もっと簡単な: noget skal være enklere end det, der ellers kunne være tale om. Det står foran det ord, det ændrer. 簡単な betyder her “enklere” og beskriver こと. Den underliggende form er な-adjektivet 簡単だ; foran et substantiv eller et nominaliseret udtryk bruges 簡単な. Sammenlign 簡単だ (“det er enkelt”) med 簡単な方法 (“en enkel metode”). I den faste sætning viser もっと graden, mens な forbinder beskrivelsen med こと. こと gør her handlingen eller aktiviteten til noget, man kan omtale som “noget”. Det er ikke nødvendigvis en konkret genstand. Kombinationen 簡単なこと betyder derfor “noget enklere” eller “en enklere ting/aktivitet”. Et genanvendeligt eksempel er 新しいことを学びます — “Jeg lærer noget nyt.” しませんか er en høflig måde at foreslå noget på: “skal vi ikke …?” eller “kunne vi …?”. Den indeholder den høflige negative spørgeform af する (“gøre”): します er høflig nutids-/fremtidsform, og しませんか gør den til et forslag. Den negative form skal her ikke forstås som et afslag; hele mønstret inviterer til fælles handling. For eksempel betyder 一緒に行きませんか “skal vi ikke tage af sted sammen?”. Samlet bliver 代わりに til “i stedet”, 会うときは til “når vi mødes”, もっと簡単なことを til “noget enklere”, og しませんか til “skal vi ikke gøre …?”. は efter 会うとき fremhæver mødesituationen som ramme. Hele utterancen betyder derfor: “Kunne vi i stedet gøre noget enklere, når vi mødes?” Den er formuleret som et høfligt, fælles forslag.

8. そのほうが、私たち二人にとって進めやすいです。

   Det ville være lettere for os begge at få til at fungere.

   そのほうが

   den mulighed; den måde sammenlignet med en anden

   私たち

   vi

   二人

   to personer

   にとって

   for; set fra …s synspunkt

   進めやすい

   let at føre videre

   Uddybende forklaring

   そのほうが henviser her til den mulighed eller måde, der allerede er relevant, og stiller den op mod en anden mulighed. その betyder “den”, mens ほう her betyder “side”, “mulighed” eller “måde”. Mønstret AのほうがB bruges til at sige, at A har en egenskab i højere grad end B. I denne ytring er そのほうが den sammenlignende del; det er 進めやすい, der udtrykker, at noget er lettere. 私たち betyder “vi” eller “os” og betegner taleren sammen med mindst én anden. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et mere uformelt alternativ kan være 僕たち eller 俺たち, men de har andre stilnuancer. 二人 læses ふたり og betyder “to personer”. Sammen med 私たち og にとって får det her betydningen “os to”, som også fremgår af den faste oversættelse. 二人 er den særlige tælleform for to mennesker; for eksempel er 三人 “tre personer” og læses さんにん. にとって betyder “for …” eller “set fra …s synspunkt”. Mønstret er Xにとって, hvor X er den person eller gruppe, som en vurdering gælder for. Her gælder vurderingen de to personer samlet. 進めやすい betyder her “let at føre videre” og er i den faste oversættelse gengivet som “let at få til at fungere”. Formen består af 進め, masu-stammen af verbet 進める (“føre frem” eller “bringe videre”), og やすい, som efter en verbal masu-stamme betyder, at handlingen er let at udføre. Mønstret er verbal masu-stamme + やすい; for eksempel betyder 読みやすい “let at læse”. 進めやすい er ikke fortid, og です gør udsagnet høfligt. Samlet bliver strukturen そのほうが (“den mulighed sammenlignet med en anden”) + 私たち二人にとって (“for os to”) + 進めやすいです (“er let at få til at fungere”). Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være lettere for os begge at få til at fungere.”