At forstå og vide | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이제 알겠어요.

   Jeg forstår det nu.

   이제

   nu

   알겠어요

   forstår det

   Uddybende forklaring

   이제 betyder “nu” og markerer, at forståelsen gælder fra dette tidspunkt. Det kan bruges sammen med andre udsagn om en ændring i situationen, for eksempel: 이제 시작해요. — “Nu begynder vi.” 알겠어요 er den høflige form, der her betyder “jeg forstår det”. Formen hænger sammen med 알다, “at vide/forstå”, og endelsen -겠어요 kan i denne faste brug udtrykke, at taleren nu har fattet noget eller har nået en forståelse. Den samme form kan i andre sammenhænge også betyde “forstået” eller “det skal jeg nok”, så betydningen afhænger af den konkrete situation. Eksempel: 네, 알겠어요. — “Ja, forstået.” Sammen bliver 이제 알겠어요 til “Jeg forstår det nu”: 이제 angiver tidspunktet, og 알겠어요 angiver talerens aktuelle forståelse. Hele ytringen er høflig i tonen.

2. 이해하지 못해요.

   Jeg forstår det ikke.

   이해하지

   forstå

   못해요

   kan ikke

   Uddybende forklaring

   이해하지 kommer fra verbet 이해하다, “at forstå”. Den observerede form er stammen 이해하- med -지, som her forbinder verbet med 못하다 i konstruktionen -지 못하다; den skal derfor ikke forstås som et selvstændigt dansk “forstå”. En nyttig grundform er 이해하다 → 이해해요 (“forstår”) i høflig nutid. Eksempel: 이해해요. — “Jeg forstår.” 못해요 er den høflige nutidsform af 못하다 (“ikke kunne gøre noget”); i denne konstruktion står den efter -지 og udtrykker manglende evne eller mulighed: 동사-지 못해요. Her gælder det forståelsen, ikke en generel påstand om alle handlinger. Sammenlign den korte form 못해요, som i en anden sammenhæng kan betyde “jeg kan ikke [gøre det]”. Eksempel: 오늘은 가지 못해요. — “Jeg kan ikke tage af sted i dag.” Sammen danner 이해하지 못해요 mønstret 이해하다 + -지 못하다: “ikke kunne forstå”. Den høflige slutning -요 gør udsagnet høfligt; den udtrykker ikke i sig selv fortid. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg forstår det ikke.”

3. 몰라요.

   Jeg ved det ikke.

   몰라요

   jeg ved det ikke

   Uddybende forklaring

   몰라요 betyder her “jeg ved det ikke”. Den er den høflige, nutidsrelaterede form af 모르다 (“ikke vide; ikke kende”). I koreansk udelades subjektet ofte, så formen alene viser ikke et koreansk “jeg”; her fastlægger oversættelsen, at den underforståede person er taleren. 모르다 bøjes ikke ved blot at sætte 요 direkte på stammen. Før -아요 bliver formen 몰라요: 모르다 → 몰라요. Endelsen -요 gør ytringen høflig i almindelig samtale. Et nyttigt kontrastpar er 알아요 (“jeg ved det / jeg kender det”) og 몰라요 (“jeg ved det ikke”); de er forskellige verber, ikke en særlig nægtelsesendelse i 몰라요. Eksempel: 저는 몰라요. — “Jeg ved det ikke.” 저는 gør “jeg” eksplicit, mens 몰라요 også kan stå alene, når taleren er tydelig ud fra situationen. Hele ytringen består således af den høflige form 몰라요, hvor betydningen af 모르다 (“ikke vide”) og den udeladte taler tilsammen giver “Jeg ved det ikke.”

4. 무슨 뜻이에요?

   Hvad mener du?

   무슨

   hvilken slags / hvad for en

   뜻

   betydning; mening

   이에요?

   er det?

   Uddybende forklaring

   무슨 står foran et substantiv og spørger hvilken slags eller hvad for en. Her knytter det sig til 뜻, så spørgsmålet handler om den betydning eller mening, der menes. Et nyttigt mønster er 무슨 + substantiv: 무슨 책이에요? betyder »Hvilken slags bog er det?«. 뜻 betyder »betydning« eller »mening«. Det kan bruges om betydningen af et ord, en sætning eller en ytring. I 무슨 뜻이에요? spørges der ikke blot, hvad et enkelt ord betyder; i den faste oversættelse spørges der til, hvad den anden mener. Et andet eksempel er 이 말은 무슨 뜻이에요? — »Hvad betyder dette udtryk?«. 이에요? er den høflige spørgende form af kopulaen efter et substantiv, med betydningen »er det?«. 이에요 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt 예요, for eksempel 뭐예요? — »Hvad er det?« Spørgsmålet 무슨 뜻이에요? kan derfor ses som mønstret 무슨 + 뜻 + 이에요?: »Hvilken betydning er det?« eller naturligt »Hvad mener du?«. Samlet spørger taleren høfligt efter meningen med det, den anden har sagt: »Hvad mener du?«.

5. 저를 이해해요?

   Forstår du mig?

   저를

   mig

   이해해요

   forstår

   Uddybende forklaring

   저를 betyder her “mig”. 저 er den ydmyge/høflige form af førstepersonspronomenet “jeg”, og 를 er objektmarkøren: den viser, at personen er det, der bliver forstået. Formen 저를 bruges derfor som “mig”, ikke som subjektet “jeg”. Eksempel: 저를 도와요. — “Hjælp mig.” Her står 저를 også som objekt. 이해해요 betyder her “forstår”. Grundformen er 이해하다 “at forstå”; 이해해요 er den høflige nutidsform. Den indeholder 해요-bøjningen, som bruges i almindelig høflig samtale. Verbet 이해하다 handler om at forstå en betydning, forklaring eller personens ord. Det adskiller sig fra 알다, som typisk betyder “at vide” eller “at kende”. Eksempel: 한국어를 이해해요. — “Jeg forstår koreansk.” På koreansk kan subjektet udelades, når det kan forstås af situationen. Derfor står “du” ikke som et særskilt ord i den faste sætning; den danske oversættelse viser, at den underforståede person er “du”. 저를 er objektet, og 이해해요 er verbet “forstår”. Som spørgsmål bliver helheden: “Forstår du mig?”

6. 그 사람을 알아요?

   Kender du ham?

   그

   den

   사람

   person

   알아요

   kender

   Uddybende forklaring

   그 står foran 사람 og betyder her “den” i udtrykket “den person”. Det er et demonstrativt ord; dets form ændres ikke efter, om den omtalte person er mand eller kvinde. 사람 betyder “person” eller “menneske”. Sammen med 그 danner det 그 사람, “den person”. I den faste oversættelse bliver denne person omtalt som “ham”, så den tilsigtede reference er en mandlig person. 그 사람을 er objektleddet: 을 markerer, at personen er den, som kendskabet retter sig mod. 을 bruges efter en stavelsesblok, der ender på konsonant; efter en vokal bruges normalt 를. Eksempel: 친구를 알아요 betyder “jeg kender en ven”. 알아요 betyder her “kender”. Grundformen er 알다 “at vide/kende”, og 알아요 er den høflige nutidsform. I denne sætning handler betydningen om at kende personen, ikke blot om at vide en oplysning. Den samme form kan dog i en anden sammenhæng betyde “ved” noget, for eksempel 그 사실을 알아요 — “jeg kender til den kendsgerning / jeg ved det”. Sætningen udelader subjektet; den faste oversættelse viser, at det er “du”, der spørges om. Spørgetegnet og den høflige endelse -요 gør hele ytringen til et høfligt spørgsmål. Samlet bygges betydningen sådan: 그 사람 “den person” + 을 som objektmarkør + 알아요 “kender” giver “Kender du ham?”. 그 사람을 알아요? kan genbruges som mønsteret “[person]을/를 알아요?” for at spørge høfligt, om nogen kender en bestemt person.