Grundlæggende behov og præferencer | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 도움이 좀 필요해요.

   Jeg har brug for lidt hjælp.

   저는

   jeg

   도움이

   hjælp

   좀

   lidt

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtalens emne. 저 er den høflige/ydmyge form af førstepersonspronomenet; i uformel tale bruges ofte 나. Endelsen 는 markerer emnet. Eksempel: 저는 학생이에요. – “Jeg er studerende.” 도움이 betyder her “hjælp”. Grundformen er substantivet 도움; 이 er en subjektmarkør, som står efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd. I mønstret N이/가 필요하다 er N det, der er nødvendigt: 시간이 필요해요. – “Jeg har brug for tid.” Efter en vokallyd bruges normalt 가 i stedet, som i 물이 필요해요. – “Jeg har brug for vand.” 좀 betyder her “lidt”. Det angiver en lille mængde og gør samtidig ofte en anmodning eller en angivelse mindre direkte. I denne sætning knytter det sig til behovet for hjælp; det er ikke selv den grammatiske markør for “have brug for”. Eksempel: 물이 좀 필요해요. – “Jeg har brug for lidt vand.” 필요해요 betyder her “har brug for” eller “er nødvendig”. Det er den høflige nutidsform af 필요하다 “at være nødvendig”. I koreansk udtrykkes “have brug for N” ofte som N이/가 필요해요, bogstaveligt med N som det nødvendige. 필요해요 er ikke en bøjet form af substantivet 도움; det er den del, der udtrykker nødvendighed. Eksempel: 휴식이 필요해요. – “Jeg har brug for hvile.” Samlet følger sætningen mønstret 저는 N이/가 좀 필요해요: “Jeg har brug for lidt N.” Her er 저는 emnet “jeg”, 도움이 det, der er nødvendigt, 좀 “lidt”, og 필요해요 den høflige nutidsform “er nødvendigt/har brug for”. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg har brug for lidt hjælp.”

2. 저는 물이 좀 필요해요.

   Jeg har brug for lidt vand.

   저는

   jeg

   물이

   vand

   좀

   lidt

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 og partiklen 는. 저 er den høflige eller ydmyge form for “jeg”; i modsætning hertil er 나 en mere uformel form. 는 markerer samtalens tema. Her er personen, der har behovet, altså “jeg”. 물이 er substantivet 물 “vand” med partiklen 이. 이 markerer typisk subjektet efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges ofte 가. I dette mønster er vandet det, der er nødvendigt. Eksempel: 시간이 필요해요. — “Jeg har brug for tid.” 좀 betyder her “lidt” eller “noget”. Det angiver en lille mængde i den faste sætning. Ordet kan også bruges i andre sammenhænge til at gøre en anmodning mindre direkte, men den relevante betydning her er den lille mængde. 필요해요 kommer fra 필요하다, “at være nødvendig”. Formen 필요해요 er den høflige 해요-form, der bruges som udsagnets prædikat. Koreansk udtrykker ofte “jeg har brug for X” som X이/가 필요해요, bogstaveligt “X er nødvendigt”; det er derfor 물이, ikke 저는, der får subjektpartiklen i dette mønster. Eksempel: 도움이 필요해요. — “Jeg har brug for hjælp.” Sammen bliver 저는 물이 좀 필요해요. til “Jeg har brug for lidt vand.” Mønstret kan genbruges som 저는 [substantiv]이/가 필요해요 eller, efter en vokallyd, 저는 [substantiv]가 필요해요.

3. 저는 이걸 원해요.

   Jeg vil have denne.

   저는

   jeg

   이걸

   denne

   원해요

   vil have

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtaleemne. 저 er et førstepersonspronomen, og 는 er emnemarkøren; den gør personen til det, udsagnet handler om. I en anden sammenhæng kan emnemarkøren også skabe kontrast, men her er den naturlige samlede betydning “jeg”. 이걸 betyder “denne” eller mere naturligt “denne her” som det ønskede objekt. Formen er en sammentrækning af 이것을: 이것 betyder “denne ting/dette”, og 을 markerer objektet. 이 peger på noget, der opfattes som nært ved taleren eller som det aktuelle valg. I den næste sætning står 저걸, som betyder “den der” og bruger 저 i stedet for 이; det viser den nyttige kontrast mellem det nære 이 og det fjernere 저. Som eksempel: 이걸 주세요. betyder “Giv mig denne her, tak.” 원해요 betyder “vil have” i den faste sætning. Grundformen er 원하다, “at ville have/ønske”; 원해요 er den høflige, almindelige nutidsform. Her beskriver den et aktuelt ønske, ikke en fremtidig hjælpefunktion svarende til dansk “vil” i alle sammenhænge. Som eksempel: 물을 원해요. betyder “Jeg vil have vand.” Samlet bliver mønstret 저는 [objekt]을/를 원해요: “Jeg vil have [objektet].” I den givne ytring er objektet 이걸, så 저는 이걸 원해요. betyder “Jeg vil have denne.”

4. 저는 저걸 원해요.

   Jeg vil have den der.

   저는

   jeg

   저걸

   den der

   원해요

   vil have

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” og markerer 저 som samtalens emne med 는. 저 er en høflig form for første person ental; den bruges om taleren, ikke om den ting, der ønskes. I en mindre høflig stil kan 나는 bruges som “jeg”, men den faste sætning bruger 저는. 저걸 betyder “den der” som genstand for handlingen. Formen er en sammentrækning af 저것을: 저것 er “den/det derovre”, og 을 markerer genstanden for verbet. Den peger altså på noget, der opfattes som længere fra taleren end 이걸 “denne”, som ses i den nærliggende sammenligning. 저걸 angiver ikke i sig selv køn eller antal. 원해요 betyder “vil have” eller “ønsker”. Grundformen er 원하다 “at ville have/ønske”, og -해요 er den høflige nutidsform i denne sætning. Det er det leksikalske verbum, der udtrykker ønsket; det skal ikke analyseres som et særskilt koreansk hjælpeverbum svarende til dansk “vil”. For eksempel: 저는 이걸 원해요. — “Jeg vil have denne.” Samlet bliver mønsteret 저는 + 저걸 + 원해요: “Jeg vil have den der.” 는 gør “jeg” til emnet, 을 i den sammentrukne form 저걸 markerer den ønskede genstand, og 원해요 angiver talerens ønske i høflig stil. Koreansk udelader ofte et eksplicit subjekt, når det allerede er klart, men her er 저는 medtaget for at sige tydeligt, hvem ønsket tilskrives.

5. 저는 이걸 좋아해요.

   Jeg kan godt lide denne.

   저는

   jeg (som emne)

   이걸

   denne/dette (som objekt)

   좋아해요

   kan godt lide

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som sætningens emne. 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 는 markerer emnet. Den mere uformelle form er 나는; vælg ikke mellem dem kun ud fra betydningen, men også ud fra talestil og forholdet mellem samtalepartnerne. 이걸 betyder “denne/dette” som objekt. Formen er en sammentrækning af 이것을: 이것 betyder “denne/dette”, og 을 markerer objektet. 이 peger grammatisk på noget nær taleren, men selve sætningen angiver ikke, hvad genstanden konkret er. I samme mønster kan 그걸 bruges om “den/det” med en anden deiktisk relation, når konteksten støtter det. 좋아해요 betyder “kan godt lide” her. Grundformen er 좋아하다; -해요 er en høflig nutidsform. Denne form bruges om at kunne lide eller holde af noget, og objektet står derfor ofte med 을/를, som i 이걸 좋아해요. En nyttig modsætning er 좋아하지 않아요, “kan ikke lide”, hvor negationen står omkring verbets -하다-del; det er den form, der ses i den næste replik. Samlet består ytringen af emnet 저는, objektet 이걸 og verbet 좋아해요: “Jeg kan godt lide denne.” Koreansk sætter normalt verbet til sidst, så den genanvendelige struktur er A는 B를/을 좋아해요 = “A kan godt lide B.”

6. 저는 그걸 좋아하지 않아요.

   Jeg kan ikke lide den.

   저는

   jeg

   그걸

   den

   좋아하지 않아요

   kan ikke lide

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 “jeg” og partiklen 는, som markerer det, der sættes som samtaleemne. 저 er den høflige eller ydmyge førstepersonsform; i uformel tale bruges ofte 나. Her er betydningen derfor “hvad mig angår: jeg”. 그걸 er objektformen “den/det” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. Formen er en sammentrækning af 그것을 (også forbundet med den talte form 그거를): 그것/그거 betyder “den/det”, mens 을 markerer direkte objekt. 을 står her ikke som et selvstændigt ord i den synlige form, men er blevet trukket sammen i 걸. 좋아하지 않아요 betyder “kan ikke lide” her. Grundformen er verbet 좋아하다 “at kunne lide”. Den negative konstruktion dannes med -지 않다: 좋아하지 않다 betyder “ikke kunne lide”, og den høflige nutidsform 않아요 gør udsagnet høfligt. Det er altså 좋아하다, ikke et nabonavneord, der bærer betydningen “lide”. Den positive form er 좋아해요 “kan godt lide”; den negative form har -지 않아요 i stedet. Sammen bliver delene 저는 + 그걸 + 좋아하지 않아요: “Jeg kan ikke lide den.” 저는 angiver taleren som emne, 그걸 er det, der ikke kan lide­s, og 좋아하지 않아요 udtrykker den høflige negation i nutid. Udsagnet er neutralt høfligt og kan genbruges med et andet objekt, for eksempel 저는 커피를 좋아하지 않아요 — “Jeg kan ikke lide kaffe.”