At tjekke og spørge til status | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이거 괜찮아요?

   Er det her i orden?

   이거

   det her

   괜찮아요

   er i orden; er okay

   Uddybende forklaring

   이거 betyder “det her” og bruges her som en selvstændig demonstrativ form om noget, der er relevant i situationen. Det er en forkortet form af 이것. Når “det her” står foran et navneord som bestemmelse, bruges normalt 이 direkte foran navneordet, for eksempel 이 가방 — “denne taske”. Eksempel: 이거 뭐예요? — “Hvad er det her?” 괜찮아요 er den høflige nutidsform af 괜찮다, “at være i orden / at være okay”. Formen har den høflige samtaleendelse -아요; den er ikke i sig selv en separat betydning af “okay”. Her vurderer 괜찮아요 noget som acceptabelt eller i orden. Eksempel: 괜찮아요. — “Det er i orden.” Sammen bliver 이거 괜찮아요? til “Er det her i orden?” eller “Er det her okay?” 이거 angiver det, spørgsmålet handler om, og 괜찮아요 giver vurderingen. Den samme form kan bruges som høfligt spørgsmål eller udsagn; her viser spørgsmålstonen og spørgsmålstegnet, at det er et spørgsmål. Mønstret kan genbruges som 이거 + [beskrivelse eller vurdering]?, for eksempel 이거 좋아요? — “Er det her godt?”

2. 이거 네 가방이에요?

   Er det her din taske?

   이거

   det her

   네

   din

   가방

   taske

   이에요?

   er ...?

   Uddybende forklaring

   이거 betyder her “det her” og bruges som et selvstændigt pegende pronomen om en ting, der er nær den talende eller er den aktuelle genstand. I den foregående sætning bruges samme form, 이거 괜찮아요?, med betydningen “Er det her i orden?”. 네 betyder her “din” og står foran substantivet 가방. Her er det den forkortede form af 너의 (“din”), ikke en særlig høflig form; høfligheden kommer fra den samlede formulering og især 이에요?. 네 kan også være svarordet “ja”, men det er en anden brug. Et tilsvarende mønster er 제 가방 — “min taske”. 가방 betyder “taske”. Det er et substantiv, som kan bruges i mange ejeforbindelser, for eksempel 학생의 가방 — “elevens taske”. Her står det efter 네, så forbindelsen 네 가방 betyder “din taske”. 이에요? er den høflige spørgende form af kopulaen 이다, som svarer til “er” i en identifikation. 이에요 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; 가방 ender på konsonantlyden [ŋ], så formen bliver 가방이에요. Efter et substantiv, der ender på en vokallyd, bruges normalt 예요, for eksempel 의자예요 — “det er en stol”. Spørgsmålstegnet og den spørgende intonation gør her hele udsagnet til et spørgsmål. Sammen bliver 이거 + 네 가방 + 이에요? til “Er det her din taske?”. Udsagnet spørger, om den viste eller aktuelle genstand er den tilhørendes taske; det fastslår ikke svaret.

3. 여기 앉아 있는 사람 있어요?

   Sidder der nogen her?

   여기

   her

   앉아 있는

   som sidder

   사람

   person; nogen

   있어요?

   er der?

   Uddybende forklaring

   여기 betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedsadverbium, som kan bruges i sætninger om, hvor noget eller nogen er. Eksempel: 여기 있어요 betyder “det er her” eller “her er det”, afhængigt af sammenhængen. 앉아 있는 beskriver en person, der sidder. Det bygger på 앉다 “at sidde” og 앉아 있다 “at sidde og være i denne tilstand”. I 앉아 있는 사람 står den beskrivende del foran 사람, og 있는 er den form, der gør udtrykket til en navneordsbeskrivelse. Eksempel: 의자에 앉아 있는 학생 betyder “eleven, der sidder på stolen”. Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. 사람 betyder “person” eller “menneske”. Her indgår det i et eksistensspørgsmål, så hele gruppen 앉아 있는 사람 kan oversættes med “en, der sidder” eller naturligt “nogen, der sidder”. Det er stadig substantivet 사람, der betyder “person”; “nogen” er den naturlige danske gengivelse i denne spørgende sammenhæng. 있어요? er den høflige nutidsform af 있다, “at være/befinde sig”. I en eksistenssætning spørger den, om nogen eller noget er til stede eller findes. Her kommer den efter 사람, så spørgsmålet handler om, hvorvidt en sådan person er her. Sammen danner 여기 + 앉아 있는 사람 gruppen “en person, der sidder her”, og 있어요? spørger, om en sådan person er til stede. Derfor betyder hele sætningen naturligt “Sidder der nogen her?”. Et genbrugeligt mønster er sted + [beskrivelse i navneordsform] + 사람 있어요?, for eksempel 공부하는 사람 있어요? — “Er der nogen, der studerer?”. I det faste udtryk er beskrivelsen 앉아 있는, ikke den generelle form -는 direkte efter 앉다.

4. 지금 바빠요?

   Har du travlt nu?

   지금

   nu

   바빠요

   har travlt

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for spørgsmålet. Det kan placeres sammen med andre tidsudtryk, for eksempel: 지금 가요. — “Jeg går nu.” 바빠요 betyder her “har travlt”. Grundformen er 바쁘다. I den høflige nutidsform bliver 바쁘다 til 바빠요: endelsen -아요 føjes til stammen, og ㅡ falder bort i denne form. Det er den beskrivende form, der udtrykker, at nogen er optaget eller har travlt; den har ikke her betydningen “skynde sig”. Et genbrugeligt eksempel er: 오늘 바빠요. — “Jeg har travlt i dag.” Til sidst kombineres 지금 og 바빠요: 지금 바빠요? spørger høfligt, om den tiltalte har travlt på det nuværende tidspunkt. Spørgsmålstonen og spørgsmålstegnet gør udsagnet til et spørgsmål; -요 markerer en høflig, hverdagsagtig afslutning.

5. 지금 준비됐어요?

   Er du klar nu?

   지금

   nu

   준비됐어요?

   er du klar?

   Uddybende forklaring

   지금 betyder “nu” og er et tidsadverbium. Det angiver, hvornår en tilstand eller handling gælder. Her begrænser det spørgsmålet til det aktuelle tidspunkt. 준비됐어요? betyder her “er du klar?”. Det hænger sammen med 준비되다, “at blive forberedt” eller “at være klar”. 됐어요 er den høflige, sammentrukne form af 되었어요; i 준비됐어요 beskriver den den aktuelle tilstand, at noget er blevet forberedt. Koreansk udelader ofte subjektet, og den faste danske oversættelse angiver her den tiltalte som “du”. Et nyttigt mønster er 지금 + [tilstand eller handling]?, for eksempel 지금 바빠요? — “Har du travlt nu?”. Her beskriver 바빠요 den aktuelle tilstand “har travlt”. Samlet angiver 지금, at spørgsmålet gælder nu, mens 준비됐어요? spørger, om den tiltalte er klar. Hele ytringen betyder derfor: “Er du klar nu?”

6. 도움이 필요해요?

   Har du brug for hjælp?

   도움

   hjælp

   필요해요?

   er nødvendig?

   Uddybende forklaring

   도움 betyder her “hjælp”. Det er et substantiv og kan bruges i mange sammenhænge, for eksempel 도움이 필요해요 — “Jeg har brug for hjælp”. Her får det partiklen 이: 도움이 markerer 도움 som det, der er nødvendigt. 이 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt 가. 필요해요? kommer fra 필요하다, “at være nødvendig”. 필요해요 er den høflige nutidsform i almindelig samtale. Formen spørger, om noget er nødvendigt. I den faste sætning er det 도움 — “hjælp” — der er nødvendigt, og den naturlige danske gengivelse er “har du brug for hjælp?”. Eksempel: 시간이 필요해요? — “Har du brug for tid?” Et genbrugeligt mønster er N이/가 필요해요? — “Har du brug for N?” eller mere bogstaveligt “Er N nødvendig?”. 이 og 가 markerer her det, der er nødvendigt; valget afhænger af, om substantivet ender på en konsonantlyd eller vokallyd. Sammenlagt er 도움이 필요해요? et høfligt spørgsmål. 도움이 angiver, at hjælp er det nødvendige, og 필요해요? spørger, om det er nødvendigt. Hele betydningen er: “Har du brug for hjælp?”