At spørge om undervisningen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 만나서 반가워요.

   Dejligt at møde dig.

   만나서

   ved at møde

   반가워요

   det er dejligt

   Uddybende forklaring

   만나서 kommer fra verbet 만나다, “at møde”. Endelsen -아서/-어서 forbinder denne handling med det følgende udsagn; i denne hilsen bidrager den til betydningen “ved at møde”. Den samme endelse kan i andre sætninger også udtrykke for eksempel rækkefølge eller årsag, alt efter sammenhængen. 반가워요 kommer fra 반갑다, som her betyder at være glad for at møde nogen. 반갑다 er et ㅂ-uregelmæssigt adjektiv: i denne høflige form ændres den afsluttende ㅂ i stammen, så formen bliver 반가워요 og ikke 반갑어요. Endelsen -요 giver formen en høflig, uformel samtaletone. Sammen danner 만나서 반가워요 en almindelig høflig hilsen ved et møde: “Dejligt at møde dig.” Det koreanske udsagn udelader et særskilt pronomen for “dig”; den tilsigtede person fremgår her af henvendelsen og den faste betydning, som også er gengivet i oversættelsen.

2. 여기서 받는 첫 수업이에요?

   Er det din første lektion her?

   여기서

   her

   받는

   tager/modtager

   첫

   første

   수업

   lektion

   이에요?

   er det?

   Uddybende forklaring

   여기서 betyder “her” i betydningen på dette sted. 여기 er “her”, og -서 markerer stedet, hvor en handling foregår. I 여기서 받는 hører stedet derfor sammen med handlingen: noget, man modtager eller tager her. 받는 kommer fra verbet 받다, “at modtage” eller, i denne sammenhæng, “at tage” en undervisningstime. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran et navneord: 받는 수업 er “en lektion, man tager/modtager”. Formen er ikke datid; den beskriver lektionen som den relevante eller igangværende type. Eksempel: 제가 받는 수업 betyder “den lektion, jeg tager”. 첫 betyder “første” og står foran det navneord, det bestemmer. Det er en særskilt form, som bruges direkte i forbindelsen 첫 수업, “første lektion”. Det er ikke det samme som 처음, som bruges om “første gang” eller det at begynde, for eksempel 처음 왔어요, “jeg kom for første gang”. 수업 betyder “lektion” eller “undervisning”. Ordet kan betegne selve undervisningen eller en undervisningstime, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning er det den lektion, personen tager her. 이에요? er den høflige kopula i spørgsmål efter et navneord, der ender på en konsonantlyd. Den svarer her til “er det?”. Efter et navneord, der ender på en vokallyd, bruges normalt 예요? i stedet. Det grammatiske subjekt er ikke udtrykt i den koreanske sætning; den faste danske oversættelse gør den tilsigtede læsning til “din første lektion”. Koreansk kan lade ejerskab og subjekt være underforstået, når sammenhængen gør dem klare. Sammenlagt er 여기서 받는 “som man tager her”, 첫 수업 “den første lektion”, og 이에요? danner det høflige spørgsmål. Hele ytringen betyder derfor: “Er det din første lektion her?”

3. 저는 전에 여기 왔어요.

   Jeg har været her før.

   저는

   jeg (som samtaleemne)

   전에

   før

   여기

   her

   왔어요

   kom

   Uddybende forklaring

   저는 består af pronomenet 저 («jeg») og emnemarkøren 는. 저 er den ydmyge/høflige form for «jeg»; i mere afslappet tale bruges ofte 나. 는 markerer det, man taler om, så 저는 betyder her «hvad mig angår» eller naturligt «jeg». Eksempel: 저는 학생이에요. — «Jeg er studerende.» 전에 betyder her «før» eller «tidligere» i forhold til det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå efter et tidsudtryk eller en handling for at danne betydningen «før [det tidspunkt eller den handling]»; alene fungerer det her som et tidsadverbial. Det modsatte tidsord er 후에 («efter»). Eksempel: 전에 만났어요. — «Vi mødtes før.» 여기 betyder «her» og peger på stedet omkring taleren eller det sted, der er etableret i situationen. Det modsatte stedord er 거기 («der»). Eksempel: 여기 있어요. — «Det er her.» 왔어요 er den høflige datidsform af 오다 («at komme»): 오다 → 왔어요. Formen viser fortid og høflig samtalestil. 오다 beskriver bevægelse hen imod talerens eller samtalens sted; i denne sætning, sammen med 여기 og 전에, bliver den naturlige danske betydning «har været her før» snarere end blot «kom før». Eksempel: 어제 왔어요. — «Jeg kom i går.» Samlet bygges sætningen sådan op: 저는 («jeg, som emne») + 전에 («før») + 여기 («her») + 왔어요 («kom»). Den samlede betydning er: «Jeg har været her før.»

4. 저는 여기 온 지 좀 됐어요.

   Jeg har været her et stykke tid.

   저는

   jeg

   여기

   her

   온 지

   siden jeg kom

   좀 됐어요

   det er et stykke tid siden

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtalens emne. 저 er den ydmyge førstepersonspronominalform, som taleren bruger om sig selv, og 는 er emnemarkøren. 나 er den ikke-ydmyge førstepersonsform; den kan også bruges med høflige endelser, men 저 passer til talerens ydmyge selvreference her. Eksempel: 저는 학생이에요. – “Jeg er studerende.” 여기 betyder “her” og betegner det sted, som taleren henviser til. Det står i kontrast til 거기 “der” og 저기 “derovre”. Eksempel: 여기 있어요. – “Det er her.” 온 지 kommer fra verbet 오다 “at komme”. 온 er 오다 i den form, der står foran 지; 지 gør den tidligere handling til udgangspunkt for en tidsperiode. Mønstret 동사-(으)ㄴ 지 + tid + 되다 bruges til at sige, hvor lang tid der er gået siden en handling: 한국에 온 지 1년 됐어요. – “Det er et år siden, jeg kom til Korea.” 좀 됐어요 betyder her, at der er gået noget tid. 좀 gør tidsangivelsen mindre præcis eller blødere, mens 됐어요 er den høflige datidsform af 되다; i dette tidsudtryk betyder det, at tiden er gået. Det angiver ikke en bestemt længde. Eksempel: 만난 지 오래됐어요. – “Det er længe siden, vi mødtes.” Samlet følger sætningen mønstret 저는 [sted] 온 지 [tid] 됐어요: taleren sætter sig selv som emne, angiver 여기 som stedet, bruger sin ankomst som startpunkt og siger, at der er gået noget tid siden da. Derfor betyder 저는 여기 온 지 좀 됐어요. “Jeg har været her et stykke tid.”

5. 선생님은 어떤 분이에요?

   Hvordan er læreren?

   선생님

   lærer

   어떤

   hvilken slags

   분

   person (høfligt)

   이에요

   er

   Uddybende forklaring

   선생님 betyder her “læreren”. Det er en høflig betegnelse for en lærer; endelsen 님 gør omtalen respektfuld. Som mere neutral betegnelse for “lærer” bruges 선생 normalt ikke alene på samme måde i denne sætning. 어떤 spørger efter egenskaber eller type: “hvilken slags” eller “hvordan”. Det står foran det ord, som beskriver den ønskede type eller egenskab. Det adskiller sig fra 어느, som typisk vælger én bestemt mulighed blandt kendte muligheder. Eksempel: 어떤 사람이에요? — “Hvilken slags person er det?” 분 betyder “person” i en høflig form. Det er et respektfuldt ord, der kan bruges om en person, man omtaler høfligt; det er ikke selve ordet, der angiver, hvem personen er. Den mere neutrale form er 사람. Her gør 어떤 분 spørgsmålet til et spørgsmål om lærerens egenskaber eller måde at være på. 이에요 er den høflige nutidsform af kopulaen, altså “er”, efter et ord, der ender på en konsonant. Formen efter en vokal er 예요; for eksempel 학생이에요 (“er elev”), men 의사예요 (“er læge”). I denne sætning hører 이에요 sammen med 어떤 분, ikke kun med 분 som et isoleret udsagn. Sammen danner 선생님은 emnet “læreren”, 어떤 분 spørgsmålet “hvilken slags person”, og 이에요? “er?”. Hele sætningen betyder derfor “Hvordan er læreren?” eller mere ordret “Hvilken slags person er læreren?”. 은 markerer 선생님 som emnet og viser, hvad spørgsmålet handler om.

6. 선생님은 아주 친절해요.

   Læreren er meget venlig.

   선생님

   lærer

   아주

   meget

   친절해요

   er venlig

   Uddybende forklaring

   선생님 betyder her “læreren”. Ordet kan også bruges om en lærer som tiltaleform; 님 er en høflig titel-/æresmarkør, så formen er respektfuld. I sætningen er 은 efter 선생님 en emnepartikel: den gør læreren til det, der beskrives. 아주 betyder “meget” og forstærker beskrivelsen, der kommer efter. Det står her før 친절해요, ligesom andre beskrivende ord kan forstærkes med 아주. 친절해요 betyder her “er venlig”. Den nyttige grundform er 친절하다 “at være venlig”. Formen 친절해요 er den høflige nutidsform i 해요-stilen. Koreanske beskrivende ord kan fungere som prædikat uden et separat ord svarende til dansk “er”; derfor udtrykker 친절해요 både egenskaben og forbindelsen “er venlig” i denne sætning. Mønstret kan genbruges som X은/는 아주 Y해요 — “X er meget Y”. For eksempel: 이 방은 아주 넓어요. — “Dette værelse er meget rummeligt.” Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra den givne sætning. Samlet bliver 선생님은 “læreren” som emne, 아주 “meget”, og 친절해요 “er venlig”: “Læreren er meget venlig.”