Brug en notesbog i timen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제 공책을 가져오는 것을 잊었어요.

   Jeg glemte at tage min notesbog med.

   제

   min

   공책

   notesbog

   가져오는 것을

   det at tage med

   잊었어요

   glemte

   Uddybende forklaring

   제 betyder her “min”. Det er den besiddende form af 저 (“jeg”, ydmyg/høflig form) sammen med 의; 제 er den almindelige sammentrukne form af 저의. Formen ændres ikke efter det ejede substantivs køn eller tal i koreansk. 공책 er et substantiv for en notesbog eller skrivebog. Det kan bruges direkte efter en besidder: 제 공책 betyder “min notesbog”. 가져오는 것을 bygger på verbet 가져오다, “at bringe eller tage med hertil”. Formen 가져오는 er verbets beskrivende nutidsform foran 것, og 것 gør handlingen til noget, man kan tale om som en ting eller handling. 것을 har objektmarkøren 을; i den samlede konstruktion betyder det omtrent “det at tage med”. Et vigtigt genbrugeligt mønster er verbets -는 것을 잊다: “glemme at gøre noget”. Eksempel: 약속을 말하는 것을 잊었어요 betyder “Jeg glemte at nævne aftalen.” Her er det ikke kun substantivet, men hele handlingen, der er objekt for “glemme”. 잊었어요 kommer fra 잊다, “at glemme”. Endelsen -었- viser fortid, og -어요 giver en høflig, dagligdags afslutning. Derfor betyder formen her “glemte”; den beskriver en afsluttet glemsel i forhold til taleøjeblikket. Samlet sættes 제 공책 (“min notesbog”) sammen med den nominaliserede handling 가져오는 것을 (“at tage med”) og 잊었어요 (“glemte”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg glemte at tage min notesbog med.”

2. 이 종이를 써도 돼요.

   Du kan bruge dette papir.

   이

   dette

   종이

   papir

   써도 돼요

   må bruge/skrive

   Uddybende forklaring

   이 står foran 종이 og betyder “dette” her. Det er den bestemmende form, der bruges foran et navneord; som selvstændigt pronomen bruges ofte 이것 eller den talte form 이거. 종이 betyder her “papir”, altså materialet eller et stykke papir, som man kan skrive på. Ordet kan også bruges om et papirark eller et dokument afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 종이가 있어요. — “Der er papir.” 써도 돼요 bygger på verbet 쓰다, som her betyder at bruge papiret, nærmere bestemt at skrive på det. 쓰다 kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men betydningen her støttes af oversættelsen og den efterfølgende omtale af at skrive ord. Formen 써 er formen af 쓰다 før -어도: ㅡ bortfalder, så 쓰어도 bliver 써도. 돼요 kommer fra 되다 og indgår i mønstret V-아/어도 되다, som udtrykker, at en handling er tilladt eller acceptabel. 요 gør udtrykket høfligt. Eksempel: 여기 앉아도 돼요? — “Må jeg sidde her?” Her viser 앉아도 돼요? det samme tilladelsesmønster. Samlet består ytringen af 이 종이 — “dette papir” — og 써도 돼요 — “må bruge/skrive på”. Det udeladte subjekt forstås ud fra situationen. Hele ytringen udtrykker høfligt, at det er tilladt at bruge dette papir, konkret til at skrive på.

3. 고마워요. 새 단어를 쓰고 싶어요.

   Tak. Jeg vil skrive de nye ord.

   고마워요

   tak

   새

   ny

   단어를

   ord

   쓰고 싶어요

   vil gerne skrive

   Uddybende forklaring

   고마워요 betyder her “tak”. Det er en høflig, dagligdags form af 고맙다 (“at være taknemmelig / tak”). Formen ændres til 고마워요; endelsen -요 markerer høflighed. 새 betyder “ny” og står foran et navneord, som det beskriver. I 새 단어 betyder det altså “nye ord”. 새 er den attributive form, der bruges direkte foran et navneord; den skal ikke behandles som navneordets bøjning. 단어를 betyder “ord” som det, handlingen retter sig mod. 단어 er navneordet “ord”, og 를 er objektmarkøren. Den viser, at ordet er genstand for handlingen. Objektmarkøren har formen 을 efter en anden stavelsesstruktur, men her bruges 를. I 쓰고 싶어요 er 쓰다 den nyttige grundform. I denne sætning betyder den “at skrive”, men 쓰다 kan også betyde “at bruge”, som i konteksten med papir. Her fastlægger oversættelsen og sammenhængen skrivebetydningen. 쓰고 er 쓰다 med -고, som forbinder verbet med 싶어요. -고 싶어요 er et genbrugeligt mønster for “vil gerne …” eller “har lyst til at …”: 동사stamme + 고 싶어요. Derfor betyder 쓰고 싶어요 “vil gerne skrive”. 싶어요 er den høflige form i dette mønster, og -요 giver igen en høflig tone. Eksempel: 먹고 싶어요 betyder “jeg vil gerne spise”. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Den faste danske oversættelse angiver her “jeg”, så den samlede betydning er “Jeg vil skrive de nye ord”. Først takkes der, derefter beskriver 새 단어를 de nye ord som objekt, og 쓰고 싶어요 udtrykker ønsket om at skrive dem.

4. 좋은 생각이에요. 저도 그 단어들을 쓸게요.

   God idé. Jeg skriver dem også.

   좋은

   god

   생각

   idé

   저도

   jeg også

   그

   de/det der

   단어들을

   ordene

   쓸게요

   jeg vil skrive

   Uddybende forklaring

   좋은 står foran 생각 og betyder her “god”. Det er attributiv form af 좋다 (“at være god”): 좋다 → 좋은, når ordet beskriver et efterfølgende substantiv. Eksempel: 좋은 책 betyder “en god bog”. 생각 betyder “idé” her. Det kan også betyde “tanke”, afhængigt af sammenhængen. Sammen med 좋은 danner det 좋은 생각, “en god idé”. 이에요 er kopulaen i slutningen af den første sætning og svarer her til “er”. Den høflige form bruges efter et substantiv som 생각: 좋은 생각이에요 betyder “Det er en god idé”. 저도 består af 저 (“jeg”, høfligt) og partiklen 도 (“også”). 도 markerer, at taleren føjer sig selv til noget, der allerede er relevant: 저도 betyder “jeg også”. Eksempel: 저도 가요 betyder “Jeg tager også af sted”. 그 er et demonstrativt ord foran et substantiv og betyder her “de/det der” i betydningen “de omtalte”. I 그 단어들 beskriver det de ord, som samtalen allerede handler om. Demonstrativet identificerer ikke selv antallet; det er 들, der markerer flertal i det efterfølgende 단어들. 단어들을 betyder “ordene” som genstand for handlingen. Grundformen er 단어 (“ord”); 들 markerer flertal, og 을 markerer objektet. Her står objektet efter 저도: “jeg også [ordene] …”. Koreansk kan således placere objektmarkeringen direkte på substantivet, mens den danske oversættelse normalt viser objektet med pronomenet “dem”. 쓸게요 er den høflige form af 쓰다 med endelsen -(으)ㄹ게요. Grundformen 쓰다 kan i denne sammenhæng betyde “skrive”; med den givne oversættelse og den foregående omtale af at skrive ord betyder 쓸게요 her “jeg vil skrive”. Endelsen -ㄹ게요 bruges typisk til at udtrykke talerens villighed eller beslutning om at gøre noget, ofte som et løfte eller en tilsigtet handling over for samtalepartneren. Den bærer ikke selv betydningen “dem”; objektet kommer fra 그 단어들을. Hele utterancen samles sådan: 좋은 생각이에요 betyder “Det er en god idé”. 저도 그 단어들을 쓸게요 betyder “Jeg vil også skrive de ord” eller, i den faste oversættelses naturlige danske formulering, “Jeg skriver dem også”. Den anden sætning siger altså, at taleren også vil skrive de allerede omtalte ord.

5. 그 단어들을 수업 후에 확인할 수 있어요?

   Kan vi tjekke dem efter timen?

   그

   de/dem

   단어들을

   ordene

   수업

   time

   후에

   efter

   확인할

   tjekke

   수 있어요?

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   그 står her foran 단어들 og betyder "de/dem" i betydningen de ord, der allerede er relevante i samtalen. Det er et demonstrativ, ikke et selvstændigt udsagn om ordets køn eller tal. I koreansk kan 이 betyde "denne/disse" tæt på taleren, 그 "den/disse" knyttet til den allerede kendte eller omtalte ting, og 저 "den/dem derovre". 단어들을 betyder "ordene" som det, der bliver tjekket. Grundformen er 단어 "ord". 들 markerer normalt flertal, og 을 er objektmarkøren efter en konsonant; efter en vokal bruges 를. Her er 단어들 objektet, fordi det er ordene, man tjekker. Eksempel: 단어를 읽어요. — "Jeg læser et ord / ordene." Koreansk bruger ikke altid flertalsmarkøren 들, når flertallet allerede er klart af sammenhængen. 수업 betyder "time" eller "undervisning". Det er et navneord og kan bruges i tidsudtrykket 수업 후에, "efter timen/undervisningen". Eksempel: 수업이 끝났어요. — "Timen er slut." 후에 betyder "efter" med en tidsangivelse. 후 er grundordet for "efter" eller "senere", og 에 markerer det tidspunkt eller den tidsrelation, som udtrykket angiver. 수업 후에 betyder derfor "efter timen". Et almindeligt modsætningspar er 전에 "før" og 후에 "efter": 수업 전에 와요. — "Jeg kommer før timen." 확인할 kommer fra verbet 확인하다, "at kontrollere/tjekke". Endelsen -ㄹ gør verbet til formen, der står foran 수 i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다; efter en vokal bruges -ㄹ, mens man efter en konsonant normalt bruger -을, for eksempel 읽을 수 있어요 — "kan læse". I denne sætning er 확인할 ikke alene et fremtidsudsagn; det indgår i konstruktionen, der udtrykker mulighed eller evne. 수 있어요? er den sidste del af mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요?, bogstaveligt en mulighed for at gøre noget og naturligt oversat "kan ...?". 수 er et navneord, der her indgår i et fast grammatisk mønster, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, "at være/at have". Spørgsmålet har ikke et udtrykt subjekt i koreansk; med den faste danske oversættelse og den givne sammenhæng forstås det som "kan vi ...?". Eksempel: 같이 읽을 수 있어요? — "Kan vi læse sammen?" Samlet bliver mønstret 그 단어들을 확인할 수 있어요?: 그 단어들을 angiver de ord, som er objektet, 수업 후에 angiver tidspunktet "efter timen", og 확인할 수 있어요? spørger, om handlingen er mulig. Hele ytringen betyder derfor: "Kan vi tjekke dem efter timen?" Den høflige endelse -어요? gør spørgsmålet venligt og passende i almindelig samtale.

6. 우리는 그 단어들을 함께 읽을 수 있어요.

   Vi kan læse dem sammen.

   우리는

   vi

   그 단어들을

   ordene

   함께

   sammen

   읽을 수 있어요

   kan læse

   Uddybende forklaring

   우리는 betyder her “vi”. 우리 er den første persons flertal og kan bruges om taleren sammen med mindst én anden; 는 markerer 우리 som emnet. Formen 우리 ændres ikke efter køn. Eksempel: 우리는 학생이에요. — “Vi er studerende.” 그 단어들을 betyder “de ord” og er det, der læses. 그 peger på noget, der allerede er identificeret i sammenhængen, her ordene fra den foregående sætning. 단어 betyder “ord”, og 들 markerer flertal, mens 을 markerer direkte objekt. 단어들 er altså “ordene” eller “ordene som flere ord”, og objektformen bliver 단어들을. Eksempel: 단어들을 써요. — “Jeg skriver ordene.” 함께 betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det står her som et adverbium og ændrer ikke form efter deltagerne. Eksempel: 함께 공부해요. — “Vi studerer sammen.” 읽을 수 있어요 udtrykker mulighed eller evne: “kan læse”. Det bygger på 읽다, “at læse”. Før 수 bruges verbets grundstamme 읽- med -을: 읽을 수 있다, bogstaveligt en konstruktion for, at der findes en mulighed for at læse. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다; i denne konstruktion bidrager den til betydningen “det er muligt”. Eksempel: 이 책을 읽을 수 있어요. — “Jeg kan læse denne bog.” Samlet bliver 우리는 + 그 단어들을 + 함께 + 읽을 수 있어요: “Vi kan læse de ord sammen.” Emnet er “vi”, ordene er objektet, 함께 beskriver den fælles måde at udføre handlingen på, og 읽을 수 있어요 angiver muligheden for at læse.