Bekræft den rigtige bus | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 버스가 왔어요.

   Bussen er her.

   버스

   bus

   왔어요

   er kommet; er her

   Uddybende forklaring

   버스 er et lånord, der betyder “bus”. Det fungerer som et substantiv. I 버스가 står 가 efter substantivet og markerer det som subjekt: “bussen”. 왔어요 er den høflige fortidsform af 오다 (“at komme”). Formen dannes historisk som 오다 → 왔어요; vokalerne trækker sig sammen i denne form. Her betyder den, at bussen er ankommet, hvilket passer med den faste oversættelse “Bussen er her”. I nutid kan man sige 버스가 와요 — “Bussen kommer” eller “Bussen er på vej”. Sammen er 버스가 왔어요 struktureret som “bussen (subjekt) + kom/er ankommet”. Den naturlige danske betydning i denne situation er “Bussen er her.”

2. 이 버스가 맞다고 생각해요?

   Tror du, at det er den rigtige bus?

   이

   denne

   버스

   bus

   맞다고

   rigtig/korrekt

   생각해요?

   tror du?

   Uddybende forklaring

   이 betyder her “denne” og står foran 버스 som et demonstrativt bestemmelsesord: 이 버스 er “denne bus”. Koreansk har ikke en særskilt flertalsform af 이 i denne brug; tallet afhænger af sammenhængen og det ord, der bestemmes. 버스 er substantivet “bus”. I den skrevne sekvens 버스가 er 가 en partikel, der markerer 버스 som subjektet i den indlejrede påstand. Partiklen er ikke en del af selve ordet 버스. 맞다고 bygger på 맞다, “at være rigtig, korrekt eller den passende”. Her betyder det, at bussen er den rigtige bus i situationen. Endelsen -다고 gør påstanden til indholdet af et udsagns- eller tænkeverbum: 맞다고 생각하다 svarer til “at tænke, at noget er rigtigt”. Den skal ikke forstås som en selvstændig dansk fortidsform. 생각해요? kommer fra 생각하다, “at tænke”. Formen 생각해요 er en høflig nutidsform; spørgsmålstegnet og intonationen gør hele ytringen til et spørgsmål. I denne konstruktion er det underforståede subjekt “du”, hvilket passer med den faste oversættelse “Tror du ...?”. Et genbrugeligt mønster er A다고 생각해요?, “Tror du, at A?”. Samlet bliver 이 버스가 맞다고 생각해요? til “Tror du, at det er den rigtige bus?”. 이 버스가 맞다 er den påstand, der vurderes, og 생각해요? spørger, om samtalepartneren tænker sådan.

3. 타기 전에 기사님께 물어봐요.

   Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.

   타기 전에

   før vi stiger på

   기사님께

   til chaufføren

   물어봐요

   lad os spørge

   Uddybende forklaring

   타기 전에 bygger på 타다, “at stige på/at gå om bord”. Endelsen -기 gør verbet til en handling, og 전에 betyder “før”. Her handler det om at stige på bussen: 타기 전에 = “før vi stiger på”. Mønstret kan genbruges som V-기 전에, for eksempel 자기 전에 읽어요 — “Jeg læser, før jeg går i seng.” 기사님께 betyder “til chaufføren”. 기사님 er 기사 (“chauffør”) med det respektfulde 님. 께 er den høflige form af “til” for en person, især når modtageren omtales respektfuldt. Den angiver altså den person, som spørgsmålet rettes til; den udtrykker ikke selv, hvem der udfører handlingen. 물어봐요 er den høflige nutidsform af konstruktionen 물어보다, “at spørge/forhøre sig”. 묻다 (“at spørge”) får formen 물어 foran den følgende del, og 보다 bliver 봐요 i høflig stil. I denne sætning fungerer 물어봐요 som et forslag: “lad os spørge”. Konstruktionen V-어/아 보다 kan også bruges om at prøve at gøre noget, men her er den samlede, almindelige betydning “at spørge”. Samlet kommer delene i denne rækkefølge: 타기 전에 (“før vi stiger på”) + 기사님께 (“til chaufføren”) + 물어봐요 (“lad os spørge”). Den fulde betydning er derfor: “Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.”

4. 실례합니다, 이 버스는 역에 가나요?

   Undskyld, kører denne bus til stationen?

   실례합니다

   Undskyld

   이

   denne

   버스

   bus

   역에

   til stationen

   가나요?

   kører?

   Uddybende forklaring

   실례합니다 betyder her “undskyld” eller “undskyld mig” og bruges høfligt til at henvende sig til nogen. Det er en fast, høflig udtryksmåde; den behøver ikke udtrykke, at taleren faktisk har gjort noget forkert. 이 betyder “denne” og står foran det navneord, som det bestemmer: 이 버스 = “denne bus”. Koreansk skelner her mellem nærhed til taleren med 이 (“denne”), afstand med 그 (“den”) og længere afstand med 저 (“den derovre”). 버스 er låneordet for “bus”. I den synlige form står 는 lige efter ordet: 버스는. 는 gør bussen til samtalens tema; det er altså “hvad denne bus angår”. 버스 ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal på denne måde. 역에 består af 역 (“station”) og stedmarkøren 에. Med et verbum for bevægelse markerer 에 destinationen: 역에 가다 = “at tage/gå til stationen”. 에 kan også markere et sted, hvor noget befinder sig, men i dette mønster er destinationsbetydningen den relevante. 가나요? kommer fra 가다 (“at gå; at tage til”) og spørger høfligt, om handlingen sker. 가나요? er en spørgsmålform med endelsen -나요?; den kan bruges til et høfligt spørgsmål om en forventet eller mulig situation. I denne sammenhæng bliver 가다 naturligt oversat med “køre”, fordi subjektet er en bus. Det er altså ikke selve verbet, der specifikt betyder “køre” i alle sammenhænge. Som genbrugeligt mønster kan man sætte et andet mål ind i N에 가나요?, for eksempel: 공항에 가나요? — “Kører/går den til lufthavnen?” Det nye eksempel er ikke en del af den givne samtale. Samlet bygges sætningen sådan op: 실례합니다 henvender sig høfligt til lytteren; 이 버스는 gør “denne bus” til tema; 역에 angiver destinationen; og 가나요? spørger, om bussen tager dertil. Derfor betyder hele ytringen: “Undskyld, kører denne bus til stationen?”

5. 역은 마지막 정류장이에요.

   Stationen er sidste stoppested.

   역

   station

   마지막

   sidste

   정류장

   stoppested

   이에요

   er (høfligt)

   Uddybende forklaring

   역 betyder her “station”. Det er et selvstændigt navneord; i den foregående sætning står det også som destination efter -에, men her er det det, der beskrives. Eksempel: 역에 가요 betyder “jeg tager til stationen”. 마지막 betyder “sidste” eller “afsluttende”. Her står det foran 정류장 og beskriver, hvilket stoppested der er tale om: “det sidste stoppested”. Det er ikke selve navnet på stoppestedet. 정류장 betyder “stoppested”. I sammensætningen 마지막 정류장 er det hovednavneordet, mens 마지막 præciserer det. Eksempel: 다음 정류장 betyder “det næste stoppested”. 이에요 er den høflige nutidsform af kopulaen efter et navneord, når navneordet ender på en konsonantlyd. Her forbindes 정류장 med udsagnet “er”: 정류장이에요 betyder “er et stoppested” eller, i denne sammenhæng, “er det sidste stoppested”. Efter et navneord, der ender på en vokallyd, bruges normalt 예요, for eksempel 학교예요 — “det er en skole”. Partiklen 은 i 역은 markerer 역 som emnet eller det, der sættes i fokus. Partiklen 이 i 정류장이에요 er den subjektmarkerende partikel; den står her efter et navneord, der ender på en konsonantlyd. Tilsammen bliver 역은 마지막 정류장이에요 derfor: “Stationen er det sidste stoppested.”

6. 그럼 이 버스가 맞아요.

   Så er det den rigtige bus.

   그럼

   så / i så fald

   이

   denne

   버스

   bus

   맞아요

   er rigtig / passer

   Uddybende forklaring

   그럼 er en forkortet form af 그러면 og betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til det, der netop er blevet sagt. Eksempel: 그럼 가요. — “Så går vi.” 이 betyder “denne” og står foran et navneord: 이 + substantiv. Formen bruges om noget, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt i situationen. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller grammatisk køn. Eksempel: 이 책 — “denne bog”. 버스 betyder “bus”. Det er et låneord, som fungerer som et koreansk navneord. I denne sætning er det det, der vurderes som det rigtige. 맞아요 kommer af 맞다, “at være rigtig, passe eller være den korrekte”. 맞아요 er den høflige nutidsform i denne type udsagn. Her beskriver den ikke, at nogen “rammer” noget, men at bussen passer med det, man leder efter. Eksempel: 이 답이 맞아요. — “Dette svar er rigtigt.” Sammen bliver 이 버스 “denne bus”, og 맞아요 siger, at den er den korrekte bus. 그럼 gør hele udsagnet til en konklusion: “Så er det den rigtige bus.”

7. 타고 안쪽으로 더 들어가요.

   Lad os stige på og gå længere ind.

   타고

   stige på

   안쪽으로

   indad

   더

   længere

   들어가요

   går ind

   Uddybende forklaring

   타고 kommer fra verbet 타다, «stige på/å køre med», med forbindelsesendelsen -고. Her forbinder formen handlingen «stige på» med den næste handling: «stige på og …». -고 markerer rækkefølge eller forbindelse, men bærer ikke alene betydningen «lad os»; den foreslåede danske oversættelse gengiver hele ytringens situation. 안쪽으로 betyder «indad» eller «mod den indre del». 안쪽 er «den indvendige del», og -으로 markerer retning eller bevægelse mod et sted. Mønstret sted + 으로/로 kan derfor bruges til at angive, hvilken retning man bevæger sig i. Eksempel: 밖으로 나가요. — «Jeg går ud.» 더 betyder «mere» eller «længere» og øger her den efterfølgende bevægelse: ikke bare indad, men længere indad. Det er et adverbium, så det beskriver ikke et substantiv i denne sætning. Eksempel: 조금 더 가요. — «Vi går lidt længere.» 들어가요 er den høflige nutidsform af 들어가다, «gå ind» eller «bevæge sig ind». Endelsen -아요 er en høflig samtaleform; den gør ikke i sig selv udsagnet til en fast fremtidsform. Eksempel: 먼저 들어가요. — «Jeg går ind først.» Sammen bliver 타고 + 안쪽으로 + 더 + 들어가요 til: «stige på og gå længere indad». Med den høflige samtalestil og den danske oversættelses foreslåede fælles handlingsperspektiv betyder hele ytringen: «Lad os stige på og gå længere ind.»

8. 저는 가운데쯤에 설게요.

   Jeg stiller mig tæt på midten.

   저는

   jeg

   가운데쯤에

   omkring midten

   설게요

   jeg stiller mig

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” og markerer taleren som emnet. 저 er den høflige form af førstepersonspronomenet; den tilsvarende mere uformelle form er 나. Endelsen 는 markerer emnet og kan bruges til at sætte taleren som udgangspunkt for udsagnet. 가운데쯤에 betyder “omkring midten”. 가운데 er “midten” eller “det midterste område”, mens 쯤 gør placeringen omtrentligt afgrænset: ikke nødvendigvis præcis i midten. 에 markerer her det sted, hvor taleren kommer til at stå. Mønstret sted + 쯤에 kan genbruges, for eksempel: 세 시쯤에 만나요. — “Vi mødes omkring klokken tre.” 설게요 betyder her “jeg stiller mig” eller “jeg kommer til at stå”. Grundformen er 서다, “at stå”; i den observerede form bliver stammen 서- kombineret med -ㄹ게요, så formen er 설게요. -ㄹ게요 bruges, når taleren angiver sin egen beslutning, hensigt eller et tilbud om at gøre noget, ofte med betydningen “jeg gør det” eller “jeg skal nok gøre det”. Det er ikke bare en neutral beskrivelse af en allerede fastlagt fremtid. For eksempel: 제가 도와줄게요. — “Jeg skal nok hjælpe.” Samlet består udsagnet af emnet “jeg”, den omtrentlige placering “omkring midten” og talerens beslutning om at stå dér: “Jeg stiller mig omkring midten.”