At skynde sig til perronen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 오늘은 길이 정말 복잡해.

   Der er virkelig meget trafik på vejen i dag.

   오늘

   i dag

   길

   vej

   정말

   virkelig

   복잡해

   er trafikeret / er kompleks

   Uddybende forklaring

   오늘 betyder her “i dag”. Endelsen 은 i 오늘은 gør “i dag” til samtalens tema: “hvad angår i dag”. Den markerer ikke i sig selv en kontrast; kontrasten opstår kun, hvis sammenhængen sammenligner med noget andet. 길 betyder “vej”. I udtrykket 길이 복잡하다 beskrives vejen som præget af tæt eller besværlig trafik, hvilket giver den faste, naturlige betydning “der er meget trafik på vejen”. 이 markerer 길 som det grammatiske subjekt. Et nyttigt eksempel er 이 길이 좁아요. — “Denne vej er smal.” 정말 er et forstærkende adverbium: “virkelig”. Det står her foran beskrivelsen 복잡해 og gør vurderingen stærkere. Eksempel: 정말 추워요. — “Det er virkelig koldt.” 복잡해 kommer fra 복잡하다, “at være kompleks, indviklet eller præget af tæt trafik”. I denne sætning er trafikbetydningen den relevante: vejen er overbelastet. Formen 복잡해 er nutidsformen i uformel, ikke-høflig samtalestil (해체) af det beskrivende verbum/adjektiv 복잡하다; endelsen -하다 bliver til -해 i denne form. Høflig samtalestil ville for eksempel være 복잡해요. Sammen danner 오늘은 temaet “i dag”, 길이 subjektet “vejen”, 정말 forstærkningen “virkelig”, og 복잡해 beskrivelsen “er præget af tæt trafik”. Hele ytringen betyder derfor: “Der er virkelig meget trafik på vejen i dag.”

2. 출퇴근 시간이 시작됐어.

   Myldretiden er begyndt.

   출퇴근

   pendling til og fra arbejde

   시간

   tid

   시작됐어

   er begyndt

   Uddybende forklaring

   출퇴근 betyder her pendling til og fra arbejde. Det er et sammensat koreansk navneord: 출근 er at tage på arbejde, og 퇴근 er at tage hjem fra arbejde. Sammen bruges 출퇴근 om både turen til og fra arbejde eller den dertil knyttede pendling. 시간 betyder “tid” og står efter 출퇴근 i 출퇴근 시간, altså “pendlingstid” eller mere naturligt “myldretid”. 시간 kan bruges om et tidsrum eller et tidspunkt, men ordet alene angiver ikke et bestemt antal timer. Eksempel: 수업 시간 betyder “undervisningstid”. 시작됐어 betyder “er begyndt” i denne sætning. Den fulde form er 시작되었어, hvor 시작되다 betyder “begynde” eller “blive sat i gang”; 되었어 forkortes almindeligt til 됐어. Endelsen -어 er en uformel afslutning, der passer i afslappet tale. Formen er fortid, men dansk oversætter den naturligt med perfektum: “er begyndt”. Eksempel: 회의가 시작됐어. — “Mødet er begyndt.” Mønstret er navneord + 시간 for “tid til [aktiviteten]”. Her samler 출퇴근 시간 sig til “pendlingstiden”, som i den faste oversættelse naturligt gengives som “myldretiden”. Til sidst siger 시작됐어, at denne periode allerede er begyndt. Hele ytringen betyder derfor: “Myldretiden er begyndt.”

3. 우리 아직 다음 기차를 탈 수 있을까?

   Kan vi stadig nå det næste tog?

   우리

   vi

   아직

   stadig

   다음

   næste

   기차

   tog

   탈

   tage et tog

   수 있을까?

   mon det er muligt?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som subjekt for spørgsmålet. Det samme ord kan også stå foran et navneord med betydningen “vores”, men den brug er ikke den aktuelle her. Koreansk markerer ikke grammatisk køn i 우리. 아직 betyder “stadig” i denne sætning og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også bruges i betydningen “endnu”, blandt andet i en nægtet sætning: 아직 안 왔어요 betyder “han/hun er ikke kommet endnu”. 다음 betyder “næste” og står foran navneordet 기차. Det er et beskrivende ord, der normalt placeres før det navneord, det modificerer. Eksempel: 다음 주 betyder “næste uge”. 기차 betyder “tog”. Det er et selvstændigt navneord. I 다음 기차 betyder kombinationen “det næste tog”: 다음 beskriver, hvilket tog der menes, mens 기차 er selve navneordet. 탈 kommer fra grundformen 타다, “at tage eller stige på” et transportmiddel. 타다 bliver til 탈, når det står foran 수 있다 i mønstret -(으)ㄹ 수 있다; denne form gør handlingen til noget, der er muligt. I dette tilfælde er 탈 altså ikke grundformen, men den attributive form af verbet 타다. 수 있을까? indgår sammen med 탈 i 탈 수 있을까?. 수 er et navneord i mønstret -(으)ㄹ 수 있다, som betyder, at man har mulighed for eller evne til at gøre noget. 있을까? består her af 있다 i formen 있을 plus spørgeendelsen -까?; samlet bliver betydningen “mon det er muligt?” eller “kan vi mon?”. Efter en vokal eller konsonant følger verbet sine egne regler for formen før 수; her er formen 탈 korrekt efter verbet 타다. Sætningen bygges således op: 우리 (“vi”) + 아직 (“stadig”) + 다음 기차 (“det næste tog”) + 탈 수 있을까? (“mon vi kan tage”). Hele betydningen er: “Kan vi stadig nå det næste tog?” Spørgeendelsen -까? gør spørgsmålet undersøgende og inviterer til en vurdering af, om det er muligt; den ændrer ikke selve betydningen af 다음 기차.

4. 그럴 수 있을 거야. 역이 바로 앞에 있어.

   Det burde vi kunne. Stationen ligger lige foran os.

   그럴 수 있을 거야

   det burde kunne lade sig gøre

   역

   station

   바로

   lige

   앞에 있어

   være foran

   Uddybende forklaring

   그럴 수 있을 거야 betyder her “det burde vi kunne” i betydningen, at det sandsynligvis er muligt at nå eller gøre det, der blev spurgt om. 그렇다 betyder “at være sådan/forholde sig sådan”, og 그럴 er en form, der bruges foran 수 있다 i mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, “kunne”. 수 er et afhængighedsord i dette mønster og betyder ikke alene en bestemt handling. 있을 거야 består af 있다, “være/foreligge”, plus -을 거야, en uformel måde at udtrykke forventning eller sandsynlighed på. Her peger hele konstruktionen tilbage på den mulige handling i den foregående samtale, ikke på en ny konkret handling. 역 betyder “station”. Det er et selvstændigt navneord; i sammensætninger kan det også indgå i mere specifikke stationsord, men her står det alene som den relevante station. 바로 betyder her “lige” eller “præcis” og forstærker placeringen. Sammen med en stedangivelse gør det placeringen mere præcis: 바로 앞 er “lige foran”. Det er ikke i sig selv ordet, der betyder “foran”. 앞에 있어 beskriver, at noget befinder sig foran et referencepunkt. 앞 betyder “foran/forside”, og -에 markerer stedet, hvor noget befinder sig. 있어 er den uformelle taleform af 있다, “at være/befinde sig”; med et sted betyder det “ligge/være”. I den faste oversættelse er referencepunktet udtrykt som “os”, så meningen er, at stationen ligger lige foran os. Sætningen samles således: 역 er det, der befinder sig et sted; 바로 앞에 angiver, at stedet er lige foran referencepunktet; og 있어 siger, at stationen er placeret dér. Hele udsagnet betyder derfor: “Stationen ligger lige foran os.” Sammen med den første sætning bliver den samlede mening: “Det burde vi kunne; stationen ligger lige foran os.”

5. 이제 입구가 보여.

   Nu kan jeg se indgangen.

   이제

   nu

   입구

   indgang

   보여

   kan ses

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her “nu” og placerer situationen på dette tidspunkt. Det kan også bruges, når noget ændrer sig fra tidligere til nu, men her markerer det blot, at indgangen nu er synlig. 입구 betyder “indgang”. Det er et selvstændigt navneord; i 입구가 får det partiklen 가, som markerer indgangen som det, der er synligt. 가 er ikke en del af selve navneordet. 보여 kommer fra 보이다, “at være synlig / kunne ses”, ikke fra 보다, “at se”. Formen 보여 er den uformelle nutidsform, som bruges i en afslappet konstatering. Koreansk udelader ofte den, der oplever synligheden, så formen siger ikke alene, hvem der ser. Den faste oversættelse gør her meningen til “jeg kan se”. Sammenlign: 보여요 er en høfligere afslutning med samme grundbetydning. Hele sætningen bygges som 이제 + 입구가 + 보여: “Nu er indgangen synlig”, naturligt oversat som “Nu kan jeg se indgangen.” Den uformelle afslutning passer til en afslappet samtale.

6. 바로 승강장으로 가자.

   Lad os gå direkte til perronen.

   바로

   direkte

   승강장

   perron

   가자

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   바로 betyder her “direkte” og beskriver måden eller retningen for at gå. Det kan også betyde “lige med det samme” i andre sammenhænge, men i denne sætning er betydningen direkte til destinationen. Eksempel: 바로 집에 가요. — “Jeg går direkte hjem.” 승강장 er substantivet for “perron”. Det bruges om det sted på en station, hvor man stiger på eller af et tog. Eksempel: 승강장에서 기다려요. — “Jeg venter på perronen.” 가자 er den foreslående form af verbet 가다 (“at gå” eller “at tage hen”). Endelsen -자 bruges til at foreslå en fælles handling: 가자 betyder “lad os gå”. Formen er uformel og bruges, når taleren inkluderer sig selv og henvender sig til andre. Eksempel: 이제 먹자. — “Lad os spise nu.” Sammen bliver 바로 승강장으로 가자 til “Lad os gå direkte til perronen”. 승강장으로 markerer perronen som målet eller retningen med -으로, mens 바로 angiver, at man går direkte dertil, og 가자 fremsætter forslaget om at gå.

7. 기차가 벌써 들어오고 있어.

   Toget er allerede på vej ind.

   기차

   tog

   벌써

   allerede

   들어오고 있어

   er på vej ind

   Uddybende forklaring

   기차 betyder her “tog”. Det er et substantiv; i den observerede form står det med subjektmarkøren 가: 기차가 = “toget” som det, der udfører eller gennemgår handlingen. Et andet almindeligt ord for “tog” er 열차, men det er ikke formen i denne sætning. 벌써 betyder “allerede” og viser, at situationen er nået tidligere end forventet eller allerede er i gang på dette tidspunkt. Det står før verballeddet. Det skal ikke forveksles med 이미, som også betyder “allerede”, men ofte blot konstaterer, at noget allerede er sket eller gælder. 들어오고 있어 bygger på grundformen 들어오다, “komme ind” eller “bevæge sig ind”. 들어오고 있다 dannes med -고 있다 og fremstiller handlingen som igangværende; i den uformelle afslutning bliver 있어 brugt i stedet for 있다. Her er det ikke 기차, der bøjes: den igangværende betydning ligger i verbalkonstruktionen. Et genanvendeligt mønster er 동사-고 있어 = “er i gang med at …”. For eksempel betyder 비가 오고 있어 “det regner lige nu”. Sammenlagt er 기차가 subjektet, 벌써 angiver “allerede”, og 들어오고 있어 siger, at toget er i færd med at komme ind. Derfor betyder hele ytringen: “Toget er allerede på vej ind.” Den uformelle afslutning -어 passer til en afslappet samtale.

8. 가까이 있어. 우리 같이 타자.

   Hold dig tæt på mig, så går vi om bord sammen.

   가까이 있어

   hold dig tæt på mig

   우리

   vi/os

   같이

   sammen

   타자

   lad os gå om bord

   Uddybende forklaring

   가까이 있어 betyder her, at personen skal blive tæt på taleren. 가까이 er et biord med betydningen “tæt på” eller “i nærheden”. 있어 kommer fra 있다, “at være” eller “at befinde sig”. I denne uformelle samtale fungerer formen som en direkte opfordring: “bliv”. Den samme form kan i andre sammenhænge også være en uformel nutidsform med betydningen “er” eller “befinder sig”, så den præcise funktion kommer fra sammenhængen. 우리 er et førstepersons-flertalspronomen, “vi/os”. Her er det subjektet for den efterfølgende handling og forstås som taleren sammen med den eller de personer, der tales til. Koreansk bøjer ikke 우리 efter køn eller tal på samme måde som mange europæiske sprog; kasus kan i stedet markeres med partikler, for eksempel 우리가 som subjekt og 우리를 som objekt. 같이 er et biord, “sammen”. Det beskriver, at handlingen udføres sammen med andre. Et genanvendeligt mønster er A와/과 같이, “sammen med A”, når en ledsager skal nævnes. 타자 består af grundformen 타다 og endelsen -자. 타다 kan blandt andet betyde “stige på” eller “køre med” et transportmiddel; i denne sammenhæng passer betydningen “stige om bord”. Endelsen -자 bruges uformelt til et forslag i retning af “lad os ...”. Derfor er 타자 ikke blot en neutral nutidsform af 타다, men et forslag om at udføre handlingen sammen. Eksempel: 같이 먹자. — “Lad os spise sammen.” Samlet bliver strukturen 가까이 있어 + 우리 같이 타자: først en opfordring til at holde sig tæt på taleren, derefter et uformelt forslag om, at de sammen stiger om bord. Med den givne oversættelse bliver hele meningen: “Hold dig tæt på mig, så går vi om bord sammen.”