Tjek perronen før vi stiger på | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 어느 승강장으로 가야 해요?

   Hvilken perron skal vi gå til?

   어느

   hvilken

   승강장

   perron

   으로

   til; i retning af

   가야 해요

   skal gå

   Uddybende forklaring

   어느 betyder her “hvilken” og står foran et navneord i et spørgsmål, hvor man vælger mellem mulige alternativer. Det er ikke selve navneordet, der bærer betydningen “hvilken”. Sammenlign med 어떤, som ofte spørger mere generelt om, hvilken slags eller hvilken egenskab noget har. 승강장 betyder “perron”. Det er et navneord; i denne sætning er det den destination, som bevægelsen retter sig mod. Et andet almindeligt koreansk ord for “perron” er 플랫폼, men 승강장 er den form, der faktisk bruges her. 으로 sættes efter 승강장 som 승강장으로. Efter en stavelse, der ender på en konsonant, bruges 으로 til at markere retning eller destination, omtrent “til” eller “i retning af”. Efter en vokal bruges normalt 로; den særlige undtagelse er en stavelse, der ender på ㄹ, hvor 로 også bruges. Her er betydningen altså ikke bare “perron”, men “til perronen”. 가야 해요 udtrykker nødvendighed: “skal gå”. Det kan analyseres som 가다 “at gå” → 가야 하다 “være nødt til at gå” → den høflige form 가야 해요. 가야 indeholder mønstret -아/어야 하다, som viser, at noget er nødvendigt; 해요 er den høflige nutidsform af 하다 i dette mønster. Det er verbet 가다, ikke 승강장, der bøjes i 가야. Eksempel: 집에 가야 해요. — “Jeg skal hjem.” Her viser -아/어야 해요 nødvendigheden, mens 집에 angiver destinationen. Hele spørgsmålet bygges sådan: 어느 + 승강장 = “hvilken perron”, 승강장으로 = “til hvilken perron”, og 가야 해요 = “skal vi gå”. Derfor betyder 어느 승강장으로 가야 해요? “Hvilken perron skal vi gå til?”

2. 표지판은 2번 승강장을 가리켜요.

   Skiltet viser vej til perron to.

   표지판

   skilt

   은

   hvad angår …

   2번

   nummer to

   승강장

   perron

   가리켜요

   viser vej

   Uddybende forklaring

   표지판 betyder her “skilt”. Det er et selvstændigt navneord; et nyttigt eksempel er 표지판이 있어요 — “Der er et skilt.” Endelsen 이 markerer her subjektet i stedet for 은. 은 gør 표지판 til sætningens tema: “hvad skiltet angår”. Efter et navneord, der ender på en konsonant, bruges 은; efter en vokal bruges normalt 는. Her fremhæver konstruktionen skiltet som det, der giver informationen. 2번 betyder “nummer to” og bruges som en nummerbetegnelse. 번 kan sættes efter et tal for at lave rækkefølge- eller nummerangivelser, for eksempel 1번 출구 — “udgang nummer et”. Det er ikke i sig selv en almindelig optælling af to genstande. 승강장 betyder “perron” eller “platform”. I denne sætning står det efter 2번, så 2번 승강장 betyder “perron nummer to”. Et navneord kan også bruges uden nummer, for eksempel 승강장으로 가요 — “Jeg går til perronen.” I 2번 승강장을 markerer 을 det direkte objekt. Formen 을 bruges efter et navneord, der ender på en konsonant; efter en vokal bruges 를. 가리켜요 er den høflige nutidsform af 가리키다, “at pege på” eller “at vise vej til”. Den beskriver her, hvad skiltet gør: det viser vej til perron nummer to. Endelsen -어요 giver den almindelige høflige samtalestil. Et eksempel er 표지판이 출구를 가리켜요 — “Skiltet viser hen til udgangen.” Samlet består sætningen af temaet 표지판은, objektet 2번 승강장을 og verbet 가리켜요: “Skiltet viser vej til perron nummer to.”

3. 저는 여기서 작은 글씨를 읽을 수 없어요.

   Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.

   저는

   jeg, som emne

   여기서

   herfra

   작은

   små

   글씨

   bogstaver; skrift

   읽을 수 없어요

   kan ikke læse

   Uddybende forklaring

   저는 består af det høflige førstepersonspronomen 저 og emnemarkøren 는. Det betyder her “jeg” som emne. 저 bruges om taleren i høflig tale; den mindre høflige form er 나. 는 markerer det, man taler om, og står efter en vokal; efter en konsonant bruges 은. 여기서 betyder her “herfra” i den faste oversættelse. 여기 betyder “her”, og 서 angiver stedet, hvor en handling foregår eller har sit udgangspunkt. Det er altså stedet, der knyttes til det at læse, ikke en del af selve verbet. Eksempel: 여기서 기다려요. — “Jeg venter her.” 작은 står foran navneordet 글씨 og betyder “små” i denne sammenhæng. Det er attributivformen af adjektivet 작다 — “at være lille”: 작다 → 작은. Formen 작은 bruges altså til at beskrive et navneord, der kommer bagefter. Eksempel: 작은 방 — “et lille værelse.” 글씨 betyder skrift eller bogstaver, især den måde noget er skrevet eller trykt på. Her henviser det til de små bogstaver, som taleren ikke kan læse. Det er ikke selve ordet for en tekst eller et dokument; 글 kan for eksempel betyde “tekst” eller “skriftligt indhold”. 읽을 수 없어요 udtrykker “kan ikke læse”. Det består af 읽다, “at læse”, formen 읽을, og 수 없다, “ikke have mulighed for at”. Mønstret -을/ㄹ 수 있다 betyder “kunne” eller “have mulighed for at”, mens -을/ㄹ 수 없다 betyder “ikke kunne”. Efter stammen 읽- får vi 읽을 수 없어요; 없어요 er den høflige, nutidige form af 없다 i denne konstruktion. Eksempel: 이 글자를 읽을 수 있어요. — “Jeg kan læse dette tegn.” Hele sætningen samles sådan: 저는 sætter “jeg” som emne, 여기서 angiver stedet eller udgangspunktet “herfra”, 작은 글씨 betyder “de små bogstaver”, og 읽을 수 없어요 siger, at taleren ikke har mulighed for at læse dem. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.” Sætningen er høflig og kan bruges, når tekstens størrelse eller afstand gør læsning vanskelig.

4. 기차가 십 분 후에 출발한다고 써 있어요.

   Der står, at toget kører om ti minutter.

   기차가

   toget

   십 분

   ti minutter

   후에

   om; efter

   출발한다고

   at afgå

   써 있어요

   der står skrevet

   Uddybende forklaring

   기차가 betyder her “toget”. 기차 er substantivet “tog”, og 가 er subjektmarkøren; den markerer toget som det, der afgår. Et andet almindeligt ord for “tog” er 열차, men 기차 er den form, der bruges i denne sætning. 십 분 betyder “ti minutter”. 십 er tallet ti, og 분 er tælleordet for minutter. I koreansk står tallet her foran tælleordet: 십 분. 후에 betyder “efter” eller, sammen med et tidsrum, “om”. 후 betyder “bagefter/efter”, og 에 markerer tidspunktet. Mønstret tidsrum + 후에 bruges om noget, der sker efter dette tidsrum: 삼십 분 후에 betyder “om tredive minutter”. Det er ikke det samme som 전에, der betyder “før”. 출발한다고 indeholder verbet 출발하다, “at afgå/at tage af sted”. Formen 출발한다고 markerer indholdet af et udsagn eller noget skrevet: “at [nogen/noget] afgår”. Her er det toget, der afgår. I dette mønster gengives verbets udsagnsform med -다고; 출발한다고 er derfor ikke en direkte opfordring, men det indhold, der står skrevet. 써 있어요 betyder “der står skrevet”. 쓰다 betyder blandt andet “at skrive”, og 써 er forbindelsesformen af 쓰다. 있다 i 써 있다 viser, at noget er skrevet og fortsat står sådan; den høflige nutidsform 있어요 giver her en venlig, almindelig konstatering. Konstruktionen -아/어 있다 kan beskrive en vedvarende tilstand, der er resultatet af en handling. Sammen danner 출발한다고 써 있어요 konstruktionen “der står skrevet, at [noget] afgår”. Med 기차가 som subjekt og 십 분 후에 som tidsangivelse bliver hele betydningen: “Der står, at toget kører om ti minutter.”

5. 우리 타기 전에 화장실에 다녀올게요.

   Jeg går på toilettet, før vi stiger på.

   우리

   vi

   타기 전에

   før man stiger på

   화장실에

   på toilettet

   다녀올게요

   jeg går lige og kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som subjekt for den underordnede handling. Koreansk 우리 kan også bruges i betydningen “vores”, men i denne sætning viser den faste oversættelse, at betydningen er “vi”. Det er ikke selve formen 우리, der angiver høflighed eller tid. 타기 전에 består af verbet 타다 (“stige på” eller “køre med”) i formen 타기 og 전에 (“før”). Endelsen -기 gør handlingen til et navneordsagtigt udtryk, så mønstret 동사-기 전에 betyder “før man gør noget”. Her er 타다 forstået som at stige på, hvilket passer til toget i den givne kontekst. Eksempel: 먹기 전에 손을 씻어요. — “Jeg vasker hænder, før jeg spiser.” 화장실에 betyder “på toilettet” eller “til toilettet”. 화장실 er “toilet”, og partiklen -에 markerer her destinationen for bevægelse. Den samme partikel kan også markere et sted, hvor noget befinder sig, så betydningen afhænger af verbet; sammen med et bevægelsesudtryk bliver destinationen fremtrædende. 다녀올게요 kommer af 다녀오다, “gå et sted hen og komme tilbage”. Formen indeholder -ㄹ게요, som bruges, når taleren meddeler sin egen intention eller lover at gøre noget. Derfor betyder formen her naturligt “jeg går lige på toilettet og kommer tilbage”, ikke blot “jeg går”. 다녀오다 beskriver netop en tur med tilbagevenden; 가다 betyder kun “gå” og udtrykker ikke i sig selv, at man kommer tilbage. Eksempel: 잠깐 다녀올게요. — “Jeg går lige et øjeblik og kommer tilbage.” Samlet bygges sætningen sådan: 우리 (“vi”) + 타기 전에 (“før vi stiger på”) + 화장실에 (“til/på toilettet”) + 다녀올게요 (“jeg går derhen og kommer tilbage”). Den samlede betydning er: “Jeg går på toilettet, før vi stiger på.” Udtrykket -기 전에 kan genbruges med andre handlinger, mens -ㄹ게요 gør det tydeligt, at taleren selv tager initiativ til den nævnte handling.

6. 제가 가방을 가지고 있을게요.

   Jeg passer på taskerne.

   제가

   jeg

   가방

   taskerne

   가지고 있을게요

   vil passe på / vil have hos sig

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der udfører handlingen. Formen består af 저 “jeg” i en høflig ydmyg form og subjektmarkøren 가. 제가 bruges til at fremhæve eller identificere taleren som subjekt; 저는 med 는 ville i stedet præsentere “jeg” som emne eller kontrast. 저 er den form, man bruger i høflig tale, mens 나 er en mere uformel “jeg”-form. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” Her viser 제가, at det er taleren, der påtager sig handlingen. 가방 er substantivet “taske”. I denne sætning henviser det, ifølge den faste danske oversættelse, til taskerne, som taleren vil have hos sig og passe på. Koreanske substantiver har ikke obligatorisk bestemt eller ubestemt artikel, og de markerer normalt heller ikke dansk ental eller flertal i selve substantivformen. Derfor kan 가방 i andre sammenhænge gengives forskelligt, men her er den tilsigtede betydning “taskerne”. Eksempel: 가방이 있어요. — “Der er en taske” eller “Jeg har en taske”, afhængigt af sammenhængen. Endelsen 이 markerer her 가방 som subjekt; den er ikke en del af selve substantivet. 가지고 있을게요 udtrykker her, at taleren vil beholde taskerne hos sig og passe på dem. Konstruktionen bygger på 가지다 “have, holde eller bære” og 있다 “være/forblive”; 가지고 er den forbundne form af 가지다, og 있을게요 indeholder 있다 med tilsagnsendelsen -을게요. Samlet bliver betydningen derfor “jeg vil have dem hos mig” eller “jeg passer på dem”. -을게요 bruges typisk, når taleren meddeler en egen beslutning, et tilbud eller et tilsagn, ofte med lytterens situation i tankerne. Det er ikke blot en neutral fremtidsmarkør. Efter en verbalstamme, der ender på en konsonant, bruges normalt -을게요; efter en vokal bruges -ㄹ게요. I den observerede form står 있다 derfor som 있을게요. Sammenlign 갈게요 — “Jeg går/jeg skal nok gå” — hvor 가다 ender på en vokal. Hele udsagnet samles således: 제가 angiver taleren som den ansvarlige, 가방 angiver taskerne, og 가지고 있을게요 siger, at taleren vil beholde dem hos sig og passe på dem. Udsagnet er derfor et høfligt tilsagn om, at taleren tager ansvaret for taskerne.

7. 이 표지판 근처에 있어 주세요.

   Bliv i nærheden af dette skilt, tak.

   이

   dette

   표지판

   skilt

   근처에

   i nærheden

   있어 주세요

   bliv venligst

   Uddybende forklaring

   이 står foran 표지판 og betyder her “dette”. Det er et koreansk pegeord for noget nær taleren; dets form ændres ikke efter grammatisk køn. I andre sammenhænge kan den samme form også indgå i en flertalsbetydning, hvis sammenhængen gør det klart, men her angiver oversættelsen ét bestemt skilt. 표지판 er substantivet “skilt” eller “skiltning”. Det er den genanvendelige kerne i udtrykket 이 표지판, altså “dette skilt”. 근처에 betyder “i nærheden af”. 근처 er substantivet “nærhed/område omkring”, og 에 markerer stedet, hvor nogen eller noget befinder sig. Et kort eksempel er 역 근처에 있어요. — “Jeg er i nærheden af stationen.” 있어 주세요 er en høflig anmodning om at blive eller opholde sig et sted. Grundformen er 있다, “at være/befinde sig”; i denne konstruktion bliver den til 있어 før 주세요. Mønstret verbets -아/어-form + 주세요 bruges til at bede nogen om at udføre handlingen høfligt. Her er det netop 있다, ikke 표지판, der har verbformen: 있다 → 있어. Sammenlagt er strukturen 이 표지판 근처에 있어 주세요: 이 표지판 identificerer stedet med “dette skilt”, 근처에 angiver området omkring det, og 있어 주세요 beder modtageren om at blive dér. Hele ytringen betyder derfor: “Bliv i nærheden af dette skilt, tak.”

8. 제가 승강장이 바뀌는지 전광판을 볼게요.

   Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen ændrer sig.

   제가

   jeg

   승강장이

   perronen

   바뀌는지

   om den ændrer sig

   전광판을

   tavlen

   볼게요

   jeg skal nok se

   Uddybende forklaring

   제가 betyder “jeg” her. Det er en form af førstepersonspronomenet 저 (“jeg”) med subjektmarkøren -가: 저 bliver til 제가 i denne kombination. Den høflige form 저 bruges om taleren; 나 er en mere uformel variant, ikke en form der skal bruges i denne høflige sætning. 승강장이 betyder “perronen” som subjekt i den indlejrede del. 승강장 er “perron”, og -이 er subjektmarkøren efter en konsonant. Her er det perronen, der eventuelt ændrer sig. Subjektmarkøren -이/-가 markerer ikke i sig selv bestemthed; den bestemte betydning “perronen” kommer her fra den faste oversættelse og situationen. 바뀌는지 betyder “om den ændrer sig”. Grundformen er 바뀌다, “at ændre sig” eller “at blive ændret”, og -는지 danner en indirekte ja/nej-usikkerhed: 바뀌는지 = “om den ændrer sig”. Formen er nutidsformen i denne konstruktion; den siger ikke alene, hvornår en eventuel ændring sker. Et genanvendeligt mønster er A-는지 알다 — “vide, om A”. 전광판을 betyder “tavlen” som det, taleren ser på. 전광판 er en informations- eller displaytavle, og -을 markerer objektet efter en konsonant. Den bruges altså til det, som synshandlingen retter sig mod. Eksempel: 전광판을 확인해요. — “Jeg tjekker tavlen.” 볼게요 betyder her “jeg skal nok se” eller “jeg vil se efter”. Grundformen er 보다, “at se”, og -ㄹ게요 føjer en høflig erklæring om talerens kommende handling eller tilsagn til. Fordi 보다 ender på en vokal, bliver formen 볼게요; efter en konsonant ses tilsvarende -을게요. I denne sætning er 볼게요 ikke blot en neutral fremtidsform: den præsenterer talerens villighed til at gøre det. Samlet er strukturen 제가 [승강장이 바뀌는지] 전광판을 볼게요: “Jeg vil holde øje med tavlen for at se, om perronen ændrer sig.” Den indlejrede del 승강장이 바뀌는지 angiver, hvad taleren undersøger, mens 전광판을 er det, taleren bruger synet på, og 볼게요 angiver talerens kommende tilsagn om at tjekke det.