Ankomst til rådhuset på cykel | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 전에 이 시청 안에 들어와 본 적이 없어요.

   Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.

   저는

   jeg

   전에

   før

   이

   dette

   시청

   rådhus

   안에

   indenfor

   들어와

   komme ind

   본 적이

   erfaring med at have gjort

   없어요

   findes ikke

   Uddybende forklaring

   저는 markerer personen som samtaleemne: "hvad mig angår" eller her naturligt "jeg". 저 er den høflige førstepersonsform "jeg", og 는 er emnemarkøren. Den står ikke alene som udsagn om en handling; resten af sætningen fortæller, hvad der gælder for dette emne. 전에 betyder "før" eller "tidligere". Her placerer det erfaringen før et relevant nu-tidspunkt: "før har jeg ikke ...". Det er ikke selv en tidsform; tidsforholdet bliver kombineret med den efterfølgende erfaringskonstruktion. 이 er demonstrativet "denne/dette" og står foran substantivet, som det bestemmer. I denne sætning betyder 이 시청 "dette rådhus". Demonstrativet bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. 시청 betyder "rådhus" eller mere bogstaveligt en kommunal administrationsbygning. I den faste sætning er det stedet, som personen endnu ikke har været inde i. Et nyttigt eksempel er 시청에 가요 — "jeg tager til rådhuset". 안에 betyder "inde i" eller "indenfor i". 안 er substantivet "inderside/interiør", og 에 markerer stedet eller målet for placering/bevægelse. Her knytter det sig til at komme ind i rådhusets indre; det betyder ikke blot, at rådhuset findes som et sted. 들어와 er forbindelsesformen af 들어오다, "komme ind" eller "komme ind hertil". 들어오다 består af betydningen "gå/komme ind" med 오다, "komme", og formen 들어와 forbinder verbet med det næste led. I denne sætning er bevægelsen en del af udtrykket for at have været inde; den skal ikke forstås som en selvstændig nutidsordre. 본 적이 indgår i mønstret 동사-아/어 본 적이 있다/없다, som udtrykker, at man har eller ikke har erfaring med at udføre en handling. 본 kommer her fra 보다 gennem hjælpeverbet -아/어 보다; i netop dette mønster er betydningen ikke almindeligt "se", men erfaring med handlingen. 적 er et substantiv for en lejlighed eller erfaring, og 이 markerer dette led. Et eksempel er 한국 음식을 먹어 본 적이 있어요 — "jeg har prøvet at spise koreansk mad". 없어요 er den høflige nutidsform af 없다, "ikke findes" eller "ikke har". Sammen med 본 적이 danner den den negative erfaringskonstruktion -아/어 본 적이 없다: "har aldrig gjort noget" eller "har ingen erfaring med at gøre noget". Formen 없어요 benægter altså eksistensen af en sådan erfaring; den betyder ikke alene "aldrig" uden det foregående erfaringsled. Samlet bygges sætningen sådan op: 저는 sætter "jeg" som emne, 전에 angiver "før", og 이 시청 안에 angiver "inde i dette rådhus". 들어와 본 적이 없어요 siger, at der ikke findes nogen tidligere erfaring med at komme ind dér. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: "Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før."

2. 건물이 제가 생각한 것보다 더 좋아요.

   Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.

   건물

   bygning

   제가

   jeg

   생각한

   havde tænkt

   것보다

   end

   더

   mere

   좋아요

   er god eller fin

   Uddybende forklaring

   건물 betyder “bygning” her. Det er et navneord og kan bruges i mange sammensætninger, for eksempel 건물 입구 = “bygningens indgang”. I den faste sætning er det det, der vurderes. 제가 betyder “jeg” som subjekt. Formen består af 저 (“jeg”, en ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가. 저 bruges om taleren i høflig tale, mens 가 markerer taleren som subjekt for den relevante tanke. 생각한 kommer fra 생각하다, “at tænke” eller “at mene”. Endelsen -ㄴ danner her en fortidsform, der beskriver et efterfølgende navneord: 생각한 것 betyder “det, som jeg tænkte”. I denne sætning passer formen til noget, taleren allerede havde tænkt eller forventet. Eksempel: 제가 생각한 답 = “det svar, jeg tænkte på”. 것보다 består af 것, “ting” eller “det, som ...”, og 보다, som markerer sammenligningsgrundlaget “end”. Her betyder 생각한 것보다 “end det, jeg havde tænkt/forventet”. 보다 kan også bruges efter et navneord: 어제보다 = “end i går”. 더 betyder “mere” og gør sammenligningen tydelig. Mønstret A보다 더 B betyder “mere B end A”. Her står 더 foran 좋아요, men den sammenlignende betydning opstår sammen med 것보다. 좋아요 kommer fra 좋다, “at være god, fin eller behagelig”. 좋아요 er den høflige nutidsform. Alene betyder den her, at noget er godt eller fint; sammen med 더 og sammenligningsgrundlaget betyder den, at bygningen er bedre eller pænere end grundlaget. I denne faste oversættelse er “pænere” den valgte gengivelse. Hele mønstret er 건물이 [sammenligningsgrundlag]보다 더 좋아요: 건물이 markerer bygningen som subjekt, 생각한 것보다 angiver sammenligningsgrundlaget, og 더 좋아요 udtrykker den højere vurdering. Samlet betyder sætningen: “Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.”

3. 입구는 자전거 주차장 옆에 있어요.

   Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.

   입구

   indgang

   자전거

   cykel

   주차장

   parkeringsplads

   옆에 있어요

   er ved siden af

   Uddybende forklaring

   입구 betyder her “indgang”. Det er et navneord; en nyttig sammensætning er 입구 위치 (“indgangens placering”). I sætningen markeres 입구 som emnet med 는, så man taler om indgangen. 자전거 betyder “cykel”. Det står før 주차장 og danner sammen 자전거 주차장, “cykelparkering” eller “cykelparkeringsplads”. Koreansk sætter ofte et navneord foran et andet for at angive typen eller funktionen. 주차장 betyder “parkeringsplads” eller “parkeringsområde”. I denne sætning er det ikke en almindelig parkeringsplads, men en 자전거 주차장, altså en plads til cykler. Eksempel: 주차장이 커요. — “Parkeringspladsen er stor.” 옆에 있어요 betyder “er ved siden af”. 옆 er “side” eller “siden af”, og 에 markerer stedet. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, som bruges om, at noget findes eller befinder sig et sted. Her beskriver den indgangens placering. Eksempel: 은행은 학교 옆에 있어요. — “Banken ligger ved siden af skolen.” Samlet betyder 입구는 자전거 주차장 옆에 있어요.: “Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.” Mønstret A는 B 옆에 있어요 kan genbruges som “A er ved siden af B”.

4. 많은 사람들이 자전거를 타고 왔어요.

   Mange mennesker kom på cykel.

   많은

   mange

   사람들이

   mennesker

   자전거를

   cykel

   타고

   ridende

   왔어요

   kom

   Uddybende forklaring

   많은 betyder her “mange” og står foran 사람들 for at beskrive et stort antal personer. Det er den attributive form af 많다 (“at være mange”): 많다 → 많은 foran et navneord. Et eksempel er 많은 책 — “mange bøger”. 사람들이 betyder “mennesker” som subjekt i sætningen. 사람 betyder “person/menneske”, og 사람들 er flertalsformen med 들; 이 er subjektmarkøren efter en konsonant. 사람들이 angiver altså, at menneskene er dem, der kom. 들 bruges til at markere flertal, men koreansk kan også udelade det, når flertal fremgår af sammenhængen. 자전거를 betyder “cykel” som det, man bruger til den handling, der beskrives. 자전거 betyder “cykel”, og 를 er objektmarkøren efter en vokal. Med verbet 타다 (“at køre på/ridde”) bliver 자전거를 타다 det almindelige mønster for “at cykle” eller mere bogstaveligt “at køre på en cykel”. Et eksempel er 저는 자전거를 타요. — “Jeg cykler.” 타고 er forbindelsesformen af 타다 (“at køre på/ridde”). Endelsen -고 forbinder denne handling med den følgende handling. I 자전거를 타고 왔어요 betyder den samlet, at man kom ved at cykle: cyklingen er den måde, hvorpå hovedbevægelsen udføres. Et eksempel er 버스를 타고 갔어요. — “Jeg tog af sted med bus.” 왔어요 betyder “kom” i den høflige, afsluttede form. Grundverbet er 오다 (“at komme”); formen dannes gennem den almindelige sammentrækning 오다 → 왔어요 i denne høflige datidsform. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange der kom; det fremgår her af subjektet 사람들이. 갔어요 er derimod den tilsvarende form af 가다 (“at gå/tage af sted”) og fokuserer på at tage derhen eller væk fra talerens udgangspunkt. Samlet bygges sætningen op som 많은 사람들 (“mange mennesker”) + 이 (subjektmarkør) + 자전거를 타고 (“ved at cykle”) + 왔어요 (“kom”). Hele betydningen er derfor: “Mange mennesker kom på cykel.”

5. 그럴 만해요.

   Det giver mening.

   그럴 만해요

   Det giver mening

   Uddybende forklaring

   그럴 만해요 er en fast, høflig måde at sige, at noget er forståeligt, rimeligt eller giver mening. I denne sammenhæng svarer det til “Det giver mening”. 그럴 kommer fra 그렇다 (“at være sådan”) og er formen med -(으)ㄹ: 그렇다 → 그럴. Her peger den på den situation eller vurdering, som samtalen allerede handler om; den koreanske form identificerer ikke en ny bestemt deltager. -ㄹ 만하다 er et genbrugeligt mønster, der kan udtrykke, at noget er rimeligt, forståeligt eller værd at gøre. I 그럴 만해요 er 만하다 bøjet høfligt som 만해요. Eksempel: 그럴 만해요. — “Det er forståeligt.” Samlet betyder 그럴 + 만해요 altså, at den omtalte vurdering er rimelig eller forståelig: “Det giver mening.”

6. 버스를 기다리는 것보다 더 쉬워요.

   Det er nemmere end at vente på bussen.

   버스

   bus

   기다리는

   venter

   것보다

   end at gøre noget

   더

   mere

   쉬워요

   er nemt

   Uddybende forklaring

   버스 betyder “bus”. Endelsen -를 i 버스를 markerer bussen som det direkte objekt for den følgende handling. Et eksempel er 책을 읽어요 — “jeg læser en bog”; 책 får her også -을 som objektmarkør. 기다리는 kommer fra verbet 기다리다, “at vente”. Formen 기다리는 er verbets nutidsform foran et substantiv eller den nominaliserede form 것; her betyder den “at vente”. Sammen med 버스를 bliver betydningen “at vente på bussen”. Et eksempel er 친구를 기다리는 시간 — “tiden, hvor man venter på en ven”. 것보다 består af 것, “ting/gøren”, og sammenligningsmarkøren 보다, “end/sammenlignet med”. Efter en verbal beskrivelse gør 것 handlingen til noget, der kan sammenlignes: 기다리는 것보다 betyder “end at vente”. Mønstret [verbets -는 form] 것보다 kan genbruges, for eksempel 걷는 것보다 더 쉬워요 — “det er nemmere end at gå”. 더 betyder “mere” og forstærker sammenligningen. Det står her foran 쉬워요, så betydningen bliver “nemmere” snarere end blot “nemt”. Et eksempel er 이 방법이 더 좋아요 — “denne metode er bedre”. 쉬워요 kommer fra adjektivet 쉽다, “at være nem/let”. Det er den høflige nutidsform; ㅂ i grundformen ændres i denne form, så 쉽다 bliver 쉬워요. Grundformen 쉽다 står i ordbøger, mens 쉬워요 bruges som en høflig udsagnsform. Den modsatte betydning er 어렵다/어려워요, “at være svær/at være svært”. Hele mønstret er A보다 더 쉬워요: “det er nemmere end A”. Her er A handlingen 버스를 기다리는 것, “at vente på bussen”, så 버스를 기다리는 것보다 더 쉬워요 betyder: “Det er nemmere end at vente på bussen.” Subjektet for “det” er ikke specificeret i selve denne sætning; sammenligningen siger kun, at den omtalte ting eller handling er nemmere.

7. 다음에는 우리도 여기까지 자전거를 타고 올 수 있어요.

   Næste gang kan vi også cykle herhen.

   다음에는

   næste gang

   우리도

   vi også

   여기까지

   herhen

   자전거

   cykel

   타고

   cykle på og …

   올 수 있어요

   kan komme

   Uddybende forklaring

   다음에는 betyder her “næste gang”. 다음 er “den næste” eller “det næste”, og -에는 markerer tidspunktet som samtalens ramme; -는 fremhæver denne tidsramme. Mønstret 다음에는 + sætning kan genbruges om noget, der skal ske næste gang. 우리도 betyder “vi også”. 우리 er “vi/os”, mens 도 føjes til et led for at vise, at det føjes til noget allerede relevant: “vi også”. Pronomenets form ændres ikke efter grammatisk køn. 여기까지 betyder “herhen” eller mere bogstaveligt “helt hertil”. 여기 er “her”, og 까지 angiver et endepunkt eller en grænse. Det kan også bruges om et sted i et mønster som 여기까지 오다 — “komme helt hertil”. Den konkrete reference for “her” fremgår ikke mere præcist af den faste sætning. 자전거 betyder “cykel”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning betegner det det transportmiddel, man bruger. Et genbrugeligt eksempel er 자전거를 타요. — “Jeg/vi cykler” eller mere bogstaveligt “kører på cykel.” 타고 kommer fra verbet 타다, “at ride på, køre med eller stige på” et transportmiddel. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste handling: 자전거를 타고 오다 betyder “komme ved at cykle” eller naturligt på dansk “cykle herhen”. 타고 er altså ikke nutidsformen af et separat verb; det er 타다 i en forbindende form. 올 수 있어요 betyder her “kan komme”. 오다 er grundformen “at komme”, og -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 올 수 있다 = “kunne komme”. 있어요 er den høflige, almindelige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Den samlede form 타고 올 수 있어요 siger derfor, at det er muligt at komme ved at cykle; den siger ikke, at handlingen allerede er sket. Hele sætningen samler tidsrammen 다음에는 (“næste gang”) med subjektet 우리도 (“vi også”), endepunktet 여기까지 (“helt hertil”) og handlingen 자전거를 타고 올 수 있어요 (“kan komme ved at cykle”). Den betyder samlet: “Næste gang kan vi også cykle herhen.”

8. 그러면 자전거를 입구 가까이에 둘 수 있어요.

   Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.

   그러면

   så; i så fald

   자전거를

   cyklen/cyklerne

   입구

   indgangen

   가까이에

   tæt på; i nærheden

   둘 수 있어요

   kan stille/placere

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne mulighed til det, der netop er sagt. Det er en genbrugelig overgang til en følge eller konklusion: A. 그러면 B. = “A. Så B.” 자전거를 består af 자전거 “cykel” og objektmarkøren 를. Markøren viser, at cyklerne er det, som handlingen retter sig mod. Koreansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på selve substantivet, så 자전거 kan forstås som “cykel” eller “cykler”; her vælger den faste oversættelse “cyklerne”. 입구 er substantivet “indgang”. Det kan bruges direkte i stedudtryk, for eksempel 입구 앞 “foran indgangen”. 가까이에 angiver et sted tæt på noget: 입구 가까이에 betyder “tæt på indgangen”. 에 markerer her placering eller destination for placeringen. Sammenlign eksempelvis 집 가까이에 — “tæt på huset”. 둘 수 있어요 betyder “kan stille/placere”. Den bygger på 두다 “at stille, placere eller lade noget stå” og mønstret -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. I den høflige nutidsform bliver 있다 til 있어요; 두다 får formen 둘 foran 수. Mønstret kan genbruges sådan: V-(으)ㄹ 수 있어요 = “kan V”. Eksempel: 여기서 기다릴 수 있어요. — “Vi kan vente her.” Sammen bliver 자전거를 입구 가까이에 둘 수 있어요 til “kan stille cyklerne tæt på indgangen”. Det koreanske subjekt er udeladt; med den faste oversættelse forstås det som “vi”. 그러면 sætter hele udsagnet som den følgende mulighed eller konsekvens: “Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.”

9. 지금은 안으로 들어가서 맞는 창구를 찾아요.

   Lige nu går vi ind og finder den rigtige skranke.

   지금은

   lige nu

   안으로

   indad

   들어가서

   går ind og derefter

   맞는

   rigtig; passende

   창구

   skranke

   찾아요

   finder

   Uddybende forklaring

   지금은 betyder her “lige nu”. 지금 er “nu”, og 은 markerer tidsudtrykket som tema eller ramme: “hvad angår lige nu”. Den samme partikel kan markere kontrast i andre sammenhænge, men her angiver den tidspunktet for handlingen. 안으로 betyder “indad” eller “ind i”. 안 er “inderside/inde”, og 으로 markerer retning eller bevægelse mod et sted eller en retning. Derfor beskriver formen bevægelse indad, ikke blot placering inde. Et mønster er sted/retning + 으로: 밖으로 betyder for eksempel “udad”. 들어가서 kommer fra 들어가다, “gå ind” eller “gå ind i”. Endelsen -아서/-어서 forbinder handlinger og viser her, at man går ind og derefter udfører den næste handling. Verbstammen 들어가- får her -아서, så formen bliver 들어가서. Eksempel: 집에 들어가서 쉬어요. — “Jeg går ind i huset og hviler mig.” 맞는 er den attributive form af 맞다, “at være rigtig, korrekt eller passende”. Den står foran et navneord og beskriver det: 맞는 창구 er “den rigtige/passende skranke”. 맞는 er ikke en form af 창구; det er 맞다, der får den attributive form -는 i denne konstruktion. Eksempel: 맞는 답을 골라요. — “Jeg vælger det rigtige svar.” 창구 betyder “skranke” eller “ekspeditionsluge”, altså et sted, hvor man henvender sig for service. Det er et navneord og ændrer ikke form her for at vise flertal eller bestemthed. I 맞는 창구 er 창구 det navneord, som 맞는 beskriver. 찾아요 kommer fra 찾다, “finde” eller “lede efter”. Endelsen -아요 er en høflig nutidsform i 해요-stil: 찾다 → 찾아요. Her betyder formen “finder” i den samlede handling; den kan også betyde “leder efter” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 열쇠를 찾아요. — “Jeg leder efter nøglen.” Samlet er strukturen 지금은 (lige nu) + 안으로 들어가서 (gå ind og derefter) + 맞는 창구를 찾아요 (finde den rigtige skranke). Det uudtalte subjekt forstås i den faste oversættelse som “vi”, så hele ytringen betyder: “Lige nu går vi ind og finder den rigtige skranke.”