Tilmelding til et gåarrangement | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 걷기 행사에 참가하는 데 얼마예요?

   Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?

   걷기

   gåen; gåaktivitet

   행사

   arrangement

   참가하는

   deltager

   얼마예요?

   hvor meget koster det?

   Uddybende forklaring

   걷기 kommer fra verbet 걷다 «at gå» med nominaliseringssuffikset -기. Her betyder det «gåen» eller en gåaktivitet. Samme mønster kan bruges i 운동하기 «det at motionere». 걷기 er ikke en bøjet form for en person eller et antal. 행사 betyder «arrangement» eller «begivenhed». Sammen med 걷기 danner det 걷기 행사, «gåarrangement»; det første ord beskriver arrangementets type. Et andet eksempel er 음악 행사, «musikarrangement». 참가하는 kommer fra 참가하다, «at deltage». Endelsen -는 gør verbet til en form, der kan stå foran et efterfølgende element: 참가하는 행사 betyder «det arrangement, som man deltager i». I den faste sætning står formen i mønstret V-는 데, hvor handlingen gøres til det, som prisen eller beløbet vedrører. 참가하는 데 betyder derfor her «for at deltage» eller «for deltagelsen». 참가하다 bruges om at deltage i en organiseret aktivitet eller begivenhed; det er ikke blot det samme som at være fysisk til stede. 얼마예요? spørger høfligt om et beløb. 얼마 betyder «hvor meget» eller «hvilket beløb», og 예요 er den høflige nutidsform af kopulaen efter et substantiv. I denne sammenhæng forstås spørgsmålet som «hvor meget koster det?», fordi det handler om et gebyr. 얼마예요? kan også spørge om en anden slags beløb, for eksempel 이거 얼마예요? — «Hvor meget koster det her?». Mønstret V-는 데 얼마예요? kan genbruges, når man spørger om prisen for en handling: 수영하는 데 얼마예요? — «Hvor meget koster det at svømme?» Her forbindes 참가하는 데 med 얼마예요?: spørgsmålet gælder beløbet for at deltage. Hele ytringen betyder derfor: «Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?»

2. 도시 주민은 무료예요.

   Det er gratis for byens beboere.

   도시

   by

   주민

   beboer

   무료예요

   er gratis

   Uddybende forklaring

   도시 betyder her “by” og er et selvstændigt navneord. Det kan bruges i sammensatte udtryk, for eksempel 도시 생활 — “byliv”. Det står først i navneordsgruppen 도시 주민, hvor det præciserer, hvilken slags beboere der menes. 주민 betyder “beboer” eller “indbygger”. I denne sætning indgår det i 도시 주민 og betegner byens beboere som den relevante gruppe. Koreansk markerer ikke nødvendigvis flertal særskilt på dette sted, så formen kan også bruges i andre sammenhænge, hvor tallet fremgår af konteksten. Eksempel: 주민이 모여요. — “Beboerne samles.” 은 efter 주민 er en emnepartikel. Den gør 도시 주민 til det emne, som resten af sætningen beskriver. 은 bruges efter en stavelse, der ender på en konsonant; efter en stavelse, der ender på en vokal, bruges normalt 는. 무료예요 betyder her “er gratis”. Formen består af 무료 — “gratis” — og den høflige nutidsform 예요 af “at være”. 예요 bruges efter et navneord eller en navneordsagtig form, der ender på en vokal; efter en konsonant bruges 이에요. Eksempel: 입장은 무료예요. — “Adgangen er gratis.” Samlet består sætningen af emnet 도시 주민은 — “byens beboere” — og beskrivelsen 무료예요 — “er gratis”. Den tilsigtede betydning er derfor: “Det er gratis for byens beboere.” Sætningen angiver ikke, hvilken konkret adgang, deltagelse eller ydelse der er gratis.

3. 저희는 함께 신청하고 싶어요.

   Vi vil gerne tilmelde os sammen.

   저희는

   vi

   함께

   sammen

   신청하고

   tilmelde sig og

   싶어요

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   저희는 betyder her “vi” og markerer gruppen som emne. 저희 er en ydmyg form for “vi/os”, brugt om talerens egen gruppe over for andre; 는 er emne-markøren. Den siger ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. 함께 er et adverbium med betydningen “sammen” eller “i fællesskab”. Det kan flyttes i mange sætninger uden at ændre sin grundbetydning. Eksempel: 함께 가요. — “Lad os gå sammen.” 신청하고 kommer fra verbet 신청하다, “at ansøge, tilmelde sig eller søge om noget”. Endelsen -고 forbinder denne verbform med det følgende led. I denne sætning er den derfor første del af mønstret V-고 싶다, “gerne ville V”. Eksempel: 수업을 신청하고 싶어요. — “Jeg vil gerne tilmelde mig kurset.” 싶어요 er den høflige nutidsform af 싶다, som i mønstret V-고 싶어요 udtrykker talerens ønske om at udføre verbet. Det er altså 신청하다, der beskriver handlingen, mens 싶어요 markerer ønsket. 싶다 ændres ikke her for at vise, om ønsket gælder én eller flere personer; personen forstås blandt andet ud fra subjektet 저희는. Eksempel: 같이 가고 싶어요. — “Jeg vil gerne tage af sted sammen.” Samlet er mønstret 저희는 + 함께 + 신청하고 싶어요: “Vi vil gerne tilmelde os sammen.” 저희는 angiver, hvem ønsket gælder, 함께 angiver, at handlingen foregår sammen, og 신청하고 싶어요 betyder “vil gerne tilmelde sig”. Hele ytringen er høflig i tonen.

4. 이 양식에 두 분의 이름, 주소, 전화번호를 적어 주세요.

   Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.

   이

   denne

   양식

   formular

   두

   to

   분

   person (høflig betegnelse)

   이름

   navn

   주소

   adresse

   전화번호

   telefonnummer

   적어 주세요

   skriv venligst

   Uddybende forklaring

   이 står foran 양식 og peger på en formular, der identificeres som den relevante formular her. Koreansk bruger sådanne demonstrativer foran substantivet: 이 betyder “denne” for noget nær eller aktuelt identificeret; andre former bruges for andre afstandsforhold. 양식 betyder “formular” i denne sætning. Det kan også bruges om et format eller en stil, men her er betydningen dokumentet, som oplysningerne skal skrives på. Eksempel: 이 양식을 작성하세요. — “Udfyld denne formular.” 두 er den koreanske talform “to”, som står foran et tælleord. Talordet angiver her, at der er tale om to personer, ikke blot én ubestemt person. 분 er et høfligt tælleord eller en høflig betegnelse for personer. Sammen danner 두 분 udtrykket “to personer” på en respektfuld måde. Det er 두, der bærer tallet, mens 분 markerer den høflige personbetydning. I denne sammenhæng svarer det med den faste oversættelse til de to personer, der vil ansøge sammen. 이름 betyder “navn”. I 두 분의 이름 er 의 forbindelsesleddet, der viser relationen “de to personers navne”. Koreanske substantiver får ikke en særlig flertalsform her; antallet forstås gennem 두 분 og sammenhængen. Eksempel: 이름을 적어 주세요. — “Skriv venligst navnet.” 주소 betyder “adresse”. Her står det som et af de oplysninger, der skal skrives på formularen. Eksempel: 주소를 확인해 주세요. — “Kontrollér venligst adressen.” 전화번호 betyder “telefonnummer”. Ordet er et selvstændigt substantiv for et telefonnummer; i listen forstås det som telefonnumre for de to personer. Eksempel: 전화번호를 알려 주세요. — “Oplys venligst telefonnummeret.” 적어 주세요 er en høflig anmodning bygget af 적다 “at skrive” og -어 주세요, som beder en anden om at gøre noget venligt eller høfligt. Den observerede form 적어 er den sammenbundne form af 적다 i denne konstruktion, og 주세요 fuldender anmodningen. Eksempel: 여기에 적어 주세요. — “Skriv det venligst her.” Samlet betyder 이 양식에 “på denne formular”. 두 분의 이름, 주소, 전화번호를 angiver de to personers navne, adresser og telefonnumre som det, der skal skrives, og 적어 주세요 gør hele ytringen til en høflig anmodning: “Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.”

5. 이메일 주소도 적을까요?

   Skal vi også skrive en e-mailadresse?

   이메일

   e-mail

   주소

   adresse

   도

   også

   적을까요?

   skal vi skrive?

   Uddybende forklaring

   이메일 betyder her “e-mail” og står først i sammensætningen 이메일 주소, “e-mailadresse”. Koreansk skriver disse to ord med mellemrum i den faste tekst. Ordet kan bruges på samme måde i andre sammensætninger, for eksempel 이메일 주소를 알려 주세요 — “Fortæl mig venligst e-mailadressen.” 주소 betyder “adresse”. Her er det det andet led i 이메일 주소, så hele forbindelsen betyder “e-mailadresse”. Det samme ord kan også bruges om andre adresser, når sammenhængen angiver hvilken type. 도 sættes efter 주소 og betyder “også” eller “desuden”. Det føjer e-mailadressen til noget, der allerede er relevant, uden selv at angive et bestemt antal. Mønstret 명사도 kan genbruges, for eksempel 전화번호도 필요해요 — “Telefonnummeret er også nødvendigt.” 적을까요? kommer af grundformen 적다, “at skrive” eller “at notere”. Formen 적을까요? bruger mønstret 동사stamme + -(으)ㄹ까요? til et forslag eller spørgsmål om, hvorvidt taleren og en anden skal gøre noget: “skal vi skrive ...?” Da stammen 적- ender på en konsonant, bruges -을까요?; efter en vokal bruges normalt -ㄹ까요?, for eksempel 갈까요? — “Skal vi tage af sted?” Sammen bliver 이메일 주소도 til “e-mailadressen også”, og 적을까요? spørger, om den skal skrives. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi også skrive en e-mailadresse?”

6. 그 부분은 선택 사항이에요.

   Den del er valgfri.

   그

   den/det

   부분

   del

   선택 사항

   valgfri mulighed

   이에요

   er

   Uddybende forklaring

   그 betyder her “den/det” og står foran 부분 for at pege på en bestemt del, som allerede er relevant i situationen. Det er et bestemmende ord, ikke selve ordet for “del”. Et genbrugeligt mønster er 그 + substantiv, for eksempel 그 책 = “den bog”. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et substantiv, som kan bruges om en del af noget konkret eller om en del af en tekst, formular eller procedure. I 그 부분 er betydningen “den del”. 선택 사항 betyder her “noget, der er valgfrit” eller “en valgfri mulighed”. Det er et fast substantivudtryk: 선택 har med valg at gøre, og 사항 betyder et punkt eller forhold, men udtrykket bør læres samlet i denne betydning. Det står efter 그 부분은, så den del bliver beskrevet som valgfri. Eksempel: 이 항목은 선택 사항이에요. = “Dette punkt er valgfrit.” 이에요 er den høflige nutidsform af den koreanske kopula efter et substantiv og svarer her til “er”. Den bruges efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt 예요. I denne sætning knytter 이에요 beskrivelsen 선택 사항 til emnet. Partiklen 은 i 부분은 markerer 그 부분 som sætningens emne og giver betydningen “hvad den del angår”. Hele strukturen er 그 부분은 선택 사항이에요: “Den del er valgfri.” Sætningen siger dermed, at den pågældende del ikke er obligatorisk.

7. 이메일 주소를 적으면 무엇을 보내 주시나요?

   Hvad sender du, hvis vi skriver en e-mailadresse?

   이메일 주소

   e-mailadresse

   적으면

   hvis man skriver

   무엇을

   hvad

   보내 주시나요?

   sender du?

   Uddybende forklaring

   이메일 주소를 betyder her “en e-mailadresse” som det, der skrives. 주소 betyder “adresse”, og 이메일 specificerer typen. Endelsen -를 markerer direkte objekt; den står efter et substantiv, der ender på vokallyd. Sammenlign fx 책을 “en bog” som objekt. Eksempel: 주소를 적어요. — “Jeg skriver adressen.” 적으면 kommer fra verbet 적다, “at skrive”. 적- er stammen, og -으면 laver en betingelsesforbindelse: “hvis/når man skriver”. Her er subjektet udeladt i koreansk; den faste oversættelse angiver læsningen “hvis vi skriver”. Det er altså ikke formen 적어요 “skriver/skriver høfligt”, men en form, der leder videre til resultatet eller spørgsmålet. Eksempel: 이름을 적으면 돼요. — “Det er nok, hvis du skriver navnet.” 무엇을 betyder “hvad” som objekt. 무엇 er spørgeordet “hvad”, og -을 markerer det som det, der bliver sendt. I daglig koreansk forkortes 무엇 ofte til 뭐, men den observerede form her er 무엇을; den bør ikke ændres, når man citerer sætningen. Eksempel: 무엇을 보내요? — “Hvad sender du?” 보내 주시나요? bygger på 보내다, “at sende”. 보내 er verbets stamme i forbindelsen, og 주다 betyder grundlæggende “at give”; efter et andet verbum kan -아/어 주다 markere, at handlingen udføres for nogen eller som en hjælp. Her er den samlede betydning naturligt “sender du?” i den faste oversættelse. -시- i 주시- er en høflig æresmarkør for subjektet, og -나요? er en høflig spørgende afslutning. Det er derfor ikke kun 보내다, men en høflig spørgsmålsform. Eksempel: 자료를 보내 주시나요? — “Sender du materialet?” Samlet bliver strukturen 이메일 주소를 적으면 — “hvis vi skriver en e-mailadresse” — efterfulgt af 무엇을 보내 주시나요? — “hvad sender du?” Hele udtalelsen betyder derfor: “Hvad sender du, hvis vi skriver en e-mailadresse?”

8. 다음 행사의 일정을 보내 드릴게요.

   Vi sender programmet for det næste arrangement.

   다음

   næste

   행사의

   arrangementets

   일정을

   programmet

   보내 드릴게요

   vi sender det

   Uddybende forklaring

   다음 betyder her “næste” og står foran det navneord, det beskriver. Det kan bruges på samme måde i fx 다음 주 (“næste uge”). 행사의 består af 행사 (“arrangement”) og 의, som forbinder et navneord med noget, der hører til eller vedrører det. Her betyder det “arrangementets”. 의 kan ofte oversættes med dansk genitiv eller “for”: 행사의 일정 = “arrangementets program/tidsplan”. 일정을 er 일정 (“program”, “tidsplan”) med objektmarkøren 을. 을 viser, at programmet er det, der sendes. Den tilsvarende objektmarkør efter en form, der ender på vokal, er 를; valget afhænger af den foregående forms afslutning. 보내 드릴게요 betyder her “vi sender programmet”. 보내다 er grundformen “at sende”, og 보내 er den form, der indgår i den efterfølgende hjælpeopbygning. 드리다 udtrykker, at handlingen udføres til fordel for en anden på en høflig eller ydmyg måde; i denne faste kombination er det ikke et ekstra selvstændigt objekt, der skal oversættes separat. Endelsen -ㄹ게요 bruges til at udtrykke talerens tilsagn eller beslutning om at gøre noget, ofte med en venlig “det gør jeg”-nuance. Her står den efter 드리다 som 드릴게요. Et genbrugeligt mønster er ... 보내 드릴게요 = “jeg/vi sender ... til dig/dem”; i denne ytring gengives det udeladte subjekt som “vi” i den faste oversættelse. Samlet er opbygningen 다음 행사 (“det næste arrangement”) + 의 일정 (“arrangementets program”) + 을 (objekt) + 보내 드릴게요 (“vi sender det”). Derfor bliver hele ytringen: “Vi sender programmet for det næste arrangement.”