Sende en arbejdsfil | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 보고서가 준비됐어요?

   Er rapporten klar?

   보고서

   rapport

   준비됐어요

   er klar

   Uddybende forklaring

   보고서 betyder “rapport”. Det er et selvstændigt substantiv; i 보고서가 får det partiklen 가, som markerer rapporten som sætningens subjekt. Mønstret [substantiv]가 ... kan bruges, når man siger noget om et subjekt. 준비됐어요 betyder her “er klar”. Det hænger sammen med 준비되다, “blive forberedt” eller “blive klar”. 됐어요 er en sammentrukket form af 되었어요, altså 되다 med en form, der udtrykker en fuldført forandring eller det resultat, der gælder nu. Derfor bliver den naturlige danske betydning her “er klar”. Det er forskelligt fra 준비해요, “forbereder” eller “gør klar”, som bygger på 준비하다 og har en anden struktur. Som spørgsmål bliver 준비됐어요? til “er det klart?” eller “er den klar?” -어요 er den høflige sætningsendelse; den alene gør ikke ytringen til et spørgsmål. Her markeres spørgsmålet af spørgsmålstegnet og intonationen. Mønstret -어요? kan genbruges i høflige spørgsmål, for eksempel 괜찮아요? — “er det okay?” Samlet er 보고서가 “rapporten” som subjekt, og 준비됐어요? spørger, om den er klar. Hele ytringen betyder derfor: “Er rapporten klar?”

2. 보고서가 거의 다 됐어요.

   Den er næsten klar.

   보고서

   rapport

   거의

   næsten

   다 됐어요

   er helt færdig / er klar

   Uddybende forklaring

   보고서 betyder her “rapport”. Det er et selvstændigt navneord; i den fulde sætning får det subjektmarkøren 가: 보고서가 = “rapporten er …”. Eksempel: 보고서를 읽어요. — “Jeg læser rapporten.” Her viser 를, at rapporten er genstand for handlingen, mens 가 i den faste sætning markerer rapporten som det, der beskrives. 거의 betyder “næsten” og placeres foran det, som kun mangler lidt i at være opnået. Eksempel: 거의 다 왔어요. — “Jeg er næsten fremme.” Det er 거의, der udtrykker graden “næsten”; det betyder ikke i sig selv “færdig”. 다 됐어요 bygger på 되다, som blandt andet kan betyde “blive til”, “blive færdig” eller “blive klar”, afhængigt af sammenhængen. 됐어요 er den høflige 해요-form af 되었어요, en sammentrækning af 되다 i denne færdiggørelsesbetydning. 다 fremhæver, at noget er helt gennemført eller klar. I kombinationen 거의 다 됐어요 gør 거의 derfor betydningen til “er næsten helt færdig” eller “er næsten klar”. Eksempel: 준비가 다 됐어요. — “Forberedelserne er helt færdige.” Her bruges samme mønster, men uden 거의, så færdiggørelsen fremstilles som opnået. Samlet består sætningen af 보고서가 (“rapporten” som subjekt), 거의 (“næsten”) og 다 됐어요 (“er helt færdig/er klar”). Den naturlige samlede betydning er: “Rapporten er næsten klar.” Formen er høflig og passer til almindelig samtale.

3. 보고서가 준비되면 저에게 파일을 보내 주세요.

   Når rapporten er klar, så send mig filen.

   보고서

   rapport

   준비되면

   når det er klart

   저에게

   til mig

   파일

   fil

   보내 주세요

   send venligst

   Uddybende forklaring

   보고서 betyder her “rapport”. Det er et selvstændigt substantiv; i koreansk kan det stå uden artikel, så 보고서가 markerer rapporten som det, der er klar, med subjektmarkøren 가. 준비되면 betyder “når den er klar”. Formen bygger på 준비되다 (“blive/være klar, blive forberedt”) og -면, som danner en betinget eller tidsmæssig “hvis/når”-forbindelse. Her er den tidsmæssige læsning relevant: “når rapporten er klar”. Endelsen -면 kan genbruges i for eksempel 시간이 되면 연락하세요 — “Kontakt mig, når du får tid.” 저에게 betyder “til mig”. 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 에게 markerer modtageren af en handling. Den høflige form 저에게 bruges altså, når noget sendes til taleren; den mere uformelle pronomenform er 나, som kan kombineres med 에게 i passende sammenhænge. 파일 betyder “fil”. Det er et substantiv, som her er genstanden for at sende. I 파일을 får det objektmarkøren 을, fordi filen er det, der sendes. 보내 주세요 betyder “send venligst”. 보내다 er grundformen “sende”; 보내 er forbindelsesformen, som står foran 주세요. 주세요 betyder bogstaveligt “giv venligst”, men efter en handlingsform bruges konstruktionen -아/어 주세요 til en høflig anmodning om, at nogen udfører handlingen. For eksempel betyder 확인해 주세요 “tjek venligst”. Samlet består sætningen af tidsleddet 보고서가 준비되면 — “når rapporten er klar” — efterfulgt af modtageren 저에게, objektet 파일을 og anmodningen 보내 주세요 — “send filen til mig, tak”. Den samlede betydning er derfor: “Når rapporten er klar, så send mig filen.”

4. 방금 마지막 페이지를 마무리했어요.

   Jeg er lige blevet færdig med den sidste side.

   방금

   lige før; netop

   마지막

   sidste

   페이지

   side

   마무리했어요

   blev færdig med

   Uddybende forklaring

   방금 betyder her “lige før” eller “netop” og placerer handlingen meget tæt på taletidspunktet. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke verbets form. Eksempel: 방금 도착했어요. — “Jeg er lige ankommet.” 마지막 betyder “sidste” og står foran 페이지 for at beskrive, hvilken side der menes. Det er et beskrivende ord, der præciserer et bestemt slutpunkt i en rækkefølge; det betyder ikke blot “seneste”. Som kontrast betyder 첫 “første”. 페이지 betyder “side” i betydningen en side i et dokument, en bog eller lignende. Det er et låneord, der bruges som et selvstændigt navneord. Eksempel: 다음 페이지를 읽어 주세요. — “Læs venligst næste side.” 마무리했어요 er den høflige, afsluttede form af 마무리하다, “at afslutte” eller “at gøre færdig”. 마무리하다 beskriver ofte, at man færdiggør eller afrunder noget; her er det den sidste side, der bliver gjort færdig. Endelsen -했어요 viser fortid i en høflig, uformel stil: 마무리해요 er nutidsformen, mens 마무리했어요 er “gjorde færdig/blev færdig med”. Eksempel: 일을 마무리했어요. — “Jeg blev færdig med arbejdet.” Samlet består udsagnet af tidsadverbiet 방금, beskrivelsen 마지막 + navneordet 페이지 og det afsluttede verbum 마무리했어요: “Jeg er lige blevet færdig med den sidste side.”

5. 회의가 시작되기 전에 그 파일이 필요해요.

   Jeg har brug for den, før mødet begynder.

   회의

   møde

   시작되기 전에

   før det begynder

   그

   den/det pågældende

   파일

   fil

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   회의 betyder her “møde”. Det er et selvstændigt substantiv; i nye sætninger kan det stå med partikler, for eksempel 회의가 길어요 — “Mødet er langt.” 시작되기 전에 betyder “før det begynder”. Grundformen er 시작되다, “begynde / blive sat i gang”; 시작되기 er formen med -기, som gør handlingen til et led i udtrykket. -기 전에 er et genanvendeligt mønster for “før man gør …” eller “før … sker”: 출발하기 전에 — “før vi tager af sted”. Her bruges 시작되다, fordi mødet fremstilles som det, der begynder, ikke som en person, der aktivt begynder noget. 그 står foran et substantiv og betyder her “den/det pågældende”. Sammen med 파일 danner det 그 파일, “den fil”. 그 er et attributivt demonstrativt ord og ændrer ikke form efter tal eller grammatisk køn. Det er ikke selve pronomenet, der angiver “fil”; det er det efterfølgende substantiv. 파일 betyder “fil”. Det er et låneord, der bruges om en digital fil. I den faste sætning er det objektet for behovet i betydningen “den fil, der er brug for”. 필요해요 kommer fra 필요하다, “være nødvendig / være behøvet”. Den høflige nutidsform er 필요해요. Koreansk udtrykker ofte “have brug for X” som X이/가 필요하다, bogstaveligt at “X er nødvendigt”; den person, der har behovet, kan være underforstået. I 그 파일이 필요해요 markerer 이 derfor 파일 som det, der er nødvendigt. Eksempel: 시간이 필요해요 — “Jeg har brug for tid.” Sætningen samles sådan: 그 파일이 필요해요 betyder “Jeg har brug for den fil”, hvor filen er det nødvendige. 회의가 시작되기 전에 betyder “før mødet begynder” og placeres foran hovedsætningen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har brug for den, før mødet begynder.” Den faste sætning angiver filen gennem 그 파일; den giver ikke yderligere oplysninger om, hvilken tidligere omtalt genstand der identificerer den.

6. 지금 새 파일을 첨부하고 있어요.

   Jeg vedhæfter den nye fil nu.

   지금

   nu

   새

   ny

   파일

   fil

   첨부하고 있어요

   er ved at vedhæfte

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det kan stå først som tidsadverbial, som i 지금 가요 — “Jeg går nu.” 새 betyder “ny” og står foran substantivet 파일. Det er den form, der bruges attributivt i denne faste kombination: 새 파일 — “en/den nye fil”. Her beskriver 새 filen; det er ikke en bøjning af 파일. 파일 er substantivet “fil”. Partiklen 을 efter 파일 markerer filen som objekt for handlingen. I koreansk står beskrivende ord og attributive former normalt foran det substantiv, de beskriver. 첨부하고 있어요 kommer fra verbet 첨부하다, “at vedhæfte”. Mønstret -고 있다 efter verbstammen udtrykker en handling, der er i gang: 첨부하고 있어요 — “er ved at vedhæfte”. Endelsen -어요 gør udsagnet høfligt i almindelig samtale. Sammenlign den afsluttede handling 첨부했어요 — “vedhæftede/har vedhæftet” — med den igangværende 첨부하고 있어요. Hele utterancen samles sådan: 지금 (“nu”) + 새 파일을 (“den nye fil” som objekt) + 첨부하고 있어요 (“er ved at vedhæfte”) = “Jeg vedhæfter den nye fil nu.” Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; den danske oversættelse angiver her taleren som aktøren.

7. 바로 확인할게요.

   Jeg vil tjekke den med det samme.

   바로

   med det samme

   확인할게요

   jeg vil tjekke

   Uddybende forklaring

   바로 betyder her “med det samme” eller “straks”. Det placerer handlingen umiddelbart i forbindelse med det aktuelle tidspunkt. Eksempel: 바로 시작할게요. — “Jeg går i gang med det samme.” 확인할게요 bygger på 확인하다, “at tjekke” eller “at bekræfte”. Formen 확인할게요 består af stammen 확인하- og endelsen -ㄹ게요, med den høflige afslutning 요. -ㄹ게요 bruges typisk, når taleren udtrykker sin egen kommende handling eller forpligtelse over for samtalepartneren: “jeg vil …” eller “det skal jeg nok …”. Her betyder 확인할게요 derfor “jeg vil tjekke”. Det, der skal tjekkes, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den koreanske sætning; den faste oversættelse identificerer det som den relevante fil. Sammen giver 바로 + 확인할게요 betydningen: “Jeg vil tjekke den med det samme.” Sætningen er en høflig erklæring om talerens umiddelbare næste handling.

8. 지금 받은 편지함에 파일이 있을 거예요.

   Den burde være i din indbakke nu.

   지금

   nu

   받은

   modtaget

   편지함에

   i indbakken

   파일이

   fil

   있을 거예요

   burde være

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Det kan også stå andre steder i koreanske sætninger, men her knytter det sig til, at filen forventes at være der nu. 받은 er formen af 받다 (“at modtage”) foran et navneord. Endelsen -은 gør verbet til en beskrivende form for noget, der allerede er modtaget: 받은 편지함 betyder derfor “indbakke”, bogstaveligt en mappe til modtagne beskeder. 받은 betyder ikke alene “modtaget” som en selvstændig handling i denne sætning; det beskriver 편지함. 편지함에 består af 편지함 (“indbakke” eller “postkasse”) og stedmarkøren -에. Her markerer -에 det sted, hvor noget befinder sig: “i indbakken”. Den samme markør bruges ofte med 있다 for placering. I den faste betydning her er det en indbakke, ikke en fysisk postkasse. 파일이 betyder “en fil” som det, der befinder sig et sted. Partiklen -이 markerer subjektet efter et navneord, der ender på en konsonantlyd; efter en vokal bruges normalt -가. Her er 파일 den fil, som den danske oversættelse omtaler som “den”. 있을 거예요 bygger på 있다 (“at være; at befinde sig”) og formen 있을, som er 있다 med den fremadrettede eller forventningsbaserede form -(으)ㄹ. Sammen med 거예요 udtrykker det en forventning eller vurdering: “burde være” eller “vil sandsynligvis være”. Det er ikke den rene nutidsform 있어요 (“er/befinder sig”); 있을 거예요 viser, at taleren vurderer, hvor filen forventes at være. Hele mønstret kan genbruges som sted + 에 + ting + 이/가 + 있을 거예요: “Tingen burde/vil sandsynligvis være på stedet.” Sætningen samler dermed 지금 (“nu”), 받은 편지함에 (“i indbakken”), 파일이 (“filen”) og 있을 거예요 (“burde være dér”) til betydningen: “Den burde være i din indbakke nu.”