Forberedelse til et møde | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 회의 노트가 준비됐어요?

   Er mødenoterne klar?

   회의 노트

   mødenoterne

   준비됐어요?

   er klar?

   Uddybende forklaring

   회의 노트 betyder her “mødenoterne”. 회의 betyder “møde” i sammensætninger, mens 노트 er et låneord, der blandt andet kan betyde “noter” eller “notesbog”; her er betydningen “mødenoter”. Et genbrugeligt eksempel er 수업 노트 — “klassenoter”. 준비됐어요? spørger, om noget er klart eller forberedt. Formen hænger sammen med 준비되다, “blive forberedt” eller “blive klar”. 됐어요 er den høflige form, der er trukket sammen fra 되었어요 (되다 + den høflige endelse); den er ikke i sig selv en nutidsform af 되다. I 준비됐어요? beskriver den dog den nuværende resultattilstand: noget er blevet klart og er nu klar. Et genbrugeligt eksempel er 준비됐어요. — “Det er klart.” I hele ytringen markerer 가 회의 노트 som subjektet for 준비됐어요. Sammen betyder 회의 노트가 준비됐어요? “Er mødenoterne klar?” Den høflige -어요-stil gør spørgsmålet neutralt og høfligt.

2. 회의 노트는 제 책상 위에 있어요.

   De ligger på mit skrivebord.

   회의 노트

   mødenoter

   제

   min

   책상

   skrivebord

   위에

   på; oven på

   있어요

   er; ligger

   Uddybende forklaring

   회의 노트 betyder her “mødenoter”. 회의 betyder “møde” og fungerer som bestemmelse til 노트, “noter”. Koreansk bruger ofte et sådant substantiv + substantiv-mønster, hvor det første substantiv præciserer typen af det andet. Eksempel: 수업 노트 = “klassenoter”. 는 efter 노트 markerer emnet: “hvad angår mødenoterne”. Det er ikke selve betydningen “mødenoter”, men viser, hvilken ting resten af sætningen beskriver. 제 betyder “min” i denne høflige sammenhæng. Det er den korte form af 저의; 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 의 markerer ejerskab. Eksempel: 제 가방 = “min taske”. 책상 betyder “skrivebord”. Det er et selvstændigt substantiv, som her indgår i stedangivelsen 제 책상 위에. 위에 betyder “på/oven på”. 위 er substantivet “toppen/området oven på”, og 에 markerer stedet, hvor noget befinder sig. Mønstret [sted]에 있다 bruges om at være eller befinde sig et sted. Eksempel: 책이 책상 위에 있어요. = “Bogen ligger på skrivebordet.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være til” eller “at befinde sig”. I denne sætning bruges den om placering; derfor bliver den naturligt oversat med “ligger/er”. Formen angiver høflighed, men ikke i sig selv bestemt antal eller køn. Eksempel: 열쇠가 가방에 있어요. = “Nøglen er i tasken.” Samlet er opbygningen 회의 노트는 + 제 책상 위에 + 있어요: “Hvad angår mødenoterne, er de på toppen af mit skrivebord.” Den naturlige danske oversættelse er: “Mødenoterne ligger på mit skrivebord.”

3. 저를 위한 복사본이 있어요?

   Er der en kopi til mig?

   저를 위한

   til mig

   복사본

   kopi

   있어요?

   er der?

   Uddybende forklaring

   저를 위한 betyder her “til mig”. 저 er den høflige eller ydmyge form af førstepersonspronomenet “jeg”, og 를 markerer det som objekt i udtrykket 저를 위하다. 위한 er den form af 위하다 (“være til fordel for; være beregnet til”) der står foran et substantiv. Mønstret A를/을 위한 B betyder “B til A” eller “B beregnet til A”. Eksempel: 아이들을 위한 책 betyder “en bog til børn”. 복사본 betyder “kopi”. Det er et substantiv for en gengivet eller ekstra version af noget; i denne sætning er det den konkrete kopi, der spørges om. Eksempel: 문서 복사본이 있어요. betyder “Der er en kopi af dokumentet.” 있어요? bruges her til at spørge, om noget findes eller er tilgængeligt. Formen hænger sammen med 있다, “findes; være til stede; have”, og 있어요 er den høflige nutidsform i 해요-stilen. I et spørgsmål som dette kan den naturligt oversættes med “er der?” eller “har I en?”. Den modsatte form er 없어요?, “er der ikke?” eller “har I ikke?”. Eksempel: 자리가 있어요? betyder “Er der en plads?” Samlet består spørgsmålet af målgruppen 저를 위한 (“til mig”), substantivet 복사본 (“kopi”) og eksistensspørgsmålet 있어요? (“er der?”). Derfor betyder hele 저를 위한 복사본이 있어요? “Er der en kopi til mig?” Partiklen 이 efter 복사본 markerer kopien som det, hvis eksistens spørges til.

4. 여기 하나 있어요.

   Her er en.

   여기

   her

   하나

   en

   있어요

   er

   Uddybende forklaring

   여기 betyder «her» og kan bruges til at pege på det sted, hvor noget befinder sig. Det er et stedord/adverbium for sted og ændrer ikke form efter det, der omtales. 하나 betyder her «én» eller «én ting». Det er den selvstændige form for talordet «én» og kan stå alene, når den konkrete ting allerede er forståelig fra situationen. I den foregående replik spørges der om en kopi, så sammenhængen gør det naturligt at forstå 하나 som én relevant ting; selve sætningen nævner dog ikke ordet «kopi». 하나 er ikke i sig selv en ubestemt artikel. 있어요 betyder her «er» i betydningen «findes» eller «befinder sig». Det kommer fra 있다, «at eksistere / at være til stede», og er den høflige nutidsform i 해요-stilen. Den bruges om noget, der er til stede eller findes; den er ikke den almindelige form for «at være» i betydningen identitet eller egenskab. Sammen danner ordene mønstret sted + én/én ting + findes/er til stede: 여기 하나 있어요. betyder derfor «Her er en.» Koreansk placerer her det sted, der fremhæves, først og lader 있어요 udtrykke, at den nævnte ting er til stede. Sætningen er høflig og kan bruges som en kort præsentation af en tilgængelig eller tilstedeværende ting.

5. 오늘 우리는 무엇을 이야기해요?

   Hvad taler vi om i dag?

   오늘

   i dag

   우리는

   vi

   무엇을

   hvad

   이야기해요

   taler

   Uddybende forklaring

   오늘 betyder her “i dag” og angiver tidspunktet. Det er et tidsord, som kan stå først i sætningen: 오늘 만나요. — “Vi mødes i dag.” 우리는 betyder “vi” i den faste sætning. Formen består af 우리 “vi/os” og emnemarkøren 는; markøren viser, at “vi” er det emne, der tales om. 우리 kan også bruges i andre sammenhænge, hvor dansk normalt bruger “vores”, men her er betydningen “vi”. Eksempel: 우리는 학생이에요. — “Vi er studerende.” 무엇을 betyder “hvad” som det, der bliver talt om. 무엇 er spørgeordet “hvad”, og 을 markerer det direkte objekt. Efter en vokal bruges objektmarkøren 를 i stedet; i daglig tale forkortes 무엇을 ofte til 뭘, men den fulde form i kildesætningen er 무엇을. 이야기해요 kommer fra verbet 이야기하다, “at tale” eller “at fortælle”. Den observerede form 이야기해요 er en høflig nutidsform. I denne sætning bruges den med 무엇을 i betydningen “tale om hvad”. Eksempel: 친구와 이야기해요. — “Jeg taler med en ven.” Formen kan også bruges om at fortælle noget, så betydningen afhænger af de øvrige ord. Sammen bliver mønstret 오늘 우리는 무엇을 이야기해요?: 오늘 angiver tidspunktet, 우리는 gør “vi” til emnet, 무엇을 spørger efter indholdet, og 이야기해요 angiver handlingen. Koreansk behøver ikke ombytte subjekt og verb i dette spørgsmål; spørgeordet og den spørgende sammenhæng viser, at det er et spørgsmål. Hele betydningen er: “Hvad taler vi om i dag?”

6. 우리는 새 계획에 대해 이야기할 거예요.

   Vi vil tale om den nye plan.

   우리는

   vi

   새

   ny

   계획

   plan

   에 대해

   om

   이야기할 거예요

   vil tale

   Uddybende forklaring

   우리는 består af 우리 (“vi”) og partiklen 는, som markerer emnet. Her er 우리 det “vi”, der omtales i oversættelsen. 는 kan også markere kontrast, men fungerer her som emnemarkør. 새 betyder “ny” her og står foran substantivet 계획. 새 er et adnominalt ord, der direkte modificerer et substantiv; det er ikke en bøjet form, der ændres efter tal eller grammatisk køn. Eksempel: 새 책 betyder “en ny bog”. 계획 betyder “plan”. Sammen betyder 새 계획 “den nye plan” i den faste oversættelse. Koreansk har ikke her en separat bestemt artikel svarende til “den”; bestemthedsbetydningen følger af sammenhængen og den givne oversættelse. 에 대해 er en konstruktion, der betyder “om” eller “angående”. Mønsteret 명사에 대해 이야기하다 kan bruges til at sige, at man taler om noget. En variant med 에 대해서 findes også, men den observerede sætning bruger 에 대해. 이야기할 거예요 bygger på verbet 이야기하다, “at tale”. I 이야기할 får verbet den attributive fremtidsform -ㄹ, fordi stammen 이야기하- ender på en vokal. Mønsteret -ㄹ/을 거예요 udtrykker her en fremtidig eller planlagt handling, og 거예요 giver udsagnet en høflig samtaletone. Eksempel: 내일 만날 거예요. — “Vi/jeg vil mødes i morgen.” Her udtrykker 만날 거예요 på samme måde en fremtidig handling; hvem der udfører den, afhænger af sammenhængen. Samlet følger sætningen mønsteret emne + substantiv에 대해 + 이야기할 거예요: 우리는 angiver emnet, 새 계획에 대해 angiver det, der tales om, og 이야기할 거예요 angiver den planlagte fremtidige handling. Hele sætningen betyder derfor: “Vi vil tale om den nye plan.”

7. 우리가 시작하기 전에 제가 회의 노트를 읽을게요.

   Lad mig læse mødenoterne, før vi begynder.

   우리가

   vi

   시작하기 전에

   før man begynder

   제가

   jeg

   회의

   møde

   노트

   noter

   읽을게요

   jeg vil læse

   Uddybende forklaring

   우리가 betyder her “vi” som den gruppe, der skal begynde. 우리 kan betyde “vi” eller “vores”, og -가 markerer subjektet. Sammenlign 제가, der betyder “jeg” med 저 + subjektmarkøren -가; 저 er den ydmyge form af “jeg” i forhold til 나. 시작하기 전에 betyder “før man begynder”. 시작하다 er grundformen “at begynde”. Konstruktionen -기 전에 sættes efter en verbal grundform og betyder “før det at ...” eller naturligt “før ...”. Her er 시작하기 den nominaliserede form af 시작하다, og 전에 betyder “før”. I denne sætning forstås den, der begynder, som 우리가 — “vi” — fra den foregående del. Den samme konstruktion kan bruges i en ny sætning: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 제가 er “jeg” som subjekt for den handling, taleren selv vil udføre. Det er ikke det samme subjekt som 우리가: 우리가 hører til handlingen “begynde”, mens 제가 hører til handlingen “læse”. 회의 betyder “møde” og fungerer her som første del af forbindelsen “mødenoter”. Det er et substantiv, der ofte står foran et andet substantiv for at præcisere, hvad det andet handler om, som i 회의실 — “mødelokale”. 노트 betyder “noter” eller “notesbog/notat”, afhængigt af sammenhængen. Her er den tilsigtede betydning mødenoter, fordi den står efter 회의. I den fulde sætning får objektet partikelmarkeringen 를: 회의 노트를; den markerer det, der bliver læst. 읽을게요 betyder “jeg vil læse” eller naturligt her “lad mig læse”. Grundformen er 읽다 — “at læse”. Endelsen -(으)ㄹ게요 bruges, når taleren erklærer, hvad han eller hun vil gøre, ofte som et tilbud, en beslutning eller et løfte over for den anden. Efter en stavelsesblok med slutkonsonant bruges -을게요, derfor 읽을게요. Det er ikke blot en neutral fremtidsmarkør; formen knytter handlingen til talerens aktuelle tilsagn. Samlet er strukturen 우리가 시작하기 전에 (“før vi begynder”) + 제가 회의 노트를 읽을게요 (“lad mig læse mødenoterne”). 우리가 angiver, hvem der skal begynde, 제가 angiver taleren som den, der læser, og 읽을게요 præsenterer læsningen som talerens tilbud eller beslutning. Hele udsagnet betyder derfor: “Lad mig læse mødenoterne, før vi begynder.”

8. 시작하기 전에 잠시 시간을 가지세요.

   Brug et minut, før vi begynder.

   시작하기

   begynde

   전에

   før

   잠시

   et øjeblik

   시간

   tid

   가지세요

   tag; hav

   Uddybende forklaring

   시작하기 kommer fra verbet 시작하다 «at begynde». Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret handling. Sammen med 전에 danner det mønstret 동사-기 전에 = «før man/vi ...». Her gengiver 시작하기 전에 den tilsigtede betydning «før vi begynder». 전에 betyder «før». I dette mønster markerer det, at handlingen i 시작하기 skal finde sted før hovedsætningens handling: først kommer tidspunktet før begyndelsen, og derefter opfordringen til at bruge tid. Eksempel: 식사하기 전에 손을 씻어요 = «Jeg vasker hænder, før jeg spiser.» 잠시 betyder «i kort tid» eller «et øjeblik». Det beskriver en kort varighed og angiver ikke i sig selv et præcist antal minutter. Den faste oversættelse gengiver denne korte varighed som «et minut». 시간 betyder «tid». Det er et selvstændigt navneord. I 시간을 가지다 indgår det i en almindelig konstruktion med betydningen «tage sig tid» eller «have en stund»; partiklen 을 markerer 시간 som objekt i konstruktionen. 가지세요 er en høflig opfordring fra 가지다, som blandt andet kan betyde «at have» eller «at tage». Endelsen -세요 danner her en høflig imperativ. Derfor betyder 시간을 가지세요 i denne sætning «tag dig tid» eller naturligt «brug lidt tid», ikke «tag et bestemt fysisk objekt». Formen angiver ikke selv, om der tales til én eller flere personer. Samlet betyder 시작하기 전에 «før vi begynder», 잠시 «i kort tid», og 시간을 가지세요 «brug lidt tid». Hele ytringen betyder: «Brug et minut, før vi begynder.»