Lektier i sprogklassen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 숙제로 무엇을 해야 해요?

   Hvad skal jeg lave til lektier?

   숙제로

   til lektier

   무엇을

   hvad

   해야 해요?

   skal man gøre?

   Uddybende forklaring

   숙제로 betyder her “som lektier” eller “til lektier”. 숙제 er substantivet “lektier”, og -로 markerer her det formål eller den anvendelse, noget har: 숙제로 하다 = “lave som lektier”. Det er ikke selve ordet for “til” i alle sammenhænge; -로 har flere funktioner. 무엇을 betyder “hvad” som det, handlingen er rettet mod. 무엇 er spørgeordet “hvad”, og -을 markerer objektet. I mere daglig koreansk bruges også 뭐를 eller ofte den kortere form 뭘; de er ikke den form, der står i denne sætning. Eksempel: 무엇을 먹어요? betyder “Hvad spiser du?” 해야 해요? udtrykker “skal man/jeg gøre?” eller “er man nødt til at gøre?”. Det bygger på 하다 “at gøre”: 해야 하다 betyder bogstaveligt, at det er nødvendigt at gøre noget. Formen 해야 해요 er høflig og nutidig; -아/어야 하다 er et genbrugeligt mønster for nødvendighed. Spørgsmålet viser, at taleren spørger, hvad der er nødvendigt, ikke blot hvad der er muligt. Eksempel: 지금 가야 해요. — “Jeg skal gå nu.” Samlet består sætningen af 숙제로 (“som/til lektier”) + 무엇을 (“hvad” som objekt) + 해야 해요? (“skal man/jeg gøre?”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg lave til lektier?”

2. 먼저 이 연습 문제를 푸세요.

   Start med at lave denne øvelse.

   먼저

   først

   이

   denne

   연습 문제

   øvelse

   푸세요

   løs

   Uddybende forklaring

   먼저 betyder “først” og angiver rækkefølgen for handlingen. Det kan bruges på samme måde i andre instruktioner: 먼저 읽으세요. — “Læs først.” 이 står foran 연습 문제 og betyder “denne”. Det er et demonstrativ, der peger på noget nær taleren eller på noget, der er aktuelt i samtalen. Som selvstændigt pronomen kan 이것 betyde “denne/dette”, men her er 이 et foranstillet bestemmelsesord. 연습 문제 er et sammensat navneord: 연습 betyder “øvelse/træning”, og 문제 betyder “opgave eller problem”. Sammen betyder det her “øvelse” i betydningen en opgave, man skal løse. Et eksempel er 수학 문제 — “en matematikopgave”; her præciserer 수학 typen af 문제. 푸세요 betyder her “løs”. Grundformen er 풀다 — “at løse”. I den høflige instruktionsform bliver 풀다 til 푸세요: ㄹ’et i stammen falder bort foran -세요. Den samme form kan bruges om andre ting, der skal løses, for eksempel 이 문제를 푸세요. — “Løs denne opgave.” Når objektet er en øvelse, kan den samlede oversættelse også naturligt bruge “lav”, men verbets grundbetydning her er “løs”. Sætningen bygges op som 먼저 (“først”) + 이 연습 문제 (“denne øvelse”) + 푸세요 (“løs”). Samlet er betydningen: “Start med at lave denne øvelse.” Instruktionen er høflig og direkte; subjektet er ikke udtrykt, som det ofte er i koreanske imperativer.

3. 어느 페이지를 사용해야 해요?

   Hvilken side skal jeg bruge?

   어느

   hvilken

   페이지

   side

   사용해야 해요

   skal bruge

   Uddybende forklaring

   어느 står foran et navneord og betyder “hvilken” blandt flere mulige valg. Det er en spørgende bestemmelse, så det specificerer ikke selv, hvilken side der menes; svaret eller situationen identificerer valget. Sammenlign 어느 책이에요? – “Hvilken bog er det?” 페이지 er et låneord, der betyder “side” i en bog, et dokument eller lignende. Formen ændres ikke efter ental og flertal. I sætningen får det objektmarkøren 를, så 페이지를 markerer den side, der bliver brugt. Eksempel: 이 페이지를 보세요. – “Se på denne side.” 사용해야 해요 udtrykker, at man skal eller er nødt til at bruge noget. Grundformen er 사용하다 “at bruge”. I 사용해야 해요 viser -아/어야 하다, her realiseret som 해야 하다, nødvendighed eller forpligtelse; 해요 er den høflige, almindelige samtaleform. Det er altså ikke kun 사용해요 “bruger” eller “bruger (høfligt)”, men “skal bruge”. Eksempel: 이 방법을 사용해야 해요. – “Jeg skal bruge denne metode.” Mønstret kan genbruges som 어느 + navneord + 를 + [verb]어야 해요? for at spørge, hvilket objekt man skal bruge eller gøre noget med. I den faste sætning står 어느 페이지를 først som spørgsmålet om valget, og 사용해야 해요 bagefter som handlingen med nødvendighed. Tilsammen betyder 어느 페이지를 사용해야 해요?: “Hvilken side skal jeg bruge?”

4. 짧은 질문이 있는 페이지를 사용하세요.

   Brug den side med de korte spørgsmål.

   짧은

   korte

   질문

   spørgsmål

   있는

   som har; med

   페이지

   side

   사용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   짧은 betyder her “korte” og står foran 질문 for at beskrive spørgsmålene. Formen kommer fra 짧다 “at være kort”: i denne attributive form bliver den 짧은 foran et navneord. Koreansk markerer ikke nødvendigvis flertal på et navneord, så 질문 kan betyde både “spørgsmål” og “spørgsmålene” her; den faste oversættelse gør den flertalsagtige betydning naturlig. 질문 betyder “spørgsmål”. I 질문이 får ordet partiklen 이, fordi det er subjektet for 있는: bogstaveligt er det “spørgsmål, der findes/er til stede”. Eksempel: 질문이 있어요. — “Jeg har et spørgsmål.” Her udtrykker 있다 eksistens eller det at have noget, afhængigt af sammenhængen. 있는 kommer fra 있다 og står foran 페이지 som en beskrivende form: “som har” eller “med”. Mønstret 명사이/가 있는 명사 betyder “et navneord, der har/findes med et navneord”. Eksempel: 창문이 있는 방 — “et værelse med et vindue.” 있는 er ikke selve hovedhandlingen “brug”; det beskriver siden. 페이지 betyder “side”. Det er et låneord, og formen ændres ikke her for ental eller flertal. Sammen med 짧은 질문이 있는 bliver det 짧은 질문이 있는 페이지: “en side med korte spørgsmål”. 사용하세요 betyder “brug venligst” i denne sætning. Det bygger på verbet 사용하다 “at bruge”; -세요 danner en høflig anmodning eller opfordring. Det er altså dette verb, der bærer opfordringen, ikke 있는. Eksempel: 이 책을 사용하세요. — “Brug denne bog.” Hele strukturen er 짧은 질문이 있는 페이지를 사용하세요: først beskriver 짧은 spørgsmålene, derefter beskriver 질문이 있는 siden, og 페이지를 markerer siden som det, der skal bruges. 사용하세요 giver den høflige opfordring. Samlet betyder det: “Brug siden med de korte spørgsmål.”

5. 언제까지 끝내야 해요?

   Hvornår skal jeg være færdig med den?

   언제까지

   inden hvornår; senest hvornår

   끝내야 해요

   skal være færdig

   Uddybende forklaring

   언제까지 spørger om den seneste tidsgrænse: 언제 betyder “hvornår”, og 까지 markerer grænsen “indtil/inden”. Sammen betyder det derfor “inden hvornår?” eller mere naturligt “hvornår er senest?”. Det spørger om en deadline, ikke om hvor lang tid noget tager. Eksempel: 언제까지 와야 해요? — “Hvornår skal jeg komme senest?” Her kombineres 언제까지 med en anden handling, så mønstret kan genbruges. 끝내야 해요 bygger på verbet 끝내다, “afslutte/gøre færdig”. Den observerede form 끝내야 består af verbstammen 끝내- og mønstret -아/어야 하다, som udtrykker, at noget er nødvendigt eller skal gøres. I den høflige nutidsform bliver 하다 til 해요, så 끝내야 해요 betyder “skal gøre færdig”. Det er 끝내다, ikke et eventuelt navneord i sætningen, der bærer handlingens betydning. Eksempel: 오늘 이 일을 끝내야 해요. — “Jeg skal gøre dette arbejde færdigt i dag.” I spørgsmålet står tidsgrænsen først: 언제까지 + nødvendighedskonstruktionen 끝내야 해요. Det underforståede subjekt svarer her til “jeg” i den faste oversættelse, og det underforståede objekt svarer til “den”, altså det arbejde eller den opgave, der skal gøres færdig. Hele ytringen betyder derfor: “Hvornår skal jeg være færdig med den?”

6. 수업 전에 끝내세요.

   Gør den færdig før timen.

   수업

   time

   전에

   før

   끝내세요

   gør den færdig

   Uddybende forklaring

   수업 betyder her “time/undervisning”. Det er et substantiv, som kan bruges om en undervisningstime eller undervisning som aktivitet. I koreansk markeres substantiver ikke med grammatisk køn eller artikler på samme måde som på dansk. 전에 består her af 전 (“før”) plus -에, som markerer tidspunktet. Efter et substantiv betyder mønstret 명사 전에 “før [substantivet]”: 식사 전에 betyder “før måltidet”. Det modsatte tidsudtryk er 후에, “efter”. I den faste sætning står 수업 전에 først og angiver fristen: “før timen”. 끝내세요 kommer fra verbet 끝내다, “afslutte/gøre færdig”. Formen har høflig anmodnings- eller imperativendelse -세요, så den betyder “gør den færdig” eller mere neutralt “afslut den”. Det underforståede subjekt er den person, der tiltales, og objektet er ikke udtrykt i den koreanske sætning; den danske oversættelse identificerer det som “den”. 끝내다 er transitivt, så det kan bruges med et udtrykt objekt: 숙제를 끝내세요 betyder “Gør lektierne færdige.” Samlet dannes 수업 전에 (“før timen”) plus 끝내세요 (“gør den færdig”): “Gør den færdig før timen.” Sætningen er en høflig besked eller anmodning om, at den allerede relevante opgave eller ting afsluttes inden undervisningstimen.

7. 나중에 제 답을 봐 주실 수 있어요?

   Kan du se på mine svar senere?

   나중에

   senere

   제

   min

   답을

   svar

   봐

   se på

   주실 수 있어요?

   kan du ...?

   Uddybende forklaring

   나중에 betyder her “senere”. Det er et tidsadverbium, som placerer en handling efter det aktuelle tidspunkt. Eksempel: 나중에 만나요. — “Vi ses senere.” 제 betyder “min” her. Det er den korte form af 저의: 저 er talerens ydmyge form af “jeg”, og 의 markerer tilhørsforhold. 제 står foran det, der tilhører taleren, som i 제 이름 — “mit navn”. Formen angiver ikke i sig selv, om det efterfølgende substantiv er ental eller flertal. 답을 indeholder substantivet 답 (“svar”) og objektmarkøren 을. Koreansk markerer normalt ikke flertal på selve substantivet, så 답 kan henvise til ét eller flere svar afhængigt af sammenhængen. 을 viser, at svarene er det, der ses på. Efter en stavelse, der ender på en konsonant, bruges 을; efter en vokal bruges normalt 를. 봐 er den bøjede form af 보다 (“at se” eller “at kigge på”). 보아 forkortes til 봐. Sammen med 답을 betyder 답을 봐 her “se på svarene” eller “gennemgå svarene”. Eksempel: 이 답을 봐요. — “Jeg ser på dette svar.” 주실 수 있어요? indeholder 주다 (“at give”) i hjælpeverbumkonstruktionen 봐 주다. Efter en anden handling kan 주다 markere, at handlingen udføres som en tjeneste for nogen. 주시다 er den honorificerende form af 주다; i 주실 står honorificerende -시- foran formen -(으)ㄹ, som bruges sammen med 수 있다. 수 있어요? spørger, om handlingen er mulig, og den høflige -요-endelse gør spørgsmålet høfligt. Her betyder konstruktionen derfor “kan du gøre det for mig?”. Sammen danner 답을 봐 주실 수 있어요? en høflig anmodning om, at modtageren vil se på eller gennemgå svarene som en tjeneste for taleren. Med 제 bliver det “mine svar”, og 나중에 placerer handlingen senere. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du se på mine svar senere?”

8. 다 끝내고 저에게 가져오세요.

   Tag dem med til mig, når du er færdig.

   다

   helt; alt

   끝내고

   gør færdig, og …

   저에게

   til mig

   가져오세요

   tag med hertil

   Uddybende forklaring

   다 betyder her “alt/det hele”. Det er et selvstændigt ord, som kan stå foran et verbum for at markere, at hele den relevante mængde er omfattet. Eksempel: 다 읽었어요. — “Jeg har læst det hele.” 끝내고 bygger på 끝내다, “at afslutte/gøre færdig”. Endelsen -고 forbinder handlingen med den næste handling; her bliver noget gjort færdigt, før det bringes til taleren. 끝내고 er altså ikke en nutidsform alene, men formen 끝내다 + forbindelsen -고. Eksempel: 숙제를 끝내고 쉬세요. — “Gør lektierne færdige, og hvil så.” 저에게 betyder “til mig”. 저 er den ydmyge høflige form af førstepersonspronomenet “jeg”, og -에게 markerer modtageren eller den person, som noget rettes mod. Formen 저에게 identificerer derfor taleren som modtager, men siger ikke i sig selv, hvad der bringes. Eksempel: 저에게 보내 주세요. — “Send det til mig, tak.” 가져오세요 bygger på 가져오다, “at bringe/tage med hertil”. Formen ender på -세요, som her bruges til en høflig opfordring eller anmodning: “tag med”. I denne sætning gør 저에게 retningen tydelig: det, der omtales, skal bringes til taleren. Eksempel: 책을 가져오세요. — “Tag bogen med hertil.” Samlet er strukturen 다 끝내고 + 저에게 + 가져오세요: “Når du er færdig med det hele, så tag det med til mig.” -고 forbinder færdiggørelsen med den efterfølgende høflige anmodning, mens 저에게 angiver, at taleren er modtageren.