En film derhjemme | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 집에서 영화를 보는 건 어때요?

   Hvad med en film derhjemme?

   집에서

   derhjemme

   영화를

   en film

   보는 건

   det at se

   어때요?

   hvad med det?

   Uddybende forklaring

   집에서 betyder her “derhjemme”. 집 er “hus/hjem”, og -에서 markerer det sted, hvor en handling foregår. Det er altså stedet for det at se filmen, ikke selve objektet for handlingen. Sammenlign 집에 가요 = “jeg tager hjem”: -에 markerer destination, mens -에서 markerer stedet, hvor noget sker. 영화를 betyder her “en film” som det, man ser. 영화 betyder “film”, og -를 markerer det direkte objekt. Denne partikel bruges efter et substantiv, der ender på en vokal; efter en konsonant bruges normalt -을. Eksempel: 책을 읽어요 = “Jeg læser en bog.” 보는 건 gør handlingen “at se” til emnet for spørgsmålet. Grundformen er 보다 = “at se”. 보는 er verbets nutidsattributive form og beskriver her handlingen “at se” foran nominaliseringen 것 (“det at …”). 보는 것 betyder derfor “det at se”, og 것은 kan forkortes til 건 i almindelig brug. Mønstret 동사-는 건 kan genbruges om “det at …”: 공부하는 건 어려워요 = “Det er svært at studere.” 어때요? betyder “hvad med det?” eller “hvordan er det?”. Det kommer fra 어떻다, “at være hvordan/hvordan være”, og er en høflig nutidsform. Her spørger formen om vurderingen af forslaget, ikke om en bestemt persons identitet eller om filmens konkrete indhold. Samlet er strukturen 집에서 + 영화를 + 보는 건 + 어때요?: “Hvad med det at se en film derhjemme?” Den faste danske oversættelse “Hvad med en film derhjemme?” gengiver samme forslag naturligt.

2. 좋고 편하겠어요.

   Det lyder rart og nemt.

   좋고

   godt og

   편하겠어요

   det bliver nok nemt

   Uddybende forklaring

   좋고 kommer fra 좋다, “at være god/rart”. Endelsen -고 forbinder dette med det næste udsagn: “og”. Formen 좋고 er altså ikke en selvstændig tid; den holder udsagnet åbent, så endnu et beskrivende udsagn kan følge. 편하겠어요 kommer fra 편하다, “at være nemt eller bekvemt”. Her står 편하- sammen med -겠어요. -겠- kan markere en vurdering eller forventning ud fra det, taleren ved eller forestiller sig, så betydningen bliver omtrent “det lyder nok nemt” eller “det bliver vist nemt”. -어요 gør udsagnet høfligt. I denne sætning er det ikke nødvendigvis en sikker fremtidsforudsigelse. Et genbrugeligt mønster er A-고 B-겠어요: “A, og B lyder/bliver vist sådan.” For eksempel 재미있고 쉽겠어요 betyder “Det lyder sjovt og nemt.” Her er 재미있고 “sjovt og”, mens 쉽겠어요 betyder “det lyder nok nemt”. Samlet består sætningen af 좋고 (“rart og”) plus 편하겠어요 (“det lyder nok nemt”). Den samlede betydning er derfor: “Det lyder rart og nemt.”

3. 짧은 영화를 골라요.

   Lad os vælge en kort film.

   짧은

   kort

   영화

   film

   골라요

   vælger

   Uddybende forklaring

   짧은 betyder her “kort” og står foran 영화 som beskrivende form. Det kommer fra adjektivet 짧다 (“at være kort”): 짧다 er grundformen, mens 짧은 er formen foran et navneord. Her beskriver det filmens korte længde eller varighed. Eksempel: 짧은 이야기 — “en kort fortælling”. 영화 betyder “film”. Det er et navneord, som kan stå direkte efter en beskrivende form: 짧은 영화 — “en kort film”. Eksempel: 영화를 봐요. — “Jeg/vi ser en film.” I eksemplet markerer 를 filmen som handlingens objekt; den partikel står ikke i den faste sætning. 골라요 betyder her “vælger” og bruges i høflig daglig tale. Det kommer fra 고르다 (“at vælge”). Formen er en høflig nutidsform: 고르다 → 골라요. Det er et 르-u-regelmæssigt verbum: før -아요 bliver 르 til ㄹㄹ, og den foregående vokal får formen 골라-. 골라요 viser ikke alene, om det uudtalte subjekt er “jeg”, “vi” eller en anden person. I den faste oversættelse forstås hele ytringen som et forslag: “Lad os vælge”. Eksempel: 이것을 골라요. — “Jeg/vi vælger dette.” Sammen bliver 짧은 영화 til “en kort film”, og 골라요 angiver valghandlingen i høflig samtalestil. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os vælge en kort film.”

4. 그러면 늦기 전에 끝낼 수 있어요.

   Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.

   그러면

   så; i så fald

   늦기 전에

   før det bliver sent

   끝낼

   afslutte; gøre færdig

   수 있어요

   kan; har mulighed for

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne mulighed til en allerede nævnt eller forstået situation. Det bruges her som en samlet overgang til “så kan …”. Det kan analyseres som 그렇다 (“være sådan”) plus 면 (“hvis/når”), men den samlede form er den nyttige enhed i denne sætning. 늦기 전에 betyder “før det bliver sent”. 늦다 er grundformen “være eller blive sen”, og -기 gør verbet til et nominaliseret udtryk. Mønstret V-기 전에 betyder “før man gør V” eller “før V sker”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Her angiver 늦기 전에 tidsgrænsen for det, der følger. 끝낼 er en form af 끝내다, “afslutte” eller “gøre færdig”. 끝내다 bringer noget til afslutning; det er forskelligt fra 끝나다, “slutte” eller “blive afsluttet”. Endelsen -(으)ㄹ i 끝낼 står foran 수 i konstruktionen V-(으)ㄹ 수 있다 og bidrager her til betydningen “kunne”. Det konkrete objekt for “afslutte” er ikke angivet i den koreanske sætning. 수 있어요 indgår i mønstret V-(으)ㄹ 수 있다, som betyder “kunne” eller “have mulighed for at”. 수 betegner her en mulighed eller måde, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 (“findes/er”) i denne konstruktion. Eksempel: 오늘 만날 수 있어요. — “Vi kan mødes i dag.” Sammen bliver 그러면 늦기 전에 끝낼 수 있어요 til “Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.” I den faste oversættelse gengives det underforståede subjekt som “vi”; koreansk udelader subjektet her. 늦기 전에 angiver tidsgrænsen, mens 끝낼 수 있어요 udtrykker muligheden for at afslutte noget inden denne grænse.

5. 제가 과일을 좀 가져갈게요.

   Jeg kan tage noget frugt med.

   제가

   jeg (som subjekt)

   과일을

   frugt

   좀

   noget; lidt

   가져갈게요

   tager med

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der gør noget. Det er formen af 저 (“jeg” i høflig eller ydmyg tale) med subjektmarkøren 가; 저가 trækkes sammen til 제가. Den adskiller sig fra 나는, som også betyder “jeg”, men markerer emnet snarere end blot subjektet og har en mindre ydmyg form. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 과일을 betyder “frugt” som det, der tages med. 과일 er substantivet “frugt”, og 을 er objektmarkøren, som viser, hvad handlingen retter sig mod. Når substantivet ender på en konsonantlyd, bruges 을; efter en vokallyd bruges normalt 를. Eksempel: 물을 가져가요. — “Jeg tager vand med.” 좀 betyder her “noget” i den faste betydning “noget frugt”, som i den danske oversættelse. Grundbetydningen kan også være “lidt”, men i denne sætning angiver ordet ikke en præcis mængde. Det gør udsagnet blødere og mindre kategorisk. Eksempel: 빵을 좀 먹을게요. — “Jeg spiser lidt brød.” 가져갈게요 bygger på verbet 가져가다, “at tage med” eller “at tage noget med sig”. Formen 가져갈게요 består af verbstammen 가져가- og -(으)ㄹ게요: endelsen udtrykker, at taleren tilbyder, beslutter eller lover at gøre noget. Her er det altså talerens intention: “jeg tager det med”. 요 gør udsagnet høfligt. Det er ikke bare en neutral tidsform; den fremhæver talerens villighed eller tilsagn. Eksempel: 제가 책을 가져갈게요. — “Jeg tager bogen med.” Samlet bliver strukturen 제가 + 과일을 + 좀 + 가져갈게요: “Jeg tager noget frugt med.” Subjektet er 제가, det medbragte er 과일을, 좀 blødgør mængdeangivelsen, og 가져갈게요 fremstiller handlingen som talerens høflige tilbud eller tilsagn. Udtrykket kan derfor bruges, når man selv påtager sig at tage noget med.

6. 가벼운 간식이 있으면 좋겠어요.

   Det ville være rart med en let snack.

   가벼운

   let

   간식

   snack

   있으면

   hvis der er / hvis man har

   좋겠어요

   det ville være rart

   Uddybende forklaring

   가벼운 betyder her “let” i betydningen ikke tung eller mættende. Det er den attributive form af adjektivet 가볍다 “at være let”: 가볍다 → 가벼운 foran et navneord. Ændringen fra ㅂ til 운 er en almindelig bøjningsændring i denne form. 간식 betyder “snack” eller et lille mellemmåltid. Det er et navneord; i udtrykket 가벼운 간식 beskriver 가벼운 hvilken slags snack der menes. 있으면 består af 있다 “at være til stede / at findes” og betingelsesendelsen -(으)면 “hvis”. Her står 간식 som det, der findes: 간식이 있으면 betyder “hvis der er en snack”. Den samme form kan i en anden sammenhæng også gengives som “hvis man har ...”, men den konkrete sætning bruger den eksistentielle betydning. Eksempel: 시간이 있으면 만나요. — “Hvis der er tid, mødes vi.” 좋겠어요 bygger på 좋다 “at være god / rar” og endelsen -겠어요. Her udtrykker formen, at noget ville være ønskværdigt: “det ville være rart”. Den høflige endelse -어요 gør udsagnet høfligt; -겠- har her ikke betydningen “vil helt sikkert”, men markerer en ønsket eller tænkt situation. Sammenlagt betyder 가벼운 간식이 있으면 “hvis der er en let snack”, og 좋겠어요 “ville det være rart”. Hele ytringen bliver derfor: “Det ville være rart med en let snack.” Mønsteret A-(으)면 좋겠어요 kan genbruges om et ønsket forhold: 비가 안 오면 좋겠어요. — “Det ville være rart, hvis det ikke regnede.”

7. 제가 차도 가져갈까요?

   Skal jeg også tage te med?

   제가

   jeg

   차

   te

   도

   også

   가져갈까요?

   skal tage med?

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der skal udføre handlingen. 저 er den ydmyge/formelle førstepersonform, og 가 er subjektmarkøren; sammen bliver de 제가. Den almindelige, mindre ydmyge førstepersonform er 나, som med samme markør bliver 내가. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 차 betyder her “te”, som fastlagt af oversættelsen og den nærliggende kontekst. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “bil”, så betydningen må afgøres af sammenhængen; her er det drikken, der foreslås taget med. 도 er en partikel med betydningen “også”. Den sættes direkte efter det led, der føjes til noget allerede nævnt: 차도 betyder derfor “også te”. Eksempel: 물도 주세요. — “Vand også, tak” eller mere naturligt “Jeg vil også gerne have vand.” 가져갈까요? kommer fra 가져가다, “tage med/tage hen og tage med”, i formen -(으)ㄹ까요?. Denne endelse bruges her til at spørge, om taleren skal udføre handlingen, altså “skal jeg tage med?” eller “skal jeg tage det med?”. Den samme form kan også bruges til et forslag, afhængigt af subjekt og situation: 같이 갈까요? — “Skal vi gå sammen?” Samlet er rækkefølgen 제가 (“jeg”, subjekt) + 차도 (“også te”) + 가져갈까요? (“skal jeg tage med?”). Hele ytringen spørger derfor: “Skal jeg også tage te med?” Spørgsmålet er formelt-høfligt på grund af endelsen -까요?.

8. 차도 좋겠어요.

   Te ville også være rart.

   차도

   te også

   좋겠어요

   ville være rart

   Uddybende forklaring

   차도: Her betyder 차 “te”, og 도 føjes til et ord for at betyde “også”. Derfor er betydningen her “te også”. Partiklen 도 står efter det ord eller den frase, som får betydningen “også”; den erstatter ofte den partikel, der ellers ville stå dér. I konteksten knytter 도 te til noget andet, der allerede er nævnt. 좋겠어요: Denne høflige form kommer fra 좋다 “at være god/rart”. Endelsen -겠어요 giver her betydningen “ville være …” eller “det ville være rart”, altså en høflig vurdering af en ønskværdig mulighed. Den udtrykker ikke i sig selv en fast fremtidsplan. 좋다 er grundformen, mens 좋겠어요 er den høflige form, der bruges i denne vurdering. Eksempel: 이것도 좋겠어요. — “Det her ville også være fint.” Sammen bliver 차도 좋겠어요 til “Te ville også være rart.” Først markeres 차 som noget, der også kan komme med, og derefter vurderes det som rart eller passende. Hele sætningen er høflig og fremsætter forslaget indirekte snarere end som en direkte kommando.