Frokost på en restaurant | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 같이 점심 먹을래?

   Har du lyst til at spise frokost sammen?

   같이

   sammen

   점심

   frokost

   먹을래?

   har du lyst til at spise?

   Uddybende forklaring

   같이 betyder her “sammen” og fungerer som et adverbium: det beskriver, at handlingen udføres sammen med taleren. Det kan genbruges i mønsteret 같이 + handling, for eksempel 같이 가요 — “lad os gå sammen”. 점심 er substantivet “frokost”. Det kan stå foran et handlingsverbum for at angive måltidet, for eksempel 점심을 먹어요 — “jeg spiser frokost”. I den faste sætning er objektmarkøren 을 ikke udtrykt, hvilket er almindeligt i uformel koreansk, når betydningen er klar. 먹을래? bygger på grundformen 먹다, “at spise”. Formen 먹을래? spørger uformelt, om den anden har lyst til eller er villig til at spise; den er derfor ikke blot en neutral nutidsform. Endelsen -(으)ㄹ래? bruges efter en verbalstamme til et spørgsmål om ønske eller villighed, for eksempel 갈래? — “har du lyst til at gå?”. Her er 먹- stammen fra 먹다, og -을래? føjes til den. Sammen bliver 같이 + 점심 + 먹을래? til “Har du lyst til at spise frokost sammen?”. Spørgsmålet er uformelt og henvender sig direkte til én samtalepartner; 같이 knytter den fælles handling til at spise frokost.

2. 좋아. 어디로 갈까?

   Det lyder godt. Hvor skal vi gå hen?

   좋아

   det lyder godt

   어디로

   hvorhen

   갈까

   skal vi gå?

   Uddybende forklaring

   좋아 betyder her “det lyder godt” eller “fint”. Formen hører sammen med grundformen 좋다 (“at være god”); 좋아 er den uformelle nutidsform, som også kan bruges som en kort accept eller positiv reaktion. Eksempel: 좋아! — “Fint!” 어디로 spørger “hvorhen?”. 어디 betyder “hvor”, og -로 markerer her retning eller destination, altså stedet man bevæger sig hen til. Det er derfor mere præcist end et spørgsmål om, hvor noget befinder sig. 갈까 kommer af 가다 (“at gå” eller “at tage hen”). Endelsen -ㄹ까 bruges her til at foreslå en handling sammen med den anden person: “skal vi gå?” eller “skal vi tage hen?”. Den samme endelse kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men i dette spørgsmål er den en fælles invitation eller overvejelse. Samlet bliver betydningen: 좋아 — “det lyder godt”; 어디로 갈까? — “hvor skal vi gå hen?”. Hele ytringen er dermed en positiv reaktion efterfulgt af et uformelt forslag om at vælge en destination.

3. 이 근처에 있는 작은 식당은 어때?

   Måske den lille restaurant her i nærheden.

   이

   her / denne

   근처

   nærheden

   있는

   som er / befinder sig

   작은

   lille

   식당

   restaurant

   어때?

   hvordan er den?

   Uddybende forklaring

   이 står her foran 근처 og peger på området tæt på taleren: “dette/her”. Det er en demonstrativ bestemmelse, ikke en selvstændig angivelse af et bestemt antal. Eksempel: 이 책 betyder “denne bog”. 근처 er et navneord for “nærheden” eller “området omkring”. Med stedspartiklen 에 i den fulde tekst bliver 근처에 “i nærheden”. Eksempel: 학교 근처에 카페가 있어요. betyder “Der er en café i nærheden af skolen.” 있는 kommer fra 있다, som her betyder “at være/befinde sig” et sted eller “at findes”. Endelsen -는 gør den nutidsformen til en beskrivende form foran et navneord: 있는 식당 er “en restaurant, som ligger/befinder sig [der]”. Eksempel: 집에 있는 사람 betyder “den person, der er hjemme”. 작은 kommer fra adjektivet 작다 “at være lille”. Formen 작은 bruges foran et navneord; det er altså 작다, ikke 식당, der bærer beskrivelsen. En nyttig kontrast er 큰 fra 크다, “stor”: 작은 가방 betyder “en lille taske”, mens 큰 가방 betyder “en stor taske”. 식당 er navneordet “restaurant” eller “spisested”. Koreansk sætter beskrivelsen foran navneordet, så 작은 식당 betyder “en lille restaurant”. 어때? kommer fra 어떻다 og spørger, hvordan noget er, eller hvad man synes om det. Den uformelle spørgeform 어때? kan stå efter et navneord eller en hel navneordsgruppe. Eksempel: 이 영화 어때? betyder “Hvad synes du om denne film?” Den høfligere samtaleform er 어때요?. Samlet er opbygningen 이 근처에 있는 작은 식당 “den lille restaurant, som ligger her i nærheden”. 어때? gør hele navneordsgruppen til et spørgsmål om forslaget eller vurderingen af dette sted. Ytringen peger derfor på den lille restaurant i nærheden som et muligt sted at gå hen.

4. 붐비지 않으면 거기로 가자.

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   붐비지 않으면

   hvis der ikke er travlt

   거기로

   derhen

   가자

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   붐비지 않으면 betyder her “hvis der ikke er travlt / hvis der ikke er overfyldt”. Grundformen er 붐비다, “at være overfyldt eller travl”; 붐비지 않다 danner nægtelsen, og -으면 gør den betinget: “hvis …”. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 비가 오지 않으면 — “hvis det ikke regner”. 거기로 betyder “derhen”. 거기 er “der”, og -로 markerer retning eller bevægelse mod et sted. Det er altså ikke bare placering “der”, men retningen “derhen”. Et eksempel er 집으로 가요 — “Jeg går hjem.” 가자 kommer fra grundformen 가다, “at gå”. Endelsen -자 bruges her til et uformelt forslag i betydningen “lad os …”; 가자 betyder derfor “lad os gå”. Det er ikke den høflige form til alle situationer; i en høfligere samtale kan man for eksempel sige 갑시다, “lad os gå”. Sammen bliver sætningen: 붐비지 않으면 (“hvis der ikke er travlt”) + 거기로 (“derhen”) + 가자 (“lad os gå”): “Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.” Betingelsen kommer først, og forslaget om at gå kommer bagefter. Udtrykket er uformelt og passer mellem personer, der kan tale afslappet sammen.

5. 현관문 앞에서 만날까?

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   현관문

   hoveddør

   앞에서

   foran; ved

   만날까?

   skal vi mødes?

   Uddybende forklaring

   현관문 betyder her “hoveddør” eller “indgangsdør”. Det er et sammensat koreansk navneord: 현관 er entré/indgang, og 문 er dør. I andre sammenhænge kan 문 også bruges om en dør eller port, men i denne form er betydningen samlet “hoveddør”. 앞에서 angiver stedet, hvor handlingen foregår: “foran hoveddøren”. 앞 betyder “foran” eller “forside”, og 에서 er en stedmarkør, der typisk bruges, når en handling finder sted på det angivne sted. Den samme partikel kan få andre stedlige funktioner afhængigt af konstruktionen, så den skal ikke alene oversættes som et bestemt dansk præpositionsord. 만날까? betyder her “skal vi mødes?”. Verbet 만나다 betyder “at mødes” eller “at træffe”, og 만날까? er dets form med -(으)ㄹ까?, som her bruges til at foreslå en fælles handling og spørge, om den anden er med på den. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 갈까? — “skal vi gå?”; 가다 er “at gå”. Formen 만날까? udtrykker ikke en fast fremtidig påstand, men et forslag formuleret som et spørgsmål. Sammen bliver 현관문 앞에서 til “foran hoveddøren”, og 만날까? spørger, om de skal mødes dér: “Skal vi mødes ved hoveddøren?” Spørgsmålet er kort og naturligt i en uformel samtale.

6. 네가 볼 수 있는 곳에서 기다릴게.

   Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

   네가

   du

   볼 수 있는

   kan se

   곳

   sted

   기다릴게

   jeg venter

   Uddybende forklaring

   네가 betyder her “du” og er subjektet for det, der følger. Det er formen 너 (“du”) med subjektmarkøren 가; den bruges i uformel tale. I 네가 볼 수 있는 er det altså du, der kan se. 볼 수 있는 er en beskrivende konstruktion: 보다 (“at se”) bliver til 볼 foran 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne, og 있는 gør udtrykket beskrivende foran et navneord. Mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다 betyder “kan …”. Her beskriver konstruktionen 곳: “et sted, hvor du kan se mig”. Eksempel: 읽을 수 있어요. — “Jeg/du kan læse.” 곳 betyder “sted”. Når et sted markeres med 에서, som i den fulde sekvens 곳에서, angiver det normalt stedet, hvor en handling foregår. Derfor bidrager 곳에서 her med betydningen “på et sted, hvor …”. 곳 er et almindeligt navneord; det skal ikke forstås som navnet på et bestemt sted. 기다릴게 kommer fra 기다리다 (“at vente”). Endelsen -ㄹ게(요) bruges til at udtrykke talerens tilsagn eller beslutning: “jeg vil … / jeg skal nok …”. Formen uden 요 er uformel. Koreansk markerer ikke talerens person i selve denne verbform; subjektet er udeladt og forstås her som taleren ud fra tilsagnet. Eksempel: 여기서 기다릴게요. — “Jeg venter her.” Sammenføjet bliver 네가 볼 수 있는 곳에서 til “på et sted, hvor du kan se mig”. 기다릴게 tilføjer talerens tilsagn om at vente. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.”

7. 그럼 내가 가서 너를 찾을게.

   Så kommer jeg og finder dig.

   그럼

   så

   내가

   jeg

   가서

   gå og

   너를

   dig

   찾을게

   jeg vil finde

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til situationen. Det kan også indlede en konsekvens, for eksempel 그럼 시작할게요. — “Så går jeg i gang.” 내가 betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. Det er den særlige subjektform af 나 (“jeg”) sammen med subjektpartiklen 가; 내가 skal derfor ikke analyseres som en forkortet form 내 plus 가. Til sammenligning markerer 나는 “jeg” som samtaleemne, mens 내가 typisk fremhæver, hvem der handler. 가서 kommer fra 가다 (“at gå”) med forbindelsesendelsen -아서. Den forbinder det at gå med den følgende handling; her giver den sammenhængen “gå og finde”. Eksempel: 집에 가서 쉬어요. — “Jeg går hjem og hviler mig.” 너를 betyder “dig” som genstand for handlingen. 너 er et uformelt pronomen for “du”, og 를 markerer objektet. Her er personen altså den, der skal findes. 찾을게 kommer fra 찾다 (“at finde”; i andre sammenhænge også “at lede efter”) med -(으)ㄹ게. Formen udtrykker talerens beslutning eller tilsagn: “jeg vil finde dig” eller “jeg skal nok finde dig”. Den er ikke bare en neutral fremtidsform for alle personer. Den høflige variant er 찾을게요. Sammen betyder 그럼 “så”, 내가 angiver taleren som den handlende, 가서 forbinder det at gå med den næste handling, 너를 angiver den person, der findes, og 찾을게 udtrykker talerens tilsagn. Hele ytringen betyder derfor: “Så kommer jeg og finder dig.”

8. 그다음에 자리를 부탁하자.

   Bagefter kan vi spørge efter et bord.

   그다음에

   bagefter

   자리를

   et bord

   부탁하자

   lad os bede

   Uddybende forklaring

   그다음에 angiver det næste tidspunkt i rækkefølgen: “bagefter” eller “derefter”. Det knytter sig her til det, der allerede er sket, uden selv at angive, hvor lang tid der går. Eksempel: 그다음에 집에 갔어요. – “Bagefter tog jeg hjem.” 자리 betyder blandt andet “plads”, “sæde” eller, i en restaurantsammenhæng, “bord”. I 자리를 står substantivet med objektmarkøren 을, fordi det er det, man beder om. Formen 자리를 betyder derfor ikke i sig selv “et bord”; betydningen “et bord” følger her af den faste oversættelse og situationen. Eksempel: 자리를 예약했어요. – “Jeg reserverede et bord.” 부탁하자 kommer af verbet 부탁하다, “at bede om noget” eller “at anmode om en tjeneste”. Endelsen -자 sættes her på verbets stamme 부탁하- og foreslår en fælles handling: “lad os …”. Den er ikke en fortidsform og angiver ikke alene, hvor mange personer der faktisk deltager. Eksempel: 같이 시작하자. – “Lad os begynde sammen.” Sammen bliver 그다음에 til “bagefter”, 자리를 til det, der efterspørges, og 부탁하자 til forslaget “lad os bede om det”. Hele ytringen betyder derfor: “Bagefter kan vi spørge efter et bord.”