At ændre mødested | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 계획을 바꿔야 해요.

   Jeg er nødt til at ændre planen.

   계획

   plan

   바꿔야 해요

   skal ændre; er nødt til at ændre

   Uddybende forklaring

   계획 betyder her “plan”. Det er et substantiv, som kan bruges om en plan, man har lagt. I 계획을 viser partiklen 을, at planen er direkte genstand for handlingen; 계획을 바꾸다 er derfor mønstret “at ændre planen”. 바꿔야 해요 udtrykker, at man er nødt til at ændre noget. Grundformen for verbet er 바꾸다 “at ændre/skifte”. I den observerede form bliver verbstammen 바꾸- kombineret med -어야 하다: 바꾸어야 하다, som i almindelig sammentrækning bliver 바꿔야 하다. Mønstret -아/어야 하다 bruges, når noget er nødvendigt eller påkrævet. 해요 er den høflige talte form af 하다 i denne konstruktion. Eksempel: 시간을 바꿔야 해요. — “Jeg er nødt til at ændre tidspunktet.” Her er 시간 “tidspunkt/tid”, mens den samme nødvendighedskonstruktion 바꿔야 해요 genbruges. Samlet består sætningen af 계획을 “planen” som genstand og 바꿔야 해요 “er nødt til at ændre”. Den faste betydning er derfor: “Jeg er nødt til at ændre planen.”

2. 어떤 부분이 잘 안 돼요?

   Hvad fungerer ikke?

   어떤

   hvilken / hvad slags

   부분

   del

   잘 안 돼요

   fungerer ikke rigtigt

   Uddybende forklaring

   어떤 står foran et substantiv og spørger, hvilken slags eller hvilken bestemt mulighed der menes. Her gør det 부분 til det, der skal identificeres: “hvilken del?”. Et nyttigt mønster er 어떤 + substantiv, for eksempel 어떤 책이에요? – “Hvilken slags bog er det?” eller “Hvilken bog er det?” 부분 betyder “del” eller “aspekt”. I denne sætning behøver det ikke være en fysisk del; det kan også være den del af en plan, en opgave eller en situation, der giver et problem. Substantivet ændrer ikke form her på grund af antal. 잘 안 돼요 beskriver, at noget ikke fungerer eller ikke går godt. 되다 er grundformen for det sidste verbum og kan blandt andet betyde “blive”, “gå” eller “fungere”, afhængigt af sammenhængen. 돼요 er den høflige nutidsform; den kommer fra 되어요, som normalt forkortes til 돼요. 안 står foran verbet og laver en enkel nægtelse, mens 잘 betyder “godt” eller “rigtigt” i denne konstruktion. Sammen bliver 잘 안 되다 et almindeligt mønster for “ikke fungere rigtigt” eller “ikke gå godt”. Det er ikke det samme som kun 안 되다, der mere direkte betyder, at noget ikke fungerer, ikke er muligt eller ikke må ske, alt efter sammenhængen. Som genbrugeligt mønster kan man sætte et andet emne foran: 인터넷이 잘 안 돼요. – “Internettet fungerer ikke rigtigt.” Her er 인터넷이 emnet, og 잘 안 돼요 beskriver dets funktion. Hele spørgsmålet bygges således op: 어떤 부분이 betyder “hvilken del/aspekt” som emne, og 잘 안 돼요 spørger, om den del ikke fungerer rigtigt. Den faste betydning er derfor “Hvad fungerer ikke?” eller mere ordret “Hvilken del fungerer ikke rigtigt?” Spørgsmålet kan bruges til at finde det problematiske aspekt uden at fastslå præcist, hvad denne del er på forhånd.

3. 만남 장소가 너무 시끄러운 것 같아요.

   Mødestedet virker for støjende.

   만남 장소

   mødested

   너무

   for; alt for

   시끄러운

   støjende

   것 같아요

   virker som; ser ud til

   Uddybende forklaring

   만남 장소 betyder her “mødested”. Det er en nominal sammensætning: 만남 er “møde/træf”, og 장소 er “sted”. Den kan genbruges i andre kombinationer, hvor 장소 angiver et sted, fx 공부 장소 — “et sted at studere”. 너무 betyder her “for; alt for” og angiver en grad, som taleren vurderer som mere end passende. Det står foran beskrivelsen 시끄러운, så betydningen bliver “for støjende” og ikke blot “støjende”. 시끄러운 er den attributive form af adjektivet 시끄럽다, “at være støjende/larmende”. Formen 시끄러운 bruges foran 것 i konstruktionen 시끄러운 것 같아요; den beskriver altså den egenskab, som taleren vurderer. Som selvstændig prædikation kan man fx sige 여기가 시끄러워요 — “Her er det støjende.” 것 같아요 er en høflig konstruktion med betydningen “det virker som om” eller “det ser ud til”. Efter et beskrivende ord som 시끄러운 har mønstret formen [beskrivende form] + 것 같아요: 조용한 것 같아요 betyder “det virker roligt”. Konstruktionen udtrykker en vurdering eller et indtryk snarere end en ubetinget konstatering. 같아요 er den høflige 해요-stilsform af 같다 i denne konstruktion. Sammen danner 만남 장소가 emnet “mødestedet”, 너무 시끄러운 beskrivelsen “for støjende”, og 것 같아요 vurderingen “virker”. Hele sætningen betyder derfor: “Mødestedet virker for støjende.”

4. 안쪽의 더 조용한 곳으로 옮겨요.

   Lad os flytte os indenfor til et roligere sted.

   안쪽의

   det indre

   더

   mere; -ere

   조용한

   rolig

   곳

   sted

   으로

   til; i retning af

   옮겨요

   flytter os

   Uddybende forklaring

   안쪽의 betyder her “det indre” eller “indenfor” og står foran et substantiv. 안쪽 er et substantiv for den indre del, mens 의 forbinder det med det følgende substantiv som et bestemmende led. Eksempel: 안쪽 자리 betyder “en plads indenfor/inde”. Her peger udtrykket sammen med resten på et sted længere inde. 더 betyder “mere” og gør den efterfølgende beskrivelse komparativ. Det er 조용한, ikke 더, der beskriver stedet; 더 forstærker sammenligningen med et tidligere eller underforstået niveau af ro. Eksempel: 더 가까운 곳 betyder “et sted, der er tættere på”. 조용한 er den attributive form af adjektivet 조용하다, “at være stille/rolig”. Endelsen -ㄴ gør beskrivelsen egnet foran et substantiv: 조용하다 → 조용한 곳, “et roligt sted”. Sammen med 더 bliver betydningen “et roligere sted”. 곳 betyder “sted”. Det kan bruges om et konkret sted eller en lokalitet, som i 좋은 곳, “et godt sted”. I denne sætning er det hovedordet i udtrykket 안쪽의 더 조용한 곳, altså “det roligere sted indenfor”. 으로 markerer retning eller destination. Efter et substantiv, der ender på en konsonant, bruges 으로; efter en vokal eller ㄹ bruges normalt 로. Derfor får 곳 formen 곳으로, “til et sted”. Eksempel: 학교로 가요 betyder “jeg/vi går til skolen”; her står 로 efter vokalen i 학교. 옮겨요 kommer fra verbet 옮기다, “at flytte noget eller flytte sig til et andet sted”. Formen er en høflig -어요-form. I denne sammenhæng fungerer den som en venlig opfordring eller et forslag, svarende til “lad os flytte os”. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; den danske oversættelses “lad os” viser her, at forslaget gælder taleren og den eller de andre, der tiltales. Eksempel: 다른 자리로 옮겨요 betyder “lad os flytte til en anden plads”. Samlet bygges sætningen sådan: 안쪽의 begrænser hvilket sted der menes, 더 조용한 beskriver det som roligere, 곳으로 markerer destinationen, og 옮겨요 udtrykker selve forslaget om at flytte sig. Hele betydningen er derfor: “Lad os flytte os indenfor til et roligere sted.”

5. 입구 바로 안에서 만날까요?

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   입구

   indgang

   바로

   lige, præcis

   안에서

   indenfor

   만날까요?

   skal vi mødes?

   Uddybende forklaring

   입구 betyder her “indgang”. Det er et selvstændigt navneord; en nyttig sammensætning er 입구 앞 (“foran indgangen”), hvor 앞 betyder “foran”. 바로 betyder her “lige” og præciserer placeringen: ikke blot et sted indenfor, men lige indenfor. Det kan også betyde “præcis” i andre sammenhænge, men her er den stedlige betydning relevant. 안에서 betyder “indenfor” eller “inde i”. Formen består af 안 (“inderside/indenfor”) og 에서, en partikel, der markerer det sted, hvor en handling foregår. Sammenlign 안에 (“i/indenfor”, ofte som sted eller destination) med 안에서 (“inde i/indenfor”, som stedet for en handling). I denne sætning foregår mødet på stedet lige indenfor indgangen. 만날까요? betyder “skal vi mødes?” eller “kan vi mødes?”. Grundformen er 만나다 (“at mødes”); 만날까요? er en høflig spørgende form, der foreslår eller undersøger en fælles handling. Eksempel: 내일 만날까요? — “Skal vi mødes i morgen?” Samlet bliver 입구 바로 안에서 til “lige inden for indgangen”, og 만날까요? spørger høfligt, om taleren og samtalepartneren skal mødes dér. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi mødes lige inden for indgangen?” Situationen er høflig og hverdagsagtig.

6. 저는 괜찮아요.

   Det passer mig.

   저는

   for mig

   괜찮아요

   det er fint

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 (jeg, den ydmyge form) og emnepartiklen 는. Partiklen markerer, at taleren er det emne, der beskrives; den betyder ikke i sig selv “for mig” eller et bestemt grammatisk subjekt. 저 bruges om taleren i høflig tale, mens 나 er den almindelige mindre høflige form. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 괜찮아요 er den høflige nutidsform af 괜찮다, “at være okay / i orden”. Formen bruges her som en høflig beskrivelse af talerens situation eller vurdering. Endelsen -아요 er en høflig talestilsendelse; den gør ikke udsagnet til et spørgsmål. Eksempel: 이제 괜찮아요. — “Nu er det okay.” Sammen giver 저는 괜찮아요 betydningen “Det passer mig” i den faste oversættelse: taleren siger, at det er okay for vedkommende. Mønstret 저는 ... kan genbruges, når man vil gøre sig selv til emne, og den sidste beskrivende form kan udskiftes efter det, man vil sige om sig selv.

7. 도착하면 거기서 기다릴게요.

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   도착하면

   når jeg ankommer

   거기서

   der

   기다릴게요

   jeg venter

   Uddybende forklaring

   도착하면 kommer fra verbet 도착하다 “at ankomme”. Formen 도착하면 består af stammen 도착하- og -면, som her betyder “når/hvis”. I den faste oversættelse er den underforståede person “jeg”: “når jeg ankommer”. Mønstret kan genbruges som 동사stamme + 면: 시간이 되면 = “når det bliver tid”. 거기서 betyder “der” som stedet, hvor den følgende handling foregår. 거기 er et stedord for “der”, og -서 markerer stedet for en handling. Det er altså ikke blot et sted, der nævnes; det er dér, ventningen skal foregå. Sammenlign 집에서 = “hjemme/ved huset” i betydningen “på det sted, hvor man gør noget”. 기다릴게요 kommer fra 기다리다 “at vente”. Formen er 기다리- + -ㄹ게요; den gør udsagnet til talerens erklæring om, hvad vedkommende vil gøre, ofte med karakter af et løfte eller en beroligende tilsikring: “jeg venter”. 기다리다 er den almindelige grundform, mens 기다릴게요 er en høflig form med første persons fremadrettede intention. Det er ikke den samme form som den enkle høflige nutid 기다려요 “jeg venter/jeg plejer at vente”. Samlet forbinder 도착하면 betingelsen eller tidspunktet “når jeg ankommer” med 거기서, stedet “der”, og 기다릴게요, talerens tilsagn “jeg venter”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg venter der, når jeg ankommer.”

8. 그럼 우리 같이 조용한 곳을 찾을 수 있어요.

   Så kan vi sammen finde et roligt sted.

   그럼

   så

   우리

   vi

   같이

   sammen

   조용한

   roligt

   곳을

   sted

   찾을 수 있어요

   kan finde

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” og knytter ytringen til det, der allerede er sagt: “så kan …”. Det kan også bruges i betydningen “i så fald” i andre sammenhænge. I denne sætning er det ikke selve evnen til at finde noget, der udtrykkes af 그럼; det markerer overgangen til konklusionen. 우리 betyder her “vi”. Koreansk bruger ofte 우리 om en gruppe, som taleren selv tilhører; formen markerer ikke grammatisk køn og ændres ikke efter ental eller flertal på samme måde som danske pronominer. Den konkrete oversættelse angiver gruppen som “vi”. 같이 betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det står efter 우리, så 우리 같이 giver betydningen “vi sammen” eller mere naturligt “vi kan … sammen”. Et nært beslægtet ord er 함께, som også betyder “sammen”, ofte med en lidt mere neutral eller skriftlig klang. 조용한 betyder “rolig” i betydningen stille og er den form, der står foran et navneord. Grundformen er 조용하다 “at være rolig/stille”; foran et navneord bliver den attributive form 조용한. Eksempel: 조용한 방 betyder “et roligt værelse”. Her beskriver 조용한 det efterfølgende 곳. 곳을 består af navneordet 곳, “sted”, og objektpartiklen 을. 곳 er selve stedet, mens 을 viser, at stedet er det, man finder. Objektpartiklen har formen 을 efter en stavelsesblok med afsluttende konsonantlyd og 를 efter en vokallyd; den ændrer ikke navneordets betydning. Sammen med 조용한 bliver 조용한 곳 “et roligt sted”. 찾을 수 있어요 udtrykker mulighed eller evne: “kan finde”. Det bygger på 찾다, “at finde”, plus mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, “kunne/at have mulighed for at …”. I denne form bliver 찾다 til 찾을 foran 수; 수 betyder her en mulighed eller måde, ikke et selvstændigt dansk ord i oversættelsen, og 있어요 er den høflige samtaleform af 있다, “findes/er”. Eksempel: 여기서 찾을 수 있어요. betyder “Man kan finde det her.” Hele sætningen samles sådan: 그럼 (“så”) + 우리 같이 (“vi sammen”) + 조용한 곳을 (“et roligt sted” som objekt) + 찾을 수 있어요 (“kan finde”). Den naturlige samlede betydning er: “Så kan vi sammen finde et roligt sted.”