Frisk luft i pausen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 책상에 앉아 피곤해요.

   Jeg er træt ved mit skrivebord.

   저는

   jeg (som emne)

   책상

   skrivebord

   앉아

   sidder

   피곤해요

   er træt

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtaleemne. 저 er den ydmyge førstepersonsform “jeg”, og 는 markerer emnet. I høflig koreansk bruges 저 typisk om taleren; den mere uformelle form er 나. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 책상 betyder “skrivebord”. Det er et selvstændigt navneord; i sammensætningen 책상에 markerer 에 det sted, hvor noget befinder sig eller foregår. Her betyder 책상에 derfor “ved/på skrivebordet”. Eksempel: 책상에 있어요. — “Det/den er ved skrivebordet.” 앉아 kommer fra grundformen 앉다, “at sidde”. Endelsen -아 forbinder denne handling med det følgende udsagn: 앉아 피곤해요 beskriver, at taleren sidder ved skrivebordet og er træt. Formen 앉아 er ikke nutidsformen alene; den er en forbindende form, der lader verbet indgå i en større sætning. Eksempel: 의자에 앉아 책을 읽어요. — “Jeg sidder på en stol og læser en bog.” 피곤해요 betyder “er træt”. Det er den høflige dagligdags form af 피곤하다, “at være træt”; -해요 giver her den høflige afslutning. Adjektiviske ord som 피곤하다 kan således fungere som udsagn om en tilstand uden et separat dansk “at være” i den koreanske form. Eksempel: 오늘 피곤해요. — “Jeg er træt i dag.” Samlet består sætningen af emnet 저는, stedet 책상에, den forbindende verbform 앉아 og tilstandsudsagnet 피곤해요: “Jeg sidder ved mit skrivebord og er træt.” Den faste danske oversættelse gengiver dette som “Jeg er træt ved mit skrivebord.”

2. 우리 잠깐 창문을 열어요.

   Lad os åbne vinduet et øjeblik.

   우리

   lad os; vi

   잠깐

   et øjeblik; kortvarigt

   창문을

   vinduet

   열어요

   åbner; åbne

   Uddybende forklaring

   우리 betyder grundlæggende “vi” eller “vores”, men her bruges det sammen med verbet til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. Det er altså ikke nødvendigvis en påstand om et bestemt antal personer. Eksempel: 우리 가요. — “Lad os gå.” 잠깐 er et adverbium, der begrænser handlingens varighed: “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Det står her før handlingen og gør forslaget til at åbne vinduet midlertidigt. Eksempel: 잠깐 기다려요. — “Vent et øjeblik.” 창문을 består af substantivet 창문 “vindue” og objektmarkøren 을. 을 viser, at vinduet er det, der åbnes. Denne markør sættes efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd; efter en vokal bruges normalt 를. Eksempel: 문을 열어요. — “Jeg/vi åbner døren.” 열어요 kommer fra grundformen 열다, “at åbne”. Formen har den høflige -어요-endelse, som bruges i almindelig høflig tale. I denne sætning fungerer den sammen med 우리 som et venligt forslag om en fælles handling, ikke som en ren oplysning om, at nogen åbner noget. Eksempel: 문을 열어요. kan afhængigt af sammenhængen betyde “Jeg/vi åbner døren” eller “Lad os åbne døren”; her fastlægger 우리 den sidste læsning. Sætningen bygges således op: 우리 “lad os” + 잠깐 “et øjeblik” + 창문을 “vinduet som objekt” + 열어요 “åbne”. Samlet betyder 우리 잠깐 창문을 열어요.: “Lad os åbne vinduet et øjeblik.”

3. 저는 신선한 공기가 필요해요.

   Jeg har brug for lidt frisk luft.

   저는

   jeg (som emne)

   신선한

   frisk

   공기

   luft

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 og emnepartiklen 는. 저 er den høflige form for første persons ental, altså “jeg”; 는 markerer, at dette er det emne, man taler om. Et genbrugeligt mønster er 저는 ... = “jeg ...” som emne. 신선한 betyder her “frisk”. Det er den attributive form af adjektivet 신선하다 “at være frisk”: 신선하다 → 신선한 foran et navneord. Eksempel: 신선한 과일 = “frisk frugt”. Formen beskriver altså det følgende navneord 공기. 공기 betyder “luft”. I denne sætning står det med partiklen 가: 공기가. Denne markering viser det, der er nødvendigt i konstruktionen N이/가 필요하다 = “der er brug for N” eller naturligt på dansk “man har brug for N”. 필요해요 er den høflige nutidsform af 필요하다 “at være nødvendig / at have brug for”. I mønstret N이/가 필요해요 er N det, der er nødvendigt. Derfor betyder 공기가 필요해요 “der er brug for luft” eller “jeg har brug for luft”, når 저는 angiver personen, som udsagnet gælder for. 필요해요 er ikke en direkte ækvivalent til et dansk ejerskabsverbum; koreansk udtrykker behovet med “N er nødvendigt”. Samlet bliver strukturen 저는 신선한 공기가 필요해요: “For mig er frisk luft nødvendig”, naturligt oversat “Jeg har brug for frisk luft.” Oversættelsen indeholder “lidt”, men det er ikke et særskilt ord i den koreanske sætning; den centrale betydning her er behovet for frisk luft.

4. 밖의 공기는 시원해요.

   Luften udenfor føles kølig.

   밖의

   udenfor

   공기

   luft

   시원해요

   føles kølig

   Uddybende forklaring

   밖의 består af 밖 “yderside/udenfor” og 의, som forbinder dette med det følgende substantiv. Her betyder det “udenfor” i forbindelsen “luften udenfor”. Mønstret sted + 의 + substantiv kan bruges til at beskrive noget, der hører til eller befinder sig ved et sted. Eksempel: 집의 문 — “døren til huset”. 공기 betyder “luft”. Det er et substantiv og kan kombineres med beskrivelser som 신선한 공기 — “frisk luft”. I den faste sætning er 공기 det, der beskrives som køligt. 시원해요 er en høflig nutidsform af 시원하다, “at være kølig på en behagelig måde” eller, som i den faste oversættelse, “at føles kølig”. Endelsen -해요 giver her en almindelig høflig udsagnsform. Eksempel: 물이 시원해요. — “Vandet føles køligt.” I hele sætningen markerer 는 공기 som emnet: 밖의 공기는 betyder “hvad angår luften udenfor”. Derefter beskriver 시원해요 denne luft som behageligt kølig. Samlet betyder 밖의 공기는 시원해요. “Luften udenfor føles kølig.”

5. 우리 창가에서 쉴 수 있어요?

   Kan vi hvile ved vinduet?

   우리

   vi

   창가에서

   ved vinduet

   쉴

   hvile

   수 있어요?

   er der mulighed?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi”. Det er et personligt pronomen, men formen kan også betyde “vores” foran et substantiv; i denne sætning er det den gruppe, der spørger om at hvile. Eksempel: 우리는 여기서 쉬어요. — “Vi hviler her.” Endelsen 는 markerer her 우리 som tema; den findes i den efterfølgende kontekst, men ikke i den faste sætning. 창가에서 betyder “ved vinduet” som stedet, hvor handlingen foregår. 창가 betyder “området ved vinduet”, og 에서 er en stedmarkør, der bruges for en handling, som foregår på stedet. Det er ikke det samme som 에, der ofte markerer et mål eller en placering uden fokus på en handling. Eksempel: 창가에서 읽어요. — “Jeg læser ved vinduet.” 쉴 kommer fra grundformen 쉬다, “at hvile” eller “at holde pause”. Formen 쉴 er verbstammen 쉬- med -ㄹ, og den bruges her foran 수 i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. Efter en vokal bruges -ㄹ; efter en konsonant bruges normalt -을. Eksempel: 여기서 쉴 수 있어요. — “Vi kan hvile her.” 수 있어요? indgår her i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요?, som spørger, om noget er muligt. 수 er et afhængigt substantiv med betydningen “mulighed”, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at findes” eller “at være til stede”. Sammen med 쉴 danner det 쉴 수 있어요?, altså et høfligt spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at hvile. 있어요 betyder ikke alene “kan”. Samlet består sætningen af den spørgende deltager 우리, stedet 창가에서 og mulighedsmønstret 쉴 수 있어요?: “Kan vi hvile ved vinduet?” Den høflige form passer til et neutralt, venligt spørgsmål.

6. 우리는 여기서 잠깐 쉴 수 있어요.

   Vi kan tage en kort pause her.

   우리는

   vi

   여기서

   her

   잠깐

   kortvarigt

   쉴

   hvile

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   우리는 betyder “vi” i denne sætning. 우리 er pronomenet “vi/os”, og 는 markerer det som sætningens emne. Koreansk skelner ikke grammatisk mellem inklusivt og eksklusivt “vi” i denne form, så formen angiver ikke alene, hvem der er inkluderet. 여기서 betyder “her” som stedet, hvor handlingen foregår. Det består af 여기 “her” og stedmarkøren -서. Sammenlign som eksempel: 집에서 쉬어요. – “Jeg hviler derhjemme.” Her viser 에서, at hvilen foregår på det nævnte sted. 잠깐 betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Det begrænser varigheden af hvilen; det beskriver ikke, hvor mange personer der hviler. Som eksempel: 잠깐 기다려요. – “Vent et øjeblik.” 쉴 kommer fra grundformen 쉬다, “at hvile”. I konstruktionen 쉬다 → 쉴 수 있다 får verbet formen 쉴, som er den form, der står foran 수 있다 for at udtrykke mulighed eller evne. 쉬다 er et selvstændigt verbum; 쉴 er ikke et andet grundverbum. 수 있어요 indgår sammen med det foregående 쉴 i mønstret -(으)ㄹ 수 있어요, “kan …” eller “har mulighed for at …”. 수 betyder her ikke almindeligt “tal” eller “mængde”, men er del af denne faste grammatiske konstruktion, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다. Den høflige afslutning -어요 gør udsagnet passende i almindelig samtale. Hele sætningen bygges således op: 우리는 angiver emnet “vi”, 여기서 angiver stedet “her”, 잠깐 angiver den korte varighed, og 쉴 수 있어요 betyder “kan hvile”. Samlet betyder 우리는 여기서 잠깐 쉴 수 있어요.: “Vi kan tage en kort pause her.”

7. 저는 이제 덜 피곤해요.

   Jeg er mindre træt nu.

   저는

   jeg

   이제

   nu

   덜

   mindre

   피곤해요

   er træt

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” og består af 저 (“jeg” i en høflig/formel selvreference) plus emnemarkøren 는. 저 bruges af taleren om sig selv; formen angiver ikke køn. 는 markerer, at taleren er det emne, der beskrives. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 이제 betyder “nu” og peger på det aktuelle tidspunkt eller en ændring fra tidligere. Eksempel: 이제 괜찮아요. — “Nu er det okay.” 덜 betyder “mindre” i betydningen en lavere grad. Det står her foran 피곤해요 og gør graden af træthed lavere. Det er ikke det samme som 더 (“mere”), som øger graden. Eksempel: 오늘은 덜 바빠요. — “I dag har jeg mindre travlt.” 피곤해요 er den høflige nutidsform af 피곤하다, “at være træt”. 피곤하다 er et koreansk beskrivende verbum; -해요 er den høflige, almindelige samtaleform. Formen markerer ikke i sig selv person eller tal. Eksempel: 그 사람은 피곤해요. — “Den person er træt.” Sammen bliver mønsteret 저는 + 이제 + 덜 + 피곤해요: “Jeg er nu mindre træt.” 덜 sammenligner den aktuelle grad med en tidligere eller underforstået højere grad af træthed, uden at sætningen angiver præcis, hvor stor forskellen er.

8. 우리 곧 다시 일하러 가요.

   Lad os snart gå tilbage til arbejdet.

   우리

   vi; her: lad os

   곧

   snart

   다시

   igen; tilbage

   일하러

   for at arbejde

   가요

   går

   Uddybende forklaring

   우리 betyder grundlæggende “vi” og kan også fungere som “vores” i andre sammenhænge. Her står det som subjekt for et fælles forslag, så det svarer naturligt til “lad os”. Det er ikke i sig selv et talord, men udtrykker en gruppe, der omfatter taleren. 곧 betyder “snart” og placerer handlingen i nær fremtid. Eksempel: 곧 와요. — “Jeg/vi kommer snart.” Den præcise person afhænger af sammenhængen og kommer ikke fra 곧 alene. 다시 betyder “igen” eller, sammen med en bevægelse som her, “tilbage”. Det angiver, at man vender tilbage til en tidligere aktivitet eller destination; det er ikke selve bevægelsesverbet. 일하러 består af 일하다 (“at arbejde”) og endelsen -러. -러 sættes efter verbets stamme for at vise formålet med en bevægelse: 일하러 가요 betyder “går for at arbejde”. Den samme konstruktion kan bruges i et eksempel som 공부하러 가요. — “Jeg/vi går for at studere.” 가요 er en høflig form af 가다 (“at gå”, “at tage af sted”). I denne sætning er 가요 hovedverbet, mens 일하러 forklarer formålet. Sammen med 우리 bliver den høflige udsagnsform i denne sammenhæng en venlig opfordring: “lad os gå”. Hele sætningen bygges således op som “lad os” + “snart” + “tilbage/igen” + “for at arbejde” + “gå”: “Lad os snart gå tilbage til arbejdet.”