At tale stille på biblioteket | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 여기서 조금 더 조용히 말해 줄래요?

   Kan du tale lidt mere stille her?

   여기서

   her

   조금

   lidt

   더

   mere

   조용히

   stille

   말해 줄래요?

   vil du tale?

   Uddybende forklaring

   여기서 betyder her, altså på det sted, hvor handlingen foregår. 여기 betyder “her”, og 에서 er stedspartiklen, der markerer stedet, hvor en handling foregår: 여기서 말하다 = “at tale her”. 조금 betyder lidt eller en smule. Sammen med 더 angiver det, at ændringen skal være lille: 조금 더 betyder “lidt mere”. 조금 kan også gøre en anmodning mildere, men her bidrager det konkret til graden. 더 betyder mere eller yderligere. Sammen med 조용히 danner det mønsteret 더 + adverbium: “mere på den måde”. Det er 조용히, ikke 더, der beskriver måden at tale på. 조용히 betyder stille eller roligt, her som en beskrivelse af, hvordan man taler. Formen er dannet af 조용하다 “at være stille” med -히, som her gør beskrivelsen til et adverbium for måden, en handling udføres på. 더 조용히 betyder derfor “mere stille”. 말해 줄래요? er en høflig anmodning med betydningen “vil du tale?”. 말해 er formen af 말하다 “at tale”, som står foran 주다 i konstruktionen -아/어 주다. 주다 betyder grundlæggende “at give”, men efter en handling viser det her, at nogen gør noget for taleren eller efter talerens anmodning. 줄래요? spørger høfligt, om personen vil gøre det; det er ikke det samme som et neutralt spørgsmål om evne, som 말할 수 있어요? “kan du tale?”. Hele sætningen bygges således op: 여기서 “her” + 조금 더 “lidt mere” + 조용히 “stille” + 말해 줄래요? “vil du tale?”. Den samlede betydning er: “Kan du tale lidt mere stille her?” Anmodningen gælder altså måden at tale på og placerer handlingen her.

2. 제가 그렇게 크게 말하고 있는 줄 몰랐어요.

   Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.

   제가

   jeg

   그렇게

   sådan

   크게

   højt

   말하고

   tale

   있는 줄

   at være i gang med at …

   몰랐어요

   vidste ikke

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg”. Formen består af det høflige førstepersonspronomen 저 og subjektmarkøren 가, som smelter sammen til 제가. 저 bruges typisk om taleren i høflig eller ydmyg tale; den mere uformelle form er 내가. 그렇게 betyder “sådan” eller “så”. Her peger det på graden eller måden, som beskrives lige bagefter. Et genanvendeligt mønster er 그렇게 + beskrivende ord/adverbium, for eksempel 그렇게 빨리 — “så hurtigt”. 크게 betyder her “højt” i betydningen med stor lydstyrke. Det er adverbiumsformen af 크다, “at være stor”: 크다 → 크게. Den samme form kan også betyde “stort” eller “på en stor måde” i andre sammenhænge, men her beskriver den, hvordan der tales. 작게 betyder tilsvarende “lavt” eller “stille”. 말하고 kommer fra verbet 말하다, “at tale/sige”. Endelsen -고 forbinder dette verballed med det følgende 있다; mønstret -고 있다 viser en igangværende handling. 말하고 있다 betyder derfor “er i gang med at tale” eller “taler”. 있는 줄 er den del, der indleder indholdet, som taleren ikke vidste. I mønstret -고 있는 줄 알다/모르다 behandles en igangværende situation som noget, man tror, ved eller ikke ved: 말하고 있는 줄 몰랐어요 betyder “vidste ikke, at [jeg] talte”. Her er 줄 ikke bedst forstået som en fysisk “linje”; det er en fast grammatisk konstruktion med 알다 eller 모르다. 몰랐어요 betyder “vidste ikke”. Det er den høflige datidsform af 모르다, “ikke vide/ikke kende”: 모르다 → 몰랐어요. Formen markerer, at manglen på viden lå før eller frem til det relevante tidspunkt. I konstruktionen -는 줄 몰랐어요 eller -고 있는 줄 몰랐어요 betyder den “jeg vidste ikke, at …”. Samlet består sætningen af subjektet 제가, graden 그렇게 크게, den igangværende handling 말하고 있는 og den høflige datidskonstruktion 줄 몰랐어요. Den betyder: “Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.”

3. 옆 테이블에서 사람들이 공부하고 있어요.

   Folk studerer ved nabobordet.

   옆

   ved siden af; nabo-

   테이블

   bord

   사람들이

   folk

   공부하고 있어요

   studerer

   Uddybende forklaring

   옆 betyder her “ved siden af” og står foran 테이블 for at beskrive, hvilket bord der menes: 옆 테이블 = “nabobordet” eller “bordet ved siden af”. Som selvstændigt ord kan 옆 også betyde “side”. 테이블 er et låneord, der betyder “bord”. I denne sætning er det hovedordet i udtrykket 옆 테이블; 옆 beskriver bordets placering. 사람들이 betyder “folk” eller “mennesker” her. 사람 betyder “person/menneske”, og 들 markerer normalt flertal. 이 er subjektmarkøren efter 사람들; den viser, at folkene er dem, der udfører handlingen. 들 angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. 공부하고 있어요 betyder “studerer” i denne sammenhæng. Grundformen er 공부하다 “at studere”. Formen 공부하고 있다 består af handlingen 공부하- plus -고 있다, som fremstiller handlingen som igangværende. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Et genbrugeligt mønster er 동사-고 있어요 = “er i gang med at [gøre noget]”. Eksempel: 책을 읽고 있어요. = “Jeg er i gang med at læse en bog.” Samlet bliver 옆 테이블에서 “ved nabobordet”: 에서 markerer det sted, hvor handlingen foregår. 사람들이 공부하고 있어요 betyder “folk er i gang med at studere”. Hele ytringen betyder derfor: “Folk studerer ved nabobordet.”

4. 목소리를 낮출게요.

   Jeg vil sænke stemmen.

   목소리

   stemme

   낮출게요

   jeg vil sænke

   Uddybende forklaring

   목소리 betyder her “stemme”. Det er et substantiv. I 목소리를 viser objektmarkøren 를, at stemmen er det, der sænkes. Eksempel: 목소리가 커요 — “Stemmen er høj.” Her er 목소리가 subjektet for beskrivelsen, ikke objektet for en handling. 낮출게요 betyder her “jeg vil sænke”. Grundformen er 낮추다 — “at sænke” eller “at gøre lavere”. Formen består af verbet 낮추- og den høflige endelse -ㄹ게요. Denne endelse bruges typisk, når taleren meddeler en beslutning eller et løfte, som taleren selv vil udføre, ofte med relevans for lytteren. Den er derfor ikke blot en neutral forudsigelse. Eksempel: 제가 문을 닫을게요 — “Jeg lukker døren.” Sammen betyder 목소리를 낮출게요 “Jeg vil sænke stemmen.” Taleren meddeler altså sin egen beslutning om at gøre stemmen lavere. Den høflige afslutning gør udsagnet passende som en venlig, direkte meddelelse.

5. 그러면 모두가 더 쉽게 집중할 수 있어요.

   Det gør det lettere for alle at koncentrere sig.

   그러면

   så; i så fald

   모두가

   alle

   더

   mere; endnu mere

   쉽게

   let; nemt

   집중할

   at koncentrere sig

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og forbinder denne sætning med en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Det peger derfor på en følge: hvis stemmen sænkes, bliver det lettere for alle at koncentrere sig. Som genanvendeligt mønster kan A-(으)면, 그러면 B bruges om “hvis/når A, så B”. 모두가 betyder “alle” og er sætningens subjekt. 가 er subjektmarkøren; den står efter 모두, som betyder “alle”. Her identificerer den ikke et bestemt antal, men markerer hvem der kan koncentrere sig. 더 betyder “mere” eller “yderligere”. Det sammenligner den beskrevne grad med en tidligere eller tænkt grad. I denne sætning betyder det, at koncentrationen bliver lettere end før eller end under den nuværende situation. 쉽게 betyder “let” eller “på en nem måde”. Det er adverbformen af adjektivet 쉽다 “at være let”: 쉽다 → 쉽게. Adjektivet beskriver noget som let, mens 쉽게 beskriver hvordan en handling udføres. Eksempel: 쉽게 설명해요. — “Jeg forklarer det på en letforståelig måde.” 집중할 kommer fra verbet 집중하다, “at koncentrere sig”. Formen 할 er verbets -(으)ㄹ-form og står her foran 수 i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다. Den er altså ikke alene et nutids- eller datidsudtryk; sammen med konstruktionen angiver den mulighed eller evne. Eksempel: 집중할 수 있어요. — “Jeg kan koncentrere mig.” 수 있어요 indgår sammen med 집중할 i 집중할 수 있어요, “kan koncentrere sig” eller “det er muligt at koncentrere sig”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne mulighedskonstruktion. Mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요 kan bruges om, at nogen kan eller har mulighed for at gøre noget. Samlet betyder 그러면 모두가 더 쉽게 집중할 수 있어요.: “Så kan alle lettere koncentrere sig.” 그러면 angiver følgen, 모두가 angiver deltageren, 더 쉽게 angiver den forbedrede grad og måde, og 집중할 수 있어요 udtrykker muligheden for at koncentrere sig. Den faste danske oversættelse “Det gør det lettere for alle at koncentrere sig” gengiver samme årsagsfølge naturligt.

6. 제가 더 가까이 앉으면 우리는 큰 소리로 말하지 않아도 돼요.

   Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver tale højt.

   제가

   jeg (som subjekt)

   더

   mere

   가까이

   tættere på

   앉으면

   sætter mig, hvis …

   우리는

   vi

   큰

   stor

   소리로

   med stemmen/lyden

   말하지 않아도 돼요

   behøver ikke at tale

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen er 저 (“jeg” i høflig ydmyg form) plus subjektmarkøren 가; den viste form er altså ikke en form af verbet. Et eksempel er 제가 할게요 — “Jeg gør det.” 더 betyder “mere” og gør sammenligningen tydelig: 가까이 betyder “nærmere/tættere på” her. 가까이 er adverbiet, der beskriver, hvor tæt man sætter sig; det er ikke selve verbet “sætte sig”. Et nyttigt modsætningspar er 가까이 “tæt på” og 멀리 “langt væk”. 앉으면 kommer fra 앉다 (“at sidde/sætte sig”) med betingelsesendelsen -(으)면. Efter en rod, der ender på en konsonant, ses her -으면: 앉다 → 앉으면, “hvis/når [man] sætter sig”. Eksempel: 여기에 앉으면 잘 보여요 — “Hvis du sætter dig her, kan du se godt.” 우리는 betyder “vi” som samtalens tema: 우리 (“vi/os/vores”) plus markøren 는. 우리 kan i andre sammenhænge også indgå i udtryk om “vores”, men her er det gruppen “vi”, der er temaet. Den konkrete gruppe er ikke nærmere specificeret i selve denne sætning. 큰 er attributivformen af adjektivet 크다 (“at være stor”). Den står foran 소리 og betyder bogstaveligt “stor” i forbindelsen 큰 소리, som naturligt betyder “høj stemme/høj lyd”. 크다 → 큰 er altså den form, der bruges foran et navneord; 큰 er ikke en form af 소리. 소리로 består af 소리 (“lyd/stemme”) og middel- eller mådemarkøren 로. Alene angiver 소리로 måden eller mediet: “med lyd/stemme”. Sammen med 큰 i 큰 소리로 bliver betydningen “med høj stemme” eller naturligt “højt”. Eksempel: 작은 소리로 말해요 — “Jeg taler med lav stemme.” 말하지 않아도 돼요 er en samlet, genanvendelig konstruktion: 말하다 (“at tale”) → 말하지 않다 (“ikke tale”) + -아/어도 되다 (“det er i orden, selv om …”). Den betyder derfor “behøver ikke at tale”, ikke blot “taler ikke”. Den høflige afslutning er 돼요, fra 되다, og gør konstruktionen passende i en almindelig høflig samtale. Eksempel: 지금 가지 않아도 돼요 — “Du behøver ikke at tage af sted nu.” Samlet er strukturen 제가 더 가까이 앉으면 — “hvis jeg sætter mig tættere på” — efterfulgt af 우리는 큰 소리로 말하지 않아도 돼요 — “behøver vi ikke tale højt”. Hele betydningen er: “Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver tale højt.”

7. 그러면 우리는 아무도 방해하지 않고 계속 일할 수 있어요.

   Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.

   그러면

   så; i så fald

   우리는

   vi

   아무도

   nogen

   방해하지 않고

   uden at forstyrre

   계속

   fortsat

   일할 수 있어요

   kan arbejde

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Det peger på en følge: “Hvis det er sådan, så …”. Et eksempel er: 그러면 시작해요. — “Så går vi i gang.” 우리는 betyder “vi” og består af 우리 (“vi/os” eller “vores”) med partiklen 는, som markerer emnet. Her er gruppen, der kan arbejde, emnet for udsagnet. Formen 우리 bruges også i andre sammenhænge, mens 저희 er en ydmyg form for “vi” over for en samtalepartner. 아무도 betyder her “nogen” i den særlige konstruktion, hvor det står sammen med en nægtelse; i hele sætningen bliver betydningen “nogen” i objektet for “ikke forstyrre”, altså “uden at forstyrre nogen”. 아무 bidrager med betydningen “nogen/hvilken som helst”, og 도 føjer en omfattende betydning til. Sammen med en negativ prædikation bruges 아무도 ofte svarende til “ingen”. Et eksempel er: 아무도 오지 않았어요. — “Ingen kom.” 방해하지 않고 bygger på verbet 방해하다, “at forstyrre”. Mønstret er 방해하다 + -지 않고: 방해하지 않고 betyder “uden at forstyrre” eller “uden at forstyrre nogen”, når objektet er angivet som her. -지 않고 forbinder en nægtet handling med den næste handling og betyder typisk “uden at …” eller “ikke … og så …”. Her er den næste handling 계속 일할 수 있어요. Et eksempel er: 소리를 내지 않고 읽어요. — “Jeg læser uden at lave lyd.” 계속 er et adverbium, der betyder “fortsat” eller “blive ved”. Det beskriver, at den følgende handling fortsætter, ikke at den nødvendigvis begynder på ny. Et eksempel er: 계속 공부해요. — “Jeg studerer videre.” 일할 수 있어요 betyder “kan arbejde”. 일하다 er grundformen “at arbejde”; her står den som 일할 foran 수, hvor -(으)ㄹ 수 있다 er mønstret for mulighed eller evne. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i dette mønster. Eksempel: 오늘 일할 수 있어요. — “Jeg kan arbejde i dag.” Samlet betyder 그러면 “så”, 우리는 “vi”, 아무도 방해하지 않고 “uden at forstyrre nogen”, 계속 “fortsat”, og 일할 수 있어요 “kan arbejde”. Hele udsagnet bliver derfor: “Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.”

8. 이제부터는 조용히 말할게요.

   Jeg skal nok tale lavt fra nu af.

   이제부터는

   fra nu af

   조용히

   stille; lavmælt

   말할게요

   jeg skal nok tale

   Uddybende forklaring

   이제부터는 betyder her “fra nu af”. 이제 betyder “nu”, og 부터 angiver det tidspunkt eller udgangspunkt, hvorfra noget gælder. 는 markerer dette tidsudgangspunkt som samtalens tema. Mønstret N부터 kan genbruges om et startpunkt, for eksempel 오늘부터 — “fra i dag”. 조용히 er adverbiet “stille” eller “lavmælt” og beskriver, hvordan handlingen udføres. Det hænger sammen med adjektivet 조용하다, “at være stille”; endelsen -히 danner her en måde-adverbial form. Det beskriver altså ikke, hvem der taler, men måden at tale på. Eksempel: 조용히 들어요 — “Jeg lytter stille.” 말할게요 betyder her “jeg skal nok tale”. Formen bygger på verbet 말하다, “at tale”: 말하다 → 말할게요. Endelsen -(으)ㄹ게요 bruges, når taleren udtrykker sin egen intention eller forpligtelse fremadrettet, ofte med en betydning som “jeg skal nok ...” over for samtalepartneren. Den er ikke bare en neutral beskrivelse af en fremtidig begivenhed. Eksempel: 제가 다시 전화할게요 — “Jeg skal nok ringe igen.” Samlet består udsagnet af tidsudgangspunktet 이제부터는 (“fra nu af”), måden 조용히 (“lavmælt”) og talerens tilsagn 말할게요 (“jeg skal nok tale”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg skal nok tale lavt fra nu af.”