At låne små værktøjer | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 가위를 써도 돼요?

   Må jeg bruge saksen?

   가위

   saks

   써도 돼요?

   må jeg bruge det?

   Uddybende forklaring

   가위 betyder her “saks”. Det er et substantiv, som ofte betegner saks som redskab; i denne sætning står det som genstand for handlingen. Endelsen -를 i 가위를 markerer den direkte genstand: 가위 + 를 → 가위를. 써도 돼요? spørger, om det er tilladt at bruge noget. 쓰다 betyder her “bruge”, og stammen 쓰- får formen 써- foran -어도: 써도. Mønstret -아/어도 되다 betyder “det er i orden, at …” eller “må man …?”. 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 i dette mønster. Det spørger om tilladelse, ikke om hvorvidt personen fysisk kan bruge saksen. Et eksempel er 여기 앉아도 돼요? — “Må jeg sidde her?” Sætningen samles således: 가위를 (“saksen” som genstand) + 써도 돼요? (“er det i orden, at jeg bruger …?”). Hele betydningen er: “Må jeg bruge saksen?”

2. 이 가위를 가져가고 날은 아래로 향하게 하세요.

   Tag dem her, og hold bladene nedad.

   이

   denne

   가위

   saks

   가져가고

   tag med og

   날

   blad

   아래로

   nedad

   향하게 하세요

   få til at vende

   Uddybende forklaring

   이 står foran 가위 og peger på noget nært eller aktuelt: “denne”. Det er et pegende bestemmelsesord, ikke selve saksens navn. I 이 가위 modificerer det altså 가위. Formen 이 bruges foran et navneord; den tilsvarende selvstændige form “denne her” er 이것. 가위 betyder “saks” og står her som genstand for handlingen. I koreansk har dette navneord ikke en synlig flertalsform, så formen kan bruges, selv om den danske oversættelse omtaler saksens blade i flertal. I den fulde tekst kommer objektmarkøren 를 efter ordet: 가위를. 가져가고 bygger på verbet 가져가다, “tage med” eller “tage med sig”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste: “tage med og …” eller “tag den med, og …”. Den samme forbindelsesform kan også sætte to handlinger efter hinanden, uden at den alene angiver en bestemt tid. 날 er et navneord for et blad eller en skærekant. Her er den tilsigtede betydning saksens blad(e), som i den faste oversættelse. Koreansk markerer ikke tal i selve formen 날; 은 efter ordet gør det til samtalens tema: “hvad angår bladet/bladene …”. 아래로 betyder “nedad” eller “i retning ned”. 아래 betyder “nedenfor/nederst”, og -로 markerer her retning eller den retning, noget skal vende. Det er derfor ikke blot placering “nedenunder”, men retningen nedad. 향하게 하세요 er en høflig anmodning bygget af 향하다, “vende eller pege i en retning”, -게 하다, “få noget til at gøre/komme til at være sådan”, og -세요, en høflig anmodningsform. I denne sætning betyder konstruktionen, at man skal få bladene til at vende nedad. 하세요 er ikke her et selvstændigt “gøre” med betydningen “lav”; det fuldender den kausative konstruktion med 향하게. Samlet er strukturen: 이 가위 “denne saks” + 가져가고 “tag med og” + 날은 “bladene, hvad angår dem” + 아래로 “nedad” + 향하게 하세요 “få dem til at vende”. Hele ytringen betyder derfor: “Tag denne saks med, og hold bladene nedad.” Den høflige endelse gør det til en høflig instruktion eller anmodning.

3. 테이프도 좀 필요해요.

   Jeg skal også bruge noget tape.

   테이프

   tape

   도

   også

   좀

   lidt / noget

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   테이프 betyder her tape og fungerer som substantiv. Det er et låneord, så formen ændres ikke for ental/flertal i denne sætning. Et genbrugeligt mønster er X이/가 필요해요 = “X er nødvendigt” eller naturligt “jeg har brug for X”. 도 sættes efter det ord eller den frase, som får betydningen “også”. Her knytter det “også” til 테이프: tape føjes til noget, der allerede er relevant. Partiklen kan sættes efter andre led, for eksempel 저도 필요해요 = “Jeg har også brug for det.” 좀 betyder grundlæggende “lidt”, men i denne anmodnings- eller behovskontekst gør det ofte udsagnet blødere og svarer naturligt til “noget” eller “lidt”. Det er ikke i sig selv et sikkert mål for en bestemt mængde. Eksempel: 물 좀 주세요 betyder “Giv mig noget vand, tak.” 필요해요 er den høflige nutidsform af 필요하다, “at være nødvendig / at have brug for”. Formen beskriver et aktuelt behov. I mønstret N이/가 필요해요 står det nødvendige som subjekt med 이/가; efter en vokal bruges normalt 가, og efter en konsonant 이. 필요해요 er ikke en bøjet form, der viser køn; koreansk verbbøjning viser heller ikke her dansk-lignende grammatisk køn. Eksempel: 시간이 필요해요 = “Jeg har brug for tid.” Samlet står 테이프 først, efterfulgt af 도 (“også”), 좀 som blødgørende mængdeord eller tonepartikel, og 필요해요 (“er nødvendigt/har brug for”). Den naturlige betydning bliver derfor: “Jeg skal også bruge noget tape.”

4. 테이프는 서랍 안에 있어요.

   Tapen ligger i skuffen.

   테이프

   tape

   서랍

   skuffe

   안에

   inde i

   있어요

   er der / ligger

   Uddybende forklaring

   테이프 betyder her “tape” og er et låneord, der fungerer som et substantiv. Det kan sættes efter emnepartiklen 는, som i 테이프는, for at markere det, man taler om. Eksempel: 책은 책상 위에 있어요. — “Bogen ligger på skrivebordet.” 서랍 betyder “skuffe”. Det er substantivet for selve opbevaringsstedet; 안에 bagefter angiver, at noget befinder sig inden i det. Eksempel: 열쇠는 서랍에 있어요. — “Nøglen ligger i skuffen.” 안에 betyder “inde i” eller “i”. 안 er “inderside/indeni”, og 에 markerer det sted, hvor noget befinder sig. Mønstret [sted] 안에 kan genbruges om noget inden i et sted eller en beholder: 가방 안에 책이 있어요. — “Der er en bog i tasken.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være til / befinde sig”. I denne sætning beskriver den placering: noget “er” et bestemt sted, hvilket på dansk naturligt bliver “ligger”. Formen 있어요 bruges både om eksistens og placering; den ændrer sig ikke her efter substantivets tal eller køn. Eksempel: 컵이 책상 위에 있어요. — “Koppen står på skrivebordet.” Samlet består sætningen af 테이프는 (“hvad tapen angår”), 서랍 안에 (“inde i skuffen”) og 있어요 (“befinder sig”). Den samlede betydning er derfor: “Tapen ligger i skuffen.”

5. 자도 있어요?

   Har du også en lineal?

   자

   lineal

   도

   også

   있어요?

   har du?

   Uddybende forklaring

   자 betyder her „lineal“. Det er et selvstændigt navneord; i andre sammenhænge kan samme form have andre betydninger, men den faste oversættelse identificerer genstanden her. 도 sættes efter det ord eller den frase, som får betydningen „også“. Her følger det 자, så „også“ gælder linealen: 자도 = „også en lineal“. Mønstret kan genbruges med et andet navneord, for eksempel 책도 있어요. – „Der er også en bog.“ 있어요? er den høflige nutidsform af 있다 i et ja-nej-spørgsmål. 있다 bruges blandt andet om, at noget findes eller befinder sig et sted. I den faste oversættelse og denne situation udtrykker konstruktionen, at nogen har en genstand: „har du?“; den koreanske formulering siger mere direkte, om linealen „er til stede“. 있어요 er en høflig samtaleform, mens 있다 er grundformen. Et eksempel er 책상 위에 있어요. – „Den er på skrivebordet.“ Hele spørgsmålet bygges således op: 자 („lineal“) + 도 („også“) + 있어요? („har du?/er der?“). Samlet betyder 자도 있어요? „Har du også en lineal?“

6. 네, 제 책상 위에 있어요.

   Ja, den ligger på mit skrivebord.

   네

   ja

   제

   min

   책상

   skrivebord

   위에

   oven på

   있어요

   er / findes

   Uddybende forklaring

   네 betyder her “ja” og bekræfter spørgsmålet i den foregående sætning. Det er et almindeligt høfligt bekræftelsesord; 아니요 betyder “nej”. 제 betyder “min” her. Det er den forkortede form af 저의 (“min”), hvor 저 er den ydmyge form af “jeg”. Et nyttigt mønster er 제 + substantiv, for eksempel 제 가방 — “min taske”. 책상 betyder “skrivebord”. Det er et substantiv, som kan kombineres med stedpartikler, for eksempel 책상에 — “ved/på skrivebordet”, afhængigt af den præcise stedrelation. 위에 består af 위 (“ovenpå, den øverste del”) og stedpartiklen 에. Her angiver det placeringen “oven på”. Mønstret substantiv + 위에 kan genbruges, for eksempel 상자 위에 — “oven på kassen”. 위에 beskriver altså selve stedrelationen; det betyder ikke alene “på mit skrivebord”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다. Ved en ting på et sted bruges 있다 til at sige, at den befinder sig dér; med en person kan det tilsvarende udtrykke, at personen er et sted. I denne sætning angiver formen altså, at genstanden er der, uden i sig selv at angive en bestemt krops- eller liggestilling. Et enkelt eksempel er 책이 책상 위에 있어요 — “Bogen er på skrivebordet.” Sammen danner ordene mønstret 네, 제 + substantiv + sted + 있어요: “Ja, [den] er på mit skrivebord.” Koreansk udelader her det allerede forståelige subjekt. Ud fra spørgsmålet om en lineal og den følgende reference til at tage den er det den omtalte lineal, der forstås som det, der befinder sig på skrivebordet. 제 책상 위에 angiver “oven på mit skrivebord”, og 있어요 siger, at genstanden er placeret dér. Hele ytringen betyder derfor: “Ja, den ligger på mit skrivebord.”

7. 거기서 가져가도 돼요.

   Du kan tage den derfra.

   거기서

   derfra

   가져가

   tage væk

   도 돼요

   det er tilladt

   Uddybende forklaring

   거기서 betyder her “derfra”. 거기 er et stedudtryk, der peger på et sted, og -서 markerer stedet, hvor noget foregår, eller kilden/stedet, man bevæger noget fra. Her er den relevante læsning kilden: “fra dér”. Sammenlign 여기서 “herfra/her” og 저기서 “derovre fra/derovre”. Den konkrete genstand er ikke nævnt som et selvstændigt koreansk objekt i sætningen; den faste oversættelse og konteksten gør, at det er den omtalte ting, der kan tages fra stedet. 가져가 hører til verbet 가져가다, “tage med sig/tage væk”. Formen står her foran -도, så verbets stamme er 가져가-; den fulde form 가져가다 er ordbogsformen. Det er nyttigt at skelne 가져가다 “tage væk” fra 가져오다 “tage med hertil/medbringe hertil”: forskellen ligger i bevægelsesretningen. I denne sætning er objektet udeladt, men forstås ud fra den faste betydning som den omtalte ting. 도 돼요 er en tilladelseskonstruktion. Mønstret 동사-stamme + 아/어도 되다 betyder “det er i orden at …” eller “man må …”. Her bliver 가져가- til 가져가도, og 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 i betydningen “være i orden/tilladt”. 도 er en partikel, som i dette faste mønster indgår i betydningen “selv om/selv hvis det er sådan, er det i orden”; hele mønstret bruges til at spørge om eller give tilladelse. Eksempel: 여기 앉아도 돼요? betyder “Må jeg sidde her?” Samlet består sætningen af kilden 거기서, handlingen 가져가- og tilladelsesmønstret -아/어도 되다: “Du må tage den omtalte ting med dig derfra” eller, som den faste oversættelse formulerer det, “Du kan tage den derfra.” Koreansk udelader her både subjektet og objektet, når de kan forstås af situationen. Udtrykket er høfligt og egner sig til en almindelig tilladelse.

8. 끝나면 전부 돌려드릴게요.

   Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.

   끝나면

   når jeg er færdig

   전부

   det hele

   돌려드릴게요

   jeg afleverer det

   Uddybende forklaring

   끝나면 bygger på verbet 끝나다, «at slutte/blive færdig». Endelsen -면 gør udsagnet betinget eller tidsligt: «når/hvis …». Her viser den faste oversættelse, at taleren mener «når jeg er færdig»; koreansk udelader subjektet, fordi det kan forstås af sammenhængen. Et genbrugeligt mønster er 동사 + -면, for eksempel 도착하면 전화하세요 — «Ring, når du ankommer.» 전부 betyder «alt/det hele» og fungerer her som den samlede genstand for handlingen. Det angiver helheden, men identificerer ikke selv præcis, hvilke ting der er tale om. 돌려드릴게요 er en høflig lovende formulering. Den bygger på 돌려드리다, «give/aflevere tilbage»: 돌리다 betyder her «returnere», mens 드리다 er den respektfulige måde at udtrykke at give noget til en modtager på. Formen -ㄹ게요 markerer talerens intention eller løfte, ofte med betydningen «jeg skal nok …» eller «jeg vil …». Den må ikke forveksles med en helt neutral fremtidsform. I andre sammenhænge kan 돌리다 også betyde «dreje» eller «sende videre», men her er betydningen «aflevere tilbage» fastlagt af oversættelsen. Samlet kombineres 끝나면 («når jeg er færdig»), 전부 («det hele») og 돌려드릴게요 («jeg skal nok aflevere tilbage») til: «Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.» Først angives tidspunktet, derefter det samlede objekt og til sidst talerens høflige løfte om at returnere det.

9. 나중에 찾을 수 있게 자를 위에 올려 두세요.

   Læg linealen øverst, så jeg kan finde den senere.

   나중에

   senere

   찾을 수 있게

   så jeg kan finde den

   자를

   linealen

   위에

   øverst

   올려 두세요

   læg den og lad den blive

   Uddybende forklaring

   나중에 betyder her »senere«. Det er et tidsadverbium og kan genbruges til at placere en handling på et senere tidspunkt. Eksempel: 나중에 만나요. — »Vi ses senere.« 찾을 수 있게 bygger på verbet 찾다 (»finde«). I 찾을 markerer -(으)ㄹ ikke alene fremtid; sammen med 수 있다 udtrykker det mulighed eller evne: 찾을 수 있다 = »kan finde«. Endelsen -게 gør udtrykket til en måde eller hensigt: »så [jeg] kan finde«. Her følger betydningen den faste oversættelse, altså at taleren senere skal kunne finde den omtalte genstand. Eksempel: 잘 볼 수 있게 크게 써 주세요. — »Skriv det stort, så jeg kan se det godt.« 자를 er her substantivet 자 (»lineal«) plus objektmarkøren 를: »linealen« som det, der skal placeres. 자를 skal i denne sætning ikke analyseres som en form af 자르다 (»skære«); den faste oversættelse fastslår substantivbetydningen. 를 bruges efter et substantiv, der ender på vokal, som 자. 위에 består af 위 (»top« eller »øverste sted«) og stedmarkøren 에. Det angiver placering på eller øverst på noget; her bliver betydningen »øverst« i den faste oversættelse. 에 markerer altså stedet, ikke selve genstanden, der flyttes. 올려 두세요 kombinerer 올리다 (»lægge eller placere op«) med 두다 (»lade noget blive stående/liggende«). 올려 er forbindelsesformen af 올리다, og 두세요 er den høflige anmodningsform af 두다. Sammen betyder konstruktionen: »læg den der og lad den blive der«. Det implicitte objekt forstås som 자를, linealen. Eksempel: 문을 열어 두세요. — »Lad døren stå åben.« Hele sætningen samler delene sådan: »Læg linealen øverst, så jeg kan finde den senere.« Først angives formålet (나중에 찾을 수 있게), derefter genstanden og placeringen (자를 위에), og til sidst den høflige anmodning om at placere den og lade den blive dér (올려 두세요).