Lån en hammer og søm | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제가 쓸 수 있는 망치가 있어요?

   Har du en hammer, jeg kan bruge?

   제가

   jeg

   쓸 수 있는

   som jeg kan bruge

   망치

   hammer

   있어요?

   findes der?

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” og markerer den person, der kan bruge hammeren. Formen består af det høflige pronomen 저 og subjektmarkøren 가; 제가 bruges ofte, når man vil angive eller fremhæve, hvem der gør noget. Det er ikke en form af verbet. 쓸 수 있는 beskriver det følgende substantiv: “som jeg kan bruge”. 쓸 er den attributive form af 쓰다 (“at bruge” her; verbet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge). 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og 있는 er formen af 있다, som gør hele udtrykket beskrivende foran et substantiv. Mønstret kan genbruges som 동사-(으)ㄹ 수 있는 + substantiv, for eksempel 읽을 수 있는 책 — “en bog, man kan læse”. 망치 betyder “hammer”. Det er dette substantiv, som beskrives af 쓸 수 있는: spørgsmålet handler altså om en hammer, der kan bruges af taleren. 있어요? er et høfligt spørgsmål med 있다 (“at være til stede”, “at findes” eller “at have/holde til rådighed” afhængigt af sammenhængen). Efter et substantiv kan det spørge, om noget findes eller er tilgængeligt. Derfor kan hele spørgsmålet i denne situation oversættes naturligt som “Har du …?”; selve 있어요? betyder ikke alene “har du”. 있어요 er den høflige nutidsform. Samlet følger sætningen mønstret 제가 [쓸 수 있는] 망치가 있어요?: “Findes der en hammer, som jeg kan bruge?” Den faste danske oversættelse udtrykker dette naturligt som “Har du en hammer, jeg kan bruge?”

2. 이걸 쓰세요. 하지만 손잡이를 꽉 잡으세요.

   Brug denne, men hold godt fast i skaftet.

   이걸

   denne

   쓰세요

   brug

   하지만

   men

   손잡이를

   skaftet

   꽉

   godt fast

   잡으세요

   hold fast

   Uddybende forklaring

   이걸 er en sammentrukket objektsform af 이것을: 이것 betyder “denne/dette” om noget, der peges på eller allerede er identificeret, og -을 markerer det direkte objekt. I denne sammenhæng er det redskabet, der skal bruges; konteksten peger på hammeren. Formen 이걸 er en almindelig kortform af 이것을. 쓰세요 kommer fra 쓰다, her i betydningen “bruge”. Endelsen -세요 gør udsagnet til en høflig opfordring eller imperativ: “brug”. 쓰다 kan også betyde “skrive” i andre sammenhænge, men her fastlægger oversættelsen og redskabskonteksten betydningen “bruge”. 하지만 betyder “men” og forbinder denne opfordring med en anden, som begrænser eller supplerer den. Det er et selvstændigt forbindelsesord; det ændrer ikke formen på de omkringstående verber. 손잡이를 er 손잡이 (“skaft/håndtag”) plus objektsmarkøren -를. Markøren viser, at skaftet er det direkte objekt for det følgende verbum. 손잡이 er selve navneordet, mens -를 er den grammatiske endelse; den er ikke en del af navneordets betydning. 꽉 er et biord, der her betyder “godt fast” eller “stramt”. Det beskriver måden, handlingen udføres på, og lægger vægt på et fast greb. 잡으세요 kommer fra 잡다, “holde fast” eller “gribe”, og har den høflige opfordringsendelse -으세요: “hold fast”. Stammen ender på en konsonant, så formen får -으세요; sammenlign for eksempel 가다 → 가세요 (“gå”) med 잡다 → 잡으세요 (“hold fast”). Formen angiver ikke her, hvem modtageren er ved hjælp af en særskilt personendelse; den høflige opfordring retter sig mod samtalepartneren. Samlet betyder 이걸 쓰세요 “Brug denne”, og 하지만 손잡이를 꽉 잡으세요 betyder “men hold godt fast i skaftet”. Hele ytringen er derfor: “Brug denne, men hold godt fast i skaftet.”

3. 이 선반을 고치는 데 망치가 필요해요.

   Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.

   이

   denne

   선반

   hylde

   고치는

   reparerer eller fikser

   망치

   hammer

   필요해요

   er nødvendig eller har brug for

   Uddybende forklaring

   이 står foran 선반 og peger på den hylde, der omtales som “denne hylde”. I koreansk står et sådant demonstrativ foran substantivet: 이 선반 = “denne hylde”. 이 angiver ikke i sig selv bestemt grammatisk køn eller et bestemt antal. 선반 betyder “hylde”. Det er et selvstændigt substantiv, som kan bruges i andre mønstre, for eksempel 선반이 있어요 = “Der er en hylde.” 고치는 kommer fra verbet 고치다, “at reparere” eller “at fikse”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran 데; derfor danner 고치는 데 mønstret “for at reparere” eller “til reparation af”. Her handler det om formålet med hammeren, ikke om en afsluttet reparation. Et genanvendeligt mønster er 동사-는 데 필요하다, “være nødvendig for at [gøre noget]”. 망치 betyder “hammer”. Det er det substantiv, der betegner det redskab, som der er brug for i sætningen. Eksempel: 망치가 있어요 = “Der er en hammer.” 필요해요 kommer fra 필요하다, “at være nødvendig” eller “at have brug for”. Formen med -해요 er en høflig, almindelig samtaleform. I mønstret 명사이/가 필요해요 står det nødvendige med 이/가: 망치가 필요해요 = “Jeg har brug for en hammer.” Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås; her er den tilsigtede person efter den faste oversættelse taleren (“jeg”). Hele sætningen bygges sådan op: 이 선반 = “denne hylde”, 고치는 데 = “for at reparere”, 망치가 = “en hammer” som det nødvendige redskab, og 필요해요 = “er nødvendig/har jeg brug for”. Samlet betyder den: “Jeg har brug for en hammer for at reparere denne hylde.”

4. 못도 필요하세요?

   Har du også brug for nogle søm?

   못

   søm

   도

   også

   필요하세요?

   er nødvendig?

   Uddybende forklaring

   못 betyder her “søm” og er et selvstændigt navneord. Det skal skelnes fra 못 i en anden brug, hvor det står foran et verbum og betyder “ikke kunne” eller “ikke være i stand til”. Her er det navneordsbetydningen, som passer med den faste oversættelse. 도 sættes efter 못 og betyder “også”. Mønstret navneord + 도 kan genbruges, når man føjer endnu et element til noget, der allerede er relevant: 망치도 필요해요 betyder “Jeg har også brug for en hammer.” Partiklen ændrer ikke selve navneordets form. 필요하세요? hænger sammen med 필요하다, “at være nødvendig” eller, i en passende konstruktion, “at have brug for”. Formen indeholder den høflige honorificmarkør -시- og den almindelige høflige endelse -어요; de smelter sammen i 하세요. I den faste sætning viser den høflige form, at spørgsmålet rettes respektfuldt til samtalepartneren. Den danske oversættelse identificerer samtidig samtalepartneren som den underforståede person, der har brug for sømmene. Som eksempel kan 나사도 필요하세요? betyde “Har du også brug for en skrue?” Her er 나사 et nyt eksempel på samme mønster, ikke et ord fra den faste sætning. Samlet består 못도 필요하세요? af 못 “søm”, 도 “også” og spørgsmålet 필요하세요?. Sammen betyder det “Har du også brug for nogle søm?” Tallet “nogle” kommer fra den faste danske oversættelse; den koreanske sætning angiver ikke i sig selv et bestemt antal.

5. 못 하나가 있으면 도움이 될 거예요.

   Et søm ville hjælpe.

   못

   søm

   하나가

   én

   있으면

   hvis der er

   도움이 … 될 거예요

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   못 betyder her “søm”. Det er et tælleligt navneord, og betydningen kan være ental eller flertal uden en særlig ændring af selve ordet; tallet fremgår af resten af udtrykket. Eksempel: 못이 있어요. = “Der er et søm / nogle søm.” 하나가 betyder “én”, og 가 markerer det, der fungerer som subjekt. Sammen med det foregående navneord danner 못 하나가 mønsteret “ét søm …”. 하나 er den almindelige form for “én” som selvstændigt tælleord; i andre tællekonstruktioner kan koreansk bruge en tælleform foran et navneord, men her står 하나 efter 못. 있으면 kommer fra 있다, “at være til / at have” i betydningen “findes eller er til stede”. Endelsen -으면 laver en betingelse: “hvis der er …”. Her bliver 못 하나가 있으면 derfor “hvis der er ét søm”. Den samme betingelse kan bruges med andre ting, for eksempel 시간이 있으면 = “hvis der er tid”. 도움이 indeholder 도움, “hjælp”, og subjektmarkøren 이. I det nyttige mønster 도움이 되다 betyder 도움이 ikke bare en løs omtale af hjælp: hele konstruktionen betyder “være til hjælp” eller “være nyttig”. 이 bruges her, fordi 도움 ender på en konsonantlyd. 될 거예요 bygger på 되다, “at blive / at være til hjælp”, og den fremtidige eller forventede form -ㄹ 거예요. Formen 될 er den ændrede form af 되다 i denne konstruktion, og 거예요 gør udsagnet høfligt og præsenterer det som en forventning eller vurdering. I 도움이 될 거예요 bliver betydningen “vil være til hjælp” eller, som i oversættelsen, “ville hjælpe”. Samlet følger sætningen mønsteret [betingelse] + [noget]이/가 도움이 될 거예요: “Hvis der er ét søm, vil det være til hjælp.” Her er 못 하나가 있으면 betingelsen, mens 도움이 될 거예요 udtrykker den forventede nytte. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Et søm ville hjælpe.”

6. 못은 네 옆에 있는 상자 안에 있어요.

   De ligger i kassen ved siden af dig.

   못

   søm

   네 옆에

   ved siden af dig

   있는

   som er / befinder sig

   상자

   kasse

   안에

   inde i

   있어요

   er der / befinder sig

   Uddybende forklaring

   못은 betyder her “sømmene” som samtaleemne. 못 kan betyde “søm”; formen markerer ikke i sig selv ental eller flertal. 은 er emnemarkøren, som sætter sømmene som det, der beskrives. Den faste danske oversættelse angiver flertal, selv om koreansk ikke viser tallet i 못. 네 옆에 betyder “ved siden af dig”. 네 er en form af “du/din” foran et navneord, og 옆 betyder “side”. 에 markerer stedet eller positionen. Mønstret [person] 옆에 kan bruges om noget, der er ved siden af en person, for eksempel 의자 옆에 — “ved siden af stolen”. 있는 kommer fra 있다, “at være/befinde sig” eller “at have” afhængigt af konstruktionen. Her står den foran 상자 og beskriver en kasse, der befinder sig ved siden af dig: 있는 상자 betyder “den kasse, der er/befinder sig ...”. 있는 er den attributive nutidsform af 있다; den viser ikke selv person eller tal. 상자 betyder “kasse”. Det er det navneord, som 있는 beskriver i denne del. Et genbrugeligt mønster er [beskrivelse] 상자, for eksempel 큰 상자 — “en stor kasse”. 안에 betyder “inde i”. 안 er “inderside/indre”, og 에 markerer stedet. Mønstret X 안에 betyder “inde i X”, for eksempel 가방 안에 — “inde i tasken”. 있어요 kommer også fra 있다 og betyder her “er/befinder sig”. Endelsen -어요 giver en høflig, almindelig samtaleform. I denne sætning er 있어요 hovedverbet og siger, at sømmene befinder sig et bestemt sted. Samlet er strukturen 못은 [네 옆에 있는 상자] 안에 있어요: “Sømmene befinder sig inde i den kasse, der er ved siden af dig.” Det svarer til den faste danske oversættelse: “De ligger i kassen ved siden af dig.”

7. 다 끝나면 망치를 돌려드릴게요.

   Jeg afleverer hammeren, når jeg er færdig.

   다 끝나면

   når jeg er færdig

   망치를

   hammeren

   돌려드릴게요

   afleverer tilbage

   Uddybende forklaring

   다 끝나면: 끝나다 betyder “at blive færdig” eller “at slutte”. Formen 끝나면 består af stammen 끝나- og -면, som markerer en betingelse eller et tidspunkt: “når …” eller “hvis …”. Her er den tidslige læsning “når …”. 다 betyder her “helt/færdigt” og understreger, at arbejdet er afsluttet. Det underforståede subjekt forstås som taleren i den faste danske oversættelse: “når jeg er færdig”. Mønsteret V-(으)면 kan genbruges, for eksempel 집에 가면 전화할게요 — “Når jeg kommer hjem, ringer jeg.” 망치를: 망치 betyder “hammer”. 를 er objektmarkøren; den viser, at hammeren er det, der bliver afleveret tilbage. I denne sætning er det den hammer, som den faste oversættelse og konteksten identificerer. Efter et substantiv, der ender på en vokal, bruges 를; efter en konsonant bruges normalt 을, for eksempel 책을 — “bogen” som objekt. 돌려드릴게요: Dette betyder her “jeg afleverer den tilbage” eller “jeg giver den tilbage”. Den nyttige grundform er 돌려드리다, “at give tilbage/returnere” på en høflig måde til modtageren. Den indeholder 돌리다, “at vende eller give tilbage”, og 드리다, som gør handlingen respektfuld over for den, der modtager noget. Formen 드릴게요 er 드리다 med -ㄹ게요; den bruges, når taleren erklærer sin egen vilje eller lover at gøre noget. Derfor giver 돌려드릴게요 betydningen “jeg skal nok give den tilbage”. Et eksempel er 내일 돌려드릴게요 — “Jeg afleverer den tilbage i morgen.” Samlet betyder 다 끝나면 망치를 돌려드릴게요: “Når jeg er færdig, afleverer jeg hammeren tilbage.” Først angives tidspunktet med 다 끝나면, derefter objektet med 망치를, og til sidst talerens høflige løfte med 돌려드릴게요. Hele formuleringen er høflig og egner sig til en direkte aftale med den person, som skal have hammeren tilbage.

8. 다 쓰면 망치를 다른 공구와 함께 여기에 놓아 주세요.

   Når du er færdig, så læg den her sammen med de andre værktøjer.

   다 쓰면

   når du er færdig med at bruge det

   망치

   hammer

   다른

   anden

   공구

   værktøj

   와 함께

   sammen med

   여기에

   her

   놓아 주세요

   læg venligst

   Uddybende forklaring

   다 쓰면: Her betyder 쓰다 “at bruge”, ikke “at skrive”; den konkrete betydning støttes af genstanden og oversættelsen. 다 betyder her “helt/færdig med”, og 쓰면 er 쓰다 i en betingelses- eller tidsform: “når man har brugt det færdigt”. Det udeladte subjekt forstås naturligt som den person, der tiltales, og objektet er det relevante redskab. Mønstret 동사-(으)면 kan genbruges om “når/hvis man gør ...”. Eksempel: 비가 오면 집에 있어요. — “Når det regner, bliver jeg hjemme.” 망치를: 망치 betyder “hammer”. Endelsen -를 markerer hammeren som det direkte objekt for 놓다, “at lægge/sætte”. Koreanske navneord markerer ikke obligatorisk ental eller flertal, så formen kan omtale én eller flere hamre afhængigt af sammenhængen; her angiver oversættelsen én hammer. 다른: Dette er attributivformen af 다르다, “at være anderledes/forskellig”. Foran et navneord bliver den til 다른, som i 다른 공구 — “andre/forskellige værktøjer”. Den betyder ikke i sig selv et bestemt antal; den beskriver værktøjerne som andre end det allerede omtalte redskab. 공구: 공구 betyder “værktøj” eller “redskab”, især et arbejdsredskab. I 다른 공구 står det efter 다른 og fungerer som navneordet i udtrykket. Koreansk kræver ikke en særskilt flertalsendelse her; den danske oversættelses flertal kommer fra den samlede betydning. 와 함께: 와 er forbindelsespartiklen efter 공구; den svarer her til “med”, og 함께 betyder “sammen”. Sammen danner de mønstret navneord와/과 함께 — “sammen med et navneord”. 와 bruges efter en vokallyd, mens 과 bruges efter en konsonantlyd. Eksempel: 친구와 함께 가요. — “Jeg tager af sted sammen med en ven.” 여기에: 여기 betyder “her”, og -에 markerer stedet, hvor noget placeres. Derfor betyder 여기에 “her” i betydningen “på dette sted”. Det er ikke selve placeringsverbet, der udtrykker stedet; -에 knytter stedet til handlingen. 놓아 주세요: Grundformen er 놓다, “at lægge” eller “at sætte”. Formen 놓아 kombineres med 주세요 i det høflige anmodningsmønster 동사-아/어 주세요, “vær venlig at gøre ...” eller “gør venligst ...”. Her bliver det derfor “læg venligst”. Eksempel: 문을 열어 주세요. — “Åbn venligst døren.” Hele utterancen kan samles som 다 쓰면 + 망치를 + 다른 공구와 함께 + 여기에 + 놓아 주세요: “Når du er færdig med at bruge den, så læg hammeren her sammen med de andre værktøjer.” Den koreanske rækkefølge placerer først tidspunktet, derefter objektet og ledsagelsen, så stedet, og til sidst den høflige anmodning. Subjektet er udeladt, som det ofte er på koreansk, men forstås her som den tiltalte person.