En løs stol | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이 의자가 헐거운 것 같아요.

   Denne stol føles løs.

   이

   denne

   의자

   stol

   헐거운

   løs

   것 같아요

   det virker som om

   Uddybende forklaring

   이 betyder “denne” her og står foran 의자 for at pege på den stol, der omtales. Formen er et demonstrativ; den bøjes ikke efter stolens køn eller tal på samme måde som danske “denne/dette”. 의자 betyder “stol”. Det er substantivet i udtrykket 이 의자 — “denne stol”. Et genanvendeligt mønster er 이 + substantiv, for eksempel 이 책 = “denne bog”. 헐거운 betyder her “løs” om stolen, altså ikke tilstrækkeligt fast eller stram. Den viste form kommer fra adjektivet 헐겁다 og står foran et substantiviserende 것; adjektivet får derfor den attributive form 헐거운. Det er 헐거운, ikke 의자, der bærer denne form. Et enkelt eksempel er 헐거운 나사 = “en løs skrue”. 것 같아요 er en høflig konstruktion med betydningen “det virker som om” eller “det ser ud til”. 것 fungerer her som et afhængigt substantiv (“ting/forhold”), og 같아요 er den høflige nutidsform af 같다 (“at være som/lige”). Sammen med et adjektiv bruges mønstret adjektiv-(으)ㄴ 것 같아요: 작은 것 같아요 betyder “det virker lille”. Konstruktionen udtrykker en vurdering eller et indtryk, ikke en direkte påstand om sikker viden. Hele ytringen bygges således op som 이 의자 (“denne stol”) + 헐거운 것 같아요 (“det virker løst”). Den samlede betydning er: “Denne stol føles løs.”

2. 어느 부분이 움직여요?

   Hvilken del bevæger sig?

   어느

   hvilken

   부분

   del

   움직여요

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   어느 står foran et substantiv og spørger, hvilken bestemt mulighed eller del man mener: 어느 부분 = “hvilken del”. Det er ikke selve substantivet, der betyder “hvilken”. Et nyttigt mønster er 어느 + substantiv, for eksempel 어느 길로 가요? — “Hvilken vej går vi?” 부분 betyder “del” eller “sektion” og kan bruges om en del af en genstand, et område eller en større helhed. I 부분이 får substantivet partikelmarkøren 이, som markerer 부분 som det, der beskrives eller spørges til. 이 her markerer altså grammatisk subjekt; den angiver ikke i sig selv antal eller køn. 움직여요 kommer fra grundformen 움직이다, “at bevæge sig”. Formen er høflig nutid i den almindelige 해요-stil: stammen 움직이- kombineres med -어요, hvilket giver 움직여요. Koreansk nutid kan i denne sammenhæng beskrive en bevægelse, der sker nu, uden at formen alene behøver at svare til én bestemt dansk tid. Hele spørgsmålet bygges som 어느 부분이 움직여요?: 어느 부분 er “hvilken del”, 이 markerer denne del som subjekt, og 움직여요 spørger, om den bevæger sig. Den samlede betydning er derfor “Hvilken del bevæger sig?”

3. 뒤쪽 다리가 조금 흔들려요.

   Det bagerste ben vakler lidt.

   뒤쪽

   bageste del

   다리

   ben

   조금

   lidt

   흔들려요

   vakler

   Uddybende forklaring

   뒤쪽 betyder her "bageste del" eller "bagtil". Det er et substantivisk positionsord, som kan stå foran et andet substantiv: 뒤쪽 다리 betyder "det bagerste ben". Det står i modsætning til 앞쪽 (den forreste del). Eksempel: 뒤쪽 문 betyder "den bageste dør". 다리 betyder her "ben". Det samme koreanske ord kan også betyde "bro" i en anden sammenhæng, så betydningen kommer fra konteksten; her viser oversættelsen og kombinationen 뒤쪽 다리, at der er tale om et ben. Eksempel: 다리가 아파요. betyder "Mit ben gør ondt." 조금 betyder "lidt" og angiver en lille grad eller mængde. Det står her foran 흔들려요 og gør bevægelsen mindre kraftig i betydningen: "vakler lidt". Eksempel: 조금 기다려요. betyder "Vent lidt." 흔들려요 er den høflige nutidsform af 흔들리다, "at vakle", "at ryste" eller "at bevæge sig fra side til side". Formen beskriver her, at benet selv vakler; den er ikke den aktive form 흔들어요, som bruges, når nogen eller noget får noget andet til at ryste. Endelsen -어요 giver en høflig, ikke-formel nutidsform. Eksempel: 의자가 흔들려요. betyder "Stolen vakler." Sammen danner 뒤쪽 다리 emnet, altså "det bagerste ben". 조금 begrænser graden, og 흔들려요 siger, at dette ben vakler. Hele ytringen betyder derfor: "Det bagerste ben vakler lidt."

4. 우리는 누가 사용하기 전에 고쳐야 해요.

   Vi bør reparere den, før nogen bruger den.

   우리는

   vi

   누가

   nogen

   사용하기 전에

   før brug

   고쳐야 해요

   bør reparere

   Uddybende forklaring

   우리는 består af 우리 (“vi”) og partiklen 는, som markerer emnet. Koreansk skelner ikke her mellem inkluderende og ekskluderende “vi”; den konkrete gruppe må forstås af situationen. 는 kan også skabe kontrast, men her præsenterer den dem som den part, der skal handle. 누가 er subjektformen af 누구 (“hvem”). I denne før-konstruktion får den den ubestemte betydning “nogen”, som i den faste oversættelse. 누가 bruges, når dette led er den, der udfører handlingen: 누가 와요? betyder “Hvem kommer?” I den givne sætning er det den ukendte person, der bruger genstanden. 사용하기 전에 betyder “før brug” eller mere naturligt “før nogen bruger den”. 사용하다 betyder “at bruge”. Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret handling, og 전에 betyder “før”. Mønstret verb + -기 전에 kan genbruges: 자기 전에 betyder “før man sover”. Subjektet for handlingen kan stå i samme ledsætning, som 누가 gør her. 고쳐야 해요 bygger på 고치다 (“at reparere/fikse”) og udtrykker nødvendighed: 고쳐야 er 고치- + -어야, og 해요 kommer fra 하다 i høflig nutidsform. Mønstret verb + -아/어야 해요 betyder “skal/bør …” eller “det er nødvendigt at …”. Eksempel: 가야 해요 betyder “jeg skal gå”. Det er verbet 고치다, ikke et nabosubstantiv, der har formen 고쳐야. Samlet er strukturen 우리는 + [누가 사용하기 전에] + 고쳐야 해요: “Vi bør reparere den, før nogen bruger den.” Objektet for “reparere” er ikke udtrykt som et særskilt ord i den koreanske sætning; den faste oversættelse og den afgrænsede kontekst identificerer det som den genstand, der omtales.

5. 제가 다른 곳에 앉을까요?

   Skal jeg sidde et andet sted?

   제가

   jeg (som subjekt)

   다른

   anden/andet; forskellig

   곳

   sted

   앉을까요?

   skal jeg sidde?

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 (“jeg”, med ydmyg talerform) og subjektmarkøren 가. Det er altså taleren selv, der er subjekt. 저 bruges typisk om ens egen person i høflig tale; den mere uformelle form er 나, som med subjektmarkør bliver 내가. 다른 betyder her “anden/andet” eller “forskellig fra det allerede relevante”. Det står foran og beskriver 곳. Formen 다른 er den attributive form af 다르다 (“at være anderledes”); den fungerer her som et beskrivende ord foran et substantiv. Eksempel: 다른 방법 — “en anden metode”. 곳 er substantivet “sted”. Sammen med 다른 danner det 다른 곳, “et andet sted”. 곳 er et selvstændigt ord; det er ikke en del af 다른. 앉을까요? bygger på verbet 앉다, “at sidde”, plus den høflige spørge-/forslagsendelse -(으)ㄹ까요?. Fordi verbstammen 앉- ender på en konsonantlyd, bliver formen 앉을까요?. I denne sætning bruges den til at spørge, om taleren skal sidde et bestemt sted, svarende til “skal jeg sidde …?”. Den samme endelse kan i andre sammenhænge bruges til et forslag eller et spørgsmål om, hvad man bør gøre, så den konkrete oversættelse afhænger af situationen. Hele mønstret er 제가 [sted]에 앉을까요?: 제가 angiver taleren som den, der skal udføre handlingen, 다른 곳에 angiver stedet, og 앉을까요? spørger, om taleren skal sidde der. 에 er stedmarkøren, som forbinder 다른 곳 med verbet. Tilsammen betyder 제가 다른 곳에 앉을까요? “Skal jeg sidde et andet sted?”

6. 일단 다른 의자를 사용하세요.

   Brug en anden stol indtil videre.

   일단

   indtil videre

   다른

   anden

   의자를

   stolen som genstand

   사용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   일단 betyder her “indtil videre” eller “foreløbig”. Det markerer, at rådet gælder som en midlertidig første løsning. Eksempel: 일단 기다리세요. — “Vent indtil videre.” 다른 betyder “anden” i betydningen en anden end den allerede relevante. Det står foran et substantiv og kommer fra 다르다 (“at være anderledes/forskellig”); formen 다른 bruges som bestemmelse foran et substantiv. Eksempel: 다른 방법을 찾아요. — “Lad os finde en anden metode.” 의자를 består af 의자 (“stol”) og objektmarkøren 를. Markøren viser, at stolen er det, der bliver brugt. 를 bruges efter et substantiv, der ender på en vokallyd; efter en konsonantlyd bruges normalt 을 i stedet. Eksempel: 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog.” 사용하세요 betyder “brug venligst” og kommer fra verbet 사용하다 (“at bruge”). Endelsen -(으)세요 gør ytringen til en høflig opfordring eller anmodning rettet til tilhøreren. Her er der ikke et særskilt udsagnsord for “du”; den person, der skal udføre handlingen, forstås ud fra den høflige opfordring. Eksempel: 이것을 사용하세요. — “Brug dette, tak.” Sammen bliver 일단 + 다른 의자를 + 사용하세요 til: “Brug indtil videre en anden stol.” 다른 beskriver, hvilken stol der menes, 의자를 markerer stolen som genstand for 사용하세요, og 일단 begrænser rådet til den foreløbige løsning.

7. 제가 이 의자를 옮겨 놓을게요.

   Jeg flytter denne stol væk.

   제가

   jeg

   이

   denne

   의자

   stol

   옮겨 놓을게요

   flytter og placerer den

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” og er subjektet for handlingen. Det er den høflige form af førstepersonspronomenet 저 sammen med subjektmarkøren 가: 저 + 가 bliver til 제가. Det er altså ikke 제 alene, der betyder “jeg” i denne konstruktion. 이 betyder “denne” og står foran et navneord: 이 의자 = “denne stol”. Det udpeger noget som nært eller aktuelt i situationen; det er ikke selve ordet for “stol”. 의자 betyder “stol”. Det er et tælleligt navneord, men ordet angiver ikke alene et bestemt antal. Sammen med 이 danner det nominalgruppen “denne stol”. 옮겨 놓을게요 udtrykker, at taleren vil flytte noget og placere det et andet sted. 옮기다 er grundformen “flytte”, og 옮겨 er forbindelsesformen før 놓다. 놓다 betyder grundlæggende “sætte” eller “lægge”; efter en bevægelseshandling fremhæver det, at genstanden placeres og bliver dér. -을게요 føjes her til 놓다 og udtrykker talerens erklærede hensigt eller tilsagn, omtrent “jeg skal nok …” eller “jeg vil …”. Fordi stammen 놓 ender på en konsonant, bruges -을게요; efter en vokal bruges normalt -ㄹ게요, som i 갈게요 (“jeg går” eller “jeg skal nok gå”). Samlet følger ytringen mønstret subjekt + demonstrativ + navneord + bevægelse-og-placering: “Jeg flytter denne stol væk.” Taleren er den, der udfører handlingen, 이 의자 er genstanden, og 옮겨 놓을게요 viser både flytningen, placeringen og talerens hensigt. Formen er høflig og passer til en direkte meddelelse eller et tilsagn.

8. 통로가 막히지 않게 벽에 기대 놓으세요.

   Stil den op ad væggen, så gangen er fri.

   통로

   gang eller passage

   막히지 않게

   så den ikke bliver blokeret

   벽

   væg

   기대 놓으세요

   stil den op ad

   Uddybende forklaring

   통로 betyder her “gang/passage”. Det er et selvstændigt substantiv; i sætningen er det den passage, der skal holdes fri. Et nyttigt eksempel er 통로가 넓어요 — “Gangen er bred.” 막히지 않게 bygger på verbet 막히다, “at blive blokeret eller spærret”. Den observerede form er 막히지 않게: -지 않게 føjes til verbet og betyder “så … ikke” eller “for at … ikke”. Her er det altså gangen, der ikke skal blive blokeret. Sammenlign mønsteret 늦지 않게 오세요 — “Kom, så du ikke kommer for sent.” 벽 betyder “væg”. Partiklen 에 efter dette ord viser her den flade eller placering, som noget lænes op ad: 벽에 betyder “op ad væggen”. Et eksempel er 벽에 기대세요 — “Læn dig op ad væggen.” 기대 놓으세요 indeholder verbet 기대다, “at læne eller stille noget op ad noget”, og 놓다 som et efterfølgende hjælpeverb. 놓다 fremhæver, at genstanden placeres dér og bliver stående i den opnåede position. -으세요 giver en høflig anmodning eller opfordring. Mønsteret V-아/어 놓으세요 kan derfor bruges om noget, der skal gøres og efterlades i den ønskede tilstand, for eksempel 문을 열어 놓으세요 — “Lad døren stå åben.” I denne sammenhæng er genstanden, der skal stilles op, forstået ud fra den foregående sætning som stolen. Hele strukturen kan gengives som: “Stil stolen op ad væggen, så gangen ikke bliver blokeret.” 통로가 markerer gangen som det, der ellers kunne blive blokeret, 막히지 않게 angiver formålet, og 벽에 기대 놓으세요 er den høflige anmodning om placeringen.