Forberedelse til en gåtur i overskyet vejr | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 밖이 흐려 보여요.

   Det ser overskyet ud udenfor.

   밖

   udenfor

   흐려

   overskyet

   보여요

   ser ud

   Uddybende forklaring

   밖 betyder “udenfor” og fungerer her som et navneord for det ydre område. I den fulde sætning får det partiklen 이, som markerer 밖 som det, der beskrives: 밖이 = “udenfor …”. 밖 kan også indgå i andre udtryk, fx 밖에 (“uden for” eller, i en særlig konstruktion, “kun”), men den betydning er ikke relevant i denne sætning. 흐려 kommer fra det beskrivende verbum 흐리다, “at være overskyet” eller “at være uklar”. Formen 흐려 er forbindelsesformen af 흐리다; her står den foran 보여요 og beskriver, hvad der ser sådan ud. I andre sammenhænge kan 흐리다 også beskrive noget, der er uklart eller sløret, men her er betydningen vejret eller himlen udenfor, som den faste oversættelse angiver. 보여요 kommer fra 보이다, “at kunne ses” eller “at se ud”. Det er en høflig nutidsform i 해요-stil. Det er ikke det samme som 보다, “at se på” eller “at se”; 보이다 beskriver i stedet, hvordan noget fremtræder for en iagttager. Mønstret 형용사/tilstandsbeskrivelse + 보여요 kan bruges om et indtryk: 맛있어 보여요 betyder for eksempel “det ser lækkert ud”. Sammenkoblingen 흐려 보여요 betyder “ser overskyet ud”: 흐려 angiver den egenskab, og 보여요 angiver, at denne egenskab er det indtryk, man får. Med 밖이 som det beskrevne område bliver hele ytringen 밖이 흐려 보여요.: “Det ser overskyet ud udenfor.”

2. 따뜻한 코트를 가져가세요.

   Tag en varm frakke med dig.

   따뜻한

   varm

   코트

   frakke

   가져가세요

   tag med dig

   Uddybende forklaring

   따뜻한 betyder her “varm” og står foran 코트 for at beskrive frakken. Formen hører sammen med grundformen 따뜻하다 (“at være varm”): 따뜻한 er den form, der bruges attributivt foran et navneord. Eksempel: 따뜻한 차 — “varm te”. 코트 er navneordet “frakke”. I den fulde form 코트를 får det objektmarkøren 를; den viser, at frakken er det, der tages med. 코트 er selve navneordet, mens 를 ikke er en del af dets grundform. 가져가세요 betyder her “tag med dig”. Grundformen er 가져가다, “at tage med sig / tage med derhen”. Endelsen -세요 gør ytringen til en høflig anmodning eller opfordring rettet til den anden person. Den kan derfor bruges i mønsteret 명사(를) 가져가세요 — “Tag [et navneord] med dig”. Eksempel: 우산을 가져가세요 — “Tag en paraply med dig.” Sammen bliver 따뜻한 코트를 (“en varm frakke” som genstand) og 가져가세요 (“tag med dig”) til: “Tag en varm frakke med dig.”

3. 바람이 차가워요?

   Føles vinden kold?

   바람이

   vinden

   차가워요

   er kold

   Uddybende forklaring

   바람이 betyder her “vinden”. 바람 er et substantiv for vind, og 이 er subjektmarkøren, som bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant. Mønstret Substantiv이/가 markerer det, der beskrives eller sker noget med. Eksempel: 비가 와요. — “Det regner” (bogstaveligt: “regn kommer”). 차가워요 beskriver her, at vinden føles kold. Grundformen er 차갑다; 차가워요 er den høflige nutidsform i 해요-stil. I denne form ændres adjektivet, ikke substantivet 바람. 차갑다 bruges blandt andet om noget, der føles koldt, mens 춥다 ofte bruges om koldt vejr eller om, at en person fryser. Eksempel: 물이 차가워요. — “Vandet er koldt.” Samlet består spørgsmålet af 바람이 (“vinden” som det beskrevne subjekt) og 차가워요 (“føles kold”): 바람이 차가워요? betyder derfor “Føles vinden kold?” Den høflige udsagnsform 차가워요 bliver her et spørgsmål gennem spørgende intonation; skriftligt vises det med ?.

4. 오늘은 춥고 바람이 불어요.

   Det er koldt og blæsende i dag.

   오늘은

   i dag

   춥고

   er koldt og

   바람

   vind

   불어요

   blæser

   Uddybende forklaring

   오늘은 betyder her “i dag”. 오늘 er substantivet “dag” i betydningen den aktuelle dag, og -은 er et emnemærke, som sætter dagen som ramme for udsagnet. Det er ikke i sig selv en talangivelse. Mønsteret 오늘은 + udsagn kan genbruges: 오늘은 바빠요. — “I dag har jeg travlt.” 춥고 kommer fra adjektivet 춥다, “at være kold” om vejret eller den oplevede temperatur. Formen 춥고 bruger forbindelsesendelsen -고 og betyder “er kold og …”, så den første beskrivelse forbindes med den næste. I høflig nutidsform bliver samme adjektiv 추워요: 오늘은 추워요. — “Det er koldt i dag.” Her beskriver 춥고 ikke en bestemt genstand, men vejrforholdene. 바람 betyder “vind”. I 바람이 får substantivet partiklen -이, som markerer vinden som det grammatiske subjekt; -이 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd. Eksempel: 바람이 세요. — “Vinden er stærk.” 불어요 betyder her “blæser”. Det kommer fra verbet 불다, “at blæse”; 불어요 er en høflig nutidsform. På koreansk udtrykkes “vinden blæser” naturligt med mønsteret 바람이 불어요, bogstaveligt “vinden blæser”, snarere end med et separat vejrudsagn. Eksempel: 밖에 바람이 불어요. — “Det blæser udenfor.” Sammen bliver 오늘은 춥고 til “i dag er det koldt”, og 바람이 불어요 til “vinden blæser”. Hele ytringen betyder derfor: “Det er koldt og blæsende i dag.” Den høflige endelse -어요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale.

5. 저는 제 모자도 필요해요.

   Jeg har også brug for min hat.

   저는

   jeg

   제

   min

   모자

   hat

   도

   også

   필요해요

   har brug for

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 “jeg” og topic-markøren 는. 저 er den høflige/forsigtige form for første person; den bruges om taleren, mens 나 er den mere uformelle form. 는 gør “hvad taleren angår” til sætningens tema. Det er ikke selve verbet, der betyder “har brug for”. 제 betyder “min” her. Det er den sammentrukne form af 저의 (“jeg” + ejerskab). 저의 og 제 har samme grundbetydning, men 제 er den almindelige korte form. Ejerskabet knytter sig til det følgende navneord. 모자 er navneordet “hat”. Det er et almindeligt koreansk navneord uden en særlig flertalsform i denne sætning; om der er én eller flere hatte, må normalt fremgå af sammenhængen eller af andre ord. 도 betyder “også” og sættes efter det led, som får betydningen “også”. Her følger det 제 모자, så det er hatten, der føjes til noget allerede relevant: “også min hat”. Sætningen siger ikke i sig selv, hvad det andet er. 필요해요 er den høflige nutidsform af 필요하다, “at være nødvendig” eller “at have brug for”. Formen 필요해요 bruges i den almindelige høflige 해요-stil. Koreansk udtrykker ofte behov med den ting, der er nødvendig, som subjekt eller tema: N이/가 필요해요 betyder “jeg har brug for N” i den relevante sammenhæng. Med 저는 bliver betydningen her “for mig er N nødvendig”, naturligt oversat “jeg har brug for N”. Eksempel: 물이 필요해요. — “Jeg har brug for vand.” Her er 물 “vand”, og 필요해요 viser behovet. Samlet følger utterancen mønstret 저는 + [ejer] + [ting]도 + 필요해요: “Hvad mig angår, er også min hat nødvendig.” Den naturlige danske betydning er: “Jeg har også brug for min hat.”

6. 문 옆에 있어요.

   Den er ved døren.

   문

   dør

   옆에

   ved siden af

   있어요

   er placeret

   Uddybende forklaring

   문 betyder her “dør”. Det er et selvstændigt substantiv; den høflige form ændrer ikke selve ordet. Eksempel: 문이 커요. — “Døren er stor.” Her står 문 som subjekt med partiklen 이. 옆에 betyder “ved siden af” eller “ved”. 옆 er “side”, og -에 markerer stedet, hvor noget befinder sig. Mønstret [sted] 옆에 kan bruges om noget, der er placeret ved siden af et sted eller en genstand. Eksempel: 학교 옆에 카페가 있어요. — “Der er en café ved siden af skolen.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, som bruges om, at noget findes eller befinder sig et sted. I denne sætning beskriver den placering, ikke en handling. Eksempel: 책이 가방 안에 있어요. — “Bogen er i tasken.” Formen 있어요 kan også betyde “findes” i andre sammenhænge. Sammen danner 문 옆에 있어요 et stedmønster: [sted] 옆에 있어요 — “er ved siden af [stedet]”. Den koreanske sætning udelader subjektet; med den faste oversættelse og den nærliggende kontekst forstås det som “den”, altså den omtalte genstand, der befinder sig ved døren. Hele betydningen er derfor: “Den er ved døren.”

7. 나가기 전에 모자를 쓸게요.

   Jeg tager den på, før jeg går.

   나가기 전에

   før jeg går ud

   모자

   hat

   쓸게요

   jeg tager den på

   Uddybende forklaring

   나가기 전에 betyder her »før jeg går ud«. Formen 나가기 kommer fra 나가다 (»gå ud«): verbets stamme får -기, så handlingen kan bruges i mønsteret -기 전에 = »før man gør …«. For eksempel betyder 출발하기 전에 »før vi tager af sted«. Her er det ikke selve 전에 alene, men hele mønsteret med handlingen, der udtrykker rækkefølgen. 모자 betyder »hat«. Det er et selvstændigt navneord; i hele sætningen får det objektmarkøren 를, så 모자를 er »hatten« som det, der tages på. Koreansk bruger ofte ikke en bestemt artikel, så 모자 kan afhængigt af sammenhængen gengives som »en hat« eller »hatten«; den faste oversættelse identificerer her genstanden som »den«. 쓸게요 betyder her »jeg tager den på«. Grundformen er 쓰다, som med hovedbeklædning betyder »tage på/bære«; den samme form kan have andre betydninger i andre sammenhænge, for eksempel »skrive«. Endelsen -ㄹ게요 efter en vokal eller en stamme uden afsluttende konsonant, som i 쓰-, markerer talerens hensigt eller tilsagn: 쓸게요 = »jeg vil tage den på« / »jeg tager den på«. Den høflige endelse gør udsagnet høfligt, og subjektet er her »jeg«, som vist i oversættelsen. Samlet er strukturen 나가기 전에 모자를 쓸게요: »Før jeg går ud, tager jeg hatten på.« Først angives handlingen, der skal ske, og derefter talerens plan om at tage hatten på. Sætningen udtrykker altså ikke, at hatten allerede er taget på, men en hensigt om at gøre det før det at gå ud.

8. 그럼 산책할 준비가 될 거예요.

   Så er du klar til gåturen.

   그럼

   så

   산책할

   gå en tur

   준비

   forberedelse; parathed

   될 거예요

   vil være/blive

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der går forud. Det er en kort overgangsmarkør; den fungerer ikke som en del af verbet. 산책할 kommer fra 산책하다, “at gå en tur”. Endelsen -ㄹ gør formen attributiv: den beskriver noget, der skal eller vil forbindes med den efterfølgende nominale del. I 산책할 준비 betyder det derfor “beredskab til at gå en tur”. Formen 산책할 er ikke en selvstændig nutidsform af verbet. Eksempel: 볼 영화 betyder “en film, man skal se”. 준비 betyder “beredskab” eller “parathed”. Her er det subjektet for 되다, markeret med 가 i den fulde gruppe 준비가. Konstruktionen 준비가 되다 bruges om, at nogen eller noget bliver klar eller er parat til en aktivitet. 준비 kan også bruges i 준비하다, “at forberede”, men det er en anden verbal konstruktion. 될 거예요 bygger på 되다, “at blive” eller “at blive klar”. Formen 될 er 되다 med den attributive -ㄹ-form, og 거예요 indgår i mønstret -ㄹ 거예요, som her udtrykker en forventet eller fremtidig tilstand. Den høflige endelse -요 gør udsagnet høfligt. I denne sætning er det ikke 산책하다, men 되다, der bærer den fremtidige betydning: beredskabet vil være på plads. Eksempel: 곧 준비가 될 거예요. — “Det bliver snart klart/parat.” Samlet bliver strukturen 그럼 + 산책할 준비가 + 될 거예요: “Så vil beredskabet til at gå en tur være på plads.” Med den faste oversættelses perspektiv bliver den naturlige danske betydning: “Så er du klar til gåturen.” Det koreanske subjekt for “du” står ikke udtrykt i selve sætningen; det fremgår her af den faste oversættelse.