Stærk vind og langsommere gang | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 밖에 바람이 불어요.

   Det blæser udenfor.

   밖에

   udenfor

   바람

   vind

   불어요

   blæser

   Uddybende forklaring

   밖에 betyder her “udenfor” og fungerer som en stedangivelse. Det står efter det sted, man angiver, og 에 markerer stedet eller retningen. Et genbrugeligt mønster er sted + 에: 집에 있어요 betyder “jeg er hjemme” eller “jeg er i huset”, afhængigt af sammenhængen. 바람 betyder “vind”. I denne sætning er det det grammatiske subjekt, markeret med 이: 바람이. Koreansk bruger ofte netop mønstret 바람이 불다 for “vinden blæser”; man behøver ikke oversætte det som en handling udført af en bestemt person. 불어요 er den høflige nutidsform af 불다, “at blæse”. 불다 får endelsen -어요 her: 불다 → 불어요. Formen kan derfor bruges i en høflig, neutral sætning om, hvad der sker nu, for eksempel 바람이 불어요 — “Det blæser” eller mere bogstaveligt “Vinden blæser”. Sammen danner 밖에 바람이 불어요 betydningen “Det blæser udenfor”. 밖에 angiver stedet, 바람이 angiver vinden som subjekt, og 불어요 beskriver, at den blæser. Sætningen er høflig og neutral i register.

2. 한 손으로 모자를 잡으세요.

   Hold på din hat med den ene hånd.

   한 손으로

   med én hånd

   모자

   hat

   잡으세요

   hold

   Uddybende forklaring

   한 손으로 betyder her “med én hånd”. 한 er formen af 하나 (“én”), når talordet står foran et tælleligt substantiv; 손 betyder “hånd”. Endelsen -으로 markerer det middel eller redskab, man bruger, så mønstret 명사 + 으로 kan bruges om at gøre noget “med” eller “ved hjælp af” noget. Efter en vokal bruges ofte -로, mens -으로 bruges efter en konsonant; 손 ender på konsonantlyden ㄴ. 모자 betyder “hat” og er et substantiv. Det kan bruges både om en hat generelt og om den konkrete hat, som situationen handler om. Eksempel: 모자를 써요. — “Jeg har en hat på.” Her får 모자 objektmarkøren -를, fordi hatten er det, man har på. 잡으세요 betyder her “hold”. Grundformen er 잡다, “at holde” eller “at gribe”. Formen 잡으세요 består af stammen 잡- og den høflige anmodnings- eller imperativendelse -으세요; efter en konsonant bruges -으세요. Den beder en person om at udføre handlingen på en høflig måde. Eksempel: 손잡이를 잡으세요. — “Hold fast i håndtaget.” Samlet er strukturen 한 손으로 모자를 잡으세요: 한 손으로 angiver midlet, 모자 er genstanden, og 잡으세요 er den høflige opfordring. Den faste sætning betyder derfor: “Hold på din hat med den ene hånd.”

3. 나무들이 많이 움직여요.

   Træerne bevæger sig meget.

   나무들

   træer

   많이

   meget

   움직여요

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   나무들 betyder her “træerne”. Grundordet er 나무 “træ”, og 들 markerer normalt flertal på navneordet. Derfor angiver formen flere træer; den danske bestemte form følger den faste oversættelse og er ikke selve betydningen af 들. 많이 er et biord, der betyder “meget” eller “i høj grad”. Det beskriver her omfanget af bevægelsen. Det står efter subjektet og før verbet, men den samme type biord kan placeres anderledes afhængigt af, hvad man vil fremhæve. 움직여요 betyder “bevæger sig”. Grundformen er 움직이다 “at bevæge sig”; 움직여요 er den høflige nutidsform. Koreanske verber bøjes ikke her efter subjektets tal, så verbet har samme form, selv om subjektet er flertal. Endelsen -요 gør udsagnet høfligt i almindelig samtale. Mønsteret er subjekt + gradbiord + høfligt verbum: 나무들이 많이 움직여요. = “Træerne bevæger sig meget.”

4. 길 근처에서는 바람이 더 세요.

   Vinden er stærkere tæt på gaden.

   길

   gade; vej

   근처에서는

   i nærheden; tæt på

   바람이

   vinden

   더

   mere

   세요

   er stærk

   Uddybende forklaring

   길 betyder her “gade” eller “vej”. Det er et substantiv; hvilken af de to danske oversættelser der passer bedst, afhænger af den konkrete vej, men den faste oversættelse angiver en gade. Eksempel: 길이 멀어요. — “Vejen er langt væk.” 근처에서는 betyder “i nærheden” eller “tæt på”. 근처 er et substantiv for “nærhed/området omkring”, 에서 angiver stedet, og 는 gør stedleddet til sætningens fremhævede ramme: “hvad angår området tæt på gaden”. Her fungerer hele formen derfor som et stedled, ikke som en beskrivelse af selve vinden. Eksempel: 학교 근처에서는 사람들이 많아요. — “Der er mange mennesker i nærheden af skolen.” 바람이 betyder “vinden”. 바람 er substantivet “vind”, og 이 markerer det som det grammatiske subjekt. Eksempel: 바람이 불어요. — “Det blæser.” 더 betyder “mere” og sammenligner her vindens styrke med et andet sted eller en anden situation, som er underforstået i ytringen. Det er ikke selve ordet for “stærk”; det øger graden af den følgende beskrivelse. Eksempel: 여기가 더 조용해요. — “Her er der mere stille.” 세요 er den høflige nutidsform af 세다, “at være stærk” — her om vindens styrke. Grundformen 세다 får endelsen -어요 i den høflige, almindelige stil; resultatet er 세요. I denne form er 세 den del, der bærer betydningen “stærk”, mens 요 markerer høflig stil. Eksempel: 오늘 바람이 세요. — “Vinden er stærk i dag.” Samlet bygges ytringen sådan op: 길 근처에서는 angiver området tæt på gaden, 바람이 gør vinden til subjekt, og 더 세요 siger, at den er stærkere dér. Hele sætningen betyder derfor: “Vinden er stærkere tæt på gaden.”

5. 우리 더 천천히 걸을까요?

   Skal vi gå langsommere?

   우리

   vi

   더

   mere

   천천히

   langsommere

   걸을까요?

   skal vi gå?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og bruges som subjekt for den gruppe, taleren inkluderer sig selv i. Koreansk bruger ofte 우리 om “vi” eller “vores”, men her viser den efterfølgende verbumsform og den faste oversættelse betydningen “vi”. 더 betyder “mere” og gør sammenligningen tydelig: noget sker i højere grad end før eller end en anden mulighed. Sammen med et adverbium kan det danne mønstret 더 + adverbium, for eksempel 더 빨리 = “hurtigere”. 천천히 betyder “langsomt” eller “på en langsom måde”. I denne sætning beskriver det måden at gå på. 더 천천히 betyder derfor “langsommere”: 더 øger graden af 천천히. 걸을까요? bygger på verbet 걷다, “at gå”. I den form ændres verbets stamme fra 걷- til 걸- foran en endelse, der begynder med en vokal: 걷다 → 걸을까요?. Det er en ㄷ-ændring, som hører til dette verbum i sådanne former; man bør derfor ikke danne formen ved blot at beholde 걷-. Endelsen -을까요? bruges her til at foreslå en fælles handling eller spørge “skal vi …?”. Den indeholder ikke i sig selv et separat ord for “vi”; 우리 angiver gruppen, mens verbumsendelsen gør spørgsmålet til et forslag. Et nyt eksempel er 같이 먹을까요? — “Skal vi spise sammen?” Hele utterancen samles sådan: 우리 (“vi”) + 더 천천히 (“langsommere”) + 걸을까요? (“skal vi gå?”). Den naturlige samlede betydning er derfor “Skal vi gå langsommere?”

6. 길 근처에서는 천천히 걸어요.

   Lad os gå langsommere tæt på gaden.

   길

   gade; vej

   근처에서는

   i nærheden; tæt på

   천천히

   langsomt

   걸어요

   går; går til fods

   Uddybende forklaring

   길 betyder her “gade” eller “vej”. Det er et substantiv; den samme form kan også betyde en sti eller en rute, afhængigt af sammenhængen. Et nyttigt eksempel er 길을 건너요 — “Jeg/vi krydser gaden.” 근처에서는 består af 근처 “nærhed/området i nærheden”, 에서, som markerer stedet hvor handlingen foregår, og 는, som gør stedleddet til tema. Mønstret N 근처에서 betyder “i nærheden af N”; her bliver det 길 근처에서는 — “i nærheden af gaden”. 는 kan også give en let kontrast til et andet sted, men den betydning er ikke nødvendig her. 천천히 er et adverbium og betyder “langsomt” eller “i et langsomt tempo”. Det beskriver måden at gå på. I mønstret 천천히 V står adverbiet foran verbet, for eksempel 천천히 말해요 — “Tal langsomt.” 걸어요 kommer fra grundformen 걷다, “at gå til fods”. 걷다 får en ㄷ-ændring foran en vokal: 걷어요 bliver til 걸어요. Endelsen -어요 er en høflig, uformel verbform. I denne sammenhæng, støttet af oversættelsen og det foregående spørgsmål, fungerer 걸어요 som en venlig opfordring: “lad os gå”. Formen kan i andre sammenhænge også være en høflig nutidsform, så betydningen “lad os” kommer fra brugssituationen og ikke fra en særskilt dansk-lignende endelse. Samlet bygges ytringen sådan: 길 근처에서는 angiver stedet, 천천히 angiver tempoet, og 걸어요 udtrykker selve handlingen som en venlig opfordring. Hele betydningen er derfor: “Lad os gå langsommere tæt på gaden.”

7. 저도 가방을 몸 가까이 들고 있을게요.

   Jeg holder også min taske tæt ind til mig.

   저도

   jeg også

   가방

   taske

   몸

   krop

   가까이

   tæt på

   들고 있을게요

   vil holde

   Uddybende forklaring

   저도 betyder her “jeg også”. 저 er den høflige eller ydmyge form for “jeg”; i mere uformel tale bruges ofte 나. Endelsen 도 betyder “også” eller “også jeg” og føjes til det led, der sættes i samme sammenhæng som noget tidligere nævnt. 가방 betyder “taske”. I 가방을 markerer 을, som står uden for selve opslaget, at tasken er genstanden for handlingen. Den faste oversættelse gør ejerskabet til “min taske” relevant her, men 가방 selv betyder blot “taske” og indeholder ikke en særlig “min”-endelse. 몸 betyder “krop”. I 몸 가까이 er betydningen bogstaveligt “tæt på kroppen”; med den faste oversættelse bliver det naturligt “tæt ind til mig”. Det koreanske ord siger altså ikke, at 몸 betyder “mig”, men bruger kroppen som afstandsreference. 가까이 er et adverbium med betydningen “tæt på” eller “nært” og beskriver, hvor tæt noget holdes. Det hænger sammen med adjektivet 가깝다 “at være nær”; for eksempel er 가까운 곳 “et sted i nærheden”, mens 가까이 bruges til at beskrive en handling eller placering. 들고 있을게요 består her af 들다 “at holde eller bære”, forbindelsen -고, 있다 “at være” og -을게요. I denne sammenhæng betyder 들다 ikke blot “løfte”, men “holde” tasken. Konstruktionen -고 있다 viser, at man er i gang med eller befinder sig i en tilstand af at udføre handlingen: 들고 있다 betyder “holder” eller “går rundt med”. -을게요 markerer talerens egen beslutning eller tilsagn, omtrent “jeg skal nok …” eller “jeg vil …”; det er ikke bare en neutral fremtidsmarkør. Som eksempel kan man sige: 책을 들고 있을게요. — “Jeg skal nok holde bogen.” Her viser 들고 있을게요 på samme måde, at taleren selv vil sørge for at holde den. Samlet bygges sætningen sådan op: 저도 “jeg også” + 가방을 “tasken som genstand” + 몸 가까이 “tæt på kroppen” + 들고 있을게요 “vil holde”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg holder også min taske tæt ind til mig.” Formen er høflig på grund af slutningen -요.

8. 그러면 가방이 바람에 열리지 않을 거예요.

   Så burde den ikke blæse op.

   그러면

   så / i så fald

   가방

   taske

   바람에

   på grund af vinden

   열리지 않을 거예요

   vil ikke åbne sig

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne forudsigelse til det, der netop er blevet sagt. Mønstret 그러면 ... kan genbruges, når en betingelse eller situation fører til en konklusion: 그러면 괜찮아요 = “så er det i orden”. 가방 betyder “taske”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det den ting, som ikke kommer til at åbne sig. Et enkelt navneord kan sættes direkte foran andre dele af sætningen uden en artikel. 바람에 betyder her “på grund af vinden” eller “ved påvirkning fra vinden”. 바람 er grundformen “vind”, og -에 kan efter et navneord angive en årsag eller påvirkning. Det er altså vinden, der kunne få tasken til at åbne sig, ikke en person, der aktivt åbner den. 열리지 않을 거예요 betyder her “vil ikke åbne sig” og svarer i den faste oversættelse til, at den ikke vil blæse op. Grundformen 열리다 betyder “åbne sig” eller “blive åbnet”; formen 열리지 indeholder negationsmønstret -지 않다, hvor 열리다 først bliver til 열리지, og 않을 føjes til. -을 거예요 efter denne form bruges til en fremtidig forudsigelse eller vurdering: 열리지 않을 거예요 = “den kommer ikke til at åbne sig”. Som eksempel: 문이 열리지 않을 거예요 betyder “Døren kommer ikke til at åbne sig.” Her er 열리지 stadig formen af 열리다, mens 않을 거예요 gør udsagnet til en fremtidig negativ forudsigelse. Samlet bygges sætningen sådan op: 그러면 (“så/i så fald”) + 가방이 (“tasken” som det, der påvirkes) + 바람에 (“af vinden”) + 열리지 않을 거예요 (“vil ikke åbne sig”). Den samlede betydning er: “Så burde tasken ikke blæse op.”